Nyheder

phishing under coronakrisen

Phishing er i udbrud under coronakrisen

Phishing er en af de mange digitale trusler, der florerer på nettet under coronakrisen.

Målet med phishing-angreb er at hive personfølsomme oplysninger ud af så mange intetanende borgere som muligt.

Men hvad er phishing, konkret? Og hvordan beskytter du dig selv bedst mod denne type online svindel?

Hvad er phishing?

Phishing er et online svindelnummer, hvor cyberkriminelle forsøger at lokke personlige oplysninger (heriblandt brugernavne, adgangskoder, kreditkortnumre og NemID) ud af offeret.

Begrebet ‘phishing’ stammer fra det engelsk ord for at fiske, fordi man “fisker” efter informationer i et hav af brugere.

Knebbet består grundlæggende set i, at svindlerne udarbejde en en e-mail eller måske et telefon-manuskript, hvor man udgiver sig for at være en troværdig kilde – typisk en offentlig instans eller en større organisation, hvor mange har en tilknytning eller konti, såsom en bank eller en IT-virksomhed á la Microsoft.

I beskeden eller opkaldet fortæller svindleren sit offer, at der er et problem med deres konto, og at offeret er nødt til at logge ind på siden for at danne sig det fulde overblik over problemet. Herefter modtager man som offer et link til en falsk hjemmeside, hvor du skal indtaste din rigtige adgangskode, brugernavn og andre sikkerhedsoplysninger. Eller, hvis det sker over et telefonopkald, vil du blive bedt om at udlevere ens adgangskode direkte i opkaldet.

SMS-phishing – eller “smishing”

Før i tiden var det værste svindelnummer, man kunne blive udsat for på mobilen, at man fik opkrævet ekstra gebyrer for at ringe til et betalingsnummer eller for at have sendt en indholdstakseret SMS uden din viden.

Men med smartphonens indtog i Danmark – og vores øgede digitalisering – er SMS-phishing eller “smishing” blevet meget populære blandt online svindlere.

Det fungerer på samme vis som normal phishing, men hvor phishing eller traditionelt set blev udført over e-mail er det nu migreret over til SMS/MMS’er. Det er, fordi vi som borgere er blevet mere vant til at modtage beskeder og notifikationer over telefonen. 

Derudover behøver de falske beskeder heller ikke være særligt lange, hvilket gør det nemmere for svindlerne at udforme beskeder, der ikke er fyldt med stavefejl eller andre indikatorer, som de fleste af os ville bemærke.

Svindlerne har også været i stand til at “spoofe” eller ændre visningen af deres telefonnummer, så det ligner det officielt nummer til den organisation, de udgiver sig for.

Falske beskeder fra “Sundhedsstyrelsen”

Politiet har udsendt en advarsel om, at der nu florerer flere falske mails, hjemmesider og sms’er, som forsøger at udnytte den nuværende pandemi til at stjæle personlige oplysninger ud af virksomheder, såvel som bekymrede borgere.

Det har blandt andet handlet om beskeder fra “Sundhedsstyrelsen”, som beder borger om at logge ind på en falsk hjemmeside, så de kan læse den fulde besked.

Derved kunne svindlerne opsnappe CPR-numre og NemID logins fra de uvidende borgere. Siden lignede på mange måder Sundhedsstyrelsens officielle hjemmeside, men lå på .net frem for .dk.

Poltiet har i samarbejde med TDC nu lukket siden, men dette er ikke en garanti for, at den nuværende bølge af phishing-svindel er overstået.

Sådan ser den falske hjemmeside ud efter nedlukningen.

phishing

Sådan beskytter du dig selv mod phishing

Politiet har udarbejdet en række forholdsregler, som skal sikre, at du ikke bliver offer for phishing. De råd går overordnet set ud på, at du skal forholde dig kritisk til hjemmesider, SMS’er og mails, hvor du bliver bedt om at udlevere dit CPR-nummer eller logge ind.

Politiet anbefaler blandt andet, at du:

  • Ændr dit NemID-login til et andet end dit CPR-nummer
  • Ikke videregiver fortrolige oplysninger i e-mails, SMS, sociale medier, over telefonen eller på hjemmesider, du ikke stoler på

Hos IT-Borger anbefaler vi desuden, at du altid tjekker URL’en (hjemmesidens adresse i toppen af din browser) og SSL-certifikatet, når du bliver henvist til en ny side.Det sker også, at man falder over falske beskeder og fupartikler på ellers troværdige sider, såsom de større aviser og massemediers hjemmesider. Det kan du læse mere om her.

fake artikler på nettet

Falske reklamer – sådan spotter du svindel på nettet

Svindel florerer i stor stil på nettet.

Det gælder især for falske reklamer på ellers troværdige sider, som leder dig videre til en anden hjemmeside, der udgiver sig for at være et kendt medie eller hjemmeside.

Men hvordan spotter man en falsk reklame? Og hvad kan man gøre ved det, når man har opdaget svindel på nettet?

Der er masser af svindel på nettet

Der eksisterer et overflødighedshorn af svindelnumre på nettet. En af de mest udbredte teknik bygger på at udgive sig for at være noget, man egentlig ikke er. 

Eksempler på den teknik er blandt andet brevet fra den nigerianske prins, der vil låne din bankkonto, phishing-mailen, der beder om dit NemID og svindelopkaldet fra et ukendt nummer, der udgiver sig for at teknisk support fra Microsoft.

Målet for alle svindelnumre er at få dig til at give dem private informationer eller endda bankoplysninger, som de kan bruge til at tømme din konto.

En af de mere udspekulerede eksempel af den type svindel er den falske reklame eller fupartikel.

Hvad er en falsk reklame?

En falsk reklame er en type online svindel, der har til formål at lokke besøgende på legitime hjemmesider til at klikke på en annonce, der foregiver at være en artikel eller noget sponsoreret indhold på den førnævnte hjemmeside.

Et af de mere udbredte svindelnumre, er falske reklamer eller fupartikler på bitcoin, den populære kryptovaluta. 

I disse reklamer, der udgiver sig for at være artikler i populære aviser eller andre massemedier, optræder kendte mennesker, som anbefaler, at du køber bitcoins via deres portal eller på anden vis investere i bitcoins med det samme, da myndighederne eller bankerne er lige ved at gøre deres anbefalede teknik ulovlig.

Tirsdag d. 31. marts publicerede Ekstra Bladet en artikel om Karsten Ree, som var blevet brugt i en af disse fupartikler eller falske reklamer

karsten ree misbrugt

Artiklen gennemgår historien bag det populære svindelnummer og nævner blandt andet, at Jes Dorph-Petersen, Bendtner, Chili-Klaus og Anders ‘Anden’ Matthesen alle har fået brugt deres navn og billede i fupartikler om bitcoin.

Problemet er i mellemtiden, at da artiklen blev publiceret, havde Ekstra Bladets egen hjemmeside, EB.dk, en mere eller mindre identisk falsk reklame om bitcoins.

falsk reklame på eb

Fupartiklen påstår, at den danske skuespiller Nicolai Coster-Waldau har været i Go’ morgen Danmark og anbefalet en finte, som kunne gøre alle danskere til millionærer på under et halvt år. Som det var hændt for Karsten Ree, opfinder den falske reklame altså et interview af Coster-Waldau, som skal snyde de besøgende til at tro, at der

Som de fleste større hjemmesider, udvælger EB ikke de reklamer, der optræder på deres hjemmeside. De bruger ofte en annonceplatform såsom Google Ads til at vise reklamer fra tredjeparter. De kan dog godt vælge at forbyde enkelte reklamer eller afsendere, hvis de opdager, at der kan være tale om svindel.

Hvordan genkender man en falsk reklame?

Hvis du er i tvivl om, hvorvidt du kigger på en falsk reklame er der en række ting, du kan tjekke.

