Nyheder

surf sikkert på nettet med en vpn

Surf sikkert på nettet med VPN

VPN er en forkortelse for Virtuelt Privat Netværk, og en VPN er kort fortalt en tryg og sikker punkt til punkt-forbindelse, du kan oprette på et andet netværk. En VPN er på mange måder fremtiden, når det kommer til sikker internetadgang, særligt når vi er ude, og når vi er på farten, men desværre sløver det ofte internethastighededen.

En VPN er både smart og praktisk, når du for eksempel skal tjekke din netbank eller din e-boks, når du er ude og stadig gerne vil være sikker på, at dine personfølsomme oplysninger er sikre og forbeholdt ingen andre end dig.

Flere og flere af de offentlige myndigheders systemer er gået online, og det betyder også, at flere og flere af vores private og personfølsomme oplysninger ligger online, når vi skal tjekke dem. I en tid, hvor internetkriminaliteten er stadigt stigende, kan det være både utrygt og også usikkert at tjekke de helt private oplysninger, når du er ude, omend det er en nødvendighed for mange danskere. 

Vi har hele vores liv i lommen, og det skal være sikkert

De fleste danskere har en smartphone eller en computer, og det betyder også, at vi både er nødt til og forpligtede til at tjekke personfølsomme oplysninger på internettet. For de fleste er det ikke et problem, når de er hjemme, men for mange danskere er det ikke altid tilfældet, når e-boksen eller netbanken skal tjekkes.  

Mange danskere bruger meget tid i offentlig transport, på hoteller i forbindelse med forretningsrejser eller andre steder, hvor man tilgår et offentligt netværk, når man vil surfe online. Det kan man også sagtens, men man bør tage sine forholdsregler, inden man logger på netbanken på netværket i toget. Det kan man let og overskueligt gøre med en VPN, når først man har sat sig ind i, hvad en VPN er, og hvordan den virker.

Sådan surfer du sikkert på nettet med VPN

Når du benytter dig af en VPN, skabe du en sikker forbindelse på et netværk. Det vil sige, at du kan logge på et offentligt netværk og skabe din egen sikre forbindelse uden besvær. Det kræver selvfølgelig, at man først og fremmest finder en VPN-udbyder, som man tilkøber sig tjenesten hos, og dernæst, at man sætter sig ind i, hvordan man gør. 

Det er dog hverken svært eller besværligt at skabe en VPN, det kræver blot, at du sætter dig ind i, hvordan man gør. Læs vores guides her på IT-Borger.dk, og bliv klogere på internet sikkerhed.

Du kan bruge din VPN de steder, du ønsker det, og du kan derfor også surfe sikkert på nettet, når du befinder dig i udlandet og kun har adgang til hotellets wi-fi eller den lokale restaurants gratis wi-fi. 

Det at surfe sikkert på nettet handler ikke kun om din egen tryghed, men også om at sikre din fremtid. Det kan have fatale konsekvenser, hvis de forkerte oplysninger lander hos de forkerte mennesker. 

sikkert internet på arbejdspladsen

Tryghed på arbejdspladsen – sikker brug af internettet

Kommunikation er en forudsætning for et godt psykisk arbejdsmiljø, idet det øger trygheden og dermed trivsel for medarbejderne. Hvad er definitionen af optimal tryghed? Og hvor går grænsen for hvad man tør at sige uden at være anonym? Ny kommende digital lov vil øge sikkerheden og trygheden på arbejdspladsen. 

Anonym ytring af meninger på internettet 

Som medarbejder på en stærk bureaukratisk arbejdsplads kan det være svært at opnå tryghed og åben dialog omkring ubehagelige hændelser og nedværdigende adfærd. I takt med den seneste bølge af metoo og aktuelle debatter om krænkelser på arbejdspladser, er der opstået en nødvendighed for gennemsigtighed og mulighed for anonym indberetning af ureglementeret adfærd. Der er opstået et behov for, at få skabt rammer på arbejdspladsen, hvor medarbejderne kan ytre sine meninger, oplevelser og forhold på arbejdspladsen. Dette kan opnås gennem whistleblowerordninger – anonym og sikker brug af internettet. 

Lov om whistleblowerordninger 

Fra slutningen af 2021 træder en ny lov i kraft – alle private virksomheder med mere end 50 medarbejdere skal have et whistleblower system. Med et whistleblower system kan du komme skandalen i forkøbet og få kontrol over alle indberetninger og afgøre håndteringen. Med Whistleblower systemer kan dine medarbejdere trygt og anonymt anmelde uetisk adfærd på arbejdspladsen – til gavn for den enkelte medarbejder og virksomheden som et hele. 

Hos WhistleSystem opnår du sikkerhed, compliance, fortrolighed og 100 % anonymitet. Alle indberetninger vil blive opbevaret på Microsoft Azure severe, som garanterer et højt niveau af sikkerhed. Derfor var Azure også den første udbyder af servere, der blev anerkendt af EU’s databeskyttelsesmyndigheder. 

Alle anmeldelser i din virksomheder krypteres i systemet både før, under og efter anmeldelsen. Medarbejderen der indberetter anmeldelsen er beskyttet af SSL, som betyder, at der etableres en krypteret – og dermed 100 % sikker – forbindelse mellem webserver og browser.  

Disse systemer vil åbne op for sikker og anonym kommunikation på arbejdspladsen, som vil være behjælpelig til at opnå fælles forståelse og tryghed. Et whistleblower system er en god idé for enhver virksomhed. Forstærk trygheden på arbejdspladsen og skab et bedre arbejdsmiljø. 

