Risikoen for, at andre optager lån eller kredit i dit navn kan nedsættes kraftigt med et par få klik.

Identiteten er det mest personlige, man har. Derfor slår det ekstra hårdt, hvis den bliver misbrugt – altså hvis nogen i den ene eller anden sammenhæng udgiver sig for at være dig. Det kan eksempelvis bruges til at optage lån og kredit i dit navn, men den risiko kan nedsættes markant ved at oprette en kreditadvarsel.

Butikker og andre långivere er ikke forpligtet til at tjekke for et eventuelt kreditadvarsel, men de fleste gør det. En kreditadvarsel i CPR-registeret fortæller långivere, at du ønsker besked hvis nogen vil optage lån eller kredit i dit navn.

Sådan opretter du en kreditadvarsel:

1. Gå til siden om kreditadvarsel på Borger.dk
2. Klik “Start”
3. Log ind med NemID
4. Klik på “Opret”
5. Tryk “Bekræft”.
6. Du kan nu se, at kreditadvarslen er oprettet for dit navn.