Ved at tage afsæt i den falske reklame for bitcoins, har vi udarbejdet en kort tjekliste, som kan hjælpe dig med at spotte falske reklamer og fupartikler.

fupartikel

1. Er URL’en korrekt?

URL’en (Uniform Ressource Locator) er selve hjemmesidens adresse. 

På grund af den måde som internettet er bygget op på, er det mere eller mindre umuligt at lave en falsk URL, der er identisk med den side, som svindleren forsøger at efterligne. Det betyder, at du altid først bør tjekke URL’en. Vores hoved-URL er eksempelvis “www.it-borger.dk”.

Er alt før “.dk” eller “.com” i URL’en stavet korrekt? Er der blevet brugt et stort I, når det i virkelighed bør være et lille L?

I tilfældet med den falske reklame, der imiterer EB, består URL’en blot af en række tal og tilfældige bogstaver. De har altså ikke forsøgt at skjule, at du ikke længere er på EBs egen side.

På samme måde som du tjekker, hvem der står bag et fupnummer, kan du også vælge at slå en hjemmesides ejer op. Det kan du gøre via DKHostmaster’ WHOis-database. Her indtaster du blot en URL, hvorefter du får at vide, hvem der har registreret hjemmesiden.

2. Ser opsætningen eller grafikken lidt forkert ud?

Svindelhjemmesider er ofte blevet oprettet hurtigt. 

De vil derfor også ofte være lidt grimmere end den side, de forsøger at imitere. Farverne kan være forkert, teksten kan være for lille eller for stor og logoet kan se lidt sløret ud.

Hvis du ofte besøger den hjemmeside, som svindelside efterligner, vil du derfor ofte kunne se mindre fejl og skavanker i det grafiske udtryk.

I eksemplet er der ingen andre reklamer, og selvom Ekstra Bladets logo optræder, er både menuen og tekstopsætningen anderledes fra almindelige EB-artikler.

3. Er der stavefejl?

Ikke alle staver perfekt. Det behøver ikke være et faresignal.

Men hvis der er tale om en avis, et massemedie eller en officiel statsejet hjemmeside, vil de fejl hurtigt blive fundet og rettet.

Falske reklamer og fupartikler har dog ofte store stave- og grammatisk fejl i både overskriften, brødteksten og menuerne. Det er, fordi de ofte er skrevet af ikke-dansktalende kriminelle i udlandet. Teksterne er ofte blevet skrevet på et andet sprog, og derefter kørt igennem et oversættelsesprogram.

I dette tilfælde har svindlerne blandt andet stavet “chok” forkert i annoncen, og Coster-Waldau er ikke et possessivt pronomen (med andre ord, så mangler der et ‘s’ i “Coster-Waldaus investeringer[…]”).

4. Er indholdet meget følelsesbetonet – og skal du skynde dig for at udnytte tilbuddet?

Falske reklamer og fupartikler spiller ofte på dine følelser.

De bruger kendte mennesker for at lokke dig ind, og fortæller dig bagefter, at nogen forsøger at holde en bestemt information eller teknik fra dig, så du er nødt til hurtigt at handle.

Formålet med dette er at få dig til at reagere instinktivt, i stedet for at overveje, hvorvidt noget faktisk kan være sandt.

I eksemplet truer artiklen med, at denne unikke mulighed er ved at blive forbudt af bankerne.

5. Hvis det lyder for godt til at være sandt, er det som regel tilfældet

I sidste ende er det tydeligste tegn på, at der er tale om svindel, hvis du bliver lovet noget, som lyder for godt til at være sandt.

Så spørg altid dig selv – lyder det her for godt til at være sandt?

Sådan får du en sikker handel på nettet

Ikke alle former for svindel på nettet minder om en falsk reklame. Du kan også blive snydt af falske webshops eller bedrageriske sælgere på de store køb og salgssider. Vi har derfor tidligere udarbejdet en guide til, hvad du skal være opmærksom på, når du handler online.

Du kan læse den her, og gennemgå tjeklisten, hvis du frygter, at en salgsannonce, falske reklame eller webshop forsøger at snyde dig.

Anmeld svindel på nettet på Politi.dk

Hvis du er blevet snydt på nettet, kan du anmelde det på Politi.dk.

Du vil derefter blive bedt om at logge ind med dit NemID og oprette en sag. 

Hvis du føler dig utryg over at skulle klikke på et link, kan du også skrive politi.dk i din browser og klikke ind på Selvbetjening under menuen. Her vil du kunne vælge Anmeld og klikke på it-relateret økonomisk svindel, hvilket vil tage dig til siden på Politiets hjemmeside, vi linker til foroven.

Svindel på nettet, som den nævnte falske reklame på EB, er efterhånden så udbredt, at politiet sidste år så sig nødsaget til at oprette et dedikeret center for it-relateret økonomisk kriminalitet, LCIK. De håndterer alle typer af svindelsager, heriblandt identitetstyveri, falske webshops, phishing m.v.

Som du kan læse i vores forrige artikel om emnet, har oprettelsen af centret været nødvendigt for at se større sammenhænge og mønstre, som ellers ville være skjult for de enkelte politikredse.

Ifølge en pressemeddelelse fra rigspolitiet fik de inden for det første halve år mere end 12.000 anmeldelser af it-svindel.

lønsikring

Sådan danner du et overblik på nettet over din lønsikring

Med lønsikring kan du få næsten samme indtægt, selv efter du er blevet fyret eller på anden vis ufrivilligt arbejdsløs. Der eksisterer mange tilbud både hos forsikringsselskaber og de fleste A-kasser.

At danne sig et overblik over muligheden for lønsikring kan kræve mange timers læsning og evaluering af de mange tilbud. 

Vi har derfor udarbejdet denne artikel for at besvare de mest udbredte spørgsmål om lønsikring og for at give dig en overskuelig liste over A-kassernes og forsikringsselskabernes mange online beregnere af, hvad lønsikring kan give dig – og hvad de enkelte forsikringer kommer til at koste.

Hvad er lønsikring?

Lønsikring er en privat forsikring, der skal give dig lidt ekstra beskyttelse, hvis du bliver ledig. Med både dagpenge og lønsikring vil du kunne beholde op til 80-95% af din indtægt, selvom du bliver fyret.

Det kan især være til gavn, hvis du har et højt betalte arbejde, og vil have svært ved at leve for selv den maksimale dagpengesats (i 2020, kr. 19.083 pr. måned før skat). Lønsikring giver derfor bedst mening, hvis du tjener mere end 21.200 kr. om måneden.

Lønsikringen er derved med til at skabe stabilitet i din økonomi og give dig en mere flydende overgang fra job til ledighed. Det betyder, at du ikke skal bekymre dig om, hvorvidt du stadig vil kunne betale dine regninger eller lave drastiske forandringer i din livsstil, hvis du pludseligt mister dit arbejde.

A-kasser og private forsikringsselskaber kan typiske tilbyde sine kunder forskellige policer på området. A-kasserne har dog som ofte partnerskaber med forsikringsselskaber og forsikringsmæglere.

Hvem kan få lønsikring?

Kravene for hvem, der kan modtage lønsikring, er anderledes alt efter policen og forsikringsmægleren.

Størstedelen af A-kasser, selskaber og mæglere kræver dog, at du:

  • Er fyldt 18 år
  • Er under 55-59 år
  • Lønmodtager på funktionærlignende vilkår i mere end 12 måneder
  • Ansat (både fast- og deltidsansættelse) i mere end 16 timer om ugen

De enkelte policer kan dog variere markant, da de ofte henvender sig til vidt forskellige målgrupper. Nogle få policer vil eksempelvis gerne dække dig, selvom du frivilligt har sagt op.

Hvad koster lønsikring?

Forsikringspræmien på din lønsikringsordning betales i månedlige rater. Den månedlige beløb er fradragsberettiget og varierer i pris afhængig af, hvad du skal have udbetalt. Det kan derfor være svært at fastlægge en reel prisklasse for lønsikring.

De fleste vil dog typisk skulle betale mellem 100 kr. til 1.200 kr. om måneden.