Webside sikkerhed

Sådan kan du se, om en webside er legitim

I takt med at digitaliseringen stiger, bliver det mere og mere almindeligt at anvende nettet til alle formål. Dette er uanset, om det er til handel, information, underholdning, praktiske formål med mere. Det er let og hurtigt at benytte sig af de online muligheder, men truslen fra forbrydere, der vil have fat i dine penge og oplysninger, stiger desværre også. Derfor er det en god idé kun at benytte sig af legitime sider. Her guider vi til, hvordan du kan finde ud af, om en webside er sikker.

Der findes utallige websider online, og mange danskere køber og anvender efterhånden nettet til mere eller mindre alt. Midt i junglen kan det være svært at overskue, om en side er legitim eller ej. Baseret på ekspertviden fra Forbrugerrådet Tænk guider vi her til, hvad du skal holde øje med, så du bedre kan vurdere en websides legitimitet:

Hængelåsen

Når du går ind på en webside bør du naturligvis se efter, om der er en hængelås forrest i adressefeltet foran URL’en. En hængelås betyder nemlig, at siden har et sikkerhedscertifikat og kryptering, og derfor er sandsynligheden for, at du er i sikre hænder, meget større.

Jura-docs hængelås
Eksempel på en sikker hjemmeside med hængelås på jura-docs.dk

Hvis du gerne vil være sikker på, at websiden er i orden, før du besøger den, kan du se efter, om der står ”https” og ikke kun ”http” foran URL’en. Dette kan du se på flere måder. Enten kopierer du adressen ind i adressefeltet, før du klikker dig ind. I søgemaskinen kan du søge på den side, du gerne vil ind på, og når det ønskede resultat kommer frem, kan du lade musen glide over uden at klikke for at se, om der står https eller http.

Det skal siges, at en side uden sikkerhedscertifikat ikke nødvendigvis er illegitim. Men hvis du skal angive personlige oplysninger – både omkring dig selv og dine bankoplysninger – så bør det kun gøres på sider med hængelås.

Nem-ID og licens

Hvis det er en underholdningsside, du gerne vil besøge, hvor du skal angive personlige oplysninger, bør du altid se efter sikkerhedscertifikat. Hvis du gerne vil spille for eksempel online casino, så bør du vælge en udbyder, hvor der kræves NemID eller lignende til login. Så ved du, at der er styr på sikkerheden både for din og for udbyderens skyld.

Derudover vil et casino altid skulle have en licens til at udføre denne form for forretning. Dette skal fremgå tydeligt på siden.

Nogle shopping-sider anvender også Nem-ID til verificering ved betaling. Dette vil sikre dit betalingskort mod svindel.

e-Mærket

Hvis det gælder en dansk side til shopping, så se efter, om den er e-Mærket. Dette er en dansk ordning, der har til formål lettere at identificere de legitime online-forhandlere.

Hjemmesidens opbygning og tekst

Hav de kritiske briller på, når du går ind på en hjemmeside: Hvordan ser den ud? Er den professionel at se på? Eller er det noget, der bare lige er klasket sammen?

Hvordan er sproget? Er det korrekt dansk, hvis du benytter en dansk side, eller fyldt med fejl? Ligner det noget, der bare kommer fra en automatisk oversættelse, eller er sproget nuanceret og korrekt? Sproget kan være en meget stærk indikator for sidens legitimitet.

Kontaktoplysninger

En legitim webside vil altid have kontaktoplysninger. Disse finder du gerne nederst på siden eller i et separat punkt som ”Kontakt os” eller ”Om os”. Se efter om der er korrekt navn, adresse, e-mail og telefonnummer. Hvis det er en dansk virksomhed, vil der også være et CVR-nummer.

Tjek gerne oplysningerne efter på din søgemaskine for at se, om de virker korrekte.

Sociale medier

Langt de fleste hjemmesider har tilknyttede sociale medier som Facebook, Twitter og Instagram. Se om hjemmesiden linker til disse eller led efter dem på din søgemaskine.

Hvis der er sociale medier, kan du tjekke, om der er sammenhæng mellem siderne, hvor mange følgere de har, deres sprog, og hvad de poster. Dette er ikke en skudsikker løsning, men det giver et godt fingerpeg.

Andres oplevelser

Det kan være en god idé at se, hvad der generelt er blevet skrevet om websiden andre steder og af andre besøgende. Hvis du søger efter navnet på din søgemaskine så se efter, om siden er anmeldt på for eksempel Trustpilot. Her vil du kunne se andre besøgendes oplevelse med siden. Dette giver dig også et fingerpeg om, hvorvidt siden er velfungerende.

Hvis du gerne vil lære mere om, hvordan du generelt sikrer dig på nettet, kan du læse mere her.

Lokalisér om siden er legitim

Ønsker du at være sikker på, at den valgte webside er sikker, kan du gøre meget selv: Tjek at adressen hedder ”https” og ikke blot ”http”, samt om en hængelås kan lokaliseres foran adressen. Derudover er Nem-ID til verificering og betalingstiltag, der giver legitimitet, og e-mærket vidner om, at en butik er i orden. Hertil kan du holde øje med, om sproget er velskrevet, og om der findes korrekte kontaktoplysninger. Du kan også se, om andre besøgende har skrevet anmeldelser.

ønskeskyen gjort mere sikker

Sådan er Ønskeskyen blevet gjort endnu mere sikker

Ønskeskyen er en digital ønskeseddel, som du kan dele med dine venner, familie og nærmeste. 

Målet med siden er at gøre det let at lave en ønskeseddel, der indeholder direkte links til de præcise ønsker.

Samtidig er det muligt i Ønskeskyen at gavegivere kan sætte sig på bestemte ønsker. På den måde får du ikke den samme gave to gange.

I dag er Ønskeskyen drevet af de samme kræfter, som står bag IT-Borger. Det har ført til fornyede ressourcer, når det kommer til at udvikle Ønskeskyen – og gøre den endnu bedre. Både når det kommer til brugeroplevelsen, men i ligeså høj grad også brugernes sikkerhed på siden.

