Medarbejderne er de mest værdifulde aktiver i en virksomhed. Det handler derfor ikke alene om at tiltrække de bedste talenter til virksomheden, men også om at fasthold dem i virksomheden. 

De gennemsnitlige omkostninger ved at miste en medarbejder er 33% af deres årlige løn bestående af tab af produktivitet og øgede omkostninger under onboarding og træning. Rapporter estimerer, at næsten 45% af danske ansatte overvejer at forlade deres nuværende job. Denne type fakta bør være skræmmende for enhver virksomhed. 

Derfor får du her en guide til hvordan I forebygger mistrivsel på arbejdspladsen ved hjælp af datadrevne løsninger. 

Når en virksomhed foretager en målrettet indsats for medarbejderfastholdelse, er det essentielt at kunne måle effekten af de nye tiltag. På den måde kan man som virksomhed hurtigt justere og optimere en bestemt indsat. Først og fremmest kræver det at virksomheden skaber et sundt arbejdsmiljø for sine ansatte.

Hvad er et sundt arbejdsmiljø?

Et sundt arbejdsmiljø er nødvendigt for alle virksomheder. Arbejdsmiljøet vedrører både den fysiske, psykiske og sociale del af en arbejdsplads. 

Vi bruger i gennemsnittet mere end en tredjedel af vores liv på vores arbejdsplads. Netop derfor er det vigtigt, at vi trives. Dette gælder både, når vi bruger tid med vores medarbejdere, ledelse og løser hverdagens to do’s. 

Et godt arbejdsmiljø er altså med til at:

  • Øge trivslen på arbejdspladsen 
  • Øge produktiviteten
  • Øge motivationen
  • Forbedre samspillet mellem kollegaer 

Et effektivt redskab til at forbedre arbejdsmiljøet, øge trivslen og nedsætte sygefraværet har vist sig at være arbejdspladsvurderingen, som alle virksomheder med ansatte skal gennemføre. 

Hvordan bruger man APV’en optimalt?

Formålet med en arbejdspladsvurdering er at kortlægge arbejdsmiljøet for alle ansatte, udpege risikoområder og lægge en handlingsplan for, hvordan virksomheden vil forbedre arbejdsforholdene og løse eventuelle problemer i arbejdsmiljøet. APV’en omfatter nemlig både de ansattes sikkerhed og helbred. 

APV’en vil gøre det nemmere for jer som virksomhed at identificere de arbejdsmiljøproblemer, der kan føre til mistrivsel, sygefravær eller arbejdsskader blandt jeres ansatte. Dette gælder uanset om det skyldes det fysiske eller psykiske arbejdsmiljø på arbejdspladsen.   

Mange virksomheder kender ikke til de fem lovpligtige trin, som Arbejdstilsynet kræver gennemført for at godkende APV’en. Til dette findes der dog digitale værktøjer, som gør det nemmere at gennemføre APV’ens fem lovpligtige trin. Et digitalt værktøj kunne eksempelvis være Wobas EHS software system, der gør processen lige fra kortlægning til gennemførelse af handlingsplaner nemmere for jer.    

Skab bedre resultater med en trivselsmåling

Formålet med en trivselsmålings er ikke kun at evaluere. Den skal også kunne danne grundlag for en konkret handlingsplan målrettet en forbedring af eventuelle problemer med trivslen, som ledelsen og/eller HR kan lave nye indsatser med. 

En trivselsmåling er en måling af de ansattes trivsel. Strategien for en måling kan være opbygget på flere forskellige måder, men det primære formål er altid at måle på individuel og kollektiv trivsel i virksomheden. 

På baggrund af denne måling vil det være muligt at evaluere på det generelle arbejdsmiljø. Ud fra spørgsmål om virksomhedens faglige og sociale kompetencer, vil man kunne udføre generelle statistikker af medarbejdernes opfattelse af arbejdspladsen.

Trivselsmålingen vil altså give jer konverterbare data, som nemt kan bruges i en konkret handleplan. Målingen giver jer redskaberne til at lave en forebyggende indsats, således I kan fastholde jeres ansatte, øge deres arbejdsglæde og trivsel.