Arkiv

Få mest ud af en hurtig fiberforbindelse

Få mest ud af en hurtig fiberforbindelse

Er I flere i husstanden, som gamer online, streamer film og serier, surfer på nettet og hører musik online, stiller det krav til boligens bredbåndsforbindelse. For dig der har brug for maksimum ydeevne på din internetforbindelse, er fiberbredbånd den rette løsning.

Du kan få lynhurtig fibernetforbindelse på op til 1000/1000 Mbit/sekund. Det er dog de færreste privatpersoner, der er i stand til at udnytte internetforbindelser på 500+ Mbit/sekund, selvom de er bruger det både i privat og professionelt regi.

Herunder finder du inspiration til, hvordan du og boligens øvrige beboere kan få mest muligt ud af jeres lynhurtige fiberforbindelse.

Derfor er en fiberbredbåndsforbindelse på 500+ Mbit/sekund værdifuld

Det er de færreste af os, der er i stand til at undvære internetforbindelsen derhjemme. Vi bruger nettet til private anliggender i forbindelse med bank og kommunikation, og vi bruger det, når der er brug for underholdning, adspredelse og information.

Når du har flere aktiviteter, du bruger nettet til, spiller hastigheden på din bredbåndsforbindelse en afgørende rolle. Med langsomt internet skal du vente længere end nødvendigt på, at websites indlæses, og du kan opleve, at dine film, serier og musik ’hakker’. Med både begrænset download- og uploadhastigheder, skal du bruge flere unødvendige timer på at klare arbejdsopgaver eller få adgang til din underholdning.

En fiberbredbåndsforbindelse er løsningen for dig, der vil have de mest effektive, smidige og velfungerende arbejdsvilkår og internetbrug.  Og med en af markedets hurtigste internetforbindelser, er der ingen i husstanden, som kommer til at lide under, at I er flere, der er på nettet på samme tid. Prøv det lynhurtige fibernet hos Fastspeed her. 

Udnyt hastigheden og få mere for pengene

Selvom I er flere på nettet, der streamer film eller surfer rundt, vil det være krævende for jer at udnytte båndbredden til fulde. Det er værd at forholde sig til de muligheder, du kan gøre brug af, så du får mere for pengene hver måned.

Det kan kræve lidt tilvænning at ændre vaner, så båndbredden udnyttes maksimalt. Dog kan det komme dig til gode både praktisk, sikkerhedsmæssigt og økonomisk, at du ser på dine muligheder for at bruge båndbredde, som du allerede betaler for.

Her er rangeret 5 aktiviteter, som stiller store krav til en internetforbindelse:

  1. Backup i skyen med up – og download af filer, dokumenter, billeder og videoer.
  2. Streamingtjenester, som leverer film og serier i 4K.
  3. Gaming via internettet, hvor en stabil forbindelse af afgørende.
  4. Hjemmearbejde med video-møder i høj video – og lydkvalitet.
  5. Arbejde via cloud tjenester så som en website-editor, online designværktøjer og andet arbejde i apps, som kræver internetforbindelse.

Der kan være løsninger, som passer bedre til dig end andre. Med en stor familie kan muligheden for at give hvert et medlem af husstanden kvalitetsunderholdning være den bedste udnyttelse af bredbåndforbindelsen. For dig der arbejder hjemmefra eller er selvstændig, kan det komme til at få stor betydning for din hverdag, at du udnytter den hurtige fiberforbindelse ved f.eks. at gemme dine filer ’i skyen’.

Udnyt din fiberforbindelse og lav backup på alle dine betydningsfulde filer

Hvis du for alvor vil udnytte dit fiberbredbånd, skal du begynde at tage backup i skyen.

Har du billeder af børn, bryllup, runde fødselsdage og livets store begivenheder liggende på din PC? Hvis ikke du laver regelmæssige backup, kan et systemnedbrud eller hackerangreb betyde, at du mister alle de mindeværdige, uvurderlige og betydningsfulde billeder.

For dig der har eget firma og bruger computeren til arbejdsrelaterede opgaver, kan backup ligeledes blive den mest effektive løsning til udnyttelse af din fiberforbindelse. Og samtidig kan det sikre dig mod datatab og tabt arbejdsindsats – et mareridt for mange selvstændige.

Det er ikke kun i tilfælde af nedbrud, tyveri af PC eller angreb af ondsindede IT-kriminelle, at det giver rigtig god mening at gemme dine filer ’i skyen’. Det gælder både skriftlige dokumenter og filer i form af billeder.

Når du har dem liggende på en platform, som du kan tilgå fra en hvilken som helst digital enhed, slipper du for at have de store mapper med dokumenter eller billeder liggende på din PC.

Det vil helt naturligt tage meget plads, når du har mange mapper, der fylder på computeren.