Ønskeskyen blev solgt af PostNord – og blev til sin egen virksomhed

I dag er Ønskeskyen ApS sit eget selskab, men da den blev grundlagt i 2015, var den en del af PostNord. I sommeren 2020 omdannede PostNord Ønskeskyen til et anpartsselskab, som de derefter solgte til DotCom Capital.

Ønskeskyen er altså i dag drevet af samme hovedselskab som IT-Borger.

Som I også kan læse på IT-Borger, er der meget fokus på at sikre en tryg og sikker færden på nettet. 

Det kommer bl.a. til udtryk gennem forbrugerråd til, hvordan man færdes sikkert på nettet. Eller i form af guides til virksomheder om, hvordan de skaber en mere sikker og tillidsvækkende hjemmeside.

Der sørges nu for at opruste datasikkerhed på Ønskeskyen og garantere, at siden lever op til GDPR og databeskyttelsesloven i Danmark. 

1. Cookie-banner der overholder GDPR

Når du først besøger Ønskeskyen, bliver du mødt med et cookie-banner.

cookie banner ønskeskyen

Et cookie-banner er en formular med samtykkeerklæring om, hvorvidt man må gemme cookies på din side. 

Der eksisterer forskellige typer af cookies – fra de nødvendige, der får siden til at fungere, til markedsførings cookies, der gør det muligt at skræddersy de annoncer og reklamer, du bliver vist rundt omkring på nettet. Du kan læse mere om cookies her.

Ønskeskyen har implementeret et cookie-banner, der sikrer, at du som besøgende bliver gjort fuldt opmærksom på, hvad cookies bruges til – og hvilke cookies, du vil tillade, man gemmer på din computer.

Du kan altid slette disse cookies igen selv. Udover at det er påkrævet af GDPR, er det også god skik at gøre opmærksom på, hvilken data der opbevares om besøgende og brugerne på siden.

2. Ny samtykkeerklæring for brugere

Der er også blevet indført nye sikkerhedsforanstaltninger, når du opretter en bruger – heriblandt en ny samtykkeerklæring.

samtykkeerklæring ønskeskyen

Samtykkeerklæringen skal sikre, at personen, der opretter en bruger, faktisk er juridisk i stand til at dele sin data (såsom julegave- og fødselsdagsønsker). Det kræves derfor, at alle brugere er over 16 år – eller har fået samtykke fra sine forældre.

Det kan virke som en lille ting at lave en liste over sine ønsker, som kan deles digitalt med sine nærmeste. 

Men da din bruger knyttes sammen med personoplysninger såsom din e-mail eller telefonnummer, er det vigtigt, at du forstår, hvad du giver os tilladelse til at opbevare.

Derudover skal samtykkeerklæringen også sørge for, at børn ikke kan dele deres data med en virksomhed uden deres forældres tilladelse.

3. En række ældre profiler er blevet slettet

Som led i oprustningen har det været nødvendigt at slette en række ældre profiler.

Det var hovedsageligt, fordi de var blevet oprettet af børn, før databeskyttelsesloven var trådt i kraft. Man kunne nemlig ikke garantere, at der var blevet indhentet tilstrækkelig samtykke fra deres forældre.

Har du en profil nu, er den ikke i fare for at blive slettet. Oprydningen skete tilbage i sommer 2020.

Profilerne blev dog ikke slettet øjeblikkeligt – derfor havde Ønskeskyen sat en deadline d. 1. juli, hvor man som forældre kunne afgive samtykke, så kontoen kunne fortsætte med at blive brugt.

Det er selvfølgelig surt, hvis en bruger er blevet slettet utilsigtet. Men for at kunne beskytte brugeres sikkerhed, har det været nødvendigt. Mange af de slettede profiler er nemlig blevet oprettet før 2018, hvor GDPR trådte i kraft – og reglerne for håndtering af persondata blev tydeliggjort eller skærpet for håndtering af især børns data.

Disse tiltag er ikke udtømmende. Der arbejdes løbende på at sikre, at Ønskeskyen sikrer brugernes data – og giver dem et godt sted at dele ønsker med familie, venner og nærmeste.

phishing under coronakrisen

Phishing er i udbrud under coronakrisen

Phishing er en af de mange digitale trusler, der florerer på nettet under coronakrisen.

Målet med phishing-angreb er at hive personfølsomme oplysninger ud af så mange intetanende borgere som muligt.

Men hvad er phishing, konkret? Og hvordan beskytter du dig selv bedst mod denne type online svindel?

Hvad er phishing?

Phishing er et online svindelnummer, hvor cyberkriminelle forsøger at lokke personlige oplysninger (heriblandt brugernavne, adgangskoder, kreditkortnumre og NemID) ud af offeret.

Begrebet ‘phishing’ stammer fra det engelsk ord for at fiske, fordi man “fisker” efter informationer i et hav af brugere.

Knebbet består grundlæggende set i, at svindlerne udarbejde en en e-mail eller måske et telefon-manuskript, hvor man udgiver sig for at være en troværdig kilde – typisk en offentlig instans eller en større organisation, hvor mange har en tilknytning eller konti, såsom en bank eller en IT-virksomhed á la Microsoft.

I beskeden eller opkaldet fortæller svindleren sit offer, at der er et problem med deres konto, og at offeret er nødt til at logge ind på siden for at danne sig det fulde overblik over problemet. Herefter modtager man som offer et link til en falsk hjemmeside, hvor du skal indtaste din rigtige adgangskode, brugernavn og andre sikkerhedsoplysninger. Eller, hvis det sker over et telefonopkald, vil du blive bedt om at udlevere ens adgangskode direkte i opkaldet.

