Nyheder

Den digitale verden efter Covid-19: hjemmearbejde er det nye normale

Siden marts 2019, er der blevet rusket godt og grundigt rundt i vores opfattelse af “normale arbejdsrutiner”. Med pandemien som den hovedskyldige, har langt de fleste danskere haft længere perioder hvor arbejdet udelukkende foregik digitalt. Men faktisk har det vist sig, at hjemmearbejde ikke er så slemt endda, ja mange danske virksomheder støtter endda op om en mere fleksibelt måde at arbejde på – selv disse måneder efter corona-krisen. 

Virksomheder er positive over for en digital omstilling

I en undersøgelse lavet af Dansk Industri viser det sig, at 8 ud af 10 virksomheder er positiv indstillet over for hjemmearbejde efter Covid-19 – faktisk er et stort flertal positive overfor at skrue op for muligheden for, at deres ansatte kan arbejde hjemme så længe faciliteterne er gode nok. 

Rapporten viser dog også, at virksomhederne ikke ønsker at deres ansatte udelukkende arbejder hjemmefra, men at de tilbyder 1-2 hjemmearbejdsdage om ugen så de sikrer et stadigt tæt forhold mellem kollegaer. Det er netop manglen på sociale fællesskaber og kollegial støtte, som er den største betænkelighed hos arbejdsgiveren. Mange havde måske, før pandemien, regnet med at det var frygten for dårlig produktivitet og derved mistillid mellem ansatte der ville fylde mest. 

Fra et medarbejder-perspektiv, er fordelingen af personer der benytter sig af hjemmearbejde mere lige fordelt, hvor nogle benytter sig meget af det og andre slet ikke. Med en fleksibel virksomhedspolitik der støtter op om enkelte ugentlige hjemmearbejdsdage, lader arbejdsgiveren det være op til de enkelte individuelle behov på arbejdspladsen. Dette spiller også sammen med arbejdspladsen som helhed, alt fra sikkerheden til kulturen. 

Fra et politisk perspektiv har der også været opbakning til hjemmearbejdet, og folketinget er gået sammen om at etablere et regelsæt som sikrer fortsat god medarbejdertrivsel. Et nyt lovforslag er blevet godkendt, hvori en af hovedemnerne omhandler hjemmearbejds faciliteter – dette forventes træde i kraft i slutningen af april 2022. Mere konkret stilles der krav til, at indretningen på hjemmekontoret skal følge nogle konkrete reglementer hvis medarbejderen har mere end to ugentlige hjemmearbejdsdage.   

Fordele og ulemper ved hjemmearbejde

De fleste danskere har efterhånden fundet ud af, hvordan man kan strukturere en hjemmearbejdsdag efter at være blevet “tvunget” til det af corona-pandemien. Der findes selvfølgelig en række fordele om ulemper, som bestemt også er blevet diskuteret flittigt blandt virksomhederne da de skulle etablere en ny post-corona arbejdspolitik: 

Fordele ved hjemmearbejde

  • Øget work-life balance
  • Mere fleksibilitet for den enkelte medarbejder
  • Færre forstyrrelser fra kollegaer, og derved højere produktivitet
  • Viser tillid fra arbejdsgiveren, og giver større ansvar til den ansatte
  • Mindre transport og transporttid

Ulemper ved hjemmearbejde

  • Dårligere kollegialt fællesskab 
  • Koordinering og vidensdeling kan blive dårligere
  • Tekniske og digitale problemer ved f.eks. møder 
  • Det kan være svært at holde fri når arbejdet sker i hjemmet
  • Kræver stor selvdisciplin af de ansatte 
  • Kræver et fælles fokus på sund ergonomi på hjemmekontoret

Der kan helt sikkert tilføjes både flere ulemper og fordele til denne liste, men disse er nogle af de mest diskuterede emner i forbindelse med den nye digitale omstilling. Hvad der kan konkluderes er, at vi som samfund er rykket os mod en mere fleksibel arbejdsmetode da vores erfaring de sidste 2 år har vist sig, at med de rigtige digitale løsninger, behøver hjemmearbejde ikke nødvendigvis at have en negativ effekt på ansatte og virksomheder. 

ai billede

4 voksende trends inden for kunstig intelligens

I en verden hvor teknologi, robotter og algoritmer er i rivende udvikling, er anvendelsen af kunstig intelligens, eller artificial intelligence (AI), mere udbredt end nogensinde før. Potentialet for kunstig intelligens er enormt og erstatter i stigende grad funktioner, processer og arbejdsopgaver, som på nuværende tidspunkt eller tidligere har måtte udføres af mennesker og menneskelig intelligens – ikke teknologi. AI bibringer således muligheder for en nemmere hverdag på flere områder og særligt for mere effektive arbejdsgange i en lang række brancher. 

Dette indlæg fokuserer på 4 trends inden for kunstig intelligens, som man bør holde øje med. 

  1. Cybersikkerhed
  2. Kreative initiativer 
  3. På arbejdspladsen
  4. Bilindustrien

Nedenfor følger en uddybning af hver af disse trends, deres anvendelse og potentiale inden for respektive fokusområder.  

1. Cybersikkerhed

I en tid, hvor cybersikkerhed er mere relevant end nogensinde før, grundet vores forbrug af teknologi, får AI en vigtig rolle. Cybertrusler er en uforudsigelig og ubekvem størrelse, der kan være svær at gøre noget ved, før skaden er sket. I denne forbindelse kan algoritmer være med til at beskytte os fra cyberangreb, og her udgør AI et kæmpe potentiale. 

