Casino og sportsbetting foregår i dag i vid udstrækning på internettet, hvor disse spilformer tidligere foregik i den fysiske verden. Ligesom med alle øvrige online aktiviteter bør man også med casino og betting gøre sig sine foranstaltninger for at sikre de tryggeste online rammer for spil. Man udveksler trods alt både personlige oplysninger og bankdata, så det er altid gavnligt at være på forkant med sin online sikkerhed, når man spiller. I denne artikel kaster vi et blik på en håndfuld sikkerhedsforanstaltninger, der vil kunne skabe noget nær optimale rammer for online spil.

Online casinoer leverer meget beskyttelse i forvejen

Før vi overhovedet kaster os ud i et blik på de bedste og mest effektive online sikkerhedsforanstaltninger i forbindelse med online spil, så er det vigtigt at slå fast, at online casinoer og sportsbetting gør et stort arbejde for selv at sikre spillerne en optimal beskyttelse. Når man eksempelvis overfører penge til at spille live casino eller angiver sin personlige oplysninger i forbindelse med oprettelse af spillekonto, er de pågældende data godt beskyttet. De store danske licens casinoer og bookmakere benytter sig af et krypteringssystem, som krypterer alle oplysninger, der sendes til og fra spillesiden. På den måde kan ingen snage i spillernes personfølsomme data.

Benyt en VPN for ekstra sikkerhed

Ønsker man et ekstra bolværk mod cyberkriminalitet, kan man til enhver tid benytte en gratis eller betalt VPN-tjeneste, som krypterer indholdet på din computer eller mobile enhed. Visse VPN-tjenester har tilmed ekstra funktioner, der kan scanne hjemmesider og filer for virus og malware, før man klikker på dem. Det er vigtigt at pointere, at spillesidernes eget krypteringssystem er ganske solidt, så at benytte en ekstra kryptering i form af en VPN gør blot dit sikre spil endnu mere sikkert.

Undgå at spille fra offentlige Wi-Fi netværk

Det kan være fristende at spille fra offentlige gratis Fi-Fi netværk, hvis man ikke selv har data tilbage på sin mobile enhed eller laptop ude i byen. Mange benytter sig også af offentlige netværk, når de er på ferie og ikke ønsker at betale for dyrt data på rejsen. Her bør man dog overveje sin sikkerhed en ekstra gang. For et spil på en online spillemaskine, bordspil eller lignende kan her ende med at udgøre en risiko. Især hvis der er tale om et gratis Wi-Fi-netværk, som ikke er beskyttet af en adgangskode. Hackere og andre cyberkriminelle kan ligge på lur på det pågældende netværk og tiltuske sig adgang til din enheds system og indhold, så snart du logger på netværket for at spille. Skal man absolut benytte et offentligt netværk, så benyt eventuelt en VPN, inden du logger på. På den måde vil din enhed være beskyttet via krypteringen fra VPN-forbindelsen.

Download ikke filer fra uofficielle kilder

Truslen fra hackere og andre cyberkriminelle kan lure i mange forskellige afskygninger på nettet. En af de mest benyttede metoder er at gemme virus og malware i downloads og filer, som til forveksling ligner pålideligt indhold. Sørg derfor altid for at tænke dig om en ekstra gang, hvis du bliver bedt om at downloade filer eller andet indhold fra nettet i forbindelse med spil og gambling. Spiller du på en officiel spilleside, vil du altid få indgående oplysninger om eventuelle downloads på den officielle hjemmeside. Download aldrig links eller filer fra hjemmesider du ikke kender eller fra phishing mails, der giver sig ud for at være fra den pågældende casino- eller sportsbettingside.

Opdater dine enheders systemer

Der er en grund til, at der løbende laves opdateringer til din enheds system og andre softwareopdateringer. Det handler nemlig ofte om at den officielle udbyder har udbedret vigtige sikkerhedsfejl, som gør, at din enheds system bliver endnu mere beskyttet med de nyeste sikkerhedsopdateringer. Sørg derfor for at få opdateret så snart de nyeste sikkerhedsopdateringer ligger klar. Mange forsømmer eller udskyder opdateringerne, fordi de ikke tror, at de er vigtige. Men, her tager man grueligt fejl. 

Hold dig til spillesider med dansk spillelicens

Det er ikke ligegyldigt, hvor man spiller på nettet. For at holde sin sikkerhed og beskyttelse i top bør man holde sig til spil på bookmakere og online casinoer med dansk spillelicens. Med en dansk licens er man ikke blot sikret via et solidt SSL-sikkerhedssystem på hjemmesiden, man får også glæden af et ekstra sikkert login i form af MitID. Alle danske licens-casinoer og sportsbetting portaler skal nemlig integrere MitID på deres platform som ekstra sikkerhed for de danske brugere.