Vælg den backup-løsning der passer til din livsstil

Der er mange privatpersoner og erhvervsdrivende, der vælger at have backup. Det giver mental ro og tryghed at vide, at skulle PC’en blive stjålet, er dine billeder og vigtige filer gemt eksternt. Om du bruger en ny computer til at gennemse mapperne, eller om du bruge dine mobile enheder til formålet, er helt op til dig.

Der er forskellige backup-løsninger for dig at vælge imellem. Om du vil have et produkt, hvor der automatisk sker synkronisering, når der uploades nye filer til dine mapper på computeren, eller om du vil kunne dele dine personlige mapper i skyen med andre, afhænger af dine behov.

Det kan være en god idé at undersøge de mange valgmuligheder og produktløsninger, når du vil have den back-up løsning, der matcher din livsstil.

På IT-borger anbefaler vi at tage et kig på den danske tjeneste Onlime.dk.

Få underholdning i særklasse til dig selv og familien

Udover backup i ’skyen’ er streaming et af de mest oplagte aktiviteter at gøre brug af, når du vil have mere ud af dit fiberbredbånd.

Der er et væld af streamingtjenester på markedet i dag, og du kender sikkert nogle af dem så som Netflix, HBO, Disney+, og TV2 Play. Flere af dem tilbyder streaming i 4K, og det er noget som vil øge din udnyttelse af din fiberforbindelse.

Det er nemlig kun med en fiberforbindelse med maksimal ydeevn, at alle medlemmer (og gæster) i boligen kan se deres favoritunderholdning i bedste kvalitet og uden forstyrrelser. Når du har fiberbredbånd på 500Mbit/sekund kan enhver se film, serier, sport og underholdning i Ultra HD – men selv om du streamede samtidig på mange enheder, vil du stadig blive nødt til at have gang i andre internetkrævende aktiviteter for at udnytte hele båndbredden.

Hjemmearbejdspladsen bliver måske en større del af vores liv

Coronakrisen har for alvor vist os styrken i at kunne arbejde hjemme og arbejde digitalt. Fordelene er ikke til at tage fejl af, hvor fleksibilitet er et nøgleord. Og selvom mange ynder deres arbejdsplads med kollegaer og fysiske møder, har arbejdsmarkedet med ét fået øjnene op for, at en kombination af fysisk fremmøde og hjemmearbejde kan være en optimal måde at arbejde på.

Arbejder man hjemme fra, er en stabil og hurtig internetforbindelse alfa og omega. Den kan sørge for, at du kan være med på et digitalt møde uden forstyrrelser, og at du kan uploade og sende filer og arbejde til dine kollegaer hurtigt og nemt. Derfor; hvis du har været vant til en hurtig internetforbindelse på arbejdet, gælder det om ikke at være begrænset på en teknikalitet derhjemme.

Hjemmearbejde kan hurtig kræve nogle ressourcer på dit hjemmenetværk, hvis du holder video-møder og sender filer frem og tilbage mellem dig og dine kollegaer. Og hvis du samtidig bruger en cloud tjeneste som f.eks. Google Drive, Onlime eller Dropbox, kan du ikke være foruden en stabil og hurtig fiberforbindelse.

Er NemID sikkert?

Med både app og nøglekort slipper du ikke for NemID – eller MitID, som det kommer til at hedde snart.

Flere og flere internettjenester lader dig også logge ind med NemID eller bruge det til at lave digitale underskrifter. I flæng kan nævnes sportsbetting-sites, digitale kontraktværktøjer som Contractbook og mange almene boligsselskaber.

Men er det overhovedet sikkert at indtaste sine oplysninger der? Hvad sidder de med i den anden ende, når du har indtastet dine oplysninger og skrevet under?

I dette blogindlæg gennemgår vi sikkerheden bag ved NemID, hvordan det fungerer, og hvad det betyder for dig og din sikkerhed når du bruger det til at logge ind med. 

Og vi gør det, så helt almindelige mennesker kan forstå det.

Hvad er NemID?

NemID er en fælles log-ind-løsning for hele Danmark. Det bruges primært til at logge ind på tjenester, hvor det er vigtigt at kun du har adgang. Det kan være din netbank, SKAT eller borger.dk

Du kan læse mere om hvordan du bestiller her.

Digital signatur

Men det bruges ikke bare til at logge ind med, men også til at underskrive. Med en underskrift gennem NemID er du og internettjenesterne garanteret at det faktisk er dig, der skriver under – selvom det er digitalt. En digital signatur er derfor lige så bindende som en skriftlig på papir.

Sikkerheden bag digitale signaturer

Sikkerheden består først og fremmest i at NemID er en såkaldt tofaktor-løsning. Det betyder du skal bruge to ting for at bruge NemID:

  1. Dit login i form af CPR og kodeord
  2. Dit nøglekort eller din smartphone (som i sig selv låses op med en anden kode eller biometrisk i form af fingeraftryk eller ansigtsscan)

Det betyder man skal langt ind under huden på dig digitalt, før man kan skrive under i dit navn online. Det er også derfor det er vigtigt, at du bruger en sikker kode og passer godt på dit NemID-kort.

