Dækningen bør spille en afgørende faktor, når du vælger nyt mobilabonnement. Vi guider dig rundt i netværksjunglen her.

Et godt mobilnetværk er grundlaget for al mobiltelefoni. Uden ordentlig dækning kan det blive svært, eller måske ligefrem umuligt at foretage og modtage opkald, sende og modtage sms’er og bruge data. I yderste konsekvens kan du blive helt og aldeles afskåret fra omverdenen. Selvom det nogle gange kan være rart at være mobilfri, bør det selvfølgelig være et aktivt valg og ikke påtvunget af tekniske omstændigheder.

Mobilnetværk i Danmark
Danmark er et lille land, men alligevel er det dækket af fire mobilnetværk: TDC Group, 3 Mobil, Telia og Telenor. Selskaberne dækker sandsynligvis forskelligt der, hvor du skal bruge din mobil. Derfor kan det være en god idé at slå din hjemadresse, arbejdsadresse osv. op på selskabernes dækningskort.

Vær opmærksom på, at kortene viser dækningen under perfekte forhold. Nogle kort tager udgangspunkt i udendørsdækning, mens andre viser dækningen indendørs.

I teorien vil dækningen altid være bedre, når der ikke er vægge og et tag til at bremse signalet mellem din mobil og mobilmasten.

Dækningskortet vil derfor ikke altid være retvisende for den faktiske dækning

3 Mobil har traditionelt været kendt for en god dækning i de store byer. Telia og Telenor samarbejder om deres netværk, så i praksis er der ikke den helt store forskel på dem. Undersøgelser har flere kåret TDC Group som det bedste mobilnetværk. Det kan du læse mere om hos mobilabonnement.dk her 

Mobilselskaberne, der ikke selv har et netværk, lejer sig ind på et af de eksisterende. Mobilabonnement.dk har samlet et overblik over selskaberne og deres mobilnetværk her