Hvor meget kan man få udbetalt med lønsikring?

De fleste lønsikringsordninger kan dække mellem 80% til 90% af din lønindtægt. Det betyder, at hvis du i dag tjener 35.000 kr., vil du kunne få udbetalt op til 31.500 kr. om måneden.

De fleste ordninger har desuden et loft på omkring 40.000 kr. om måneden. Hvis du er medlem af en A-kasse kan det loft lægges ovenpå dine dagpenge. Det vil sige, at selvom du har en løn på 60.000 kr., vil du stadig kunne modtage 90% af din løn ved at kombinere din dagpenge med en lønsikring.

Med eller uden A-kasse?

Da dagpenge i forvejen dækker 90% af din løn til et maksimum på 19.083 kr., betyder det, at lønsikring kombineret med et a-kassekontingent kun giver mening for folk med en højere løn. 

Hvis du er medlem af en A-kasse, vil du derfor også ofte kunne tilkøbe lønsikring relativt billigt, da du kun skal dække det resterende beløb på over de 21.200 kr.

På blandt andet A-kasse Ekspertens liste over A-kasser kan du hurtigt se om, din A-kasse tilbyder lønsikring som supplement til dine dagpenge. Bare klik ind på den enkelte A-kasse og scroll ned til Prisklasse.

Mange af A-kasser har desuden deres egne dedikerede sider med online beregnere på, hvad du vil skulle betale for at få lønsikring oveni dine dagpenge.

Oversigt over forsikringsselskabernes online beregnere

Hvis du ikke er interesseret i at få lønsikring via din A-kasse, kan du også henvende dig til dit forsikringsselskab. Som det ved A-kasserne, tilbyder de også frit tilgængelige online beregnere, der viser dig den forventede pris på din lønsikring.

Tre af de større danske forsikringsselskaber har gjort det nemt for dig at se den forventede forsikringspræmie på lønsikringer. Du finder dem her:

Maksimumsloftet på lønsikringsordningerne hos de enkelte forsikringsselskaber kan dog varierer kraftigt. Det er derfor bedst at shoppe lidt rundt og se om, der er en ordning, der passer bedre til dit lønniveau og behov.

sådan sletter du cookies

Cookies – sådan sletter du dem

Cookies på nettet hjælper hjemmesider med at huske ting om dig.

Sporing kan lyde lidt skræmmende. 

Men mange af de ting, vi forventer af hjemmesider i dag, kræver, at siden kan huske ting om dig. Det kan være alt fra indholdet af din indkøbskurv på en webshop til det login, du oprettede hos en af de landsdækkende aviser, så du kunne læse en artikel bag betalingsmuren.

Alle de oplysninger bliver husket af cookies, som ligger på din computer. Det betyder også, at du kan slette dem, når du ønsker det.

I denne artikel gennemgår vi:

  1. Hvad er cookies?
  2. Hvor kan man se de cookies, der er på en hjemmeside?
  3. Sådan sletter du dine cookies

Hvad er cookies?

Alle hjemmesider bruger cookies.

Selve cookien er en lille tekstfil, der bliver hentet automatisk, når du besøger en hjemmeside. De gemmer på for eksempel dit brugernavn, dine indstillinger og andre oplysninger, du har valgt at dele med siden.

Cookies husker altså ting om dig, så du har nemmere ved at bruge hjemmeside – og ejeren af hjemmesiden kan lære noget om, hvordan du bruger siden.

Cookies er nødvendige, fordi hjemmesiden ellers ikke ville kunne holde styr på, hvad du foretager dig. Uden dem, ville du konstant skulle indtaste oplysninger, du allerede havde delt med dem.

Cookies ligger på din computer, og bliver ikke delt på tværs af enheder. Det betyder også, at du altid kan slette dem.

Førstepartscookies

Førstepartscookies er de cookies, der kun er tilknyttet den enkelte hjemmeside.

Det er førstepartscookies, der sikrer, at du ikke skal indtaste de samme oplysninger hver gang, du besøger siden. Det betyder, at siden kan huske, at du er logget ind, eller hvad dit password er.

Tredjepartscookies

Tredjepartscookies er cookies, der sporer dig på tværs af hjemmesider. De bliver i høj grad brugt til analyse og reklamer.

Hjemmesideejere kan bruge tredjepartscookies til at føre statistik, holde øje med hjemmesidens trafik eller se, hvordan siden bliver brugt. Det gør det nemmere for dem at forbedre siden.

Reklamecookies er årsagen til, at du for eksempel godt kan støde ind i en reklame på Facebook for et produkt, du allerede har været inde og kigge på.

Mange af de større browsers, såsom Apples Safari og Mozillas Firefox, er begyndt at blokere eller slette cookies efter meget kort tid.

Hvor kan jeg se en hjemmesides cookies?

Du vil oftest kunne læse op på hvilke cookies, som en siden benytter sig af, på deres side for privatlivspolitik, persondata og cookies. Det er et lovkrav for, at siden skal kunne leve op til EU’s persondataforordning (GDPR).

Kilde: Wokshop.dk

Den side vil typisk ligge tilgængelig på hjemmesiden, enten i bunden, i menuen eller på forsiden. Oftest vil du også kunne tilgå den i den cookiebar, som er en lille bjælke med en samtykkeerklæring, der dukker op første gang, du besøger en hjemmeside.

Din browser vil ofte også kunne fortælle dig, hvilke cookies der ligger på en hjemmeside. Du skal typisk, afhængigt af din browser, klikke på det lille låse eller skjold-ikon ved siden af hjemmesidens URL-adresse.

Hvordan sletter man cookies?

Da cookies ligger på din computer, tablet eller mobil, vil du altid kunne slette dem selv.

Hvordan du sletter dem, afhænger dog af din browser, ikke styresystemet. Det betyder, at uanset om du er på PC, Mac eller en smartphone, vil løsningen være den samme – såfremt du er på samme styresystem.

i Microsoft Edge

  1. Åbn Microsoft Edge
  2. Gå ind i Indstillinger
  3. Gå ind i Beskyttelse af personlige oplysninger og tjenester
  4. Vælg et tidsinterval, under ‘ryd browserdata’
  5. Vælg Cookies
  6. Klik Ryd

i Safari

  1. Åbn Safari
  2. Gå ind i Indstillinger
  3. Klik på Anonymitet
  4. Klik på Fjern alle data fra websteder

i Chrome

  1. Åbn Chrome
  2. Gå ind i Indstillinger
  3. Gå ind i Avanceret / Sikkerhed og privatliv
  4. Klik på Ryd browserdata
  5. Klik Ryd data

i Firefox

  1. Åbn Firefox
  2. Gå ind i Indstillinger
  3. Gå ind i Privatliv & sikkerhed
  4. Scroll ned til Cookies og websteds-data
  5. Klik Ryd data

Brug en privat browser

Hvis du gerne vil undgå cookies og andet sporingsindhold, kan du med fordel bruge en privat browser. 

En privat browser forhindrer din computer i at oprette tredjepartscookies. Dermed kan du ikke blive sporet på tværs af hjemmesider, som det ofte er tilfældet med cookies til markedsføring, såsom Google Analytics og Facebook Pixel.

De mest udbredte browsere tilbyder privat browsing, eller Incognito-mode. Du skal bare slå det til eller oprette en separat fane med privat browsing. Du finder dem blandt andet i Chrome, Microsoft Edge, Safari og Firefox.
Der eksisterer også flere dedikerede anonyme browsers, der blokerer de fleste former for sporing og identificering. En Tor-browser skjuler for eksempel også din IP-adresse, så hjemmesiden ikke kan se, hvilket land du befinder dig i.

databeskyttelsesdagen

Databeskyttelsesdagen 2020

Er du klar på databeskyttelsesdag?

Europarådet skabte i 2005 mærkedagen for at bringe mere opmærksomhed på databeskyttelse for borgere i EU. 