AI kan hjælpe til at automatisere identifikation af trusler og følge cyberkriminelle tæt samt respondere mere effektivt end softwaredrevne eller manuelle teknikker. Ved at analysere og genkende mønstre på kriminelle intentioner, kan algoritmer være med til at afhjælpe, at et cyberangreb kan finde sted. 

AI kan bruges til at genkende trusler som konventionelle softwaresystemer ikke kan, grundet det store antal af malware, som betegner computerprogrammer, der gør skade på computere. Algoritmer kan identificere og genkende tegn på disse programmer, før skaden er sket, og angrebet rammer systemet. 

Ved hjælp af kunstig intelligens, kan cybersecurity systemer bringe den seneste nye viden omkring globale såvel som industri-specifikke trusler og derigennem hjælpe til at træffe beslutninger på baggrund af, hvad der er mest sandsynligt, der kan blive brugt som angreb mod systemer. 

AI kan ligeledes bruges til at skelne mellem gode bots, såsom søgemaskine crawlers, dårlige bots og datasvindel. 

2. Kreative initiativer 

Der er en voksende trend inden for AI brugt til kreative opgaver, såsom at generere content i form af overskrifter til artikler, nyheder mm. Kunstig intelligens anvendes ligeledes inden for lyd, billed- og videoanalyse, spil, filmmanuskripter, analyser på sociale medier og meget mere. Et eksempel på, at AI er blevet anvendt inden for lyd i mange år, er med autotune, som typisk musikere kan bruge til at rette på indspillede vokaler. 

Kunstig intelligens kan i særdeleshed bruges til at spare tid og penge ved at bruge information smartere og samle samt kategorisere informationen med henblik på at identificere mønstre og tendenser. AI kan således ikke nødvendigvis erstatte menneskelig intelligens i forhold til f.eks. at skabe et nyt produkt, men det kan i høj grad være et supplement. 

Algoritmer er særligt effektive til at spore menneskers digitale adfærd på sociale medier, hvilket kan bruges af virksomheder til at skræddersy deres markedsføring og ramme deres målgruppe ved at skabe kreativt content. 

3. På arbejdspladsen

Der har længe været spekulationer om, hvornår maskiner og robotter overtager menneskers job og gør deres rolle overflødig. Dog er vi i stigende grad begyndt at finde os selv arbejde med eller ved siden af maskiner, som forbedrer vores egne evner og kompetencer. Dette ses f.eks. inden for marketing. Som nævnt før, bruger virksomheder i stigende grad værktøjer og algoritmer til at spore folks adfærd på nettet og hjælpe med at generere content, som kan skabe værdi og ramme potentielle kunder. 

Robotter kan også særligt hjælpe mennesker i virksomhedens hverdag, hvor de med tiden er blevet en fast del af mange virksomheder. De er utroligt anvendelige til at udføre tungt eller gentaget arbejde og udfører arbejdet præcist og hurtigt. Robotter kan derfor vise sig at være en kæmpe fordel for ansatte, særligt i jobfunktioner, hvor nedslidning finder sted, da de i stigende grad kan tage sig af det tunge og fysisk belastende arbejde. 

Med hensyn til produktions- og fremstillingsprocesser, kan robotter i høj grad bruges til at genkende fejl på produkter, hvilket kan være med til at effektivisere og optimere produktionen. Kunstig intelligens bruges hyppigt inden for områderne produktion og supply chain management. Her kan AI hjælpe til dataanalyser og supply chain optimering med henblik på at skabe forudsigelighed. AI bruges også på tværs af forskellige brancher i Danmark til risikostyring, produktudvikling og automatisering.

AI kan også fortælle, hvornår maskiner enten skal til service eller repareres og i store datatunge virksomheder, kan værktøjer bruges til at finde specifik information, som skal bruges til en bestemt opgave. 

4. Bilindustrien

Bilindustrien er et område, hvor der i høj grad også anvendes kunstig intelligens, og hvor der fortsat er spændende potentiale. Snakken går fortsat på, hvornår vi vil få udelukkende 100% selvkørende biler at se på vejene. Mange spår, at det kan revolutionere, hvordan vi kommer til at transportere os rundt fremover. 

Teknologien til selvkørende biler har været længe under udvikling og selvom store virksomheder har fundet løsninger, er det fortsat sjældent at se førerløse biler på vejene. Der er mange forhold der spiller ind, som f.eks. vejrforhold, kørselsmønstre, infrastruktur, osv. som varierer fra by til by, land til land. 

Med det sagt, er der udviklet imponerende teknologier, der gør biler i stand til at navigere i trafikken. Nogle moderne biler er udstyret med sensorer, der udgør bilens sanser og som indsamler data omkring kørselsadfærd og bilens tilstand. En række teknologier gør bilen i stand til at forstå sine omgivelser, hvor radarsystemer kan måle afstand til andre biler og objekter mens kamerateknologier understøtter disse radarer og hjælper med at skelne mellem forskellige objekter såsom cykler og skilte.

Kunstig intelligens i bilindustrien bruges allerede i høj grad i dag og har fortsat et stort potentiale. Ved hjælp af kunstig intelligens og machine learning (ML) kan biler håndtere informationer fra trafikken og handle derudfra. Sammen med bilens sensorer, kan bilens computer og AI teknologien agere på andre bilers adfærd. I tilfælde af f.eks. vejarbejde, kan bilen ved brug af kunstig intelligens og sensorer registrere, at andre biler sænker hastigheden, hvorfor den pågældende bil vil gøre ligeså. 