Sikkerheden bag NemID

Tager man et kig ind i maskinrummet hos NemID finder man ud af, at det bygger på noget, der hedder Public Key Infrastructure (PKI). Det betyder grundlæggende, at du får en privat nøgle der passer til et offentligt certifikat. 

Public Key Infrastructure (PKI)

Den private nøgle skal være en, som du som bruger har kontrol over. Det er ekstremt vigtigt for at PKI fungerer. Din private nøgle ligger trygt og sikkert på central server hos Nets DanID, som følger de skrappeste standarder for sikkerhed. 

Generering og brug af din private nøgle sker kun under strengt krypterede forhold på et særligt kryptografisk hardwaremodul – altså et fysisk stykke hardware hos Nets, der sørger for at kryptering og dekryptering sker uden nogen kigger med. 

Når du så tilgår dette sker det gennem en proces der er godkendt af verdens førende sikkerhedseksperter.

Betyder det, at Nets har mit kodeord og personnummer?

Nej og ja. Dit personnummer opbevarer Nets efter gældende lov og bruger det til at udstede dit NemID ved at tilknytte dit personnummer til et NemID-nummer og et PID-nummer (personlig identifikation). Det er de to tal, der bruges i det offentlige certifikat nævnt tidligere. 

Dette certifikat siger grundlæggende at ja, det er Hans Hansen med dette NemID-nummer der har skrevet under. Det er den anden parts garanti for det er dig, og beviset på hvad der er sket.

Dit kodeord har Nets ikke i sin endelige udgave, da det overføres og behandles fuldt krypteret.

Når du så bruger NemID hos det offentlige, din bank eller hos en privat leverandør, så får de certifikatet i form af dit navn, NemID-nummer og et PID-nummer. Dermed har du fuld kontrol over, hvordan du underskriver digitalt. 

Det betyder også, at skulle dit NemID bruges til noget, du ikke genkender, så kan Nets og Politiet i samarbejde finde frem til, hvad der er sket.

Ja, du kan trygt bruge dit NemID på nettet

Det korte svar er altså JA! Du kan sagtens bruge NemID til at logge ind med og skrive under på nettet. Selv hvis den anden part, du sender det til, oplever et form for cyberangreb eller har dårlig sikkerhed, så vil det ikke kunne pege tilbage og bruges negativt mod dig. 

Så længe du har en god og stærk adgangskode, passer på dit nøglekort/smartphone og udviser bare en smule sund fornuft, så kan du trygt bruge NemID. Så længe du er tryg nok ved en side til at udlevere andre oplysninger som navn og adresse, så er der intet for at bruge NemID. Men det er selvfølgelig altid smart at være forsigtig online.

Læs videre: Sådan handler du sikkert på nettet.

Datadrevne løsninger kan forebygge mistrivsel på arbejdspladsen

Medarbejderne er de mest værdifulde aktiver i en virksomhed. Det handler derfor ikke alene om at tiltrække de bedste talenter til virksomheden, men også om at fasthold dem i virksomheden. 

De gennemsnitlige omkostninger ved at miste en medarbejder er 33% af deres årlige løn bestående af tab af produktivitet og øgede omkostninger under onboarding og træning. Rapporter estimerer, at næsten 45% af danske ansatte overvejer at forlade deres nuværende job. Denne type fakta bør være skræmmende for enhver virksomhed. 

Derfor får du her en guide til hvordan I forebygger mistrivsel på arbejdspladsen ved hjælp af datadrevne løsninger. 

Når en virksomhed foretager en målrettet indsats for medarbejderfastholdelse, er det essentielt at kunne måle effekten af de nye tiltag. På den måde kan man som virksomhed hurtigt justere og optimere en bestemt indsat. Først og fremmest kræver det at virksomheden skaber et sundt arbejdsmiljø for sine ansatte.

Hvad er et sundt arbejdsmiljø?

Et sundt arbejdsmiljø er nødvendigt for alle virksomheder. Arbejdsmiljøet vedrører både den fysiske, psykiske og sociale del af en arbejdsplads. 

Vi bruger i gennemsnittet mere end en tredjedel af vores liv på vores arbejdsplads. Netop derfor er det vigtigt, at vi trives. Dette gælder både, når vi bruger tid med vores medarbejdere, ledelse og løser hverdagens to do’s. 

Et godt arbejdsmiljø er altså med til at:

  • Øge trivslen på arbejdspladsen 
  • Øge produktiviteten
  • Øge motivationen
  • Forbedre samspillet mellem kollegaer 

Et effektivt redskab til at forbedre arbejdsmiljøet, øge trivslen og nedsætte sygefraværet har vist sig at være arbejdspladsvurderingen, som alle virksomheder med ansatte skal gennemføre. 