SMS-phishing – eller “smishing”

Før i tiden var det værste svindelnummer, man kunne blive udsat for på mobilen, at man fik opkrævet ekstra gebyrer for at ringe til et betalingsnummer eller for at have sendt en indholdstakseret SMS uden din viden.

Men med smartphonens indtog i Danmark – og vores øgede digitalisering – er SMS-phishing eller “smishing” blevet meget populære blandt online svindlere.

Det fungerer på samme vis som normal phishing, men hvor phishing eller traditionelt set blev udført over e-mail er det nu migreret over til SMS/MMS’er. Det er, fordi vi som borgere er blevet mere vant til at modtage beskeder og notifikationer over telefonen. 

Derudover behøver de falske beskeder heller ikke være særligt lange, hvilket gør det nemmere for svindlerne at udforme beskeder, der ikke er fyldt med stavefejl eller andre indikatorer, som de fleste af os ville bemærke.

Svindlerne har også været i stand til at “spoofe” eller ændre visningen af deres telefonnummer, så det ligner det officielt nummer til den organisation, de udgiver sig for.

Falske beskeder fra “Sundhedsstyrelsen”

Politiet har udsendt en advarsel om, at der nu florerer flere falske mails, hjemmesider og sms’er, som forsøger at udnytte den nuværende pandemi til at stjæle personlige oplysninger ud af virksomheder, såvel som bekymrede borgere.

Det har blandt andet handlet om beskeder fra “Sundhedsstyrelsen”, som beder borger om at logge ind på en falsk hjemmeside, så de kan læse den fulde besked.

Derved kunne svindlerne opsnappe CPR-numre og NemID logins fra de uvidende borgere. Siden lignede på mange måder Sundhedsstyrelsens officielle hjemmeside, men lå på .net frem for .dk.

Poltiet har i samarbejde med TDC nu lukket siden, men dette er ikke en garanti for, at den nuværende bølge af phishing-svindel er overstået.

Sådan ser den falske hjemmeside ud efter nedlukningen.

phishing

Sådan beskytter du dig selv mod phishing

Politiet har udarbejdet en række forholdsregler, som skal sikre, at du ikke bliver offer for phishing. De råd går overordnet set ud på, at du skal forholde dig kritisk til hjemmesider, SMS’er og mails, hvor du bliver bedt om at udlevere dit CPR-nummer eller logge ind.

Politiet anbefaler blandt andet, at du:

  • Ændr dit NemID-login til et andet end dit CPR-nummer
  • Ikke videregiver fortrolige oplysninger i e-mails, SMS, sociale medier, over telefonen eller på hjemmesider, du ikke stoler på

Hos IT-Borger anbefaler vi desuden, at du altid tjekker URL’en (hjemmesidens adresse i toppen af din browser) og SSL-certifikatet, når du bliver henvist til en ny side.Det sker også, at man falder over falske beskeder og fupartikler på ellers troværdige sider, såsom de større aviser og massemediers hjemmesider. Det kan du læse mere om her.

fake artikler på nettet

Falske reklamer – sådan spotter du svindel på nettet

Svindel florerer i stor stil på nettet.

Det gælder især for falske reklamer på ellers troværdige sider, som leder dig videre til en anden hjemmeside, der udgiver sig for at være et kendt medie eller hjemmeside.

Men hvordan spotter man en falsk reklame? Og hvad kan man gøre ved det, når man har opdaget svindel på nettet?

Der er masser af svindel på nettet

Der eksisterer et overflødighedshorn af svindelnumre på nettet. En af de mest udbredte teknik bygger på at udgive sig for at være noget, man egentlig ikke er. 

Eksempler på den teknik er blandt andet brevet fra den nigerianske prins, der vil låne din bankkonto, phishing-mailen, der beder om dit NemID og svindelopkaldet fra et ukendt nummer, der udgiver sig for at teknisk support fra Microsoft.

Målet for alle svindelnumre er at få dig til at give dem private informationer eller endda bankoplysninger, som de kan bruge til at tømme din konto.

En af de mere udspekulerede eksempel af den type svindel er den falske reklame eller fupartikel.

Hvad er en falsk reklame?

En falsk reklame er en type online svindel, der har til formål at lokke besøgende på legitime hjemmesider til at klikke på en annonce, der foregiver at være en artikel eller noget sponsoreret indhold på den førnævnte hjemmeside.

Et af de mere udbredte svindelnumre, er falske reklamer eller fupartikler på bitcoin, den populære kryptovaluta. 

I disse reklamer, der udgiver sig for at være artikler i populære aviser eller andre massemedier, optræder kendte mennesker, som anbefaler, at du køber bitcoins via deres portal eller på anden vis investere i bitcoins med det samme, da myndighederne eller bankerne er lige ved at gøre deres anbefalede teknik ulovlig.

Tirsdag d. 31. marts publicerede Ekstra Bladet en artikel om Karsten Ree, som var blevet brugt i en af disse fupartikler eller falske reklamer

karsten ree misbrugt

Artiklen gennemgår historien bag det populære svindelnummer og nævner blandt andet, at Jes Dorph-Petersen, Bendtner, Chili-Klaus og Anders ‘Anden’ Matthesen alle har fået brugt deres navn og billede i fupartikler om bitcoin.

Problemet er i mellemtiden, at da artiklen blev publiceret, havde Ekstra Bladets egen hjemmeside, EB.dk, en mere eller mindre identisk falsk reklame om bitcoins.

falsk reklame på eb

Fupartiklen påstår, at den danske skuespiller Nicolai Coster-Waldau har været i Go’ morgen Danmark og anbefalet en finte, som kunne gøre alle danskere til millionærer på under et halvt år. Som det var hændt for Karsten Ree, opfinder den falske reklame altså et interview af Coster-Waldau, som skal snyde de besøgende til at tro, at der

Som de fleste større hjemmesider, udvælger EB ikke de reklamer, der optræder på deres hjemmeside. De bruger ofte en annonceplatform såsom Google Ads til at vise reklamer fra tredjeparter. De kan dog godt vælge at forbyde enkelte reklamer eller afsendere, hvis de opdager, at der kan være tale om svindel.