Anvendelsen af kunstig intelligens er således i konstant udvikling og har fortsat et enormt potentiale for fremtiden. Tiden må vise, hvad det ikke kan blive til, men en ting er helt sikker. Der er en spændende fremtid i vente.

Ønsker du mere viden, om hvad der sker på IT-Borger nu og her, kan du tilgå vores forside her.

HBO Max

Her er de streamingtjenester, du skal holde øje med i 2021

Streamingtjenesterne har lige nu gang i en krig, hvor de prøver at udkonkurrere hinanden i pris og sortiment. Lige nu ser det ud til at komme os forbrugere til gavn. Dog kan vi nok se ind i en fremtid, hvor det vil blive dyrere at bruge de tjenester, der vinder krigen. Det koster penge at producere indhold selv og at opkøbe et stort nok sortiment til, at det kan betale sig for giganterne. Her på IT-borger.dk giver vi dig nogle bud på streamingtjenester som det nye HBO Max.

HBO Max

Du kender sikkert HBO Nordic. HBO Max er en helt ny streamingtjeneste som blev lanceret i oktober 2021.

Prøv HBO Max her.

Apple TV+

Du har måske allerede prøvet det. Det kan lige for tiden næsten heller ikke betale sig at lade være. Apple vil virkelig gerne ind på streamingmarkedet, og deres pris er på kun 39 kr. Det er ufattelig lavt, og det siger sig selv, at det ikke kan forblive så lavt. De fokuserer på film og serier, som er internationale. I fremtiden vil de også selv producere store produktioner, dog er deres produktioner p.t. ret beskedne. 

Paramount+

Vi kender allerede tjenesten fra store film og serier. Nu gider de ikke længere ligge i skyggen af andre tjenester som f.eks. YouSee. De vil frem og vise deres film og serier selv. De har et imponerende stort sortiment for kun 59 kr. Leder du efter dansk indhold, vil du dog blive skuffet. Det er primært amerikansk, men det kan ændre sig i fremtiden. 

C More

Vores nabo mod øst hedder Sverige, og de vil også være med på streamingmarkedet. Du kender måske allerede C More. De har film, serier og reality på alle de nordiske sprog. De har også internationale serier og film, og vi ser formentlig ind i en fremtid, hvor vi i Danmark finder C More mere interessant. Serier som Skam har virkelig åbnet vores øjne op for serierne, der produceres i vores nabolande. 

Dplay

Hvis du ikke kender Dplay allerede nu, så viser de film, serier og sport. Det kan være dansk produceret, men også amerikansk, engelsk osv. Du vil kunne se en del landskampe på Dplay, da det er samme ejere, som har kanal 4, 5 og 6. Dem kan du altså aflyse på tv’et og få dem ind på din computer og starte streamingen med det samme, med og uden VPN.

Hayu

Hvis du elsker reality, vil du også elske Hayu. Du kender måske ikke tjenesten endnu. De er også rimelig nye på markedet, i hvert fald i Danmark. Dog kan du se store realityserier som Keeping up With the Kardashians med flere. Hayu er til dig, der elsker de store udenlandske, særligt amerikanske, realityprogrammer. De fås også til en utrolig god pris på kun 49 kr. Prisen stiger formentligt også, når de selv skal have fat i noget mere regionalt indhold. 

surf sikkert på nettet med en vpn

Surf sikkert på nettet med VPN

VPN er en forkortelse for Virtuelt Privat Netværk, og en VPN er kort fortalt en tryg og sikker punkt til punkt-forbindelse, du kan oprette på et andet netværk. En VPN er på mange måder fremtiden, når det kommer til sikker internetadgang, særligt når vi er ude, og når vi er på farten, men desværre sløver det ofte internethastighededen.

En VPN er både smart og praktisk, når du for eksempel skal tjekke din netbank eller din e-boks, når du er ude og stadig gerne vil være sikker på, at dine personfølsomme oplysninger er sikre og forbeholdt ingen andre end dig.

Flere og flere af de offentlige myndigheders systemer er gået online, og det betyder også, at flere og flere af vores private og personfølsomme oplysninger ligger online, når vi skal tjekke dem. I en tid, hvor internetkriminaliteten er stadigt stigende, kan det være både utrygt og også usikkert at tjekke de helt private oplysninger, når du er ude, omend det er en nødvendighed for mange danskere. 

Vi har hele vores liv i lommen, og det skal være sikkert

De fleste danskere har en smartphone eller en computer, og det betyder også, at vi både er nødt til og forpligtede til at tjekke personfølsomme oplysninger på internettet. For de fleste er det ikke et problem, når de er hjemme, men for mange danskere er det ikke altid tilfældet, når e-boksen eller netbanken skal tjekkes.  

Mange danskere bruger meget tid i offentlig transport, på hoteller i forbindelse med forretningsrejser eller andre steder, hvor man tilgår et offentligt netværk, når man vil surfe online. Det kan man også sagtens, men man bør tage sine forholdsregler, inden man logger på netbanken på netværket i toget. Det kan man let og overskueligt gøre med en VPN, når først man har sat sig ind i, hvad en VPN er, og hvordan den virker.

