Nyheder

lønsikring

Sådan danner du et overblik på nettet over din lønsikring

Med lønsikring kan du få næsten samme indtægt, selv efter du er blevet fyret eller på anden vis ufrivilligt arbejdsløs. Der eksisterer mange tilbud både hos forsikringsselskaber og de fleste A-kasser.

At danne sig et overblik over muligheden for lønsikring kan kræve mange timers læsning og evaluering af de mange tilbud. 

Vi har derfor udarbejdet denne artikel for at besvare de mest udbredte spørgsmål om lønsikring og for at give dig en overskuelig liste over A-kassernes og forsikringsselskabernes mange online beregnere af, hvad lønsikring kan give dig – og hvad de enkelte forsikringer kommer til at koste.

Hvad er lønsikring?

Lønsikring er en privat forsikring, der skal give dig lidt ekstra beskyttelse, hvis du bliver ledig. Med både dagpenge og lønsikring vil du kunne beholde op til 80-95% af din indtægt, selvom du bliver fyret.

Det kan især være til gavn, hvis du har et højt betalte arbejde, og vil have svært ved at leve for selv den maksimale dagpengesats (i 2020, kr. 19.083 pr. måned før skat). Lønsikring giver derfor bedst mening, hvis du tjener mere end 21.200 kr. om måneden.

Lønsikringen er derved med til at skabe stabilitet i din økonomi og give dig en mere flydende overgang fra job til ledighed. Det betyder, at du ikke skal bekymre dig om, hvorvidt du stadig vil kunne betale dine regninger eller lave drastiske forandringer i din livsstil, hvis du pludseligt mister dit arbejde.

A-kasser og private forsikringsselskaber kan typiske tilbyde sine kunder forskellige policer på området. A-kasserne har dog som ofte partnerskaber med forsikringsselskaber og forsikringsmæglere.

Hvem kan få lønsikring?

Kravene for hvem, der kan modtage lønsikring, er anderledes alt efter policen og forsikringsmægleren.

Størstedelen af A-kasser, selskaber og mæglere kræver dog, at du:

  • Er fyldt 18 år
  • Er under 55-59 år
  • Lønmodtager på funktionærlignende vilkår i mere end 12 måneder
  • Ansat (både fast- og deltidsansættelse) i mere end 16 timer om ugen

De enkelte policer kan dog variere markant, da de ofte henvender sig til vidt forskellige målgrupper. Nogle få policer vil eksempelvis gerne dække dig, selvom du frivilligt har sagt op.

Hvad koster lønsikring?

Forsikringspræmien på din lønsikringsordning betales i månedlige rater. Den månedlige beløb er fradragsberettiget og varierer i pris afhængig af, hvad du skal have udbetalt. Det kan derfor være svært at fastlægge en reel prisklasse for lønsikring.

De fleste vil dog typisk skulle betale mellem 100 kr. til 1.200 kr. om måneden.

Hvor meget kan man få udbetalt med lønsikring?

De fleste lønsikringsordninger kan dække mellem 80% til 90% af din lønindtægt. Det betyder, at hvis du i dag tjener 35.000 kr., vil du kunne få udbetalt op til 31.500 kr. om måneden.

De fleste ordninger har desuden et loft på omkring 40.000 kr. om måneden. Hvis du er medlem af en A-kasse kan det loft lægges ovenpå dine dagpenge. Det vil sige, at selvom du har en løn på 60.000 kr., vil du stadig kunne modtage 90% af din løn ved at kombinere din dagpenge med en lønsikring.

Med eller uden A-kasse?

Da dagpenge i forvejen dækker 90% af din løn til et maksimum på 19.083 kr., betyder det, at lønsikring kombineret med et a-kassekontingent kun giver mening for folk med en højere løn. 

Hvis du er medlem af en A-kasse, vil du derfor også ofte kunne tilkøbe lønsikring relativt billigt, da du kun skal dække det resterende beløb på over de 21.200 kr.

På blandt andet A-kasse Ekspertens liste over A-kasser kan du hurtigt se om, din A-kasse tilbyder lønsikring som supplement til dine dagpenge. Bare klik ind på den enkelte A-kasse og scroll ned til Prisklasse.

Mange af A-kasser har desuden deres egne dedikerede sider med online beregnere på, hvad du vil skulle betale for at få lønsikring oveni dine dagpenge.

Oversigt over forsikringsselskabernes online beregnere

Hvis du ikke er interesseret i at få lønsikring via din A-kasse, kan du også henvende dig til dit forsikringsselskab. Som det ved A-kasserne, tilbyder de også frit tilgængelige online beregnere, der viser dig den forventede pris på din lønsikring.

Tre af de større danske forsikringsselskaber har gjort det nemt for dig at se den forventede forsikringspræmie på lønsikringer. Du finder dem her:

Maksimumsloftet på lønsikringsordningerne hos de enkelte forsikringsselskaber kan dog varierer kraftigt. Det er derfor bedst at shoppe lidt rundt og se om, der er en ordning, der passer bedre til dit lønniveau og behov.

sådan sletter du cookies

Cookies – sådan sletter du dem

Cookies på nettet hjælper hjemmesider med at huske ting om dig.

Sporing kan lyde lidt skræmmende. 

Men mange af de ting, vi forventer af hjemmesider i dag, kræver, at siden kan huske ting om dig. Det kan være alt fra indholdet af din indkøbskurv på en webshop til det login, du oprettede hos en af de landsdækkende aviser, så du kunne læse en artikel bag betalingsmuren.

Alle de oplysninger bliver husket af cookies, som ligger på din computer. Det betyder også, at du kan slette dem, når du ønsker det.

I denne artikel gennemgår vi:

  1. Hvad er cookies?
  2. Hvor kan man se de cookies, der er på en hjemmeside?
  3. Sådan sletter du dine cookies

Hvad er cookies?

Alle hjemmesider bruger cookies.

Selve cookien er en lille tekstfil, der bliver hentet automatisk, når du besøger en hjemmeside. De gemmer på for eksempel dit brugernavn, dine indstillinger og andre oplysninger, du har valgt at dele med siden.

Cookies husker altså ting om dig, så du har nemmere ved at bruge hjemmeside – og ejeren af hjemmesiden kan lære noget om, hvordan du bruger siden.

Cookies er nødvendige, fordi hjemmesiden ellers ikke ville kunne holde styr på, hvad du foretager dig. Uden dem, ville du konstant skulle indtaste oplysninger, du allerede havde delt med dem.

Cookies ligger på din computer, og bliver ikke delt på tværs af enheder. Det betyder også, at du altid kan slette dem.

Førstepartscookies

Førstepartscookies er de cookies, der kun er tilknyttet den enkelte hjemmeside.

Det er førstepartscookies, der sikrer, at du ikke skal indtaste de samme oplysninger hver gang, du besøger siden. Det betyder, at siden kan huske, at du er logget ind, eller hvad dit password er.

Tredjepartscookies

Tredjepartscookies er cookies, der sporer dig på tværs af hjemmesider. De bliver i høj grad brugt til analyse og reklamer.

Hjemmesideejere kan bruge tredjepartscookies til at føre statistik, holde øje med hjemmesidens trafik eller se, hvordan siden bliver brugt. Det gør det nemmere for dem at forbedre siden.

Reklamecookies er årsagen til, at du for eksempel godt kan støde ind i en reklame på Facebook for et produkt, du allerede har været inde og kigge på.

Mange af de større browsers, såsom Apples Safari og Mozillas Firefox, er begyndt at blokere eller slette cookies efter meget kort tid.

Hvor kan jeg se en hjemmesides cookies?

Du vil oftest kunne læse op på hvilke cookies, som en siden benytter sig af, på deres side for privatlivspolitik, persondata og cookies. Det er et lovkrav for, at siden skal kunne leve op til EU’s persondataforordning (GDPR).

Kilde: Wokshop.dk

Den side vil typisk ligge tilgængelig på hjemmesiden, enten i bunden, i menuen eller på forsiden. Oftest vil du også kunne tilgå den i den cookiebar, som er en lille bjælke med en samtykkeerklæring, der dukker op første gang, du besøger en hjemmeside.

Din browser vil ofte også kunne fortælle dig, hvilke cookies der ligger på en hjemmeside. Du skal typisk, afhængigt af din browser, klikke på det lille låse eller skjold-ikon ved siden af hjemmesidens URL-adresse.

Hvordan sletter man cookies?

Da cookies ligger på din computer, tablet eller mobil, vil du altid kunne slette dem selv.

Hvordan du sletter dem, afhænger dog af din browser, ikke styresystemet. Det betyder, at uanset om du er på PC, Mac eller en smartphone, vil løsningen være den samme – såfremt du er på samme styresystem.

i Microsoft Edge

  1. Åbn Microsoft Edge
  2. Gå ind i Indstillinger
  3. Gå ind i Beskyttelse af personlige oplysninger og tjenester
  4. Vælg et tidsinterval, under ‘ryd browserdata’
  5. Vælg Cookies
  6. Klik Ryd

i Safari

  1. Åbn Safari
  2. Gå ind i Indstillinger
  3. Klik på Anonymitet
  4. Klik på Fjern alle data fra websteder

i Chrome

  1. Åbn Chrome
  2. Gå ind i Indstillinger
  3. Gå ind i Avanceret / Sikkerhed og privatliv
  4. Klik på Ryd browserdata
  5. Klik Ryd data

i Firefox

  1. Åbn Firefox
  2. Gå ind i Indstillinger
  3. Gå ind i Privatliv & sikkerhed
  4. Scroll ned til Cookies og websteds-data
  5. Klik Ryd data

Brug en privat browser

Hvis du gerne vil undgå cookies og andet sporingsindhold, kan du med fordel bruge en privat browser. 