Hvordan genkender man en falsk reklame?

Hvis du er i tvivl om, hvorvidt du kigger på en falsk reklame er der en række ting, du kan tjekke.

Ved at tage afsæt i den falske reklame for bitcoins, har vi udarbejdet en kort tjekliste, som kan hjælpe dig med at spotte falske reklamer og fupartikler.

fupartikel

1. Er URL’en korrekt?

URL’en (Uniform Ressource Locator) er selve hjemmesidens adresse. 

På grund af den måde som internettet er bygget op på, er det mere eller mindre umuligt at lave en falsk URL, der er identisk med den side, som svindleren forsøger at efterligne. Det betyder, at du altid først bør tjekke URL’en. Vores hoved-URL er eksempelvis “www.it-borger.dk”.

Er alt før “.dk” eller “.com” i URL’en stavet korrekt? Er der blevet brugt et stort I, når det i virkelighed bør være et lille L?

I tilfældet med den falske reklame, der imiterer EB, består URL’en blot af en række tal og tilfældige bogstaver. De har altså ikke forsøgt at skjule, at du ikke længere er på EBs egen side.

På samme måde som du tjekker, hvem der står bag et fupnummer, kan du også vælge at slå en hjemmesides ejer op. Det kan du gøre via DKHostmaster’ WHOis-database. Her indtaster du blot en URL, hvorefter du får at vide, hvem der har registreret hjemmesiden.

2. Ser opsætningen eller grafikken lidt forkert ud?

Svindelhjemmesider er ofte blevet oprettet hurtigt. 

De vil derfor også ofte være lidt grimmere end den side, de forsøger at imitere. Farverne kan være forkert, teksten kan være for lille eller for stor og logoet kan se lidt sløret ud.

Hvis du ofte besøger den hjemmeside, som svindelside efterligner, vil du derfor ofte kunne se mindre fejl og skavanker i det grafiske udtryk.

I eksemplet er der ingen andre reklamer, og selvom Ekstra Bladets logo optræder, er både menuen og tekstopsætningen anderledes fra almindelige EB-artikler.

3. Er der stavefejl?

Ikke alle staver perfekt. Det behøver ikke være et faresignal.

Men hvis der er tale om en avis, et massemedie eller en officiel statsejet hjemmeside, vil de fejl hurtigt blive fundet og rettet.

Falske reklamer og fupartikler har dog ofte store stave- og grammatisk fejl i både overskriften, brødteksten og menuerne. Det er, fordi de ofte er skrevet af ikke-dansktalende kriminelle i udlandet. Teksterne er ofte blevet skrevet på et andet sprog, og derefter kørt igennem et oversættelsesprogram.

I dette tilfælde har svindlerne blandt andet stavet “chok” forkert i annoncen, og Coster-Waldau er ikke et possessivt pronomen (med andre ord, så mangler der et ‘s’ i “Coster-Waldaus investeringer[…]”).

4. Er indholdet meget følelsesbetonet – og skal du skynde dig for at udnytte tilbuddet?

Falske reklamer og fupartikler spiller ofte på dine følelser.

De bruger kendte mennesker for at lokke dig ind, og fortæller dig bagefter, at nogen forsøger at holde en bestemt information eller teknik fra dig, så du er nødt til hurtigt at handle.

Formålet med dette er at få dig til at reagere instinktivt, i stedet for at overveje, hvorvidt noget faktisk kan være sandt.

I eksemplet truer artiklen med, at denne unikke mulighed er ved at blive forbudt af bankerne.

5. Hvis det lyder for godt til at være sandt, er det som regel tilfældet

I sidste ende er det tydeligste tegn på, at der er tale om svindel, hvis du bliver lovet noget, som lyder for godt til at være sandt.

Så spørg altid dig selv – lyder det her for godt til at være sandt?

Sådan får du en sikker handel på nettet

Ikke alle former for svindel på nettet minder om en falsk reklame. Du kan også blive snydt af falske webshops eller bedrageriske sælgere på de store køb og salgssider. Vi har derfor tidligere udarbejdet en guide til, hvad du skal være opmærksom på, når du handler online.

Du kan læse den her, og gennemgå tjeklisten, hvis du frygter, at en salgsannonce, falske reklame eller webshop forsøger at snyde dig.

Anmeld svindel på nettet på Politi.dk

Hvis du er blevet snydt på nettet, kan du anmelde det på Politi.dk.

Du vil derefter blive bedt om at logge ind med dit NemID og oprette en sag. 

Hvis du føler dig utryg over at skulle klikke på et link, kan du også skrive politi.dk i din browser og klikke ind på Selvbetjening under menuen. Her vil du kunne vælge Anmeld og klikke på it-relateret økonomisk svindel, hvilket vil tage dig til siden på Politiets hjemmeside, vi linker til foroven.

Svindel på nettet, som den nævnte falske reklame på EB, er efterhånden så udbredt, at politiet sidste år så sig nødsaget til at oprette et dedikeret center for it-relateret økonomisk kriminalitet, LCIK. De håndterer alle typer af svindelsager, heriblandt identitetstyveri, falske webshops, phishing m.v.

Som du kan læse i vores forrige artikel om emnet, har oprettelsen af centret været nødvendigt for at se større sammenhænge og mønstre, som ellers ville være skjult for de enkelte politikredse.