Hvordan bruger man APV’en optimalt?

Formålet med en arbejdspladsvurdering er at kortlægge arbejdsmiljøet for alle ansatte, udpege risikoområder og lægge en handlingsplan for, hvordan virksomheden vil forbedre arbejdsforholdene og løse eventuelle problemer i arbejdsmiljøet. APV’en omfatter nemlig både de ansattes sikkerhed og helbred. 

APV’en vil gøre det nemmere for jer som virksomhed at identificere de arbejdsmiljøproblemer, der kan føre til mistrivsel, sygefravær eller arbejdsskader blandt jeres ansatte. Dette gælder uanset om det skyldes det fysiske eller psykiske arbejdsmiljø på arbejdspladsen.   

Mange virksomheder kender ikke til de fem lovpligtige trin, som Arbejdstilsynet kræver gennemført for at godkende APV’en. Til dette findes der dog digitale værktøjer, som gør det nemmere at gennemføre APV’ens fem lovpligtige trin. Et digitalt værktøj kunne eksempelvis være Wobas EHS software system, der gør processen lige fra kortlægning til gennemførelse af handlingsplaner nemmere for jer.    

Skab bedre resultater med en trivselsmåling

Formålet med en trivselsmålings er ikke kun at evaluere. Den skal også kunne danne grundlag for en konkret handlingsplan målrettet en forbedring af eventuelle problemer med trivslen, som ledelsen og/eller HR kan lave nye indsatser med. 

En trivselsmåling er en måling af de ansattes trivsel. Strategien for en måling kan være opbygget på flere forskellige måder, men det primære formål er altid at måle på individuel og kollektiv trivsel i virksomheden. 

På baggrund af denne måling vil det være muligt at evaluere på det generelle arbejdsmiljø. Ud fra spørgsmål om virksomhedens faglige og sociale kompetencer, vil man kunne udføre generelle statistikker af medarbejdernes opfattelse af arbejdspladsen.

Trivselsmålingen vil altså give jer konverterbare data, som nemt kan bruges i en konkret handleplan. Målingen giver jer redskaberne til at lave en forebyggende indsats, således I kan fastholde jeres ansatte, øge deres arbejdsglæde og trivsel.

Optimer hjemmet til online færden med disse tips (Guide)

Noget af det vi mennesker bryder os allermindst om er langsomt internet. Vi har alle oplevet at blive frustreret over, at internetforbindelsen modarbejder den aktivitet, vi er igang med. F.eks. når man streamer en film på Netflix eller shopper på nettet.

Derudover er fuglereder af kabler heller ikke en af vores bedste venner. Der er ingen af os, der bryder os om bunker af kabler, men det er de færreste af os, der faktisk tager tyrene ved hornene. 

Læs med i dette indlæg for at få tips til, hvordan du kan optimere din færden på internettet og strømline din kabelsektion. 

Tip #1 – Centraliser dine ledninger i en kabelskjuler

Problemet med fuglereder af kabler opstår tit i forbindelse med flytning af ens kabler. Og så tager det både tid og energi, når man skal sidde og pille de her kabler fra hinanden. Og så kan fuglereder af kabler faktisk udgøre et større problem end blot at gøre os frustrerede, når de er viklet ind i hinanden. 

Større bunker af elektronik og ledninger kan være årsagen til, at der opstår en brand i dit hjem. Denne brandfare kan naturligvis minimeres, hvis du vælger at centralisere dine ledninger i en kabelskjuler. Udover at minimere risikoen for brand, får du også et bedre overblik over fejlkilder, hvis de skulle opstå. I forbindelse med denne problematik har Sundhedsstyrelsen udarbejdet en guide, der kan hjælpe dig med at få styr på dine ledninger. Det kan være en god ide at læse denne guide, for der skal ikke mere end én gnist til, før det kan gå galt. 

Tip #2 – Forlæng levetiden på dine digitale enheder 

De fleste af os har oplevet, at vores telefon går ud på 20% strøm, eller at vores PC pludselig genstarter af sig selv. Måske begynder din blæser på computeren også at larme, når du har allermest brug for ro. En af de mest hyppige årsager til, at dette sker, er, at din enhed har samlet tilstrækkeligt med støv til, at det går ind og påvirker maskinen. Støv og snavs er nemlig med til at reducere levetiden på din computer, da det blandt andet klistrer sig til de bevægende dele. Dette påvirker både ydeevnen og levetiden på din computer. Spørg dig selv: “Har jeg nogensinde støvsuget min computer?”. Hvis svaret er nej, bør du indenfor en overskuelig fremtid sætte tiden af til det. Men gå forsigtigt til værks og brug en kærlig hånd. Din computer vil takke dig for det! 