En privat browser forhindrer din computer i at oprette tredjepartscookies. Dermed kan du ikke blive sporet på tværs af hjemmesider, som det ofte er tilfældet med cookies til markedsføring, såsom Google Analytics og Facebook Pixel.

De mest udbredte browsere tilbyder privat browsing, eller Incognito-mode. Du skal bare slå det til eller oprette en separat fane med privat browsing. Du finder dem blandt andet i Chrome, Microsoft Edge, Safari og Firefox.
Der eksisterer også flere dedikerede anonyme browsers, der blokerer de fleste former for sporing og identificering. En Tor-browser skjuler for eksempel også din IP-adresse, så hjemmesiden ikke kan se, hvilket land du befinder dig i.

databeskyttelsesdagen

Databeskyttelsesdagen 2020

Er du klar på databeskyttelsesdag?

Europarådet skabte i 2005 mærkedagen for at bringe mere opmærksomhed på databeskyttelse for borgere i EU. 

Borgernes individuelle databeskyttelse er kun blevet mere relevant over årene, som flere og flere skandaler har set dagens lys, heriblandt Cambridge Analytica-skandalen, ulovlig logging og overvågelse samt lækager af borgere og patienters personfølsomme oplysninger.

I anledning af mærkedagen har vi derfor indsamlet en række ekspertråd og tips om, hvordan du bedst kan beskytte din data, når du er på nettet.

Databeskyttelsesprisen for 2020

Plesner, Dansk Industri og store dele af den danske IT-branche udrækker i disse dage årets Databeskyttelsespris.

Databeskyttelsesprisen har været et fast inventar til Databeskyttelsesdag siden 2014. Den eksisterer for at anerkende tiltag og projekter, der gavner den enkeltes mulighed for databeskyttelse.

Prisen blev i det første år udrakt til Anders Kjærulff for Radio24syv-programmet “Aflyttet”. Sidenhen er den blevet givet til blandt andet EU-domstolen, Rådet for Digital Sikkerhed og Christian Panton, der er aktivist og som i en årrække har kæmpet mod ulovlig logging.

Tips til databeskyttelse

Men du behøver ikke vinde priser for at opruste din databeskyttelse. Vi har samlet fire råd fra eksperterne til, hvordan du kan tage mere kontrol over den data, der eksisterer om dig på nettet og hos virksomheder.

Slet dine cookies

Cookies er små tekstfiler, der bliver oprettet på din computer, hver gang du besøger en hjemmeside. De sikrer, at hjemmesiden ikke glemmer, hvem du er, hvis du forlader siden eller klikker rundt på forskellige undersider.

Hvis cookies ikke eksisterede, ville du ikke kunne lægge varer i indkøbskurven på webshops, gemme dit Netflix-password på computeren og du ville skulle logge ind, hver gang du forsøgte at udføre enhver handling i din webbank.

Men cookies bliver også brugt til markedsføring. Tredjepartscookies følger din adfærd på nettet, så det er nemmere at målrette personlige reklamer til dig. Cookie-data er anonymiseret, så du ikke kan identificeres personligt ud fra dem. Men de følger dig rundt på nettet i et bestemt tidsrum – eller indtil du sletter dem.

Fordi filerne er dine, og ligger på din computer, kan du altid slette dem. Du finder dem typisk under indstillinger i din browser (Safari, Microsoft Edge, Google Chrome, Firefox m.m.) under “cookies”. Her skal du bare klikke ryd cookies/data. Så bliver de slettet, og du vil ikke længere modtage målrettet indhold.

Forbrugerrådet Tænk anbefaler også anonym surfing. Det er en indstilling i de fleste browsers, hvor du kan surfe uden at din computer gemmer tredjepartscookies (dem, der bruges til markedsføring.)

Tjek om din data er blevet lækket

Det sker også, at store databaser bliver hacket. I de tilfælde vil det ofte være brugeroplysninger, hackerne går efter.

Når de har fået fat i den data, forsøger de ofte at sælge de oplysninger til højeste byder. Ofte er oplysningerne dog krypteret, så det kræver, at man enten kender dit password – eller nemt kan gætte det for at få adgang til dine personlige oplysninger.

Som enkelte person, kan du ikke gøre så meget ved, at en service, du bruger, er blevet hacket. Men du kan holde øje med om din e-mailadresse og oplysninger er blevet nævnt i forbindelse med et databrud.

HaveIBeenPwned.com lader dig søge efter din mailadresse i de større databrud. Det danske Center for Cybersikkerhed har d. 13. januar 2020 indgået en aftale med HaveIBeenPwned, så de kan holde øje med om danske borgere er blandt de ramt, når der sker et større databrud.

HaveIBeenPwned er oprindeligt blevet skabt af Troy Hunt, der er en australsk internetsikkerhedsekspert. Han anbefaler på siden, at hvis du har været en del af et databrud, er det bedste råd at skifte dit password til et mere sikkert ét eller bruge en password manager, der gør det for dig.

Dan et overblik over din data

Det kan være svært at huske, hvem man egentlig har givet sin data til.

Har du for eksempel husket at slette dine gamle bruger på hjemmesider, du ikke længere bruger? Eller slette dine leveringsoplysninger i en webshop, efter du har bestilt de varer, du havde brug for? 

Vi efterlader mange data, når vi bevæger os rundt online – uden at vi nødvendigvis tænker over det. Grundlæggeren af SafeOnline, Sebastian Allerelli, mener derfor, at databeskyttelse er nødvendig for at kunne bevare privatlivet og føle sig tryg, når vi bevæger os online: 

“Databeskyttelse er en fundamental rettighed. Ikke kun i dansk lovgivning men nu også cementeret i resten af verden med GDPR. Når alt kommer til alt, er vi alle individer og vil gerne have privatliv, uanset hvor vi arbejder eller befinder os.  

Vi lever i en tid hvor 50% af vores liv foregår online. Sandheden er desværre, at størstedelen af virksomhederne kan definere os ved hjælp af “tags” og algoritmer før, vi har mødt hinanden.”

Han slutter af med at nævne, at vi jo alle har brug for at kunne ‘switche off’ en gang imellem for at bevare privatlivet.  

Retten til at blive glemt

GDPR (databeskyttelsesforordningen) slår fast, at du har ret til:

  • at vide, hvad din personlige oplysninger bliver brugt til
  • at få udleveret de oplysninger om dig, som virksomhederne ligger inde med
  • at ændre fejl i dine oplysninger

Men det er især artikel 17, “Retten til at blive glemt”, der har nydt stor mediedækning. Det er, fordi den artikel dikterer, at du kan forlange, at dataansvarlige skal slette oplysninger om dig, hvis:

  • Dine personfølsomme data ikke længere er nødvendige for det formål, som de var blevet indsamlet til
  • Du trækker dit samtykke tilbage
  • Du protesterer over, hvordan din data er blevet behandlet
  • Din data er blevet håndteret ulovligt

“Retten til at blive glemt” gør det for eksempel muligt for dig at få slettet oplysninger om dig i databaser og på hjemmesider, som du ikke længere ønsker, skal være i besiddelse af den data. Virksomhederne skal også kunnet dokumentere hvem, der har haft adgang til særligt følsomme persondata om dig.
Datatilsynet har udarbejdet en vejledning til, hvad du skal gøre, hvis du gerne vil have, at en organisation eller virksomhed skal slette de oplysninger, de har om dig.

sikker ehandel

Sikker shopping – sådan beskytter du dig selv mod falske webshops

Online svindel og fup-webshops er en plage for både borgere og legitime webshopejere overalt i Danmark.

Derfor E-mærket i samarbejde med TrygFonden udviklet Sikker Shopping. Det er et gratis plugin eller browser-udvidelse til Google Chrome, som hjælper borgere med at undgå de falske eller fup-webshops, der til tider hærger på nettet.

Fup-webshops er ofte designet til at snyde kunder, så de kommer til at købe kopi-varer – eller endda kommer til at dele deres betalingsoplysninger med kriminelle. Det er med til at skabe utryghed hos borgerne og underminere rigtige webshops’ troværdighed.

Sikker Shopping hjælper dig med at spotte webshops, som er blevet anmeldt til E-mærket for mistænkelig eller kriminel adfærd. Det er ikke en fuld garanti for, at du aldrig ender på en fup-webshop, men den vil hjælpe dig med at undgå de værste eksempler.

Sådan installerer du Sikker Shopping

Sikker Shopping er en browser-udvidelse til Google Chrome. Det betyder, at du kun kan bruge den, hvis du bruger Chrome som din internetbrowser. En internetbrowser er selve det vindue, du bruger til at få adgang til nettet. For eksempel, så læser du denne tekst på en browser.

Hvis du ikke bruger Chrome, kan du altså ikke få adgang til Sikker Shopping. Det betyder, at du for at kunne installere den gratis udvidelse, først skal hente eller downloade Chrome. Det gør du ved at trykke på linket ovenfor. Det er helt gratis. 

Du kan også bare vælge at søge på “Chrome” i Google eller Bing. Så kan du finde det gennem Googles egen hjemmeside.

Når du har installeret Chrome, skal du gå ind på Chrome Webstore, og søge efter “Sikker Shopping”. Herefter klikker du på “Føj til Chrome” og “Tilføj udvidelse”.

Du kan også følge denne video, som E-mærket selv har lavet:

Når udvidelsen er tilføjet, behøver du ikke gøre mere. Sikker Shopping klarer selv at give dig en advarsel, hvis du bevæger dig ind på en fup-webshop.

Sådan virker det

Sikker Shopping advarer dig, hver gang du besøger en webshop, som de mistænker for at være falsk eller fup.