Sådan surfer du sikkert på nettet med VPN

Når du benytter dig af en VPN, skabe du en sikker forbindelse på et netværk. Det vil sige, at du kan logge på et offentligt netværk og skabe din egen sikre forbindelse uden besvær. Det kræver selvfølgelig, at man først og fremmest finder en VPN-udbyder, som man tilkøber sig tjenesten hos, og dernæst, at man sætter sig ind i, hvordan man gør. 

Det er dog hverken svært eller besværligt at skabe en VPN, det kræver blot, at du sætter dig ind i, hvordan man gør. Læs vores guides her på IT-Borger.dk, og bliv klogere på internet sikkerhed.

Du kan bruge din VPN de steder, du ønsker det, og du kan derfor også surfe sikkert på nettet, når du befinder dig i udlandet og kun har adgang til hotellets wi-fi eller den lokale restaurants gratis wi-fi. 

Det at surfe sikkert på nettet handler ikke kun om din egen tryghed, men også om at sikre din fremtid. Det kan have fatale konsekvenser, hvis de forkerte oplysninger lander hos de forkerte mennesker. 

sikkert internet på arbejdspladsen

Tryghed på arbejdspladsen – sikker brug af internettet

Kommunikation er en forudsætning for et godt psykisk arbejdsmiljø, idet det øger trygheden og dermed trivsel for medarbejderne. Hvad er definitionen af optimal tryghed? Og hvor går grænsen for hvad man tør at sige uden at være anonym? Ny kommende digital lov vil øge sikkerheden og trygheden på arbejdspladsen. 

Anonym ytring af meninger på internettet 

Som medarbejder på en stærk bureaukratisk arbejdsplads kan det være svært at opnå tryghed og åben dialog omkring ubehagelige hændelser og nedværdigende adfærd. I takt med den seneste bølge af metoo og aktuelle debatter om krænkelser på arbejdspladser, er der opstået en nødvendighed for gennemsigtighed og mulighed for anonym indberetning af ureglementeret adfærd. Der er opstået et behov for, at få skabt rammer på arbejdspladsen, hvor medarbejderne kan ytre sine meninger, oplevelser og forhold på arbejdspladsen. Dette kan opnås gennem whistleblowerordninger – anonym og sikker brug af internettet. 

Lov om whistleblowerordninger 

Fra slutningen af 2021 træder en ny lov i kraft – alle private virksomheder med mere end 50 medarbejdere skal have et whistleblower system. Med et whistleblower system kan du komme skandalen i forkøbet og få kontrol over alle indberetninger og afgøre håndteringen. Med Whistleblower systemer kan dine medarbejdere trygt og anonymt anmelde uetisk adfærd på arbejdspladsen – til gavn for den enkelte medarbejder og virksomheden som et hele. 

Hos WhistleSystem opnår du sikkerhed, compliance, fortrolighed og 100 % anonymitet. Alle indberetninger vil blive opbevaret på Microsoft Azure severe, som garanterer et højt niveau af sikkerhed. Derfor var Azure også den første udbyder af servere, der blev anerkendt af EU’s databeskyttelsesmyndigheder. 

Alle anmeldelser i din virksomheder krypteres i systemet både før, under og efter anmeldelsen. Medarbejderen der indberetter anmeldelsen er beskyttet af SSL, som betyder, at der etableres en krypteret – og dermed 100 % sikker – forbindelse mellem webserver og browser.  

Disse systemer vil åbne op for sikker og anonym kommunikation på arbejdspladsen, som vil være behjælpelig til at opnå fælles forståelse og tryghed. Et whistleblower system er en god idé for enhver virksomhed. Forstærk trygheden på arbejdspladsen og skab et bedre arbejdsmiljø. 

Webside sikkerhed

Sådan kan du se, om en webside er legitim

I takt med at digitaliseringen stiger, bliver det mere og mere almindeligt at anvende nettet til alle formål. Dette er uanset, om det er til handel, information, underholdning, praktiske formål med mere. Det er let og hurtigt at benytte sig af de online muligheder, men truslen fra forbrydere, der vil have fat i dine penge og oplysninger, stiger desværre også. Derfor er det en god idé kun at benytte sig af legitime sider. Her guider vi til, hvordan du kan finde ud af, om en webside er sikker.

Der findes utallige websider online, og mange danskere køber og anvender efterhånden nettet til mere eller mindre alt. Midt i junglen kan det være svært at overskue, om en side er legitim eller ej. Baseret på ekspertviden fra Forbrugerrådet Tænk guider vi her til, hvad du skal holde øje med, så du bedre kan vurdere en websides legitimitet:

Hængelåsen

Når du går ind på en webside bør du naturligvis se efter, om der er en hængelås forrest i adressefeltet foran URL’en. En hængelås betyder nemlig, at siden har et sikkerhedscertifikat og kryptering, og derfor er sandsynligheden for, at du er i sikre hænder, meget større.

Jura-docs hængelås
Eksempel på en sikker hjemmeside med hængelås på jura-docs.dk

Hvis du gerne vil være sikker på, at websiden er i orden, før du besøger den, kan du se efter, om der står ”https” og ikke kun ”http” foran URL’en. Dette kan du se på flere måder. Enten kopierer du adressen ind i adressefeltet, før du klikker dig ind. I søgemaskinen kan du søge på den side, du gerne vil ind på, og når det ønskede resultat kommer frem, kan du lade musen glide over uden at klikke for at se, om der står https eller http.