Borgernes individuelle databeskyttelse er kun blevet mere relevant over årene, som flere og flere skandaler har set dagens lys, heriblandt Cambridge Analytica-skandalen, ulovlig logging og overvågelse samt lækager af borgere og patienters personfølsomme oplysninger.

I anledning af mærkedagen har vi derfor indsamlet en række ekspertråd og tips om, hvordan du bedst kan beskytte din data, når du er på nettet.

Databeskyttelsesprisen for 2020

Plesner, Dansk Industri og store dele af den danske IT-branche udrækker i disse dage årets Databeskyttelsespris.

Databeskyttelsesprisen har været et fast inventar til Databeskyttelsesdag siden 2014. Den eksisterer for at anerkende tiltag og projekter, der gavner den enkeltes mulighed for databeskyttelse.

Prisen blev i det første år udrakt til Anders Kjærulff for Radio24syv-programmet “Aflyttet”. Sidenhen er den blevet givet til blandt andet EU-domstolen, Rådet for Digital Sikkerhed og Christian Panton, der er aktivist og som i en årrække har kæmpet mod ulovlig logging.

Tips til databeskyttelse

Men du behøver ikke vinde priser for at opruste din databeskyttelse. Vi har samlet fire råd fra eksperterne til, hvordan du kan tage mere kontrol over den data, der eksisterer om dig på nettet og hos virksomheder.

Slet dine cookies

Cookies er små tekstfiler, der bliver oprettet på din computer, hver gang du besøger en hjemmeside. De sikrer, at hjemmesiden ikke glemmer, hvem du er, hvis du forlader siden eller klikker rundt på forskellige undersider.

Hvis cookies ikke eksisterede, ville du ikke kunne lægge varer i indkøbskurven på webshops, gemme dit Netflix-password på computeren og du ville skulle logge ind, hver gang du forsøgte at udføre enhver handling i din webbank.

Men cookies bliver også brugt til markedsføring. Tredjepartscookies følger din adfærd på nettet, så det er nemmere at målrette personlige reklamer til dig. Cookie-data er anonymiseret, så du ikke kan identificeres personligt ud fra dem. Men de følger dig rundt på nettet i et bestemt tidsrum – eller indtil du sletter dem.

Fordi filerne er dine, og ligger på din computer, kan du altid slette dem. Du finder dem typisk under indstillinger i din browser (Safari, Microsoft Edge, Google Chrome, Firefox m.m.) under “cookies”. Her skal du bare klikke ryd cookies/data. Så bliver de slettet, og du vil ikke længere modtage målrettet indhold.

Forbrugerrådet Tænk anbefaler også anonym surfing. Det er en indstilling i de fleste browsers, hvor du kan surfe uden at din computer gemmer tredjepartscookies (dem, der bruges til markedsføring.)

Tjek om din data er blevet lækket

Det sker også, at store databaser bliver hacket. I de tilfælde vil det ofte være brugeroplysninger, hackerne går efter.

Når de har fået fat i den data, forsøger de ofte at sælge de oplysninger til højeste byder. Ofte er oplysningerne dog krypteret, så det kræver, at man enten kender dit password – eller nemt kan gætte det for at få adgang til dine personlige oplysninger.

Som enkelte person, kan du ikke gøre så meget ved, at en service, du bruger, er blevet hacket. Men du kan holde øje med om din e-mailadresse og oplysninger er blevet nævnt i forbindelse med et databrud.

HaveIBeenPwned.com lader dig søge efter din mailadresse i de større databrud. Det danske Center for Cybersikkerhed har d. 13. januar 2020 indgået en aftale med HaveIBeenPwned, så de kan holde øje med om danske borgere er blandt de ramt, når der sker et større databrud.

HaveIBeenPwned er oprindeligt blevet skabt af Troy Hunt, der er en australsk internetsikkerhedsekspert. Han anbefaler på siden, at hvis du har været en del af et databrud, er det bedste råd at skifte dit password til et mere sikkert ét eller bruge en password manager, der gør det for dig.

Dan et overblik over din data

Det kan være svært at huske, hvem man egentlig har givet sin data til.

Har du for eksempel husket at slette dine gamle bruger på hjemmesider, du ikke længere bruger? Eller slette dine leveringsoplysninger i en webshop, efter du har bestilt de varer, du havde brug for? 

Vi efterlader mange data, når vi bevæger os rundt online – uden at vi nødvendigvis tænker over det. Grundlæggeren af SafeOnline, Sebastian Allerelli, mener derfor, at databeskyttelse er nødvendig for at kunne bevare privatlivet og føle sig tryg, når vi bevæger os online: 

“Databeskyttelse er en fundamental rettighed. Ikke kun i dansk lovgivning men nu også cementeret i resten af verden med GDPR. Når alt kommer til alt, er vi alle individer og vil gerne have privatliv, uanset hvor vi arbejder eller befinder os.  

Vi lever i en tid hvor 50% af vores liv foregår online. Sandheden er desværre, at størstedelen af virksomhederne kan definere os ved hjælp af “tags” og algoritmer før, vi har mødt hinanden.”

Han slutter af med at nævne, at vi jo alle har brug for at kunne ‘switche off’ en gang imellem for at bevare privatlivet.  

Retten til at blive glemt

GDPR (databeskyttelsesforordningen) slår fast, at du har ret til:

  • at vide, hvad din personlige oplysninger bliver brugt til
  • at få udleveret de oplysninger om dig, som virksomhederne ligger inde med
  • at ændre fejl i dine oplysninger

Men det er især artikel 17, “Retten til at blive glemt”, der har nydt stor mediedækning. Det er, fordi den artikel dikterer, at du kan forlange, at dataansvarlige skal slette oplysninger om dig, hvis:

  • Dine personfølsomme data ikke længere er nødvendige for det formål, som de var blevet indsamlet til
  • Du trækker dit samtykke tilbage
  • Du protesterer over, hvordan din data er blevet behandlet
  • Din data er blevet håndteret ulovligt

“Retten til at blive glemt” gør det for eksempel muligt for dig at få slettet oplysninger om dig i databaser og på hjemmesider, som du ikke længere ønsker, skal være i besiddelse af den data. Virksomhederne skal også kunnet dokumentere hvem, der har haft adgang til særligt følsomme persondata om dig.
Datatilsynet har udarbejdet en vejledning til, hvad du skal gøre, hvis du gerne vil have, at en organisation eller virksomhed skal slette de oplysninger, de har om dig.

sikker ehandel

Sikker shopping – sådan beskytter du dig selv mod falske webshops

Online svindel og fup-webshops er en plage for både borgere og legitime webshopejere overalt i Danmark.

Derfor E-mærket i samarbejde med TrygFonden udviklet Sikker Shopping. Det er et gratis plugin eller browser-udvidelse til Google Chrome, som hjælper borgere med at undgå de falske eller fup-webshops, der til tider hærger på nettet.

Fup-webshops er ofte designet til at snyde kunder, så de kommer til at købe kopi-varer – eller endda kommer til at dele deres betalingsoplysninger med kriminelle. Det er med til at skabe utryghed hos borgerne og underminere rigtige webshops’ troværdighed.

Sikker Shopping hjælper dig med at spotte webshops, som er blevet anmeldt til E-mærket for mistænkelig eller kriminel adfærd. Det er ikke en fuld garanti for, at du aldrig ender på en fup-webshop, men den vil hjælpe dig med at undgå de værste eksempler.

Sådan installerer du Sikker Shopping

Sikker Shopping er en browser-udvidelse til Google Chrome. Det betyder, at du kun kan bruge den, hvis du bruger Chrome som din internetbrowser. En internetbrowser er selve det vindue, du bruger til at få adgang til nettet. For eksempel, så læser du denne tekst på en browser.

Hvis du ikke bruger Chrome, kan du altså ikke få adgang til Sikker Shopping. Det betyder, at du for at kunne installere den gratis udvidelse, først skal hente eller downloade Chrome. Det gør du ved at trykke på linket ovenfor. Det er helt gratis. 