Hvis siden er usikker ifølge Sikker Shopping

Programmet fungerer ved at sammenligne sidens adresse med E-mærkets eget kartotek over falske eller fup-webshops. Hvis den webshop, du besøger, matcher en side, de har markeret som ‘falsk’ eller ‘ikke sikker’, vil du først se en stor rød skærm med en advarsel.

Du kan herefter selv bestemme om, du vil klikke videre eller ej.

I visse tilfælde vil siden være markeret som ‘ikke sikker’, selvom webshoppen egentlig er sikker og pålidelig. Du skal derfor også bruge din egne sunde fornuft, når du skal vurdere sidens troværdighed.

Deres kartotek bygger på både anmeldelser fra tidligere kunder, men også en undersøgelse af, hvem der ejer siden, hvorvidt de deler nogle fællestræk med andre falske sider m.m.

Hvis siden er sikker

Hvis siden er sikker, vil du ikke se den røde advarselsskærm. Du vil i stedet bare kunne tilgå siden som normalt.

Hvis du gerne vil være ekstra sikker, kan du også tjekke E-mærke-ikonet i øverst højre hjørne af browseren. Det bør enten være blåt eller gråt.

Kilde: Bestman.dk

Hvis ikonet er blåt, er webshoppen E-mærket. Det betyder, at virksomheden har købt et certifikat, hvorefter de er blevet undersøgt uafhængigt af E-mærket selv for at sikre, at alting er på sin rette orden. Det betyder, at de blandt andet har foretaget testkøb på siden og tilbyder en sikring på op til 10.000 kr. på alle køb.

Du kan også opleve at ikonet er gråt. Hvis det er tilfældet, betyder det blot, at de ikke har købt et certifikat fra E-mærket. Virksomheden er dog ikke vurderet som at være farlig, og derfor kan du trygt købe vare fra hjemmesiden.

Det grå ikon vil du også kunne finde på hjemmesider, der ikke har en traditionel webshop, såsom nyhedssider, sociale medier, blogs, mediesider og andre almindelige hjemmesider.

Hvis du stadig er i tvivl, eller gerne vil lære mere om, hvordan du kan undgå fup-webshops, kan du læse vores guide til hvordan du undgår at købe kopivarer – uden først at skulle installere et program eller en browser-udvidelse.

Pension og den digitale verden

Forbindelsen mellem den digitale verden og din pension

Hvad er pension?

Pension er en ydelse, du modtager løbende efter, du har forladt arbejdsmarkedet. Pensionssystemet i Danmark er bygget op, så du modtager din pension fra flere forskellige kilder. Normalvis får du folkepension til den tid, hvor du rammer en lovmæssig folkepensionsalder. Er du lønmodtager, vil din arbejdsgiver som regel også sørge for en pensionsordning, hvor dele af din løn bliver indbetalt til. Desuden kan du også selv oprette en individuel pensionsordning, som du selv betaler ind til.

Dette betyder, at det danske pensionssystem er opdelt i tre forskellige typer:

  • De lovbaserede: Dette er de pensioner, som det offentlige sørger for. Det kan for eksempel være en folkepension eller førtidspension. Desuden er der også ATP Livslang Pension, som de fleste mennesker er en del af gennem det offentlige.
  • Arbejdsmarkedspensioner: Dette omfatter de pensioner, som din arbejdsgiver står for og opretter som led i din ansættelse. Her vil der blive trukket procenter af din løn, som bliver sat over på en pensionsordning.
  • Individuelle pensionsordninger: Disse omfatter de pensionsordninger, du selv har oprettet gennem et pengeinstitut eller pensionsselskab. Her bestemmer du selv, hvor meget der skal indsættes, som går til din pension.

Alle disse pensionsordninger er en tryghed, som sikrer dig selv og din familie en god levestandard, selv når du ikke længere er på arbejdsmarkedet. Dette gælder både, hvis du rammer pension på grund af alder, sygdom eller død. Pension kan derfor også ses som en forsikring.

Det er en god idé at tage stilling til pension tidligt, da det giver dig flere muligheder, Du kan tilpasse din pension, så den passer til de forventninger du har til et liv på pension. Sørger du for en pensionsordning tidligt i livet, har den rigeligt med tid til at blive stor, så du har et godt økonomisk grundlag, når du en dag forlader arbejdsmarkedet.

Desuden er det vigtigt, at du løbende er opmærksom på om, din pension passer til din givne situation. Der sker ofte ændringer i livet, som kan være med til at skabe ændringer i dine pensionsbehov. Det kan for eksempel være, at du bliver gift eller får børn. Det kan have en stor betydning for, hvor meget eller lidt, der skal indbetales til din pension.

Læs alt om regler for pension online

Hvis du har nogle spørgsmål og tvivl i forhold til din pensionsordning, kan du altid finde viden heromkring online. Der er et hav af informationskilder, som kan hjælpe dig med at besvare alle dine spørgsmål. Det kan være en langt hurtigere og lettere løsning end at skulle ringe rundt til forskellige selskaber, hver gang du har et spørgsmål.

Hvis du har spørgsmål til din folkepensionsordning, som styres gennem det offentlige, kan du finde information på mange forskellige hjemmesider. Her er der blandt andet offentlige institutioner, som sørger for at holde deres websider opdateret med de nyeste regler og satser inden for folkepension.

Har du spørgsmål til din pensionsordning hos din arbejdsplads, vil du som regel have fået tilsendt information via mail eller lignende. Her har du naturligvis også altid mulighed for at spørge din arbejdsgiver ad, når du er på arbejde eller over mail.

Har du lavet en individuel pensionsordning, kan du finde svar på spørgsmål via pensionsselskabets hjemmeside. Du vil som regel også have en bruger, du kan logge på, hvor du kan se information i forhold til din personlige ordning.

Det er altså altid en god idé at udnytte sig af de digitale muligheder der er, før du bruger tid på at ringe rundt. Er det et meget specifikt spørgsmål omkring din ordning, kan det selvfølgelig være nødvendigt at tale med en. Dog kan du spare meget tid ved at undersøge online inden, da der som regel altid kan findes et svar her.

Se din pension online på pensionsinfo.dk

Hvis du er i tvivl om, hvad din pension egentlig står på og, hvordan du undersøger det, kan du bruge pensionsinfo.dk. Det er en side, du kan finde gennem borger.dk. Her kan du se et samlet overblik over alle dine pensionsordninger. Her har du mulighed for at regne på din pension og lave ændringer, hvis ønsket.

Pensionsinfo har et samarbejde med både det offentlige, pensionsselskaber, livsforsikringer, banker og sparekasser. Stort set alle leverandører har et samarbejde med Pensionsinfo, men der er enkelte selskaber, som ikke er med eller leverer info. Inde på Pensionsinfo kan du se, hvilke selskaber der ikke er en del af det, og hvornår de forventes at blive det. Du skal derfor være opmærksom på om du har eller har haft et selskab, som ikke på nuværende tidspunkt er en del af Pensionsinfo.

Når du skal logge ind på Pensionsinfo, skal det gøres med NemID. Dine pensionsoplysninger hentes automatisk på siden, når du er logget på. Her kan du blandt andet se en udregning over, hvor meget du vil få udbetalt, når du går på pension. Desuden viser de også, hvad der kan forventes, hvis du skulle miste din arbejdsevne, blive alvorligt syg eller gå bort.

Beregn din pension med en online måler

Hvis du gerne vil se, hvor meget din pension kan ende på alt efter forskellige forhold, kan du bruge en online beregner. Der findes forskellige udgaver af dette, og du kan blandt andet finde en på borger.dk.

For at måle din fremtidige pension på en beregner, skal du blot indtaste nogle oplysninger i forhold til blandt andet din indkomst. På borger.dk’s beregningsmåler over folkepension, skal du informere omkring disse oplysninger:

  • Personlige oplysninger: Dette gælder blandt andet dit samlivsforhold, pensionstype og fra hvilken dato beregningen gælder.
  • Personlig indkomst: Heriblandt gælder informationer omkring lønindkomst, ATP og udenlandsk pension.
  • Øvrig indkomst: Dette kan indebære oplysninger omkring selvstændig virksomhed, ratepension osv.
  • Kapital indkomst: Dette kan være informationer såsom lejeindtægter, renteindtægter, aktieudbytte med videre.
  • Skattekort oplysninger: Her skal du blot anvende, hvilke skattekort oplysninger, der skal bruges til den vejledende beregning.

Denne beregner gælder offentlige pensionsordninger, og du kan derfor ikke beregne for en arbejdsmæssig pensionsordning eller en individuel pensionsordning. Hvis du ønsker dette, kan du altid finde andre målere online, som kan give dig et overblik over den type af pensionsordning, du søger viden omkring. Desuden kan Pensionsinfo også give dig et overblik over din fremtidige udbetalinger til pension ud fra din nuværende situation.

Pension og skat

Når det kommer til pension og skat, er der forskel på, hvor meget der skal beskattes af det udbetalte beløb. Det afhænger af hvilken type pensionsordning, der bliver udbetalt fra. Her kan du finde et overblik over satserne for forskellige pensionstyper online på de fleste pensionsselskabers hjemmesider og lignende.

Som regel vil dine fradrag og den rette mængde skat, dog blive trukket og beregnet helt automatisk. Her bliver der taget udgangspunkt i din årsopgørelse, så hvis der sker ændringer i din situation, er det en god idé at rette din forskudsopgørelse. På den måde er du sikker på, at det er de korrekte oplysninger, der er angivet. Udbetaling Danmark bruger nemlig disse oplysninger til at beregne din pension

Når du holder op med at arbejde, bør du gå ind og rette din forskudsopgørelse, så den stemmer overens med din nye situation. Dette skal gøres digitalt over TastSelv. Når du er logget ind med NemID, skal du vælge feltet ”På Pension/efterløn” under ”Ofte tilføjede felter”. Her kan du oplyse, hvor meget du regner med at få udbetalt i løbet af det givne år. Du skal også rette din ”Forventede lønindkomst”. Der skal først laves ændringer i din forskudsopgørelse den dag, du rent faktisk går på pension.