Det skal siges, at en side uden sikkerhedscertifikat ikke nødvendigvis er illegitim. Men hvis du skal angive personlige oplysninger – både omkring dig selv og dine bankoplysninger – så bør det kun gøres på sider med hængelås.

Nem-ID og licens

Hvis det er en underholdningsside, du gerne vil besøge, hvor du skal angive personlige oplysninger, bør du altid se efter sikkerhedscertifikat. Hvis du gerne vil spille for eksempel online casino, så bør du vælge en udbyder, hvor der kræves NemID eller lignende til login. Så ved du, at der er styr på sikkerheden både for din og for udbyderens skyld.

Derudover vil et casino altid skulle have en licens til at udføre denne form for forretning. Dette skal fremgå tydeligt på siden.

Nogle shopping-sider anvender også Nem-ID til verificering ved betaling. Dette vil sikre dit betalingskort mod svindel.

e-Mærket

Hvis det gælder en dansk side til shopping, så se efter, om den er e-Mærket. Dette er en dansk ordning, der har til formål lettere at identificere de legitime online-forhandlere.

Hjemmesidens opbygning og tekst

Hav de kritiske briller på, når du går ind på en hjemmeside: Hvordan ser den ud? Er den professionel at se på? Eller er det noget, der bare lige er klasket sammen?

Hvordan er sproget? Er det korrekt dansk, hvis du benytter en dansk side, eller fyldt med fejl? Ligner det noget, der bare kommer fra en automatisk oversættelse, eller er sproget nuanceret og korrekt? Sproget kan være en meget stærk indikator for sidens legitimitet.

Kontaktoplysninger

En legitim webside vil altid have kontaktoplysninger. Disse finder du gerne nederst på siden eller i et separat punkt som ”Kontakt os” eller ”Om os”. Se efter om der er korrekt navn, adresse, e-mail og telefonnummer. Hvis det er en dansk virksomhed, vil der også være et CVR-nummer.

Tjek gerne oplysningerne efter på din søgemaskine for at se, om de virker korrekte.

Sociale medier

Langt de fleste hjemmesider har tilknyttede sociale medier som Facebook, Twitter og Instagram. Se om hjemmesiden linker til disse eller led efter dem på din søgemaskine.

Hvis der er sociale medier, kan du tjekke, om der er sammenhæng mellem siderne, hvor mange følgere de har, deres sprog, og hvad de poster. Dette er ikke en skudsikker løsning, men det giver et godt fingerpeg.

Andres oplevelser

Det kan være en god idé at se, hvad der generelt er blevet skrevet om websiden andre steder og af andre besøgende. Hvis du søger efter navnet på din søgemaskine så se efter, om siden er anmeldt på for eksempel Trustpilot. Her vil du kunne se andre besøgendes oplevelse med siden. Dette giver dig også et fingerpeg om, hvorvidt siden er velfungerende.

Hvis du gerne vil lære mere om, hvordan du generelt sikrer dig på nettet, kan du læse mere her.

Lokalisér om siden er legitim

Ønsker du at være sikker på, at den valgte webside er sikker, kan du gøre meget selv: Tjek at adressen hedder ”https” og ikke blot ”http”, samt om en hængelås kan lokaliseres foran adressen. Derudover er Nem-ID til verificering og betalingstiltag, der giver legitimitet, og e-mærket vidner om, at en butik er i orden. Hertil kan du holde øje med, om sproget er velskrevet, og om der findes korrekte kontaktoplysninger. Du kan også se, om andre besøgende har skrevet anmeldelser.

ønskeskyen gjort mere sikker

Sådan er Ønskeskyen blevet gjort endnu mere sikker

Ønskeskyen er en digital ønskeseddel, som du kan dele med dine venner, familie og nærmeste. 

Målet med siden er at gøre det let at lave en ønskeseddel, der indeholder direkte links til de præcise ønsker.

Samtidig er det muligt i Ønskeskyen at gavegivere kan sætte sig på bestemte ønsker. På den måde får du ikke den samme gave to gange.

I dag er Ønskeskyen drevet af de samme kræfter, som står bag IT-Borger. Det har ført til fornyede ressourcer, når det kommer til at udvikle Ønskeskyen – og gøre den endnu bedre. Både når det kommer til brugeroplevelsen, men i ligeså høj grad også brugernes sikkerhed på siden.

Ønskeskyen blev solgt af PostNord – og blev til sin egen virksomhed

I dag er Ønskeskyen ApS sit eget selskab, men da den blev grundlagt i 2015, var den en del af PostNord. I sommeren 2020 omdannede PostNord Ønskeskyen til et anpartsselskab, som de derefter solgte til DotCom Capital.

Ønskeskyen er altså i dag drevet af samme hovedselskab som IT-Borger.

Som I også kan læse på IT-Borger, er der meget fokus på at sikre en tryg og sikker færden på nettet. 

Det kommer bl.a. til udtryk gennem forbrugerråd til, hvordan man færdes sikkert på nettet. Eller i form af guides til virksomheder om, hvordan de skaber en mere sikker og tillidsvækkende hjemmeside.

Der sørges nu for at opruste datasikkerhed på Ønskeskyen og garantere, at siden lever op til GDPR og databeskyttelsesloven i Danmark. 