Du kan også bare vælge at søge på “Chrome” i Google eller Bing. Så kan du finde det gennem Googles egen hjemmeside.

Når du har installeret Chrome, skal du gå ind på Chrome Webstore, og søge efter “Sikker Shopping”. Herefter klikker du på “Føj til Chrome” og “Tilføj udvidelse”.

Du kan også følge denne video, som E-mærket selv har lavet:

Når udvidelsen er tilføjet, behøver du ikke gøre mere. Sikker Shopping klarer selv at give dig en advarsel, hvis du bevæger dig ind på en fup-webshop.

Sådan virker det

Sikker Shopping advarer dig, hver gang du besøger en webshop, som de mistænker for at være falsk eller fup.

Hvis siden er usikker ifølge Sikker Shopping

Programmet fungerer ved at sammenligne sidens adresse med E-mærkets eget kartotek over falske eller fup-webshops. Hvis den webshop, du besøger, matcher en side, de har markeret som ‘falsk’ eller ‘ikke sikker’, vil du først se en stor rød skærm med en advarsel.

Du kan herefter selv bestemme om, du vil klikke videre eller ej.

I visse tilfælde vil siden være markeret som ‘ikke sikker’, selvom webshoppen egentlig er sikker og pålidelig. Du skal derfor også bruge din egne sunde fornuft, når du skal vurdere sidens troværdighed.

Deres kartotek bygger på både anmeldelser fra tidligere kunder, men også en undersøgelse af, hvem der ejer siden, hvorvidt de deler nogle fællestræk med andre falske sider m.m.

Hvis siden er sikker

Hvis siden er sikker, vil du ikke se den røde advarselsskærm. Du vil i stedet bare kunne tilgå siden som normalt.

Hvis du gerne vil være ekstra sikker, kan du også tjekke E-mærke-ikonet i øverst højre hjørne af browseren. Det bør enten være blåt eller gråt.

Kilde: Bestman.dk

Hvis ikonet er blåt, er webshoppen E-mærket. Det betyder, at virksomheden har købt et certifikat, hvorefter de er blevet undersøgt uafhængigt af E-mærket selv for at sikre, at alting er på sin rette orden. Det betyder, at de blandt andet har foretaget testkøb på siden og tilbyder en sikring på op til 10.000 kr. på alle køb.

Du kan også opleve at ikonet er gråt. Hvis det er tilfældet, betyder det blot, at de ikke har købt et certifikat fra E-mærket. Virksomheden er dog ikke vurderet som at være farlig, og derfor kan du trygt købe vare fra hjemmesiden.

Det grå ikon vil du også kunne finde på hjemmesider, der ikke har en traditionel webshop, såsom nyhedssider, sociale medier, blogs, mediesider og andre almindelige hjemmesider.

Hvis du stadig er i tvivl, eller gerne vil lære mere om, hvordan du kan undgå fup-webshops, kan du læse vores guide til hvordan du undgår at købe kopivarer – uden først at skulle installere et program eller en browser-udvidelse.

Pension og den digitale verden

Forbindelsen mellem den digitale verden og din pension

Hvad er pension?

Pension er en ydelse, du modtager løbende efter, du har forladt arbejdsmarkedet. Pensionssystemet i Danmark er bygget op, så du modtager din pension fra flere forskellige kilder. Normalvis får du folkepension til den tid, hvor du rammer en lovmæssig folkepensionsalder. Er du lønmodtager, vil din arbejdsgiver som regel også sørge for en pensionsordning, hvor dele af din løn bliver indbetalt til. Desuden kan du også selv oprette en individuel pensionsordning, som du selv betaler ind til.

Dette betyder, at det danske pensionssystem er opdelt i tre forskellige typer:

  • De lovbaserede: Dette er de pensioner, som det offentlige sørger for. Det kan for eksempel være en folkepension eller førtidspension. Desuden er der også ATP Livslang Pension, som de fleste mennesker er en del af gennem det offentlige.
  • Arbejdsmarkedspensioner: Dette omfatter de pensioner, som din arbejdsgiver står for og opretter som led i din ansættelse. Her vil der blive trukket procenter af din løn, som bliver sat over på en pensionsordning.
  • Individuelle pensionsordninger: Disse omfatter de pensionsordninger, du selv har oprettet gennem et pengeinstitut eller pensionsselskab. Her bestemmer du selv, hvor meget der skal indsættes, som går til din pension.

Alle disse pensionsordninger er en tryghed, som sikrer dig selv og din familie en god levestandard, selv når du ikke længere er på arbejdsmarkedet. Dette gælder både, hvis du rammer pension på grund af alder, sygdom eller død. Pension kan derfor også ses som en forsikring.

Det er en god idé at tage stilling til pension tidligt, da det giver dig flere muligheder, Du kan tilpasse din pension, så den passer til de forventninger du har til et liv på pension. Sørger du for en pensionsordning tidligt i livet, har den rigeligt med tid til at blive stor, så du har et godt økonomisk grundlag, når du en dag forlader arbejdsmarkedet.

Desuden er det vigtigt, at du løbende er opmærksom på om, din pension passer til din givne situation. Der sker ofte ændringer i livet, som kan være med til at skabe ændringer i dine pensionsbehov. Det kan for eksempel være, at du bliver gift eller får børn. Det kan have en stor betydning for, hvor meget eller lidt, der skal indbetales til din pension.

Læs alt om regler for pension online

Hvis du har nogle spørgsmål og tvivl i forhold til din pensionsordning, kan du altid finde viden heromkring online. Der er et hav af informationskilder, som kan hjælpe dig med at besvare alle dine spørgsmål. Det kan være en langt hurtigere og lettere løsning end at skulle ringe rundt til forskellige selskaber, hver gang du har et spørgsmål.

Hvis du har spørgsmål til din folkepensionsordning, som styres gennem det offentlige, kan du finde information på mange forskellige hjemmesider. Her er der blandt andet offentlige institutioner, som sørger for at holde deres websider opdateret med de nyeste regler og satser inden for folkepension.

Har du spørgsmål til din pensionsordning hos din arbejdsplads, vil du som regel have fået tilsendt information via mail eller lignende. Her har du naturligvis også altid mulighed for at spørge din arbejdsgiver ad, når du er på arbejde eller over mail.

Har du lavet en individuel pensionsordning, kan du finde svar på spørgsmål via pensionsselskabets hjemmeside. Du vil som regel også have en bruger, du kan logge på, hvor du kan se information i forhold til din personlige ordning.

Det er altså altid en god idé at udnytte sig af de digitale muligheder der er, før du bruger tid på at ringe rundt. Er det et meget specifikt spørgsmål omkring din ordning, kan det selvfølgelig være nødvendigt at tale med en. Dog kan du spare meget tid ved at undersøge online inden, da der som regel altid kan findes et svar her.

Se din pension online på pensionsinfo.dk

Hvis du er i tvivl om, hvad din pension egentlig står på og, hvordan du undersøger det, kan du bruge pensionsinfo.dk. Det er en side, du kan finde gennem borger.dk. Her kan du se et samlet overblik over alle dine pensionsordninger. Her har du mulighed for at regne på din pension og lave ændringer, hvis ønsket.

Pensionsinfo har et samarbejde med både det offentlige, pensionsselskaber, livsforsikringer, banker og sparekasser. Stort set alle leverandører har et samarbejde med Pensionsinfo, men der er enkelte selskaber, som ikke er med eller leverer info. Inde på Pensionsinfo kan du se, hvilke selskaber der ikke er en del af det, og hvornår de forventes at blive det. Du skal derfor være opmærksom på om du har eller har haft et selskab, som ikke på nuværende tidspunkt er en del af Pensionsinfo.

Når du skal logge ind på Pensionsinfo, skal det gøres med NemID. Dine pensionsoplysninger hentes automatisk på siden, når du er logget på. Her kan du blandt andet se en udregning over, hvor meget du vil få udbetalt, når du går på pension. Desuden viser de også, hvad der kan forventes, hvis du skulle miste din arbejdsevne, blive alvorligt syg eller gå bort.

