Vi guider dig til nem og hurtig oprydning på computeren.
Derhjemme hober tingene sig hurtigt op, hvis man ikke rydder op en gang imellem. Til sidst kan det blive svært at finde det, man egentlig skal bruge. Sådan er det også på computeren, og den bliver endda langsom, hvis oprydningen svigter. Præcis som den hjemlige oprydning, er det hurtigere overstået hvis du tager det i opløbet i stedet for at vente til et kritisk tidspunkt.
Men bare rolig. Selvom det digitale oprydningsgen har svigtet, skal du nok klare det.
Start med programmerne
De programmer du har installeret på computeren, er et godt sted at starte oprydningen. Åbner du “Tilføj/fjern programmer” i Windows får du en liste med alle de installerede programmer. Slet dem, du ikke har brugt den seneste måned. Du kan altid installere dem igen, hvis der bliver brug for det. Du skal dog passe lidt på med at slette programmer du ikke kender, for det kan have utilsigtede konsekvenser. Forsøg først at find ud af, hvad de ukendte programmer egentlig er, og hvad de bruges til.
Slet løs på skrivebordet
De fleste af os gemmer en hel masse på computerens skrivebord for at kunne finde det igen hurtigt. Men det er nemt at glemme, når vi ikke længere skal bruge filerne. Gennemgå alle dine filer på skrivebordet og lad kun dem være, du skal bruge her og nu. Resten bør du enten slette eller flytte andre steder hen.
Fjern forældede filer
Når man bruger computeren bliver der hentet læssevis af filer, som bliver forældet. Men de optager stadig plads på computeren og kan være en medvirkende årsag til, at den bliver langsommere og langsommere. For almindelige brugere, er det en stor opgave at identificere de filer, så i stedet anbefaler vi gratisprogrammet Ccleaner. Det er et program med mange år på bagen, som er lavet til oprydning og hastighedsoptimering på computeren. Under installationen kan du tilmed vælge at installere det på dansk.
Omrokering på harddisken
På computerens harddisk ligger filerne i et kaos med lommer af fri plads mellem sig. Det svarer lidt til flyttekasser, der bliver stablet ovenpå hinanden, selvom der er plads bagerst i rummet. Ved at køre en defragmentering af harddisken, bliver lommerne med fri plads udnyttet, og det vil derfor give dig ekstra plads på harddisken. Til defragmenteringen kan du enten bruge den indbyggede funktion, bare søg på “Defragmentering” i Windows-startmenuen, eller du kan hente et gratis program til det. Foretrækker du den løsning, anbefaler vi programmet Defraggler, som er udviklet af samme firma som Ccleaner.
Få hjælp til oprydningen
Vil du have hjælp til at rydde op på din computer, anbefaler vi PC Help fra danske Nej til virus.
Det giver dig adgang til ubegrænset computerhjælp fra danske IT-eksperter, der endda kan overtage styringen af din computer, mens du kan følge med på skærmen.
Nej til virus er godkendt af e-mærket.