1. Cookie-banner der overholder GDPR

Når du først besøger Ønskeskyen, bliver du mødt med et cookie-banner.

cookie banner ønskeskyen

Et cookie-banner er en formular med samtykkeerklæring om, hvorvidt man må gemme cookies på din side. 

Der eksisterer forskellige typer af cookies – fra de nødvendige, der får siden til at fungere, til markedsførings cookies, der gør det muligt at skræddersy de annoncer og reklamer, du bliver vist rundt omkring på nettet. Du kan læse mere om cookies her.

Ønskeskyen har implementeret et cookie-banner, der sikrer, at du som besøgende bliver gjort fuldt opmærksom på, hvad cookies bruges til – og hvilke cookies, du vil tillade, man gemmer på din computer.

Du kan altid slette disse cookies igen selv. Udover at det er påkrævet af GDPR, er det også god skik at gøre opmærksom på, hvilken data der opbevares om besøgende og brugerne på siden.

2. Ny samtykkeerklæring for brugere

Der er også blevet indført nye sikkerhedsforanstaltninger, når du opretter en bruger – heriblandt en ny samtykkeerklæring.

samtykkeerklæring ønskeskyen

Samtykkeerklæringen skal sikre, at personen, der opretter en bruger, faktisk er juridisk i stand til at dele sin data (såsom julegave- og fødselsdagsønsker). Det kræves derfor, at alle brugere er over 16 år – eller har fået samtykke fra sine forældre.

Det kan virke som en lille ting at lave en liste over sine ønsker, som kan deles digitalt med sine nærmeste. 

Men da din bruger knyttes sammen med personoplysninger såsom din e-mail eller telefonnummer, er det vigtigt, at du forstår, hvad du giver os tilladelse til at opbevare.

Derudover skal samtykkeerklæringen også sørge for, at børn ikke kan dele deres data med en virksomhed uden deres forældres tilladelse.

3. En række ældre profiler er blevet slettet

Som led i oprustningen har det været nødvendigt at slette en række ældre profiler.

Det var hovedsageligt, fordi de var blevet oprettet af børn, før databeskyttelsesloven var trådt i kraft. Man kunne nemlig ikke garantere, at der var blevet indhentet tilstrækkelig samtykke fra deres forældre.

Har du en profil nu, er den ikke i fare for at blive slettet. Oprydningen skete tilbage i sommer 2020.

Profilerne blev dog ikke slettet øjeblikkeligt – derfor havde Ønskeskyen sat en deadline d. 1. juli, hvor man som forældre kunne afgive samtykke, så kontoen kunne fortsætte med at blive brugt.

Det er selvfølgelig surt, hvis en bruger er blevet slettet utilsigtet. Men for at kunne beskytte brugeres sikkerhed, har det været nødvendigt. Mange af de slettede profiler er nemlig blevet oprettet før 2018, hvor GDPR trådte i kraft – og reglerne for håndtering af persondata blev tydeliggjort eller skærpet for håndtering af især børns data.

Disse tiltag er ikke udtømmende. Der arbejdes løbende på at sikre, at Ønskeskyen sikrer brugernes data – og giver dem et godt sted at dele ønsker med familie, venner og nærmeste.

phishing under coronakrisen

Phishing er i udbrud under coronakrisen

Phishing er en af de mange digitale trusler, der florerer på nettet under coronakrisen.

Målet med phishing-angreb er at hive personfølsomme oplysninger ud af så mange intetanende borgere som muligt.

Men hvad er phishing, konkret? Og hvordan beskytter du dig selv bedst mod denne type online svindel?

Hvad er phishing?

Phishing er et online svindelnummer, hvor cyberkriminelle forsøger at lokke personlige oplysninger (heriblandt brugernavne, adgangskoder, kreditkortnumre og NemID) ud af offeret.

Begrebet ‘phishing’ stammer fra det engelsk ord for at fiske, fordi man “fisker” efter informationer i et hav af brugere.

Knebbet består grundlæggende set i, at svindlerne udarbejde en en e-mail eller måske et telefon-manuskript, hvor man udgiver sig for at være en troværdig kilde – typisk en offentlig instans eller en større organisation, hvor mange har en tilknytning eller konti, såsom en bank eller en IT-virksomhed á la Microsoft.

I beskeden eller opkaldet fortæller svindleren sit offer, at der er et problem med deres konto, og at offeret er nødt til at logge ind på siden for at danne sig det fulde overblik over problemet. Herefter modtager man som offer et link til en falsk hjemmeside, hvor du skal indtaste din rigtige adgangskode, brugernavn og andre sikkerhedsoplysninger. Eller, hvis det sker over et telefonopkald, vil du blive bedt om at udlevere ens adgangskode direkte i opkaldet.

SMS-phishing – eller “smishing”

Før i tiden var det værste svindelnummer, man kunne blive udsat for på mobilen, at man fik opkrævet ekstra gebyrer for at ringe til et betalingsnummer eller for at have sendt en indholdstakseret SMS uden din viden.

Men med smartphonens indtog i Danmark – og vores øgede digitalisering – er SMS-phishing eller “smishing” blevet meget populære blandt online svindlere.

Det fungerer på samme vis som normal phishing, men hvor phishing eller traditionelt set blev udført over e-mail er det nu migreret over til SMS/MMS’er. Det er, fordi vi som borgere er blevet mere vant til at modtage beskeder og notifikationer over telefonen. 