Støv og snavs har også indflydelse på din Apple TV-boks, din spillekonsol og din router. Levetiden og ydeevnen kan blive påvirket, hvis ikke de bliver renset for støv og snavs i ny og næ. Sørg derfor for at tørre dem af og rense dem for støv på kontinuerlig basis. Du kan også vælge at investere i en skænk til at opbevare din elektronik. Med et opbevaringsmøbel som dette, kan du mindske hyppigheden for rengøring af dine digitale enheder, da de ikke står fremme hele tiden.  

Tip #3 – Optimer din internet hastighed med disse råd

I dette afsnit vil du blive præsenteret for tre tips til, hvordan du kan optimere hastigheden på dit internet

  • Vælg en central placering til din router

Dette råd er helt essentielt for en bedre internetforbindelse. Ved at placere routeren centralt i boligen har du oftere en bedre chance for en god forbindelse. Især hvis din router er trådløs og udsender signalet omnidirektionelt. At signalet udsendes omnidirektionelt betyder, at antennerne på din router sender signalet lige meget i hver sin retning. 

  • Placer din router dér, hvor hurtigt internet er vigtigst

Hvis vi skal være helt ærlige, er vi formentlig enige om, at en router ikke er det kønneste inventar. Men vi er nok også lige så enige om, at livet er for kort til en sløj internetforbindelse. Hvis du også ønsker en skarp og hurtig forbindelse, bør du placere routeren i det rum, hvor en god forbindelse er vigtigst. Ligeledes bør du så vidt som muligt undgå at placere routeren bag en sofa eller en væg. De radiobølger, din router udsender, skal du gerne kunne “gribe”. Derfor vil det mest optimale være, hvis du kan se routeren og placere den i skrivebordshøjde. 

  • Undgå metal og spejlende overflader 

Prøv så vidt muligt at undgå at placere din router tæt på metalliske eller spejlende overflader, da disse kan være med til at forstyrre signalerne. Hvis du absolut ikke bryder dig om synet af din router eller din kabelskjuler, så frygt ej. Det er selvfølgelig alternativer, som du kan prøve dig frem med. 

Tip #4 – Alternative gør-det-selv løsninger

Der findes både alternative gør-det-selv løsninger, når det kommer til placering af elektronik og kabelskjulere. I dette afsnit gennemgår vi kort tre punkter, som ikke behøver at koste dig noget.

  • Gem din router i dit TV-bord i stuen 

Vores behov for internethastighed varierer fra person til person. Og det kan jo være, at du sidder og ryster lidt på hovedet og tænker, at dit internet fungerer præcis som det skal. Dejligt! Det er jo lige, som det skal være. Men du er måske en smule ærgerlig over, hvordan din router ser ud? Det forstår vi godt. Hvis dit TV-bord har formen og pladsen til det, kan du blot bore et hul fra bordets bagside. Dette gør, at du kan stille routeren indeni og føre kablerne ud på bagsiden. Dette er dog en løsning, du bør overveje til ende, før du kaster dig ud i det. Når du først har boret hullet, kan du ikke lave det om. Og der samtidig også en lille risiko for, at noget går galt. Derfor findes der naturligvis også tv-borde på markedet, der er lavet lige præcis til dette formål. 

  • Camoufler din kabelskjuler i tapet 

Hvis du ikke er kæmpe tilhænger af udseendet og placeringen af din kabelskjuler, kan du vælge at bruge tapet til at skjule den. Det klister sig rigtig godt fast, så du skal ikke være bekymret for, at det hele tiden skal udskiftes. Samtidig kan du være kreativ med bredden og højden på din kabelskjuler og finde det, der passer bedst på det, du søger. 

  • Rør ikke ved den faste elinstallation

Hvis du er nået hertil, sidder du forhåbentlig tilbage med en masse gode idéer. Hvis du vælger at rydde op i dine ledninger og placere kabelskjulere her og der, er det vigtigt, at du husker på dette. Du må ikke udskifte eller rykke på ledninger i det, der er en del af den “faste elinstallation”. Det dækker over den elektronik, som du ikke kan tage med, hvis du flytter. Det kan for eksempel være stikkontakter og målere. Kontakt i stedet din lokale elektronikvirksomhed og få dem til at hjælpe dig. 

Hvis indlægget her faldt i din smag, er du måske også interesseret i at læse mere om bredbånd generelt eller om oprydning på din computer.

3 gode råd til en sikker færden på internettet

Internettet kan være en vildrede at finde rundt i, og du kan hurtigt komme galt af sted, hvis du ikke tænker dig om, når du surfer rundt på de uendelig mange hjemmesider, der findes. Kommer du til at trykke forkert eller for hurtigt, kan du, uden at være bevidst omkring det, være kommet til at tillade, at et firma indirekte overvåger dig. Det kan også være, at du kommer til at give personlige og personfølsomme oplysninger eller måske kontooplysninger til de forkerte hjemmesider, som kun er ude på at gøre dit liv surt og deres til en fest. Du kan læse med i nedenstående og få 3 gode råd til, hvordan du kan gøre din færden på internettet mere sikker.