Hvis du skal modtage pension fra flere forskellige steder, er det vigtigt, at du kun kører én af dem på dit hovedkort. Ellers kan du ende med at stå i en situation, hvor du skylder penge til skat, fordi flere selskaber har kørt på dit hovedkort. Du skal selv oplyse dine udbetalere omkring, hvilke kort de skal køre på.

Sammenlign forskellige pensionsselskaber

Hvis du gerne vil oprette en individuel pension gennem et pensionsselskab, er det en god idé at skabe dig et overblik over de forskellige løsninger, der findes. Her kan du finde hjemmesider til de fleste selskaber online, hvor du kan læse om hver af deres løsninger i forhold til pensionsordninger. De har alle en række information om deres egne pensionsordninger og, hvad de kan tilbyde dig i den forbindelse.

Hvis du har brug for et mere personligt tilbud fra dem, er der ofte mulighed for at få tilsendt et forslag til en personlig ordning for din situation over mail eller telefon. Nogle tilbyder også at tale med dig i person, så du kan få en klar gennemgang af, hvad du kan få ud af deres pensionsordning.

Det er en god idé at se lidt forskellige selskaber igennem, hvis du vil være sikker på at finde den bedste løsning til dig. Du gør derfor klogt i at tjekke forskellige hjemmesider, så du kan få et overblik over de forskellige selskaber. På den måde kan du indskrænke dine muligheder og tale nærmere med dem, du finder mest interessante.

Den store skatte guide

Skat – den store guide

Synes du, det kan være svært forstå skat, AM-bidrag, topskat, fradrag og alt, hvad der dertil hører? Du er bestemt ikke den eneste. Derfor har vi kreeret denne guide omkring nogle af de vigtigste punkter, som du bør vide noget om, når det kommer til skat – og hvordan du anvender IT til at få styr på det. Takket være internettet, så er det blevet utrolig nemt at få styr på og forstå sine skatteforhold.

Hvad er skat egentlig?

Skat er en obligatorisk ydelse, som opkræves af skattevæsenet. Har du en lønindkomst gennem arbejde i Danmark? Så skal du betale skat, AM-bidrag og A-skat, som din arbejdsgiver trækker af din indkomst. Din trækprocent, altså den del Skat trækker fra din personlige indkomst, samt dine fradrag fremgår af dit skattekort, som du finder digitalt på nettet. Ved at logge på TastSelv hos Skat.dk og søge i dine indkomstoplysninger finder du let frem til din trækprocent, fradrag og andre relevante oplysninger i forhold til din lønindkomst.

Skattekort – hvad er hvad?

Skattekort, frikort, hovedkort og bikort – hvad er egentlig lige hvad? Skattekortet er en samlet benævnelse for de tre sidstnævnte, nemlig frikortet, hovedkortet og bikortet. Skattekortet er i dag digitaliseret og du finder det på Skat.dk’s hjemmeside under forskudsopgørelsen.

For at gøre det lidt nemmere at forstå, finder du her en kort liste over de forskellige skattekort – og hvilket du bør benytte dig af.

  • Frikortet
    Frikortet egner sig til dig, som tjener mindre, end hvad dit personfradrag lyder på. Personfradraget, også kaldet bundfradraget, er dét beløb, som du må tjene hvert år uden at skulle betale skat af det. Personfradraget er forskelligt afhængig af om du er over eller under 18 år gammel. Ved at benytte frikortet slipper du altså for at betale skat af din indkomst, men det kræver naturligvis, at du tjener mindre end personfradraget.

  • Hovedkortet
    Regner du med at have en indkomst, der er højere end dit personfradrag? Så er det hovedkortet, du skal benytte. Det bruges til din primære indtægt – altså dér hvor du tjener mest. Når hovedkortet benyttes, så betaler du udelukkende skat af det beløb, der er større end dit fradrag. Dit personfradrag bliver automatisk fordelt jævnt ud på hele året, når du bruger hovedkortet. Således undgår du samtidig at få skatterabat i nogle måneder og uden fradrag sidst på året.

  • Bikortet
    Bikortet henvender sig til dig med flere beskæftigelser. Dette benyttes nemlig til dine sekundære indtægter, hvor der trækkes skat af al indkomst.

Du står selv for at din indkomst knyttes til det rigtige skattekort. Fortæl derfor altid din arbejdsgiver, hvilket skattekort de skal benytte. Er du usikker på, om din arbejdsgiver benytter det rigtige skattekort, kan du let tjekke dette på Skat.dk under indkomstoplysninger.

AM-bidrag, A-skat og B-skat – hvad er det?

Det kan være svært at se sig ud af, hvad det der står på lønsedlen og dit skattekort, egentlig betyder. Her menes især AM-bidrag, A-skat og B-skat.

  • AM-bidrag
    AM-bidrag står for arbejdsmarkedsbidrag og er en obligatorisk skat på 8% af din indkomst, som alle der er i arbejde, skal betale.

  • A-indkomst
    Denne indkomst er den vigtigste af dine indtægter, som du betaler A-skat af. A-skat betales af lønindkomster, dagpenge, SU, pension, renteindtægter, lejeindtægter og så videre. A-skatten afhænger af, hvor meget du tjener om året.

  • B-indkomst
    B-indkomsten er som regel skattepligtige indkomster, der er fordelt ujævnt over året, hvor der trækkes B-skat. Indkomsten dækker over en eller flere indtægtskilder, som er udover den normale indtægtskilde fra dit primære arbejde.

Tjek dine fradrag

Danske borgere i arbejde skal naturligvis betale skat af deres indkomst. Der findes dog en lang række skattefradrag, som er beløb, som du kan tjene uden at skulle betale skat af det. Skattefradrag er altså en undtagelse, hvor du skattefrit kan få udbetalt lønnen for at betale den udgift, som udløser fradraget. Det er dog vigtigt at huske, at du som privat borger selv skal ind og udfylde selvangivelsen via Skat.dk’s hjemmeside, således at de er opmærksom på dine fradrag, hvis de ikke automatisk er angivet. 

Her får du et bredt overblik over nogle af de vigtigste fradrag:

  • Kørselsfradrag
    Kørselsfradraget, også kaldet befordringsfradraget, er et fradrag for transporten til og fra din arbejdsplads. Har du mere end 12 km til din arbejdsplads, kan du få kørselsfradrag. Størrelsen på fradraget afhænger af en række ting, herunder din samlede kørselsafstand og hvor du bor. Kørselsfradraget sikrer, at det kan betale sig at arbejde langt væk hjemmefra. Via Skat.dk kan du let beregne dit kørselsfradrag ud fra antal arbejdsdage, din bopæl samt arbejdspladsens placering.
  • Velgørende formål

Donerer du penge til velgørende formål, kan du få fradrag for det. Det gælder eksempelvis gaver, bidrag og donationer til velgørende organisationer, foreninger, institutioner med mere.

  • Ægtefællebidrag
    Er du skilt, separeret eller flyttet fra hinanden, så kan du få fradrag, hvis du betaler ægtefællebidrag. Modtager du derimod ægtefællebidrag, skal du betale skat af det givne beløb.
  • Håndværkerfradrag
    Dette fradrag går også under navnet servicefradrag og gælder udvalgte serviceydelser og håndværksydelser, som er udført i boligen. På den måde kan det lettere betale sig at få fikset taget på huset eller lignende.

På Skat.dk kan du ved hjælp af deres fradragsvejleder finde frem til dine fradrag. Du skal blot sætte kryds ved de oplysninger, der gør sig gældende for dig, og så vil vejlederen på ingen tid finde frem til de fradrag, du bør være opmærksom på i din årsopgørelse.

Du har selv et ansvar

Når det kommer til skat, fradrag og så videre, så er det dit ansvar som borger at tjekke de informationer, som Skat har om dig og din indkomst eller indkomster, således at du ikke risikerer at betale hverken for meget eller for lidt i skat. Det er derfor vigtigt, at du er opmærksom på at udfylde forskudsopgørelsen, når der er ændringer i dine indtægter eller levemåde, da det er sådan din skat og trækprocent reguleres.

Når du får din årsopgørelse fra Skat, så er det også dit ansvar at tjekke denne igennem. Her er det især vigtigt at være opmærksom på de mange fradrag. Nogle fradrag får du automatisk, hvorimod du selv er ansvarlig for at skrive de resterende på. Du kan let gøre dette på forhånd ved at indsætte dem i forskudsopgørelsen på Skat.dk’s hjemmeside – men du kan naturligvis også rette i årsopgørelsen, hvis der skulle være fejl med fradragene.

Skal du betale topskat?

Topskatten er en del af det danske skattesystem. Det er en skat på 15%, som betales af indkomster, som er over 513.400 danske kroner (pr. 2019), efter at arbejdsmarkedsbidraget på 8% er trukket fra. Satserne for topskat rykkes fra år til år, og skulle du være i tvivl om, hvorvidt du står til at betale topskat, så kan du tjekke de gældende satser på Skats hjemmeside.

Sørg for at betale det rette i skat

Der er selvfølgelig ingen, som har lyst til at risikere et skattesmæk. Derfor er det utrolig vigtigt, at du holder øje med din forskudsopgørelse og opdaterer den løbende, hvis dine forhold ændrer sig, eller hvis du bemærker fejloplysninger. Således kan du nemlig undgå at betale en forkert skat og dermed undgå et skattesmæk.