Ifølge en pressemeddelelse fra rigspolitiet fik de inden for det første halve år mere end 12.000 anmeldelser af it-svindel.

lønsikring

Sådan danner du et overblik på nettet over din lønsikring

Med lønsikring kan du få næsten samme indtægt, selv efter du er blevet fyret eller på anden vis ufrivilligt arbejdsløs. Der eksisterer mange tilbud både hos forsikringsselskaber og de fleste A-kasser.

At danne sig et overblik over muligheden for lønsikring kan kræve mange timers læsning og evaluering af de mange tilbud. 

Vi har derfor udarbejdet denne artikel for at besvare de mest udbredte spørgsmål om lønsikring og for at give dig en overskuelig liste over A-kassernes og forsikringsselskabernes mange online beregnere af, hvad lønsikring kan give dig – og hvad de enkelte forsikringer kommer til at koste.

Hvad er lønsikring?

Lønsikring er en privat forsikring, der skal give dig lidt ekstra beskyttelse, hvis du bliver ledig. Med både dagpenge og lønsikring vil du kunne beholde op til 80-95% af din indtægt, selvom du bliver fyret.

Det kan især være til gavn, hvis du har et højt betalte arbejde, og vil have svært ved at leve for selv den maksimale dagpengesats (i 2020, kr. 19.083 pr. måned før skat). Lønsikring giver derfor bedst mening, hvis du tjener mere end 21.200 kr. om måneden.

Lønsikringen er derved med til at skabe stabilitet i din økonomi og give dig en mere flydende overgang fra job til ledighed. Det betyder, at du ikke skal bekymre dig om, hvorvidt du stadig vil kunne betale dine regninger eller lave drastiske forandringer i din livsstil, hvis du pludseligt mister dit arbejde.

A-kasser og private forsikringsselskaber kan typiske tilbyde sine kunder forskellige policer på området. A-kasserne har dog som ofte partnerskaber med forsikringsselskaber og forsikringsmæglere.

Hvem kan få lønsikring?

Kravene for hvem, der kan modtage lønsikring, er anderledes alt efter policen og forsikringsmægleren.

Størstedelen af A-kasser, selskaber og mæglere kræver dog, at du:

  • Er fyldt 18 år
  • Er under 55-59 år
  • Lønmodtager på funktionærlignende vilkår i mere end 12 måneder
  • Ansat (både fast- og deltidsansættelse) i mere end 16 timer om ugen

De enkelte policer kan dog variere markant, da de ofte henvender sig til vidt forskellige målgrupper. Nogle få policer vil eksempelvis gerne dække dig, selvom du frivilligt har sagt op.

Hvad koster lønsikring?

Forsikringspræmien på din lønsikringsordning betales i månedlige rater. Den månedlige beløb er fradragsberettiget og varierer i pris afhængig af, hvad du skal have udbetalt. Det kan derfor være svært at fastlægge en reel prisklasse for lønsikring.

De fleste vil dog typisk skulle betale mellem 100 kr. til 1.200 kr. om måneden.

Hvor meget kan man få udbetalt med lønsikring?

De fleste lønsikringsordninger kan dække mellem 80% til 90% af din lønindtægt. Det betyder, at hvis du i dag tjener 35.000 kr., vil du kunne få udbetalt op til 31.500 kr. om måneden.

De fleste ordninger har desuden et loft på omkring 40.000 kr. om måneden. Hvis du er medlem af en A-kasse kan det loft lægges ovenpå dine dagpenge. Det vil sige, at selvom du har en løn på 60.000 kr., vil du stadig kunne modtage 90% af din løn ved at kombinere din dagpenge med en lønsikring.

Med eller uden A-kasse?

Da dagpenge i forvejen dækker 90% af din løn til et maksimum på 19.083 kr., betyder det, at lønsikring kombineret med et a-kassekontingent kun giver mening for folk med en højere løn. 

Hvis du er medlem af en A-kasse, vil du derfor også ofte kunne tilkøbe lønsikring relativt billigt, da du kun skal dække det resterende beløb på over de 21.200 kr.

På blandt andet A-kasse Ekspertens liste over A-kasser kan du hurtigt se om, din A-kasse tilbyder lønsikring som supplement til dine dagpenge. Bare klik ind på den enkelte A-kasse og scroll ned til Prisklasse.

Mange af A-kasser har desuden deres egne dedikerede sider med online beregnere på, hvad du vil skulle betale for at få lønsikring oveni dine dagpenge.

Oversigt over forsikringsselskabernes online beregnere

Hvis du ikke er interesseret i at få lønsikring via din A-kasse, kan du også henvende dig til dit forsikringsselskab. Som det ved A-kasserne, tilbyder de også frit tilgængelige online beregnere, der viser dig den forventede pris på din lønsikring.

Tre af de større danske forsikringsselskaber har gjort det nemt for dig at se den forventede forsikringspræmie på lønsikringer. Du finder dem her:

Maksimumsloftet på lønsikringsordningerne hos de enkelte forsikringsselskaber kan dog varierer kraftigt. Det er derfor bedst at shoppe lidt rundt og se om, der er en ordning, der passer bedre til dit lønniveau og behov.

sådan sletter du cookies

Cookies – sådan sletter du dem

Cookies på nettet hjælper hjemmesider med at huske ting om dig.

Sporing kan lyde lidt skræmmende. 

Men mange af de ting, vi forventer af hjemmesider i dag, kræver, at siden kan huske ting om dig. Det kan være alt fra indholdet af din indkøbskurv på en webshop til det login, du oprettede hos en af de landsdækkende aviser, så du kunne læse en artikel bag betalingsmuren.

Alle de oplysninger bliver husket af cookies, som ligger på din computer. Det betyder også, at du kan slette dem, når du ønsker det.

I denne artikel gennemgår vi:

  1. Hvad er cookies?
  2. Hvor kan man se de cookies, der er på en hjemmeside?
  3. Sådan sletter du dine cookies

Hvad er cookies?