Brug altid din sunde fornuft

Du har sikkert hørt dette råd før, og måske endda utallige gange. Dette gør dog ikke rådet til mindre dårligt, og faktisk er det et råd, som alle bør tage til sig og altid have i mente, når de surfer rundt i den store internetverden. Det er nemlig altid en god idé at bruge sin sunde fornuft. Med sin sunde fornuft kommer man langt, og man kan faktisk undgå rigtig mange uheldige oplevelser ved at følge dette råd. Når noget lyder for godt til at være sandt, er det som regel også sådan det egentlig forholder sig i virkeligheden! Det kan f.eks. være, at du lige har søgt ”online casino danmark”, fordi du vil undersøge hvor du kan finde de mest fordelagtige spillebetingelser henne. Du finder en udbyder, som lyder interessant, og de har bare det her tilbud, der lyder helt fantastisk og som ingen lignende konkurrenter har. Du slår til, giver dem dine kontooplysninger og så er du ellers klar til at spille løs. Lige indtil du finder ud af, at din konto er tømt og der således ingen penge er tilbage at spille for. Havde du stoppet op i et kort sekund og brugt din sunde fornuft, kunne denne ærgerlige situation måske være undgået. Kommer du mod al forventning til at stå i en uheldig eller usikker situation, er der hjælp og gode råd at hente her.

Mit Digitale Selvforsvar

Mit Digitale Selvforsvar er en app, hvorigennem du kan få hjælp til at gennemskue fup og snyd på internettet. Store organisationer som Forbrugerrådet Tænk, Det Kriminalpræventive Råd og TrygFonden står bag app’en, der har til formål har forhindre uheldige oplevelser på internettet. App’en kan bl.a. advare om aktuelle trusler som falske sms’er og mails, fupkonkurrencer og falske hjemmesider og desuden giver den råd til forbrugere, der har været udsat for it-kriminalitet samt kommer med beskyttende redskaber imod digitale trusler og fup. Det er altså en super god idé at hente denne app ned på din mobiltelefon, så du altid har den lige ved hånden!

Adgangskoden

Generelt er det en god ting altid at have en sikker adgangskode. En adgangskode er til, fordi du har ting, som du ikke har lyst til at dele med omverdenen. Du bruger nemlig adgangskoden til mange sårbare tjenester i din hverdag. Derfor er det vigtigt ikke at bruge den samme adgangskode til alle disse tjenester. Desuden er det en god idé at skifte adgangskoden jævnligt og samtidig sørge for, at den indeholder både store og små bogstaver, tal og består af mindst 7 tegn. Et sidste godt råd er aldrig at lade din adgangskode bestå af personlige ting, der kan gøre koden nemmere at gætte.

Sådan sikrer du effektivt dine værdier

I 2018 blev der anmeldt næsten 30.000 indbrud i Danmark – og disse tal er ikke blevet væsentligt bedre i nyere tid. Det har blandt andet betydet at efterspørgslen på alarmer og videoovervågninger er eksploderet. Men er det nu også den mest effektive løsning? Et alternativ til de traditionelle systemer, kan eksempelvis være at købe en mini GPS tracker. På denne måde kan du hurtigt spore dine ting hvis de skulle blive stjålet.

Man kan i dag få nogle sporingsenheder der er så små, at de stort set kan monteres overalt. Det kan være bilen, dit værktøj, de dyre designermøbler eller christianiacyklen.

Mærkbar præventiv effekt

Videoovervågning og alarmsystemer har en vis præventiv effekt, men skræmmer langt fra alle tyve væk. Bor du i et område langt fra politistationen, er der mange indbrudstyve der gerne tager chancen. Videoovervågning er også relativt nemt for tyvene at gemme sig for, men hvis du gør opmærksom på at dit inventar er GPS sikret, er der stor sandsynlighed for at tyvene ikke vil tage det med.

Denne præventive effekt er én af de mest effektive måder at afholde tyve fra at forsøge at stjæle dine ting. Ingen har lyst til at stjæle noget der kan spores, og når tyven ikke på forhånd ved hvilke ting der er GPS mærkede, eller hvor trackerne sidder, vil de i mange tilfælde gå i en stor bue udenom – og det er noget både dig og dit forsikringsselskab vil blive glad for.

minifinder

Denne præventive effekt er én af de mest effektive måder at afholde tyve fra at forsøge at stjæle dine ting. Ingen har lyst til at stjæle noget der kan spores, og når tyven ikke på forhånd ved hvilke ting der er GPS mærkede, eller hvor trackerne sidder, vil de i mange tilfælde gå i en stor bue udenom – og det er noget både dig og dit forsikringsselskab vil blive glad for.

