Handler du i en webshop, der har e-mærket kan du være så godt som sikker på en god købsoplevelse.

Nethandel boomer derudaf. Danskerne har taget den digitale handelsform til sig, og der bliver slået omsætningsrekorder næsten hvert år. Det rejser dog en række spørgsmål: hvad gør jeg, hvis varen ikke dukker op? Hvad hvis varen går i stykker? Jeg har fortrudt mit køb. Hvad gør jeg?

Læs også: Værd at vide om markedsføring på nettet

Handler du i netbutikker, der er en del af mærkningsordningen e-mærket, kan du være nogenlunde sikker på, at det går ordentligt til. E-mærket er blevet stiftet af blandt andre Forbrugerrådet Tænk og Dansk Industri, og giver dig som forbruger flere fordele:

  • Økonomisk dækning på op til 10.000 kroner i op til to år.
  • Nemt at se hvem, der står bag shoppen.
  • Nem adgang til butikkens persondatapolitik.
  • Løbende kontrol med at de tilmeldte butikker giver en god købsoplevelse.
  • Tydelige oplysninger om fortrydelse- og reklamationsret.
  • Overblik over alle priser, leveringstider osv. i forbindelse med køb.
  • Klart svar på, hvornår du kan forvente svar fra butikkens kundeservice, som er forpligtet til at svare i løbet af fem dage.
  • Råd og vejledning fra juridiske eksperter, hvis du får brug for det.

Du kan se mere om e-mærket i videoen her: