Reglerne om ophavsret er fulde af gråzoner og vurderingsspørgsmål. Læs mere her

Må man kopiere tekster og billeder og bruge dem på sin egen hjemmeside? Må man tage et billede af et billede og få det masseproduceret?

Det er bare nogle af de mange spørgsmål, der drejer sig om ophavsret. I den forbindelse taler man om et “værk”, et ord, der dækker over enhver form for kreativ frembringelse, f.eks. en tekst, et billede, en skulptur og en film. Som udgangspunkt er det altid skaberen af værket, der har ophavsretten. Lovgivningen om ophavsret er fuld af gråzoner og vurderingsspørgsmål, som vi dykker lidt ned i nu.

Læs også vores guide til, hvad man må skrive på nettet

Citater
Det er tilladt at citere fra et værk, så længe man overholder god citatskik. Det er ikke hugget i granit præcis hvad god citatskik er, men ofte er det et spørgsmål om hvor meget, der citeres i forhold til sammenhængen og om der er tydelige kildeangivelser. Ved et citat låner man altså en lille del af et samlet værk. Men der er nogle værker, der ikke lader sig citere – det er f.eks. billeder og kunstværker. Her kan man ikke dække sig ind under citatretten, fordi citatet uundgåeligt vil komme til at vise det fulde værk. Derimod er det helt tilladt at citere fra bl.a. tekster, film og musik. Citatet må dog ikke udgøre en for stor del af det samlede værk.

Hvor meget eller hvor lidt man må citere er en vurderingssag, som det i sidste ende er domstolene, der skal tage stilling til fra sag til sag.

Eksemplarfremstilling
I lovgivningen om ophavsret bruges ordet “Eksemplarfremstilling”. Det er i orden at tage en kopi af et værk til eget brug, men ikke mere end det. Hvor mange eksemplarer, der så kan være til eget brug er igen et vurderingsspørgsmål.

Særligt om billeder
Det er en udbredt misforståelse, at virksomheder og private ejer ophavsretten til de billeder, de betaler for at få taget. Som udgangspunkt er det altid fotografen, der har ophavsretten, uanset om det er bryllupsbilleder eller billeder fra kontoret.

Det vilde vest på sociale medier
Som om, ophavsretslovgivningen ikke var grumset nok i forvejen, er den endnu mere uklar på sociale medier. Danske domstole har endnu ikke taget konkret stilling til hvem, der eksempelvis har rettighederne til et billede på Facebook. Ifølge nogle brugerbetingelser på sociale medier, frasiger man sig ophavsretten på de værker man lægger op, men om det er nok til at tilsidesætte den danske lovgivning på området, er endnu ikke afgjort. De fleste eksperter er dog enige om, at det er i orden at bruge de sociale mediers indbyggede funktion til at indlejre – eller i de mindste er der nogenlunde enighed om, at det formentlig ikke er så ulovligt, at man vil blive straffet for det.