Brugbare oplysninger til politiet

Når politiet skal finde frem til tyven, er det ofte med en meget lav opklaringsprocent. Det er svært at finde beviser, og tyvene har ofte et veletableret netværk, så tyvekosterne hurtigt er i den anden ende af landet – eller måske endda ude af landet. Selv med billeder af tyvene kan det være svært at opspore dem efterfølgende, og generelt set har du dårlige chancer for at få dine ting igen.

Med et GPS signal der kan spores, bliver det pludselig meget lettere for politiet at finde frem til tyvekosterne. Her kan politiet lynhurtigt finde frem til dine ting, og samtidig også få anholdt tyvene – og måske på denne måde sikre at andres ejendele også bliver fundet på samme tid. 

Med en GPS lokation som politiet kan bruge til at finde frem til tyvene, kan de samtidig fange tyvene på fersk gerning, eller overvåge lokationen så de kan samle flere beviser. Det sikrer en højere opklaringsprocent – og gør det lettere for dig at få dine ting tilbage.

Billig og enkel installation

At installere en GPS tracker er en enkel og hurtig proces, og mange af de små trackere er udstyret med huller der gør dem lette f.eks. at skrue fast i et møbel. Det er en god idé at skjule trackeren så vidt muligt, så den ikke skænder møblet, men også så den ikke er let for tyven at fjerne.

En tracker kan fås til overkommelige penge, men den er naturligvis ikke gratis. Man skal regne med et par tusind for en af de bedre enheder, men på denne måde får du altså også den bedste sikring til dine ting. Og husk at det ikke er nødvendigt at mærke alle dine møbler. I mange tilfælde kan du købe en eller to enheder, installere dem i de ting der er mest oplagte for tyvene at stjæle – og så sørge for at gøre opmærksom på at der er GPS sikring i dit hjem. Med nogle klistermærker i vinduerne, vil tyven ikke kunne vide hvilke ting der er sikrede, og hvilke der ikke er. Og med lidt held vil de vælge et andet hus.

Sådan får du det meste ud af din a-kasses digitale ressourcer

I Danmark kan du sikre dig mod arbejdsløshed ved at blive medlem af en a-kasse. De tilbyder en række digitale og fysiske ressourcer, der hjælper dig med at søge videre og finde dit næste job. 

De hjælper dig blandt andet ved at udbetale dagpenge, opkvalificere deres medlemmer med kurser inden for deres fag og ved at afholde netværksmøder mellem ledige medlemmer og interesserede virksomheder.

A-kassernes hjemmesider kan dog til tider være uigennemskuelige eller ved at gemme deres vigtigste ressourcer væk i fjerne undermenuer. 

I denne artikel gennemgår vi alt, du bør vide om de danske a-kasser – og hvordan du på bedste vis kan drage nytte af deres ressourcer.

Find en a-kasse, der passer til dit fag og arbejde

Den bedste a-kasse er den, der kender dit fag eller branche.

I Danmark skal alle a-kasser være statsanerkendte for at få lov til at udbetale dagpenge. I 2020 er der 23 a-kasser. Flere af disse a-kasser har underorganisationer, der ikke er selvstændige a-kasser, men i praksis er målrettet specifikke grupper, eksempelvis selvstændige, ledere eller IT-medarbejdere.

Hvis du er i tvivl om, hvilken a-kasse der egner sig bedst til dig, kan du altid tage en a-kasse test eller læse op på de enkelte a-kasser.

Det sidstnævnte er især relevant, hvis du eller en person, du hjælper, er immigreret til Danmark – især hvis dansk ikke er deres førstesprog. A-kasserne tager imod medlemmer uanset nationalitet, men ikke alle er lige gode om at have en engelsk eller fremmedsproget version af deres hjemmeside.

Hvis du hjælper en ikke-dansktalende person med at melde sig ind i en a-kasse kan du finde et hurtigt opslagsværk over a-kasser og det danske dagpengesystem her.

Log ind på din a-kasses selvbetjening

Mange af a-kassernes ydelser ligger i forvejen frit tilgængeligt på deres hjemmeside.

Men størstedelen af deres kurser, møder og særlige rabatordninger kræver, at du først er logget ind. Det gør du ved at bruge dit NemID til at logge ind på deres side for selvbetjening. 

Du er nødt til at bruge dit NemID, da din a-kasse ligger inde med personfølsomme data om dig – og selv det at være medlem af en a-kasse eller fagforening betragtes som en personfølsom information.

Når du har gjort dette, kan du tilmelde dig diverse kurser eller særlige møder kun for medlemmer. Men de fleste a-kasser (og mange fagforeninger) har desuden også en række særlige digitale tilbud, der hjælper med at opkvalificere dig til en nyt job – eller giver du mulighed for at stifte bekendtskab med et nyt jobområde, hvis du overvejer at skifte karriere.