Derudover behøver de falske beskeder heller ikke være særligt lange, hvilket gør det nemmere for svindlerne at udforme beskeder, der ikke er fyldt med stavefejl eller andre indikatorer, som de fleste af os ville bemærke.

Svindlerne har også været i stand til at “spoofe” eller ændre visningen af deres telefonnummer, så det ligner det officielt nummer til den organisation, de udgiver sig for.

Falske beskeder fra “Sundhedsstyrelsen”

Politiet har udsendt en advarsel om, at der nu florerer flere falske mails, hjemmesider og sms’er, som forsøger at udnytte den nuværende pandemi til at stjæle personlige oplysninger ud af virksomheder, såvel som bekymrede borgere.

Det har blandt andet handlet om beskeder fra “Sundhedsstyrelsen”, som beder borger om at logge ind på en falsk hjemmeside, så de kan læse den fulde besked.

Derved kunne svindlerne opsnappe CPR-numre og NemID logins fra de uvidende borgere. Siden lignede på mange måder Sundhedsstyrelsens officielle hjemmeside, men lå på .net frem for .dk.

Poltiet har i samarbejde med TDC nu lukket siden, men dette er ikke en garanti for, at den nuværende bølge af phishing-svindel er overstået.

Sådan ser den falske hjemmeside ud efter nedlukningen.

phishing

Sådan beskytter du dig selv mod phishing

Politiet har udarbejdet en række forholdsregler, som skal sikre, at du ikke bliver offer for phishing. De råd går overordnet set ud på, at du skal forholde dig kritisk til hjemmesider, SMS’er og mails, hvor du bliver bedt om at udlevere dit CPR-nummer eller logge ind.

Politiet anbefaler blandt andet, at du:

  • Ændr dit NemID-login til et andet end dit CPR-nummer
  • Ikke videregiver fortrolige oplysninger i e-mails, SMS, sociale medier, over telefonen eller på hjemmesider, du ikke stoler på

Hos IT-Borger anbefaler vi desuden, at du altid tjekker URL’en (hjemmesidens adresse i toppen af din browser) og SSL-certifikatet, når du bliver henvist til en ny side.Det sker også, at man falder over falske beskeder og fupartikler på ellers troværdige sider, såsom de større aviser og massemediers hjemmesider. Det kan du læse mere om her.

fake artikler på nettet

Falske reklamer – sådan spotter du svindel på nettet

Svindel florerer i stor stil på nettet.

Det gælder især for falske reklamer på ellers troværdige sider, som leder dig videre til en anden hjemmeside, der udgiver sig for at være et kendt medie eller hjemmeside.

Men hvordan spotter man en falsk reklame? Og hvad kan man gøre ved det, når man har opdaget svindel på nettet?

Der er masser af svindel på nettet

Der eksisterer et overflødighedshorn af svindelnumre på nettet. En af de mest udbredte teknik bygger på at udgive sig for at være noget, man egentlig ikke er. 

Eksempler på den teknik er blandt andet brevet fra den nigerianske prins, der vil låne din bankkonto, phishing-mailen, der beder om dit NemID og svindelopkaldet fra et ukendt nummer, der udgiver sig for at teknisk support fra Microsoft.

Målet for alle svindelnumre er at få dig til at give dem private informationer eller endda bankoplysninger, som de kan bruge til at tømme din konto.

En af de mere udspekulerede eksempel af den type svindel er den falske reklame eller fupartikel.

Hvad er en falsk reklame?

En falsk reklame er en type online svindel, der har til formål at lokke besøgende på legitime hjemmesider til at klikke på en annonce, der foregiver at være en artikel eller noget sponsoreret indhold på den førnævnte hjemmeside.

Et af de mere udbredte svindelnumre, er falske reklamer eller fupartikler på bitcoin, den populære kryptovaluta. 

I disse reklamer, der udgiver sig for at være artikler i populære aviser eller andre massemedier, optræder kendte mennesker, som anbefaler, at du køber bitcoins via deres portal eller på anden vis investere i bitcoins med det samme, da myndighederne eller bankerne er lige ved at gøre deres anbefalede teknik ulovlig.

Tirsdag d. 31. marts publicerede Ekstra Bladet en artikel om Karsten Ree, som var blevet brugt i en af disse fupartikler eller falske reklamer

karsten ree misbrugt

Artiklen gennemgår historien bag det populære svindelnummer og nævner blandt andet, at Jes Dorph-Petersen, Bendtner, Chili-Klaus og Anders ‘Anden’ Matthesen alle har fået brugt deres navn og billede i fupartikler om bitcoin.

Problemet er i mellemtiden, at da artiklen blev publiceret, havde Ekstra Bladets egen hjemmeside, EB.dk, en mere eller mindre identisk falsk reklame om bitcoins.

falsk reklame på eb

Fupartiklen påstår, at den danske skuespiller Nicolai Coster-Waldau har været i Go’ morgen Danmark og anbefalet en finte, som kunne gøre alle danskere til millionærer på under et halvt år. Som det var hændt for Karsten Ree, opfinder den falske reklame altså et interview af Coster-Waldau, som skal snyde de besøgende til at tro, at der

Som de fleste større hjemmesider, udvælger EB ikke de reklamer, der optræder på deres hjemmeside. De bruger ofte en annonceplatform såsom Google Ads til at vise reklamer fra tredjeparter. De kan dog godt vælge at forbyde enkelte reklamer eller afsendere, hvis de opdager, at der kan være tale om svindel.

Hvordan genkender man en falsk reklame?