Det er rigtig vigtigt altid at forsøge at ramme plet med forskudsopgørelsen i forhold til din indkomst. Vil du være sikker på at undgå et skattesmæk, så har vi listet en række faktorer, som er vigtige at være opmærksom på:

  • Har din lønindkomst ændret sig?
  • Har du skiftet job?
  • Er du blevet skilt eller gift? Dette har nemlig også indflydelse på den skat, du betaler
  • Hvis du har skiftet adresse, skal du være opmærksom på, at dit kørselsfradrag ændrer sig alt afhængig af, hvor du bor og arbejder henne
  • Har du skiftet fagforening eller a-kasse, skal du være opmærksom på, om du betaler et andet beløb, end du gjorde førhen
  • Modtager du børnepenge, SU eller anden indkomst?
  • Har du købt ny bolig?
  • Har du optaget et lån i banken, hvor der betales renter?

Sker der ændringer i dit liv, så husk altid at rette det på forskudsopgørelsen, så du betaler den rette skat af din indkomst.

TastSelv gør det let som en leg

TastSelv er Skat.dk’s selvbetjeningsløsning, hvor du har mulighed for blandt andet at se og ændre i din forskudsopgørelse samt årsopgørelse. Alle med skattepligt til Danmark kan benytte TastSelv. Du skal blot logge på med dit NemID eller TastSelv-kode, hvorfra du let kan få adgang til de digitale informationer vedrørende dine skatteforhold. Det har gjort det utrolig let for dig som borger at være ajour med din indkomst, skat, fradrag og meget mere.

Sikker færdsel på internettet

Når du gør brug af dit NemID på nettet og færdes på sider, hvor der er adgang til følsomme oplysninger, så er det selvfølgelig vigtigt at færdes sikkert. Benytter du Skat.dk’s selvbetjeningsløsning, så husk altid at logge af og lukke dine browservinduer, når du er færdig. Derudover så er det vigtigt, at du holder dit NemID for dig selv. Nøglekortet kan nemlig let havne i de forkerte hænder, hvis du ikke tager visse forholdsregler og færdes sikkert på nettet, når du gør brug af NemID.

Boligstøtte og boligsikring

Online hjælp til boligsikring og boligstøtte

Hvad er boligstøtte og boligsikring?

Boligstøtte er et skattefrit tilskud, du kan få til betalingen af din husleje, fra det offentlige. Boligsikring og boligydelse hører ind under begrebet boligstøtte. Det er din situation, som afgør om, det kaldes boligsikring eller boligydelse, selvom begge tilfælde handler om en støtteordning. Du skal stadig selv betale en andel af huslejen, men kan få et tilskud, hvis du er i en situation, hvor du er økonomisk udfordret og opfylder visse betingelser.

Det er mest normalt bare at bruge fællesbetegnelsen, boligstøtte, for boligsikring og boligydelse. Derfor er det oftest det begreb du vil høre, hvis du er i kontakt med det offentlige. Der er dog en forskel på boligsikring og boligydelse:

  • Boligsikring: Boligstøtten kaldes boligsikring, hvis du bor til leje og ikke modtager social pension.
  • Boligydelse: Boligydelse er det mest korrekte term, hvis du er førtidspensionist, folkepensionist eller modtager af invalidydelse.

Hvad end der er tale om boligsikring eller boligydelse, forvaltes boligstøtten af Udbetaling Danmark. Før i tiden var det hver enkel kommune, der stod for det, men dette blev ændret i 2013. Boligstøtte finansieres til gengæld af et samarbejde mellem stat og hjemkommune.

I forhold til finansieringen er der en smule forskel på boligsikring og boligydelse. Ved boligsikring står stat og kommune for hver 50 procent af finansiering. Ved boligydelse derimod er det staten, som står for 75 procent af finansieringen, mens kommunen kun står for 25 procent. I unikke tilfælde kan staten stå for 100 procent af finansieringen.

Er du i tvivl om, hvorvidt du kan få boligstøtte? Find svar online

Hvis du ikke er helt sikker på, hvorvidt du er berettiget til boligstøtte, er det en god idé at søge hjælp online. Du kan også ringe ind til Udbetaling Danmark, men her kan du forvente en lang ventetid. De fleste svar kan findes online, og du sparer derfor rigtig meget tid ved at undersøge den vej igennem, før du ringer.

Du kan blandt andet finde en masse information om, hvem der er berettiget til boligstøtte på Borger.dk. Her kan du se, hvilke kriterier der gælder. Det kan blandt andet handle om, hvilken boligtype, du bor i. Der er en række eksempler på forskellige boligsituationer, så du kan se om, du hører inden for en af de kategorier, hvor du kan modtage boligstøtte.

Brug en online beregner til at se om, du kan få boligstøtte

Hvis de svar, du finder inde hos Borger.dk, er en smule for overordnede, og du gerne vil have et mere konkret svar på, om du kan få boligstøtte, og hvor meget du kan få, kan du bruge en online beregner. Borger.dk har et link direkte til en beregner på boligstoette.dk, hvor du kan få et konkret bud på, hvad du kan få i boligstøtte.

Når du kommer ind på beregneren, skal du oplyse nogle forskellige informationer, som bruges til at beregne den boligstøtte, du er berettiget. Først skal du vælge om, du vil logge ind med dit NemID eller lade være med at logge på. Dette er helt op til dig og gør ingen forskel for, hvordan beregneren fungerer. Herefter skal du indskrive nogle oplysninger:

  • Basis information: Dette gælder adresse og boligtype.
  • Beboere: Her skal du videregive information om dig selv som beboer og eventuelt andre beboere i boligen.
  • Indkomst: Her informerer du om din månedlige indkomst, fradrag per år, kapitalindkomst per år og formue.
  • Boligen: Her videregiver du hvor stor din bolig er, din husleje, antal værelser og lignende.

Når disse oplysninger er givet, får du et resultat af det beløb, du kan få i boligstøtte. Hvis der står 0 kroner, betyder det, at du ikke kan få boligstøtte. Hvis du er berettiget boligstøtte, vil der stå, hvilket beløb du kan regne med at modtage.

Beregneren er et meget smart værktøj, som du kan bruge, hvis du vil have en klar idé om, hvad du kan få udbetalt i boligstøtte. Det giver dig mulighed for at opsætte et korrekt budget i forhold til din boligsituation.

Tilmeld dig boligstøtte digitalt

Du skal tilmelde dig boligstøtte digitalt, medmindre du har en undtagelse, som giver dig mulighed for at gøre det via en blanket. Det er dog langt nemmest at søge digitalt, og derfor også sådan de fleste, skal gøre det.

Når du skal søge, kan du finde et link på Borger.dk, som sender dig hen, hvor du skal søge boligstøtte. Her skal du logge ind med dit NemID for at søge.

Når du er kommet ind, hvor du skal søge om boligstøtte, er der nogle forskellige informationer, du skal oplyse.

Du skal blandt andet oplyse hvad du betaler i husleje uden forbrug. Det er derfor vigtigt, at du husker at trække visse udgifter fra, så du kun oplyser din rene husleje. Hos Borger.dk kan du finde et link over de udgifter, der skal trækkes fra, hvis du er i tvivl.

Sommetider skal der vedhæftes dokumentation, men det vil du blive informeret om inde i ansøgningen. Du kan altid gemme de oplysninger, du har skrevet ind i ansøgningen, hvis du for eksempel skal bruge tid på at finde dokumentation, så du ikke skal starte forfra.

Hvis du søger til en privat lejebolig, er det altid en god idé, at du har din lejekontrakt klar. Her vil du som regel blive bedt om at sende kontrakten med i ansøgningen. Det er vigtigt, at din lejekontrakt er underskrevet af både dig selv og din udlejer.

Bor du derimod i en lejlighed lejet under et alment boligselskab, skal du ikke selv vedhæfte din kontrakt. Her får Udbetaling Danmark automatisk informationerne om din bolig fra boligselskabet.

Det er vigtigt, at du melder flytning i folkeregistret, før du søger om boligstøtte. Det kan du gøre 4 uger inden du flytter over Borger.dk. Når du har gjort det, kan du søge boligstøtte med det samme. Din ansøgning vil dog først blive behandlet efter den dato, du rent faktisk er flyttet ind i boligen. Du får altså først din boligstøtte efter, du er flyttet ind. Hvis du søger inden for de første 30 dage af din indflytning, kan du få udbetalt din boligstøtte med tilbagevirkende kraft.

Du kan følge din ansøgning om boligstøtte på din side hos boligstoette.dk, hvor du logger på med NemID.

Bedre IT-systemer til sagsbehandling af boligstøtte ansøgninger

Boligstøttesystemet udskiftede IT-system i 2018. Dette var en del af en modernisering af alle Udbetaling Danmarks IT-systemer. Det nye system har forbedret servicen ved at have flere sagsbehandlinger, der bliver løst automatisk. Dette gør sagsbehandlingerne meget hurtigere, skaber bedre kommunikation og giver en god selvbetjeningsløsning, hvor der er et samlet overblik.

Det nye system har blandt andet skabt et bedre og enklere system over breve. Før i tiden blev der sendt breve ud på faste datoer. Nu sendes der kun breve ud, når der sker noget nyt og relevant i forhold til din boligstøtte. Dette forgår for eksempel på samme måde som nethandel, hvor du modtager beskeder, når du køber noget, eller hvis der er relevant information i forhold til din kommende pakke. På samme måde modtager du kun et brev, hvis der sker noget relevant i forhold til din boligstøttesag.

