netsikker nu!
netsikker nu! er en årlig, landsdækkende kampagne, der arbejder for, at borgerne skal blive mere fortrolige med informationssikkerhed.
netsikker nu! sætter fokus på aktuelle problemer inden for informationssikkerhed, som borgerne risikerer at møde i deres færden på internettet.
Kampagnen ønsker at ruste borgerne til at begå sig mere sikkert på internettet og gøre borgerne mere fortrolige med at bruge nettet. Den giver gode til, hvordan du selv kan forhindre, at der sker unødig skade, når du bevæger dig rundt på nettet og sætter fokus på, hvilke aktuelle sikkerhedsrisici du særligt skal være opmærksom på.
I 2009 blev kampagnen afviklet i uge 40. Hele 192 fysiske aktiviteter og et stort antal online aktiviteter, satte fokus på kampagnens to temaer: Privatlivets fred på nettet og Opdater din pc.
I forbindelse med kampagnen i 2009 blev der opstillet 10 gode råd. Her kan du få inspiration til at blive mere sikker på internettet.
Alle kampagneaktiviteter havde fokus på at hjælpe dig som internetbruger med at blive mere kritisk i forhold til de oplysninger, du offentliggør på nettet og med at holde din pc opdateret. Kampagneaktiviteterne omfattede blandt andet events, undervisning, seminarer, workshops og materialer.
netsikker nu! er et samarbejde mellem Videnskabsministeriet og en lang række danske virksomheder, institutioner og organisationer, der alle arbejder for at gøre borgerne mere fortrolige med informationssikkerhed.
Find flere informationer om de to kampagnetemaer for 2009 her:




English