Hvis du er i tvivl om, hvorvidt du kigger på en falsk reklame er der en række ting, du kan tjekke.

Ved at tage afsæt i den falske reklame for bitcoins, har vi udarbejdet en kort tjekliste, som kan hjælpe dig med at spotte falske reklamer og fupartikler.

fupartikel

1. Er URL’en korrekt?

URL’en (Uniform Ressource Locator) er selve hjemmesidens adresse. 

På grund af den måde som internettet er bygget op på, er det mere eller mindre umuligt at lave en falsk URL, der er identisk med den side, som svindleren forsøger at efterligne. Det betyder, at du altid først bør tjekke URL’en. Vores hoved-URL er eksempelvis “www.it-borger.dk”.

Er alt før “.dk” eller “.com” i URL’en stavet korrekt? Er der blevet brugt et stort I, når det i virkelighed bør være et lille L?

I tilfældet med den falske reklame, der imiterer EB, består URL’en blot af en række tal og tilfældige bogstaver. De har altså ikke forsøgt at skjule, at du ikke længere er på EBs egen side.

På samme måde som du tjekker, hvem der står bag et fupnummer, kan du også vælge at slå en hjemmesides ejer op. Det kan du gøre via DKHostmaster’ WHOis-database. Her indtaster du blot en URL, hvorefter du får at vide, hvem der har registreret hjemmesiden.

2. Ser opsætningen eller grafikken lidt forkert ud?

Svindelhjemmesider er ofte blevet oprettet hurtigt. 

De vil derfor også ofte være lidt grimmere end den side, de forsøger at imitere. Farverne kan være forkert, teksten kan være for lille eller for stor og logoet kan se lidt sløret ud.

Hvis du ofte besøger den hjemmeside, som svindelside efterligner, vil du derfor ofte kunne se mindre fejl og skavanker i det grafiske udtryk.

I eksemplet er der ingen andre reklamer, og selvom Ekstra Bladets logo optræder, er både menuen og tekstopsætningen anderledes fra almindelige EB-artikler.

3. Er der stavefejl?

Ikke alle staver perfekt. Det behøver ikke være et faresignal.

Men hvis der er tale om en avis, et massemedie eller en officiel statsejet hjemmeside, vil de fejl hurtigt blive fundet og rettet.

Falske reklamer og fupartikler har dog ofte store stave- og grammatisk fejl i både overskriften, brødteksten og menuerne. Det er, fordi de ofte er skrevet af ikke-dansktalende kriminelle i udlandet. Teksterne er ofte blevet skrevet på et andet sprog, og derefter kørt igennem et oversættelsesprogram.

I dette tilfælde har svindlerne blandt andet stavet “chok” forkert i annoncen, og Coster-Waldau er ikke et possessivt pronomen (med andre ord, så mangler der et ‘s’ i “Coster-Waldaus investeringer[…]”).

4. Er indholdet meget følelsesbetonet – og skal du skynde dig for at udnytte tilbuddet?

Falske reklamer og fupartikler spiller ofte på dine følelser.

De bruger kendte mennesker for at lokke dig ind, og fortæller dig bagefter, at nogen forsøger at holde en bestemt information eller teknik fra dig, så du er nødt til hurtigt at handle.

Formålet med dette er at få dig til at reagere instinktivt, i stedet for at overveje, hvorvidt noget faktisk kan være sandt.

I eksemplet truer artiklen med, at denne unikke mulighed er ved at blive forbudt af bankerne.

5. Hvis det lyder for godt til at være sandt, er det som regel tilfældet

I sidste ende er det tydeligste tegn på, at der er tale om svindel, hvis du bliver lovet noget, som lyder for godt til at være sandt.

Så spørg altid dig selv – lyder det her for godt til at være sandt?

Sådan får du en sikker handel på nettet

Ikke alle former for svindel på nettet minder om en falsk reklame. Du kan også blive snydt af falske webshops eller bedrageriske sælgere på de store køb og salgssider. Vi har derfor tidligere udarbejdet en guide til, hvad du skal være opmærksom på, når du handler online.

Du kan læse den her, og gennemgå tjeklisten, hvis du frygter, at en salgsannonce, falske reklame eller webshop forsøger at snyde dig.

Anmeld svindel på nettet på Politi.dk

Hvis du er blevet snydt på nettet, kan du anmelde det på Politi.dk.

Du vil derefter blive bedt om at logge ind med dit NemID og oprette en sag. 

Hvis du føler dig utryg over at skulle klikke på et link, kan du også skrive politi.dk i din browser og klikke ind på Selvbetjening under menuen. Her vil du kunne vælge Anmeld og klikke på it-relateret økonomisk svindel, hvilket vil tage dig til siden på Politiets hjemmeside, vi linker til foroven.

Svindel på nettet, som den nævnte falske reklame på EB, er efterhånden så udbredt, at politiet sidste år så sig nødsaget til at oprette et dedikeret center for it-relateret økonomisk kriminalitet, LCIK. De håndterer alle typer af svindelsager, heriblandt identitetstyveri, falske webshops, phishing m.v.

Som du kan læse i vores forrige artikel om emnet, har oprettelsen af centret været nødvendigt for at se større sammenhænge og mønstre, som ellers ville være skjult for de enkelte politikredse.

Ifølge en pressemeddelelse fra rigspolitiet fik de inden for det første halve år mere end 12.000 anmeldelser af it-svindel.