Alle hjemmesider bruger cookies.

Selve cookien er en lille tekstfil, der bliver hentet automatisk, når du besøger en hjemmeside. De gemmer på for eksempel dit brugernavn, dine indstillinger og andre oplysninger, du har valgt at dele med siden.

Cookies husker altså ting om dig, så du har nemmere ved at bruge hjemmeside – og ejeren af hjemmesiden kan lære noget om, hvordan du bruger siden.

Cookies er nødvendige, fordi hjemmesiden ellers ikke ville kunne holde styr på, hvad du foretager dig. Uden dem, ville du konstant skulle indtaste oplysninger, du allerede havde delt med dem.

Cookies ligger på din computer, og bliver ikke delt på tværs af enheder. Det betyder også, at du altid kan slette dem.

Førstepartscookies

Førstepartscookies er de cookies, der kun er tilknyttet den enkelte hjemmeside.

Det er førstepartscookies, der sikrer, at du ikke skal indtaste de samme oplysninger hver gang, du besøger siden. Det betyder, at siden kan huske, at du er logget ind, eller hvad dit password er.

Tredjepartscookies

Tredjepartscookies er cookies, der sporer dig på tværs af hjemmesider. De bliver i høj grad brugt til analyse og reklamer.

Hjemmesideejere kan bruge tredjepartscookies til at føre statistik, holde øje med hjemmesidens trafik eller se, hvordan siden bliver brugt. Det gør det nemmere for dem at forbedre siden.

Reklamecookies er årsagen til, at du for eksempel godt kan støde ind i en reklame på Facebook for et produkt, du allerede har været inde og kigge på.

Mange af de større browsers, såsom Apples Safari og Mozillas Firefox, er begyndt at blokere eller slette cookies efter meget kort tid.

Hvor kan jeg se en hjemmesides cookies?

Du vil oftest kunne læse op på hvilke cookies, som en siden benytter sig af, på deres side for privatlivspolitik, persondata og cookies. Det er et lovkrav for, at siden skal kunne leve op til EU’s persondataforordning (GDPR).

Kilde: Wokshop.dk

Den side vil typisk ligge tilgængelig på hjemmesiden, enten i bunden, i menuen eller på forsiden. Oftest vil du også kunne tilgå den i den cookiebar, som er en lille bjælke med en samtykkeerklæring, der dukker op første gang, du besøger en hjemmeside.

Din browser vil ofte også kunne fortælle dig, hvilke cookies der ligger på en hjemmeside. Du skal typisk, afhængigt af din browser, klikke på det lille låse eller skjold-ikon ved siden af hjemmesidens URL-adresse.

Hvordan sletter man cookies?

Da cookies ligger på din computer, tablet eller mobil, vil du altid kunne slette dem selv.

Hvordan du sletter dem, afhænger dog af din browser, ikke styresystemet. Det betyder, at uanset om du er på PC, Mac eller en smartphone, vil løsningen være den samme – såfremt du er på samme styresystem.

i Microsoft Edge

  1. Åbn Microsoft Edge
  2. Gå ind i Indstillinger
  3. Gå ind i Beskyttelse af personlige oplysninger og tjenester
  4. Vælg et tidsinterval, under ‘ryd browserdata’
  5. Vælg Cookies
  6. Klik Ryd

i Safari

  1. Åbn Safari
  2. Gå ind i Indstillinger
  3. Klik på Anonymitet
  4. Klik på Fjern alle data fra websteder

i Chrome

  1. Åbn Chrome
  2. Gå ind i Indstillinger
  3. Gå ind i Avanceret / Sikkerhed og privatliv
  4. Klik på Ryd browserdata
  5. Klik Ryd data

i Firefox

  1. Åbn Firefox
  2. Gå ind i Indstillinger
  3. Gå ind i Privatliv & sikkerhed
  4. Scroll ned til Cookies og websteds-data
  5. Klik Ryd data

Brug en privat browser

Hvis du gerne vil undgå cookies og andet sporingsindhold, kan du med fordel bruge en privat browser. 

En privat browser forhindrer din computer i at oprette tredjepartscookies. Dermed kan du ikke blive sporet på tværs af hjemmesider, som det ofte er tilfældet med cookies til markedsføring, såsom Google Analytics og Facebook Pixel.

De mest udbredte browsere tilbyder privat browsing, eller Incognito-mode. Du skal bare slå det til eller oprette en separat fane med privat browsing. Du finder dem blandt andet i Chrome, Microsoft Edge, Safari og Firefox.
Der eksisterer også flere dedikerede anonyme browsers, der blokerer de fleste former for sporing og identificering. En Tor-browser skjuler for eksempel også din IP-adresse, så hjemmesiden ikke kan se, hvilket land du befinder dig i.

databeskyttelsesdagen

Databeskyttelsesdagen 2020

Er du klar på databeskyttelsesdag?

Europarådet skabte i 2005 mærkedagen for at bringe mere opmærksomhed på databeskyttelse for borgere i EU. 

Borgernes individuelle databeskyttelse er kun blevet mere relevant over årene, som flere og flere skandaler har set dagens lys, heriblandt Cambridge Analytica-skandalen, ulovlig logging og overvågelse samt lækager af borgere og patienters personfølsomme oplysninger.

I anledning af mærkedagen har vi derfor indsamlet en række ekspertråd og tips om, hvordan du bedst kan beskytte din data, når du er på nettet.

Databeskyttelsesprisen for 2020

Plesner, Dansk Industri og store dele af den danske IT-branche udrækker i disse dage årets Databeskyttelsespris.

Databeskyttelsesprisen har været et fast inventar til Databeskyttelsesdag siden 2014. Den eksisterer for at anerkende tiltag og projekter, der gavner den enkeltes mulighed for databeskyttelse.