Selvbetjeningen på borger.dk/boligstøtte er blevet mere individuel. Når du logger ind i systemet, kan du kun se relevante muligheder for netop din boligstøtte. Her fremhæves det, hvis du for eksempel har modtaget et brev, som skal have et svar retur. Du har også et arkiv over alle de breve, du har modtaget, så du kan holde overblik over de hændelser, der har været i forhold til din boligstøttesag. Det er derfor let for dig at holde styr på din sag, hvad end du sidder på din computer, mobil eller tablet.

Det nye IT-system har altså være med til at gøre det langt lettere for dig, at søge om boligstøtte, holde øje med din sag og få behandlet din sag.

Automatisk ændring i din boligstøtte

Der kan være situationer, som er afgørende for, om din boligstøtte skal ændres. Det kan for eksempel være en ændring i din indkomst eller antallet af beboere i boligen. Dette er ikke nødvendigvis noget, du selv skal tage højde for.

Sker der for eksempel ændringer i din indkomst, bliver Udbetaling Danmark direkte informeret gennem skattestyrelsen. Hver måned tjekker Udbetaling Danmark op på, om du har fået den boligstøtte du er berettiget til ud fra de oplysninger skattestyrelsen har om din indkomst og eventuelt indkomsten for dem, du bor med. Det er vigtigt, at du er opmærksom på, at din boligstøtte også bliver påvirket af for eksempel indkomsten hos din ægtefælle, sambo eller børn over 18 år.

Har du fået for meget udbetalt i boligstøtte, vil beløbet blive trukket automatisk fra din kommende boligstøtte måneden efter. Det samme gælder naturligvis, hvis du har fået for lidt udbetalt, og derfor skal have lagt mere oven i den næste måneds boligstøtte.

Du kan også selv gå ind på din side hos boligstoette.dk og melde om ændringer i din boligsituation, hvis der for eksempel er kommet ændringer i din husleje eller lignende.

Læs guide omkring efterløn

Hvordan kan internettet bruges til at hjælpe dig med din efterløn?

Sådan fungerer efterløn

Hvis du ikke har lyst til at vente med at forlade arbejdsmarkedet indtil, du har ramt pensionsalderen, har du mulighed for at få efterløn. Efterløn er en ydelse, du får udbetalt, så du har mulighed for at gå tidligere på pension.

Du får din efterløn på månedlig basis i op til fem år før, du rammer alderen for folkepension. Der er dog nogle betingelser, som du skal opfylde, hvis du vil have muligheden for at komme på efterløn.

  • Du skal være medlem af en a-kasse, hvor du kan betale et bidrag for at blive en del af efterlønsordningen. Her er det vigtigt, at du forsat er medlem under din faktiske efterlønsperiode.
  • Du skal have indbetalt til efterløn i minimum 30 år, hvis du vil have efterløn.
  • Du skal nå en bestemt efterlønsalder, hvilket kommer an på, hvornår du er født.

Dette er blot nogle af de regler, som gør sig gældende, hvis du vil have mulighed for at blive en del af efterlønsordningen.

Læs om efterlønsregler online

Det kan være svært at vide helt konkret, hvad efterlønsordningen egentlig indebærer. Dette gælder blandt andet regler for, hvordan du bliver tilmeldt ordningen, samt hvordan den egentlig fungerer for dig, når du rammer alderen for efterløn.

Her skal du ikke fortvivle, da der er rigtig gode muligheder for at finde en masse information omkring regler online. Har du for eksempel en a-kasse, kan du som regel læse nærmere om de regler og betingelser, der gælder efterløn på deres hjemmeside. De informerer dig om, hvad du skal tage stilling til og forvente, hvis du vil tilmeldes via dem.

Du har også god mulighed for at finde information omkring efterløn og de følgende regler hos Borger.dk og andre lignende sider. Her kan du være helt sikker på at finde korrekt information, som tager højde for statens regler og love i forhold til efterløn.

Det behøver derfor ikke være svært at finde viden omkring emnet, da du har en hel verden online, hvor du kan søge hjælp og information om efterløn og mange andre emner. Det hele er samlet et sted, så du ikke skal ringe rundt til et hav af forskellige personer for at finde ud af noget. Det går hurtigt og nemt, hvis du søger information og viden via internettet.

Find informationer om tilmelding til efterløn på din a-kasses hjemmeside

Hvis du gerne vil tilmelde dig efterlønsordningen, skal dette gøres via din a-kasse. Er du i tvivl om, hvordan det foregår, kan du læse mere om det på din a-kasses hjemmeside.

Alle a-kasser har en hjemmeside, hvor der er information om, alt der er relevant i den forbindelse. Herunder hører blandt andet efterløn, og hvordan en tilmeldingsproces fungerer. Der kan naturligvis være forskel fra a-kasse til a-kasse.

Hvis ikke du er medlem af en a-kasse, så kan du nemt se hvilke muligheder du har på skift-a-kasse.dk.

Nogle a-kasser sender dig en forespørgsel omkring tilmelding af efterløn lige før, du fylder 30 år. Her kan du blot følge instrukserne, hvis du vil tilmeldes den vej igennem. Nogle a-kasser giver dig mulighed for at tilmelde dig online, mens andre ønsker at du sender et brev retur til dem. Her afhænger processen meget af netop den a-kasse, du er hos.

Hvis du selv tager initiativ til en tilmelding uden en forespørgsel fra a-kassen, skal du blot søge informationer omkring processen på deres hjemmeside. I nogle tilfælde har du også dit eget log in til hjemmesiden, hvor du kan videregive dit ønske om tilmelding igennem.

Brug en online formular til din ansøgning om efterløn

Når du skal sende en ansøgning omkring tilmelding af efterløn til din a-kasse, kan det være svært selv at vide, hvad den nøjagtigt skal indebære. Derfor kan det være en stor hjælp at finde en online formular, som du blot kan udfylde og videresende.

Du kan ofte finde en online formular på din a-kasses hjemmeside. Dette kan kræve et log in, for at du kan se formularen. Her står der præcis, hvad du skal skrive af informationer, som kan give dig tilladelse til en tilmelding af efterlønsordningen.

Når du har udfyldt en online formular, skal du sende den ind til din a-kasse. Her kan der være stor forskel på, hvordan det foregår for hver enkel a-kasse. Nogle skriver på deres hjemmeside, at du skal sende formularen i et brev, mens andre lader dig sende den via din bruger på hjemmesiden.

Når formularen er sendt afsted, er det op til din a-kasse at undersøge, om du lever op til kravene for en efterlønsordning. Hvis dette accepteres, sørger de for, at du bliver tilmeldt og betaler den ekstra månedlige udgift, som det kræver.

Beregn din efterløn med en online beregningsmaskine

Hvis du er nysgerrig på, hvor meget du kan få udbetalt i efterløn, kan du finde ud af det ved at bruge en online beregningsmaskine. Der findes flere forskellige beregnere, men du kan være helt sikker, hvis du bruger den, du kan finde via Borger.dk.

Beregneren fungerer på den måde, at den laver en vejledende beregningen over, hvor meget du kan få udbetalt i efterløn med eller uden arbejde ved siden af. Den giver dig derfor et fingerpeg i retning af, hvor meget du kan få, og hvorvidt det ville være en økonomisk god idé at udskyde din efterløn eller have lønindtægt ved siden af.

Beregnerne tager udgangspunkt i, at du har ret til at få den højeste sats af efterløn. Har du i gennemsnit haft en indtægt på mindre end 20.963 kroner om måneden i de seneste 12 måneder med den højeste indtægt inden for de seneste 24 måneder i alt, kan din efterløn være mindre end beregneren viser.

Før du går i gang med beregningen af din efterløn via en online beregner, er det en god idé at have nogle bestemte oplysninger klar.

  • Timeløn og arbejdstid pr. måned
  • Pensionsordninger

Dine pensionsordninger kan du finde online via pensionsinfo.dk. Her skal du blot vælge ”Dine aftaler”, for at få et overblik over dine pensionsordninger. Disse oplysninger kan bruges til beregneren af din efterløn, hvis du flytter skyderen til din efterlønsalder. Her får du den information, du skal bruge i beregneren.

Når du har lavet en beregning efterløn, skal du selv tage stilling til, hvad du vil bruge det til og, hvordan du vil agere i forhold til din efterløn.

Betal den rette skat af din efterløn ved at lave en online forskudsopgørelse

Når du skal have efterløn eller pension udbetalt, bliver der taget skat af det. Der vil dog være et fradrag, så du ikke betaler fuldt skat.

Som regel bliver dine fradrag helt automatisk indført, så du ikke ender med at betale for meget af din efterløn og får det rette udbetalt. Dit penge- eller pensionsinstitut vil automatisk betale 15,3 procent skat af dit afkast.

Når du forlader din arbejdsplads for at gå på efterløn eller pension, er det en god idé at rette din forskudsopgørelse for at være sikker på, at du betaler den rette mængde i skat. Din forskudsopgørelse kan du rette via en online platform hos Tastselv. 

Forskudsopgørelsen er et budget, som løbende viser din indkomst og skat for det givne år. Den ser fremad og viser den indkomst, fradrag og skat, som der forventes. Forskudsopgørelsen kommer i november, hvor du har mulighed for at se, hvordan din skat forventes at se ud det kommende år. Her kan du gå ind og ændre i oplysningerne, hvis der er sket en ændring i din økonomi, som kan have betydning for den skat, der skal betales. Disse rettelser sker også i dit skattekort, som sendes til dit pensionsselskab, SU eller din arbejdsgiver alt efter din situation.