Vær især opmærksom på deadlines og udløbsdatoer

Tilbuddene fra a-kasserne kan ofte inddeles i to kategorier:

  • Egne tilbud
  • Eksterne tilbud 

A-kassernes egne tilbud er ofte tilgængelige i længere perioder eller gentager sig selv med jævne mellemrum. 

Hvis arrangementet eller tilbuddet involverer en ekstern aktør såsom en gæstetaler eller en særlig rabatordning på en vare eller ydelse fra en ikke-offentlig organisation, kan du dog opleve, at de udløber relativt hurtigt eller aldrig bliver gentaget.

Tjek gerne en gang eller to om måneden

Når du søger job hver uge, kan det ofte være svært at finde tid til at tjekke op på sin a-kasses eller fagforenings særlige tilbud den måned. Men det kan stadig betale sig, da du ofte kan spare penge ved at bruge deres særlige aftaler.

A-kasserne er gode til at opdatere deres medlemskalender fra måned til måned. Men deres informationer om rabataftaler eller særlige tilbud har en tendens til at blive negligeret eller ikke få helt lige så stor opmærksomhed.

Du bør derfor være ekstra opmærksom, når du skal købe en større vare eller er ved at tilmelde dig et månedligt abonnement på f.eks. aviser eller hos kulturinstitutioner. Der kan sagtens være penge at spare ved at vente en måned eller tjekke om, dit medlemskab kan give dig nogle vigtige besparelser – især når du skal leve af dagpenge.

Kan man købe sig til høje placeringer i Google?

Hvor meget kan man egentlig stole på, hvad der står i en reklame?

I Danmark har vi strenge regler for reklamer og annoncørbetalt indhold. Den danske markedsføringslov sikrer, at selvom indholdet har et kommercielt formål, så kan vi vide os nogenlunde sikker på, at vi ikke bliver snydt eller løjet over for.

Men da internettet og søgemaskiner såsom Google ofte leverer os resultater fra hele verden, som måske ikke lever op til den danske markedsføringslov, er vi stadig naturligt skeptiske over for reklamer.

Af den årsag vælger mange af os også at ignorere annoncer på Google og i stedet gå ned til det første ‘naturlige’ søgeresultat. Men er det også en reklame – og har hjemmesiden kunnet købe sig til at blive vist som topresultat i Google?

Hvordan fungerer Google og andre søgemaskiner?

Google og andre søgemaskiner såsom Bing eller DuckDuckGo tjener blandt andet sine penge på annoncer.

Det betyder, at søgemaskinerne er ikke gratis. De tjener deres penge på enten at bruge din data til markedsføring eller vise dig reklamer. De reklamer er markeret med en lille notits om, at de er sponsoreret eller en annonce:

sponsorerede regnfrakker

Men de annoncer har kun værdi, fordi de bliver vist for en stor gruppe af potentielle kunder. 

Søgemaskinerne arbejder derfor hårdt på at vise dig de bedste søgeresultater. Det vil sige, at resultaterne skal være relevante, troværdige og leve op til dine forventninger. Ellers mister du lysten til at bruge den søgemaskine.

De forventninger bliver også ofte kaldt for search intent, eller søgeintention.

Som hjemmesideejer eller virksomhed kan man arbejde for at levere et bedre resultat, der besvarer din specifikke søgning på bedst mulig vis. Det arbejde kaldes også for SEO, eller søgemaskineoptimering.

SEO / søgemaskineoptimering forbedrer en hjemmesides chancer for at stige i søgeresultaterne

SEO er en form for markedsføring.

Selvom man ikke prøver at sælge et produkt eller en ydelse, så udfører man SEO, hver gang man arbejder målrettet for at stige i Googles søgeresultater.

Virksomheder og organisationer vælger ofte enten at lave arbejdet selv eller hyre andre til at gøre det for sig. Det kan gøres ved at ansætte medarbejdere, der skal arbejde med SEO eller ved at hyre et kommunikations- eller marketingbureau, der tilbyder SEO.

I den forstand kan man altså købe sig til ekspertviden og arbejde, der gerne skulle resultere i højere placeringer i Google. Det gør man som regel ved at lave nyt og bedre indhold på siden, øge sidens troværdighed med digital PR eller forbedre brugeroplevelsen og sidens tekniske opsætning.

Men selvom en hjemmeside følger Googles retningslinjer og gør en indsats for at levere godt indhold, er resultat på ingen måder garanteret.

Det er, fordi Google selv bestemmer, hvad der ligger i toppen af søgningerne – og deres vurderinger bygger på brugernes behov og hvordan de opfører sig, når de søger på nettet eller klikker ind på en hjemmeside.