Beregn din pension med en online måler

Hvis du gerne vil se, hvor meget din pension kan ende på alt efter forskellige forhold, kan du bruge en online beregner. Der findes forskellige udgaver af dette, og du kan blandt andet finde en på borger.dk.

For at måle din fremtidige pension på en beregner, skal du blot indtaste nogle oplysninger i forhold til blandt andet din indkomst. På borger.dk’s beregningsmåler over folkepension, skal du informere omkring disse oplysninger:

  • Personlige oplysninger: Dette gælder blandt andet dit samlivsforhold, pensionstype og fra hvilken dato beregningen gælder.
  • Personlig indkomst: Heriblandt gælder informationer omkring lønindkomst, ATP og udenlandsk pension.
  • Øvrig indkomst: Dette kan indebære oplysninger omkring selvstændig virksomhed, ratepension osv.
  • Kapital indkomst: Dette kan være informationer såsom lejeindtægter, renteindtægter, aktieudbytte med videre.
  • Skattekort oplysninger: Her skal du blot anvende, hvilke skattekort oplysninger, der skal bruges til den vejledende beregning.

Denne beregner gælder offentlige pensionsordninger, og du kan derfor ikke beregne for en arbejdsmæssig pensionsordning eller en individuel pensionsordning. Hvis du ønsker dette, kan du altid finde andre målere online, som kan give dig et overblik over den type af pensionsordning, du søger viden omkring. Desuden kan Pensionsinfo også give dig et overblik over din fremtidige udbetalinger til pension ud fra din nuværende situation.

Pension og skat

Når det kommer til pension og skat, er der forskel på, hvor meget der skal beskattes af det udbetalte beløb. Det afhænger af hvilken type pensionsordning, der bliver udbetalt fra. Her kan du finde et overblik over satserne for forskellige pensionstyper online på de fleste pensionsselskabers hjemmesider og lignende.

Som regel vil dine fradrag og den rette mængde skat, dog blive trukket og beregnet helt automatisk. Her bliver der taget udgangspunkt i din årsopgørelse, så hvis der sker ændringer i din situation, er det en god idé at rette din forskudsopgørelse. På den måde er du sikker på, at det er de korrekte oplysninger, der er angivet. Udbetaling Danmark bruger nemlig disse oplysninger til at beregne din pension

Når du holder op med at arbejde, bør du gå ind og rette din forskudsopgørelse, så den stemmer overens med din nye situation. Dette skal gøres digitalt over TastSelv. Når du er logget ind med NemID, skal du vælge feltet ”På Pension/efterløn” under ”Ofte tilføjede felter”. Her kan du oplyse, hvor meget du regner med at få udbetalt i løbet af det givne år. Du skal også rette din ”Forventede lønindkomst”. Der skal først laves ændringer i din forskudsopgørelse den dag, du rent faktisk går på pension.

Hvis du skal modtage pension fra flere forskellige steder, er det vigtigt, at du kun kører én af dem på dit hovedkort. Ellers kan du ende med at stå i en situation, hvor du skylder penge til skat, fordi flere selskaber har kørt på dit hovedkort. Du skal selv oplyse dine udbetalere omkring, hvilke kort de skal køre på.

Sammenlign forskellige pensionsselskaber

Hvis du gerne vil oprette en individuel pension gennem et pensionsselskab, er det en god idé at skabe dig et overblik over de forskellige løsninger, der findes. Her kan du finde hjemmesider til de fleste selskaber online, hvor du kan læse om hver af deres løsninger i forhold til pensionsordninger. De har alle en række information om deres egne pensionsordninger og, hvad de kan tilbyde dig i den forbindelse.

Hvis du har brug for et mere personligt tilbud fra dem, er der ofte mulighed for at få tilsendt et forslag til en personlig ordning for din situation over mail eller telefon. Nogle tilbyder også at tale med dig i person, så du kan få en klar gennemgang af, hvad du kan få ud af deres pensionsordning.

Det er en god idé at se lidt forskellige selskaber igennem, hvis du vil være sikker på at finde den bedste løsning til dig. Du gør derfor klogt i at tjekke forskellige hjemmesider, så du kan få et overblik over de forskellige selskaber. På den måde kan du indskrænke dine muligheder og tale nærmere med dem, du finder mest interessante.

Den store skatte guide

Skat – den store guide

Synes du, det kan være svært forstå skat, AM-bidrag, topskat, fradrag og alt, hvad der dertil hører? Du er bestemt ikke den eneste. Derfor har vi kreeret denne guide omkring nogle af de vigtigste punkter, som du bør vide noget om, når det kommer til skat – og hvordan du anvender IT til at få styr på det. Takket være internettet, så er det blevet utrolig nemt at få styr på og forstå sine skatteforhold.

Hvad er skat egentlig?

Skat er en obligatorisk ydelse, som opkræves af skattevæsenet. Har du en lønindkomst gennem arbejde i Danmark? Så skal du betale skat, AM-bidrag og A-skat, som din arbejdsgiver trækker af din indkomst. Din trækprocent, altså den del Skat trækker fra din personlige indkomst, samt dine fradrag fremgår af dit skattekort, som du finder digitalt på nettet. Ved at logge på TastSelv hos Skat.dk og søge i dine indkomstoplysninger finder du let frem til din trækprocent, fradrag og andre relevante oplysninger i forhold til din lønindkomst.

Skattekort – hvad er hvad?

Skattekort, frikort, hovedkort og bikort – hvad er egentlig lige hvad? Skattekortet er en samlet benævnelse for de tre sidstnævnte, nemlig frikortet, hovedkortet og bikortet. Skattekortet er i dag digitaliseret og du finder det på Skat.dk’s hjemmeside under forskudsopgørelsen.

For at gøre det lidt nemmere at forstå, finder du her en kort liste over de forskellige skattekort – og hvilket du bør benytte dig af.

  • Frikortet
    Frikortet egner sig til dig, som tjener mindre, end hvad dit personfradrag lyder på. Personfradraget, også kaldet bundfradraget, er dét beløb, som du må tjene hvert år uden at skulle betale skat af det. Personfradraget er forskelligt afhængig af om du er over eller under 18 år gammel. Ved at benytte frikortet slipper du altså for at betale skat af din indkomst, men det kræver naturligvis, at du tjener mindre end personfradraget.

  • Hovedkortet
    Regner du med at have en indkomst, der er højere end dit personfradrag? Så er det hovedkortet, du skal benytte. Det bruges til din primære indtægt – altså dér hvor du tjener mest. Når hovedkortet benyttes, så betaler du udelukkende skat af det beløb, der er større end dit fradrag. Dit personfradrag bliver automatisk fordelt jævnt ud på hele året, når du bruger hovedkortet. Således undgår du samtidig at få skatterabat i nogle måneder og uden fradrag sidst på året.

  • Bikortet
    Bikortet henvender sig til dig med flere beskæftigelser. Dette benyttes nemlig til dine sekundære indtægter, hvor der trækkes skat af al indkomst.

Du står selv for at din indkomst knyttes til det rigtige skattekort. Fortæl derfor altid din arbejdsgiver, hvilket skattekort de skal benytte. Er du usikker på, om din arbejdsgiver benytter det rigtige skattekort, kan du let tjekke dette på Skat.dk under indkomstoplysninger.

AM-bidrag, A-skat og B-skat – hvad er det?

Det kan være svært at se sig ud af, hvad det der står på lønsedlen og dit skattekort, egentlig betyder. Her menes især AM-bidrag, A-skat og B-skat.

  • AM-bidrag
    AM-bidrag står for arbejdsmarkedsbidrag og er en obligatorisk skat på 8% af din indkomst, som alle der er i arbejde, skal betale.