Find information online omkring arbejde ved siden af efterløn

Når du er blevet tilmeldt efterlønsordningen, og når den rette alder, er det bare om at nyde det. Du kan vælge at arbejde ved siden af, men det er også helt tilladt at slappe af og nyde godt af de penge, du tidligere har betalt ind til din efterløn.

Hvis du arbejder ved siden af din efterløn, er der dog nogle regler, du skal være opmærksom på. Hvis du ikke kender reglerne, kan du altid finde information online. Din a-kasse vil som regel have information på deres hjemmeside, men det er også muligt at finde på andre sider.

Kort sagt, har du ret til at arbejde i ubegrænset omfang, mens du er på efterløn. Du skal dog være opmærksom på, at timerne fratrækkes i efterlønnen. Fradraget sker time for time eller efter omregning, hvis du har et ukontrollabelt arbejde. Hvis du har et arbejde på mere end 145,53 timer i måneden, får du ikke ubetalt efterløn for resterende timer.

Har du en timeløn på under 241,73 kroner, får du ret til et fradrag i efterlønnen for de første 39.096 kroner. Dette udregnes ved at sige: timeløn x antal timer / 241,73 = timer til modregning.

Du kan altså sagtens have et arbejde og være på efterløn samtidig. Du kan frit vælge om, du vil læne dig tilbage og holde fri eller fortsætte med at arbejde.  

Online skilsmisse

Disse it forhold skal du tage når du skal søge om skilsmisse på nettet

Hvis du og din ægtefælle har besluttet, at I skal skilles eller vil separeres, kan det faktisk gøres ganske enkelt og effektivt. Takket være internettet og IT er det i dag en forholdsvis enkel og hurtig proces at blive skilt. Her kan du læse mere om, hvordan du kan forholde dig til din skilsmisse.

Du kan søge om separation, direkte skilsmisse eller skilsmisse efter separation på nettet

Siden den 1. juli 2013 har det været lettere at blive skilt, end det nogensinde har været før. Det er blevet langt mindre kompliceret, fordi du nu kan klare det hele over internettet. Det vil sige, at en skilsmisse ikke engang kræver, at du træder ud for en dør. Hvor du førhen kun kunne blive skilt straks under helt særlige omstændigheder, kan du i dag ordne det hele hjemmefra med det samme. Der skal altså blot et par klik med musen, og så er I skilt. Dette kræver dog, at du og din ægtefælle er enige om, at I vil skilles eller separeres.

Sådan søger du om skilsmisse – step by step

Hvis du og din ægtefælle er nået til enighed om en skilsmisse eller separation, kan I gå i gang med at søge om det med det samme. Dog kræver denne form for ”hurtig skilsmisse” også, at I er enige om ægtefællebidrag, og om hvem der skal overtage jeres leje- eller andelsbolig, hvis I har sådan en. Hvis I er enige om alle tre vilkår, kan I blive skilt med det samme.

Sådan foregår det:

  • Hos Familieretshuset finder I en ansøgningsblanket, som I skal udfylde for at blive skilt. Det hele kan klares online, hvor det blot kræver, at I bruger hvert jeres Nem-ID.
  • Udfyld ansøgningen, underskriv med NemID og indsend ansøgningen.
  • Når I har udfyldt blanketten, vil den blive sendt videre og behandlet af Familieretshuset. Det koster 370 kr. pr. 2019 at få behandlet sådan en sag om skilsmisse eller separation. I betaler også digitalt, og I gør det i samme omgang, hvor I indsender ansøgningen.
  • Når I har indsendt jeres ansøgning, vil der gå op til 24 timer, før I modtager en kvittering i Digital Post.

Som sagt kræver en skilsmisse, at I er enige om, at det er det, der skal ske. Det vil også sige, at I begge to skal skrive under med jeres Nem-ID for at blive skilt. Det at I kan søge digitalt, gør processen langt lettere og hurtigere. Dog kan I sagtens få hjælp hos kommunens borgerservice, på biblioteket eller i Familieretshuset, hvis ikke I har mulighed for at blive skilt digitalt. Dog er det ganske simpelt og brugervenligt, hvis I har mulighed for at ansøge på nettet. Hvis ikke I er enige om skilsmissen, kan du alligevel godt sende en ansøgning om skilsmisse afsted til Familieretshuset.

Hvis der opstår nogen form for tvivl omkring den praktiske del af skilsmissen, kan I altid vælge at komme til en vilkårsforhandling i Familieretshuset, hvor en sagsbehandler vil fortælle jer lidt nærmere om, hvad det indebærer, hvis I vælger at blive skilt eller separeret. Det samme kan I blive kaldt ind til, hvis ikke I kan blive enige om ægtefællebidrag og overtagelse af eventuel leje- eller andelsbolig. Hvis I tilvælger en vilkårsforhandling, er der et gebyr på 1.630 kr. pr. 2019.

Sker det, at I endnu ikke kan blive enige, går sagen videre i retten. Tiltaget der trådte i kræft pr. 1. juli 2013, har altså gjort, at I kan blive skilt uden først at være separeret, såfremt I er enige om det. Hvis der derimod er uenighed, kan I først blive skilt efter 6 måneders separation. Dog gælder øjeblikkelig skilsmisse, hvis ét eller flere af følgende tilfælde: utroskab, 2 års adskillelse, vold, bigami og børnebortførelse.

Skilsmisse og ægtefællebidrag – søg om dette på nettet

I perioden hvor du og din ægtefælle er gift, har I pligt til at forsørge hinanden. Derfor kan du også, hvis I bliver skilt søge Familieretshuset om at pålægge din ægtefælle at betale et månedligt ægtefællebidrag til dig.

Ægtefællebidragets størrelse afhænger af flere ting, herunder:

  • Du og din ægtefælle kan i fællesskab vælge at aftale et beløb, hvis I vil undgå at involvere Familieretshuset. Her er det altid en god idé at lave en skriftlig aftale. Hvis I vælger selv at aftale størrelsen på bidraget, kan Familieretshuset ikke efterfølgende gå ind og ændre i jeres aftale. Hvis I ønsker at ændre det, kan dette kun ske i retten. Dog er der en undtagelse, for hvis I på forhånd har lavet en aftale om, at Familieretshuset må ændre på størrelsen af beløbet, så må de gerne det.

  • Hvis I til gengæld ikke kan nå til enighed om bidragets størrelse, kan Familieretshuset beregne bidragets størrelse for jer. Her vil forskellen på jeres indkomster bl.a. spille ind. Normalt bliver bidragets størrelse beregnet således, at det kommer til at svare til en femtedel af forskellen på jeres indtægter.

  • Hvis det sker, at I slet ikke kan nå til enighed om, hvorvidt den ene af jer skal betale ægtefællebidrag, er du nødt til at søge om det i Familieretshuset. Her vil de afgøre, om du er berettiget og hvor stort bidraget skal være. Dette foregår meget lig en ansøgning om skilsmisse. Du kan ordne det hele på internettet, hvor du trin for trin vil blive ledt gennem nogle forskellige punkter, så du til sidst er klar til at sende din ansøgning til Familieretshuset. Når du har sendt din ansøgning afsted, kan der gå op til 10 uger, før du får svar. Hvis din ansøgning bliver godkendt, og det bliver afgjort, at du er berettiget til at få ægtefællebidrag fra din tidligere ægtefælle, vil du få en bidragsafgørelse. Det er blot din dokumentation for, at din ansøgning er blevet godkendt, og hvornår du vil begynde at få dit bidrag.

Hvis du vil ansøge om ægtefællebidrag, ansøge om ændring i dit ægtefællebidrag eller har spørgsmål til noget helt tredje, kan du altid læse meget mere på Familieretshusets hjemmeside. De har flere enkle guides til rådighed, så du får lettest ved at navigere rundt i det hele. De kan ligeledes hjælpe med ting såsom uenighed om børn, altså bopæl, forældremyndighed, samvær og børnebidrag. Det du ikke kan læse dig til på deres hjemmeside via din mobiltelefon eller computer, kan du få hjælp til over mail eller mobil.

Obligatorisk kursus fra april 2019

Siden det 1. juli 2013 blev gjort meget lettere at blive skilt, er det i 2019 alligevel blevet gjort lidt sværere, såfremt du og din ægtefælle er forældre sammen. I hvert fald kræver det nu et ekstra trin, før I kan blive hurtigt skilt digitalt. Siden april 2019 har det nemlig været sådan, at alle skilsmisseforældre skal gennemføre et kursus, inden I kan blive skilt. Kurset er et obligatorisk kursus, der foregår digitalt. Det vil sige, at du nemt kan tage kurset derhjemme fra din computer.

Meningen med kurset er, at forældre skal få en bedre forståelse for, hvad en skilsmisse kan gøre for et barn. Hvis I er forældre, vil I blive forklaret gennem kurset, hvordan en skilsmisse lidt mere præcist ser ud fra barnets perspektiv. Desuden er der stor fokus på, hvordan man kommunikerer med sin tidligere ægtefælle. Kurset er blevet døbt Samarbejde Efter Skilsmisse (SES). Det er som sagt et obligatorisk kursus, så det er et krav til alle forældre. Hvis ikke kurset bliver gennemført, kan I ikke blive skilt.

På trods af internettet, der gør det lettere at blive skilt, er det nu alligevel blevet gjort lidt sværere for forældre, der vil skilles. Dette obligatoriske kursus betyder nemlig, at det ikke længere er muligt pr. 1. april 2019 at blive skilt med det samme som forældre. Der følger en reflektionsperiode på 3 måneder, hvori det er i denne periode, at kurset skal tages.  Det har til gengæld den fordel, at det hele stadig kan klares hjemmefra med en computer. Hele formålet med kurset er, at både du, din ægtefælle og ikke mindst jeres fælles børn skal komme bedst ud på den anden side.