Prisen blev i det første år udrakt til Anders Kjærulff for Radio24syv-programmet “Aflyttet”. Sidenhen er den blevet givet til blandt andet EU-domstolen, Rådet for Digital Sikkerhed og Christian Panton, der er aktivist og som i en årrække har kæmpet mod ulovlig logging.

Tips til databeskyttelse

Men du behøver ikke vinde priser for at opruste din databeskyttelse. Vi har samlet fire råd fra eksperterne til, hvordan du kan tage mere kontrol over den data, der eksisterer om dig på nettet og hos virksomheder.

Slet dine cookies

Cookies er små tekstfiler, der bliver oprettet på din computer, hver gang du besøger en hjemmeside. De sikrer, at hjemmesiden ikke glemmer, hvem du er, hvis du forlader siden eller klikker rundt på forskellige undersider.

Hvis cookies ikke eksisterede, ville du ikke kunne lægge varer i indkøbskurven på webshops, gemme dit Netflix-password på computeren og du ville skulle logge ind, hver gang du forsøgte at udføre enhver handling i din webbank.

Men cookies bliver også brugt til markedsføring. Tredjepartscookies følger din adfærd på nettet, så det er nemmere at målrette personlige reklamer til dig. Cookie-data er anonymiseret, så du ikke kan identificeres personligt ud fra dem. Men de følger dig rundt på nettet i et bestemt tidsrum – eller indtil du sletter dem.

Fordi filerne er dine, og ligger på din computer, kan du altid slette dem. Du finder dem typisk under indstillinger i din browser (Safari, Microsoft Edge, Google Chrome, Firefox m.m.) under “cookies”. Her skal du bare klikke ryd cookies/data. Så bliver de slettet, og du vil ikke længere modtage målrettet indhold.

Forbrugerrådet Tænk anbefaler også anonym surfing. Det er en indstilling i de fleste browsers, hvor du kan surfe uden at din computer gemmer tredjepartscookies (dem, der bruges til markedsføring.)

Tjek om din data er blevet lækket

Det sker også, at store databaser bliver hacket. I de tilfælde vil det ofte være brugeroplysninger, hackerne går efter.

Når de har fået fat i den data, forsøger de ofte at sælge de oplysninger til højeste byder. Ofte er oplysningerne dog krypteret, så det kræver, at man enten kender dit password – eller nemt kan gætte det for at få adgang til dine personlige oplysninger.

Som enkelte person, kan du ikke gøre så meget ved, at en service, du bruger, er blevet hacket. Men du kan holde øje med om din e-mailadresse og oplysninger er blevet nævnt i forbindelse med et databrud.

HaveIBeenPwned.com lader dig søge efter din mailadresse i de større databrud. Det danske Center for Cybersikkerhed har d. 13. januar 2020 indgået en aftale med HaveIBeenPwned, så de kan holde øje med om danske borgere er blandt de ramt, når der sker et større databrud.

HaveIBeenPwned er oprindeligt blevet skabt af Troy Hunt, der er en australsk internetsikkerhedsekspert. Han anbefaler på siden, at hvis du har været en del af et databrud, er det bedste råd at skifte dit password til et mere sikkert ét eller bruge en password manager, der gør det for dig.

Dan et overblik over din data

Det kan være svært at huske, hvem man egentlig har givet sin data til.

Har du for eksempel husket at slette dine gamle bruger på hjemmesider, du ikke længere bruger? Eller slette dine leveringsoplysninger i en webshop, efter du har bestilt de varer, du havde brug for? 

Vi efterlader mange data, når vi bevæger os rundt online – uden at vi nødvendigvis tænker over det. Grundlæggeren af SafeOnline, Sebastian Allerelli, mener derfor, at databeskyttelse er nødvendig for at kunne bevare privatlivet og føle sig tryg, når vi bevæger os online: 

“Databeskyttelse er en fundamental rettighed. Ikke kun i dansk lovgivning men nu også cementeret i resten af verden med GDPR. Når alt kommer til alt, er vi alle individer og vil gerne have privatliv, uanset hvor vi arbejder eller befinder os.  

Vi lever i en tid hvor 50% af vores liv foregår online. Sandheden er desværre, at størstedelen af virksomhederne kan definere os ved hjælp af “tags” og algoritmer før, vi har mødt hinanden.”

Han slutter af med at nævne, at vi jo alle har brug for at kunne ‘switche off’ en gang imellem for at bevare privatlivet.  

Retten til at blive glemt

GDPR (databeskyttelsesforordningen) slår fast, at du har ret til:

  • at vide, hvad din personlige oplysninger bliver brugt til
  • at få udleveret de oplysninger om dig, som virksomhederne ligger inde med
  • at ændre fejl i dine oplysninger

Men det er især artikel 17, “Retten til at blive glemt”, der har nydt stor mediedækning. Det er, fordi den artikel dikterer, at du kan forlange, at dataansvarlige skal slette oplysninger om dig, hvis:

  • Dine personfølsomme data ikke længere er nødvendige for det formål, som de var blevet indsamlet til
  • Du trækker dit samtykke tilbage
  • Du protesterer over, hvordan din data er blevet behandlet
  • Din data er blevet håndteret ulovligt

“Retten til at blive glemt” gør det for eksempel muligt for dig at få slettet oplysninger om dig i databaser og på hjemmesider, som du ikke længere ønsker, skal være i besiddelse af den data. Virksomhederne skal også kunnet dokumentere hvem, der har haft adgang til særligt følsomme persondata om dig.
Datatilsynet har udarbejdet en vejledning til, hvad du skal gøre, hvis du gerne vil have, at en organisation eller virksomhed skal slette de oplysninger, de har om dig.