  • A-indkomst
    Denne indkomst er den vigtigste af dine indtægter, som du betaler A-skat af. A-skat betales af lønindkomster, dagpenge, SU, pension, renteindtægter, lejeindtægter og så videre. A-skatten afhænger af, hvor meget du tjener om året.

  • B-indkomst
    B-indkomsten er som regel skattepligtige indkomster, der er fordelt ujævnt over året, hvor der trækkes B-skat. Indkomsten dækker over en eller flere indtægtskilder, som er udover den normale indtægtskilde fra dit primære arbejde.

Tjek dine fradrag

Danske borgere i arbejde skal naturligvis betale skat af deres indkomst. Der findes dog en lang række skattefradrag, som er beløb, som du kan tjene uden at skulle betale skat af det. Skattefradrag er altså en undtagelse, hvor du skattefrit kan få udbetalt lønnen for at betale den udgift, som udløser fradraget. Det er dog vigtigt at huske, at du som privat borger selv skal ind og udfylde selvangivelsen via Skat.dk’s hjemmeside, således at de er opmærksom på dine fradrag, hvis de ikke automatisk er angivet. 

Her får du et bredt overblik over nogle af de vigtigste fradrag:

  • Kørselsfradrag
    Kørselsfradraget, også kaldet befordringsfradraget, er et fradrag for transporten til og fra din arbejdsplads. Har du mere end 12 km til din arbejdsplads, kan du få kørselsfradrag. Størrelsen på fradraget afhænger af en række ting, herunder din samlede kørselsafstand og hvor du bor. Kørselsfradraget sikrer, at det kan betale sig at arbejde langt væk hjemmefra. Via Skat.dk kan du let beregne dit kørselsfradrag ud fra antal arbejdsdage, din bopæl samt arbejdspladsens placering.
  • Velgørende formål

Donerer du penge til velgørende formål, kan du få fradrag for det. Det gælder eksempelvis gaver, bidrag og donationer til velgørende organisationer, foreninger, institutioner med mere.

  • Ægtefællebidrag
    Er du skilt, separeret eller flyttet fra hinanden, så kan du få fradrag, hvis du betaler ægtefællebidrag. Modtager du derimod ægtefællebidrag, skal du betale skat af det givne beløb.
  • Håndværkerfradrag
    Dette fradrag går også under navnet servicefradrag og gælder udvalgte serviceydelser og håndværksydelser, som er udført i boligen. På den måde kan det lettere betale sig at få fikset taget på huset eller lignende.

På Skat.dk kan du ved hjælp af deres fradragsvejleder finde frem til dine fradrag. Du skal blot sætte kryds ved de oplysninger, der gør sig gældende for dig, og så vil vejlederen på ingen tid finde frem til de fradrag, du bør være opmærksom på i din årsopgørelse.

Du har selv et ansvar

Når det kommer til skat, fradrag og så videre, så er det dit ansvar som borger at tjekke de informationer, som Skat har om dig og din indkomst eller indkomster, således at du ikke risikerer at betale hverken for meget eller for lidt i skat. Det er derfor vigtigt, at du er opmærksom på at udfylde forskudsopgørelsen, når der er ændringer i dine indtægter eller levemåde, da det er sådan din skat og trækprocent reguleres.

Når du får din årsopgørelse fra Skat, så er det også dit ansvar at tjekke denne igennem. Her er det især vigtigt at være opmærksom på de mange fradrag. Nogle fradrag får du automatisk, hvorimod du selv er ansvarlig for at skrive de resterende på. Du kan let gøre dette på forhånd ved at indsætte dem i forskudsopgørelsen på Skat.dk’s hjemmeside – men du kan naturligvis også rette i årsopgørelsen, hvis der skulle være fejl med fradragene.

Skal du betale topskat?

Topskatten er en del af det danske skattesystem. Det er en skat på 15%, som betales af indkomster, som er over 513.400 danske kroner (pr. 2019), efter at arbejdsmarkedsbidraget på 8% er trukket fra. Satserne for topskat rykkes fra år til år, og skulle du være i tvivl om, hvorvidt du står til at betale topskat, så kan du tjekke de gældende satser på Skats hjemmeside.

Sørg for at betale det rette i skat

Der er selvfølgelig ingen, som har lyst til at risikere et skattesmæk. Derfor er det utrolig vigtigt, at du holder øje med din forskudsopgørelse og opdaterer den løbende, hvis dine forhold ændrer sig, eller hvis du bemærker fejloplysninger. Således kan du nemlig undgå at betale en forkert skat og dermed undgå et skattesmæk.

Det er rigtig vigtigt altid at forsøge at ramme plet med forskudsopgørelsen i forhold til din indkomst. Vil du være sikker på at undgå et skattesmæk, så har vi listet en række faktorer, som er vigtige at være opmærksom på:

  • Har din lønindkomst ændret sig?
  • Har du skiftet job?
  • Er du blevet skilt eller gift? Dette har nemlig også indflydelse på den skat, du betaler
  • Hvis du har skiftet adresse, skal du være opmærksom på, at dit kørselsfradrag ændrer sig alt afhængig af, hvor du bor og arbejder henne
  • Har du skiftet fagforening eller a-kasse, skal du være opmærksom på, om du betaler et andet beløb, end du gjorde førhen
  • Modtager du børnepenge, SU eller anden indkomst?
  • Har du købt ny bolig?
  • Har du optaget et lån i banken, hvor der betales renter?

Sker der ændringer i dit liv, så husk altid at rette det på forskudsopgørelsen, så du betaler den rette skat af din indkomst.

TastSelv gør det let som en leg

TastSelv er Skat.dk’s selvbetjeningsløsning, hvor du har mulighed for blandt andet at se og ændre i din forskudsopgørelse samt årsopgørelse. Alle med skattepligt til Danmark kan benytte TastSelv. Du skal blot logge på med dit NemID eller TastSelv-kode, hvorfra du let kan få adgang til de digitale informationer vedrørende dine skatteforhold. Det har gjort det utrolig let for dig som borger at være ajour med din indkomst, skat, fradrag og meget mere.

Sikker færdsel på internettet

Når du gør brug af dit NemID på nettet og færdes på sider, hvor der er adgang til følsomme oplysninger, så er det selvfølgelig vigtigt at færdes sikkert. Benytter du Skat.dk’s selvbetjeningsløsning, så husk altid at logge af og lukke dine browservinduer, når du er færdig. Derudover så er det vigtigt, at du holder dit NemID for dig selv. Nøglekortet kan nemlig let havne i de forkerte hænder, hvis du ikke tager visse forholdsregler og færdes sikkert på nettet, når du gør brug af NemID.

Boligstøtte og boligsikring

Online hjælp til boligsikring og boligstøtte

Hvad er boligstøtte og boligsikring?

Boligstøtte er et skattefrit tilskud, du kan få til betalingen af din husleje, fra det offentlige. Boligsikring og boligydelse hører ind under begrebet boligstøtte. Det er din situation, som afgør om, det kaldes boligsikring eller boligydelse, selvom begge tilfælde handler om en støtteordning. Du skal stadig selv betale en andel af huslejen, men kan få et tilskud, hvis du er i en situation, hvor du er økonomisk udfordret og opfylder visse betingelser.

Det er mest normalt bare at bruge fællesbetegnelsen, boligstøtte, for boligsikring og boligydelse. Derfor er det oftest det begreb du vil høre, hvis du er i kontakt med det offentlige. Der er dog en forskel på boligsikring og boligydelse:

  • Boligsikring: Boligstøtten kaldes boligsikring, hvis du bor til leje og ikke modtager social pension.
  • Boligydelse: Boligydelse er det mest korrekte term, hvis du er førtidspensionist, folkepensionist eller modtager af invalidydelse.

Hvad end der er tale om boligsikring eller boligydelse, forvaltes boligstøtten af Udbetaling Danmark. Før i tiden var det hver enkel kommune, der stod for det, men dette blev ændret i 2013. Boligstøtte finansieres til gengæld af et samarbejde mellem stat og hjemkommune.