Husk sikkerheden når du færdes på nettet

Når nu det er så simpelt og lettilgængeligt at blive skilt i dag takket være internettet, skal du samtidig også huske på, at det er vigtigt at færdes sikkert på nettet. Når du skal skilles på nettet, kræver det, at du gør brug af dit NemID. Det skal du bl.a. bruge, når du skal skrive under på ansøgningsblanketten inde på Familieretshuset. Når du færdes på sider, hvor der via dit NemID er adgang til følsomme oplysninger, er det vigtigt, at du sikrer dig, at du altid logger af og lukker dine browservinduer, når du er færdig. På den måde sikrer på nemlig, at andre mennesker ikke kan udnytte dit NemID, hvis de skulle komme i besiddelse af samme computer. Du skal være ekstra opmærksom på dette, hvis du bruger en offentlig computer på et bibliotek f.eks. Derudover er det vigtigt, at du altid holder dit NemID for dig selv, så du ikke risikerer, at andre kan få adgang til dine personlige oplysninger.

lær reglerne om SU

Sådan kan du få online hjælp til din SU

Hvad er SU og hvem kan få det?

SU er en forkortelse af Statens Uddannelsesstøtte. Det er en ordning, som yder økonomisk støtte til de, som er fyldt 18 år og er under uddannelse. Dette kan både være i form af et SU-stipendium og et SU-lån.

Stipendiet er en støtte, som ikke skal betales tilbage senere hen, hvorimod lånene skal tilbagebetales, når du er færdig med din uddannelse. Der er nogle særlige regler og betingelser, som gør sig gældende for, at du kan modtage SU eller tage SU-lån.

  • Hvis du skal være berettiget til at modtage SU, skal du være studieaktiv uden modtagelse af anden offentlig støtte. Desuden er der en begrænsning for, hvor meget du må tjene ved siden af din SU.
  • Du skal være dansk statsborger for at modtage SU. Hvis du er udenlandsk statsborger, har du mulighed for at søge om at blive ligestillet med danske statsborgere, hvorefter du vil kunne modtage SU.
  • Hvis du går på en ungdomsuddannelse, skal du være fyldt 18 år for at modtage SU. Her beregnes din SU ud fra dine forældres indkomst, hvad end du bor hjemme eller ude. Dette gælder dog ikke efter du er fyldt 20 år, hvor du kan få satsen for udeboende, så længe du rent faktisk bor ude.
  • Går du på en videregående uddannelse er der ingen aldersgrænse. Her vurderes satsen af din SU udelukkende på baggrund af om, du bor hjemme eller ude.
  • Er du enlig forsørger, kan du søge om et tillæg til din SU samt supplerende SU-lån.

Dette er nogle af de regler, der gælder for om du er berettiget et SU-stipendium og SU-lån.

Se satserne for SU og SU-lån online

Hvis du er i tvivl, om hvad du egentlig kan modtage i SU, har du mulighed for at se satserne online på SU.dk. Satsen af din SU afhænger af, hvilken uddannelse du går på, samt hvor gammel du er, og hvor du bor henne. Der er også andre ting, som kan spille ind og påvirke satsen af din SU.

Med et overblik over satserne er det let at finde ud af, hvad du kan få. På den måde kan du bedre lægge et månedligt budget ud fra din kommende indtægt.

På su.dk har de et overblik over alle de forskellige satser, der kan gøre sig gældende. Her skal du selv indtaste, om du går på en ungdomsuddannelse eller videregående uddannelse. Herefter skal du tage stilling til, hvorvidt du bor ude eller hjemme, hvorefter du får et overblik over de satser, der gælder for dig, ud fra de oplysninger du har givet, i det givne år.

Der er også information om satser i forhold til uddannelser i udlandet eller særlig støtte. Du kan altså finde alt, hvad du skal vide omkring SU-satser online på su.dk.

Sådan søger du om SU med dit NemID

Når du skal søge SU, skal det gøres online over minSU, hvor du kan få adgang ved at logge på med dit NemID. Du skal blot gå ind på minSU, hvor du på forsiden kan logge ind. Herfra guider hjemmesiden dig til, hvordan du helt konkret søger om SU. For at søge, skal du opfylde generelle betingelser samt betingelser knyttet til din uddannelsesinstitution.

Det er først muligt at søge om SU, når du er blevet optaget på en uddannelse. Dette skal tidligst gøres en måned før du starter. Det er vigtigt at gøre det så hurtigt, som det er muligt, da du ikke kan modtage SU med tilbagevirkende kraft.

Du skal ikke selv beregne din SU sats, når du søger, da den bliver udregnet på baggrund af blandt andet dine adresseoplysninger i folkeregistret. Det er derfor vigtigt at være opmærksom på, at hvis du søger SU før du eventuelt er flyttet hjemmefra, vil den blive udregnet efter disse oplysninger, også selvom du har meldt en kommende flytning til folkeregistret. Når du reelt er flyttet, bliver din sats automatisk omregnet, så du får SU efter din nye boligsituation. 

Du skal altså blot søge SU ved hjælp af dit NemID, og så bliver der på baggrund af dine oplysninger vurderet, hvorvidt du er berettiget, og hvor meget du kan modtage støtte.

Søg om et SU lån via din online side på minSU

Hvis du skal søge om et SU lån, skal det gøres online på minSU. Du kan kun søge om lånet til de måneder, hvor du rent faktisk modtager SU.

Du kan først søge om et SU lån, når du har modtaget en optagelse på en uddannelse, og dette gælder tidligst en måned før du kan få SU.

Når du skal søge lånet via minSU, skal det gøres af to omgange:

  1. Du skal logge ind på minSU med dit NemID. Her kan du via din profil søge om et SU lån. Du får en bekræftelse på e-boks eller borger.dk, når du er blevet tildelt lånet.
  2. Herefter, skal du udfylde og godkende din låneplan i minSU for at få selve lånet udbetalt. Når du har gjort dette, vil der typisk gå mellem 1 og 2 uger, før du får dit lån udbetalt.

Du kan altså først modtage dit lån, når du har udfyldt og godkendt en låneplan. Denne plan viser blandt andet:

  • Hvor stort dit tildelte lån er
  • Hvor et beløb, du har anmodet om at få
  • Hvor stort dit rådighedsbeløb er hver måned
  • Hvor meget SU lån du i det indeværende år har fået udbetalt

Det er muligt at godkende låneplanen hele året med en frist på d. 15 december i hvert år.

Du bliver tildelt et fast månedligt beløb, hvor du selv kan vælge om du vil have ubetalt det hele hver måned. Du kan også vælge at få udbetalt mindre eller intet i nogle måneder, og så få det overskydende beløb tildelt senere på året. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at du ikke omvendt kan få fremtidige lån betalt på forhånd.

Hvis du fortryder eller ikke ønsker, at få udbetalt det lån, du er tildelt, kan du blot lade være med at godkende låneplanen i minSU. Har du dog allerede gjort dette, kan du rette beløbet i låneplanen til 0 kroner inden d. 15 i måneden før den måned, hvor du ikke ønsker udbetalingen fra alligevel. Du kommer aldrig til at skylde mere end det, du rent faktisk har fået udbetalt plus renter.

Ændringer i skat i forhold til SU laves på Tastselv

Når du modtager SU, skal der betales skat af beløbet. Det er naturligvis noget, som sker automatisk og ikke gælder arbejdsmarkedsbidrag eller ATP.

Den skat, der trækkes fra din SU, bliver vurderet ud fra dit hovedkort eller frikort. Ønsker du derfor at ændre det til dit bikort eller få en forhøjet trækprocent, kan du selv gøre dette over minSU.  

Sker der ændringer i din indkomst, er det vigtigt, at du er opmærksom på dette, da det kan have en betydning for, hvor meget, du kan få i SU. Du skal derfor gå ind på SKATs Tastselv, hvor du kan ændre i din indkomst eller et muligt fradrag. Når du har ændret oplysninger på Tastselv, bliver oplysninger automatisk modtaget af Styringen for Institutioner og Uddannelsesstøtte. De sørger for, at du får den rette sats i SU uden, at du selv skal indsende oplysninger til dem eller ændre noget inde på minSU.

Det er vigtigt, at du selv er opmærksom på om, du betaler for lidt i skat. Dette kan ske, hvis du bruger dit hovedkort til både din SU og andre steder. Her vil begge steder få et månedsfradrag, som vil resultere i, at du skal tilbagebetale noget til SKAT i sidste ende. Du skal derfor selv tage ansvar på at informere din arbejdsgiver og minSU om, hvilket kort de forskellige indtægter skal køre på. Du kan altid logge på minSU og ændre din SU til et andet kort. Du skal dog være opmærksom på, at dette ikke gælder med tilbagevirkende kraft.

Læs mere om regler og betingelser for SU online

Hvis du stadig er i tvivl om, hvilke regler og betingelser, der gælder for SU, kan du finde en masse information online. Du kan blandt andet finde mere information på su.dk. Her finder du viden inden for alle forskellige områder, der gælder for SU.

Du behøver derfor ikke være i tvivl længe, hvis du blot udnytter dig af al den viden, der kan findes online. Det er selvfølgelig også muligt at ringe ind til SU kontoret, men det kan tage lang tid at komme igennem. Det er derfor ofte hurtigere og lettere at finde informationen online. Der vil du næsten kunne få et svar lige meget, hvilket spørgsmål du har, medmindre det er meget specifikt i forhold til din situation. Det er derfor altid en god idé at søge lidt rundt online, før du ringer.

Det er altså bare om at finde alle de oplysninger, du har behov for, hvis du går på en ungdomsuddannelse eller skal læse videre.