I forhold til finansieringen er der en smule forskel på boligsikring og boligydelse. Ved boligsikring står stat og kommune for hver 50 procent af finansiering. Ved boligydelse derimod er det staten, som står for 75 procent af finansieringen, mens kommunen kun står for 25 procent. I unikke tilfælde kan staten stå for 100 procent af finansieringen.

Er du i tvivl om, hvorvidt du kan få boligstøtte? Find svar online

Hvis du ikke er helt sikker på, hvorvidt du er berettiget til boligstøtte, er det en god idé at søge hjælp online. Du kan også ringe ind til Udbetaling Danmark, men her kan du forvente en lang ventetid. De fleste svar kan findes online, og du sparer derfor rigtig meget tid ved at undersøge den vej igennem, før du ringer.

Du kan blandt andet finde en masse information om, hvem der er berettiget til boligstøtte på Borger.dk. Her kan du se, hvilke kriterier der gælder. Det kan blandt andet handle om, hvilken boligtype, du bor i. Der er en række eksempler på forskellige boligsituationer, så du kan se om, du hører inden for en af de kategorier, hvor du kan modtage boligstøtte.

Brug en online beregner til at se om, du kan få boligstøtte

Hvis de svar, du finder inde hos Borger.dk, er en smule for overordnede, og du gerne vil have et mere konkret svar på, om du kan få boligstøtte, og hvor meget du kan få, kan du bruge en online beregner. Borger.dk har et link direkte til en beregner på boligstoette.dk, hvor du kan få et konkret bud på, hvad du kan få i boligstøtte.

Når du kommer ind på beregneren, skal du oplyse nogle forskellige informationer, som bruges til at beregne den boligstøtte, du er berettiget. Først skal du vælge om, du vil logge ind med dit NemID eller lade være med at logge på. Dette er helt op til dig og gør ingen forskel for, hvordan beregneren fungerer. Herefter skal du indskrive nogle oplysninger:

  • Basis information: Dette gælder adresse og boligtype.
  • Beboere: Her skal du videregive information om dig selv som beboer og eventuelt andre beboere i boligen.
  • Indkomst: Her informerer du om din månedlige indkomst, fradrag per år, kapitalindkomst per år og formue.
  • Boligen: Her videregiver du hvor stor din bolig er, din husleje, antal værelser og lignende.

Når disse oplysninger er givet, får du et resultat af det beløb, du kan få i boligstøtte. Hvis der står 0 kroner, betyder det, at du ikke kan få boligstøtte. Hvis du er berettiget boligstøtte, vil der stå, hvilket beløb du kan regne med at modtage.

Beregneren er et meget smart værktøj, som du kan bruge, hvis du vil have en klar idé om, hvad du kan få udbetalt i boligstøtte. Det giver dig mulighed for at opsætte et korrekt budget i forhold til din boligsituation.

Tilmeld dig boligstøtte digitalt

Du skal tilmelde dig boligstøtte digitalt, medmindre du har en undtagelse, som giver dig mulighed for at gøre det via en blanket. Det er dog langt nemmest at søge digitalt, og derfor også sådan de fleste, skal gøre det.

Når du skal søge, kan du finde et link på Borger.dk, som sender dig hen, hvor du skal søge boligstøtte. Her skal du logge ind med dit NemID for at søge.

Når du er kommet ind, hvor du skal søge om boligstøtte, er der nogle forskellige informationer, du skal oplyse.

Du skal blandt andet oplyse hvad du betaler i husleje uden forbrug. Det er derfor vigtigt, at du husker at trække visse udgifter fra, så du kun oplyser din rene husleje. Hos Borger.dk kan du finde et link over de udgifter, der skal trækkes fra, hvis du er i tvivl.

Sommetider skal der vedhæftes dokumentation, men det vil du blive informeret om inde i ansøgningen. Du kan altid gemme de oplysninger, du har skrevet ind i ansøgningen, hvis du for eksempel skal bruge tid på at finde dokumentation, så du ikke skal starte forfra.

Hvis du søger til en privat lejebolig, er det altid en god idé, at du har din lejekontrakt klar. Her vil du som regel blive bedt om at sende kontrakten med i ansøgningen. Det er vigtigt, at din lejekontrakt er underskrevet af både dig selv og din udlejer.

Bor du derimod i en lejlighed lejet under et alment boligselskab, skal du ikke selv vedhæfte din kontrakt. Her får Udbetaling Danmark automatisk informationerne om din bolig fra boligselskabet.

Det er vigtigt, at du melder flytning i folkeregistret, før du søger om boligstøtte. Det kan du gøre 4 uger inden du flytter over Borger.dk. Når du har gjort det, kan du søge boligstøtte med det samme. Din ansøgning vil dog først blive behandlet efter den dato, du rent faktisk er flyttet ind i boligen. Du får altså først din boligstøtte efter, du er flyttet ind. Hvis du søger inden for de første 30 dage af din indflytning, kan du få udbetalt din boligstøtte med tilbagevirkende kraft.

Du kan følge din ansøgning om boligstøtte på din side hos boligstoette.dk, hvor du logger på med NemID.

Bedre IT-systemer til sagsbehandling af boligstøtte ansøgninger

Boligstøttesystemet udskiftede IT-system i 2018. Dette var en del af en modernisering af alle Udbetaling Danmarks IT-systemer. Det nye system har forbedret servicen ved at have flere sagsbehandlinger, der bliver løst automatisk. Dette gør sagsbehandlingerne meget hurtigere, skaber bedre kommunikation og giver en god selvbetjeningsløsning, hvor der er et samlet overblik.

Det nye system har blandt andet skabt et bedre og enklere system over breve. Før i tiden blev der sendt breve ud på faste datoer. Nu sendes der kun breve ud, når der sker noget nyt og relevant i forhold til din boligstøtte. Dette forgår for eksempel på samme måde som nethandel, hvor du modtager beskeder, når du køber noget, eller hvis der er relevant information i forhold til din kommende pakke. På samme måde modtager du kun et brev, hvis der sker noget relevant i forhold til din boligstøttesag.

Selvbetjeningen på borger.dk/boligstøtte er blevet mere individuel. Når du logger ind i systemet, kan du kun se relevante muligheder for netop din boligstøtte. Her fremhæves det, hvis du for eksempel har modtaget et brev, som skal have et svar retur. Du har også et arkiv over alle de breve, du har modtaget, så du kan holde overblik over de hændelser, der har været i forhold til din boligstøttesag. Det er derfor let for dig at holde styr på din sag, hvad end du sidder på din computer, mobil eller tablet.

Det nye IT-system har altså være med til at gøre det langt lettere for dig, at søge om boligstøtte, holde øje med din sag og få behandlet din sag.

Automatisk ændring i din boligstøtte

Der kan være situationer, som er afgørende for, om din boligstøtte skal ændres. Det kan for eksempel være en ændring i din indkomst eller antallet af beboere i boligen. Dette er ikke nødvendigvis noget, du selv skal tage højde for.

Sker der for eksempel ændringer i din indkomst, bliver Udbetaling Danmark direkte informeret gennem skattestyrelsen. Hver måned tjekker Udbetaling Danmark op på, om du har fået den boligstøtte du er berettiget til ud fra de oplysninger skattestyrelsen har om din indkomst og eventuelt indkomsten for dem, du bor med. Det er vigtigt, at du er opmærksom på, at din boligstøtte også bliver påvirket af for eksempel indkomsten hos din ægtefælle, sambo eller børn over 18 år.

Har du fået for meget udbetalt i boligstøtte, vil beløbet blive trukket automatisk fra din kommende boligstøtte måneden efter. Det samme gælder naturligvis, hvis du har fået for lidt udbetalt, og derfor skal have lagt mere oven i den næste måneds boligstøtte.

Du kan også selv gå ind på din side hos boligstoette.dk og melde om ændringer i din boligsituation, hvis der for eksempel er kommet ændringer i din husleje eller lignende.