Nyheder

Synes du, at det kan være svært at have tjek på det hele, når det kommer til årsopgørelsen? Det er imidlertid ikke særlig svært, eftersom Skat.dk’s selvbetjeningsfunktion har gjort det utrolig let for dig som borger at få skovlen under årsopgørelsen. Vil du forstå din årsopgørelse? Denne artikel har til formål at hjælpe dig med at blive klogere på årsopgørelsen og vil guide dig igennem de vigtigste elementer, som du bør være opmærksom på, når du skal forholde dig til den på nettet.

Hvad er årsopgørelsen egentlig?

Tusindvis af danskere sidder klar ved computeren, når Skat hvert år i marts sender en besked til dig om, at du via Skats hjemmeside kan tjekke din årsopgørelse. Årsopgørelsen er en oversigt over det forgangne år – altså hvad du har betalt i skat sidste år. Hensigten med årsopgørelsen er at finde ud af, hvorvidt du har betalt for meget eller for lidt i skat.

Sådan tjekker du årsopgørelsen

Nu er det kortlagt, hvad årsopgørelsen egentlig er – men hvordan tjekker du den så? Det er faktisk utrolig let, og du kan tjekke den på ingen tid via nettet. Du finder din årsopgørelse på Skat.dk. For at logge ind på Skats hjemmeside skal du benytte dit NemID. Du finder årsopgørelsen liggende under punktet indkomst og skat. Der vil ligge forskudsopgørelser og årsopgørelser fra flere år tilbage, men du skal naturligvis kigge på den fra det forgangne år.

Derfor skal du huske at tjekke årsopgørelsen

Det er meget vigtigt, at du husker at tjekke årsopgørelsen, når denne udgives, og det er der flere grunde til. Årsopgørelsen viser, hvorvidt du har betalt for meget eller for lidt i skat. Derudover er det en god ide at tjekke, at alle Skats oplysninger er rigtige og få rettet eventuelle fejl, hvis der skulle være opstået nogen. Det er nemlig ikke alt på årsopgørelsen, som Skat automatisk udfylder, hvorfor du selv skal være opmærksom på, at eksempelvis fradragene er udfyldt korrekt.

Her er 5 typiske ting, som du bør være ekstra opmærksom på, når du tjekker årsopgørelsen:

• Kørselsfradrag – Kører du mindst 12 kilometer hver vej til og fra arbejde, skal du indberette dette i årsopgørelsen. Fradraget trækkes fra din indkomst, før du betaler skat, og på den måde kan det ses som en gulerod for at arbejde længere væk fra bopælen.

• Håndværkerfradrag – Der kan være en del penge at hente på håndværkerfradraget. Det gælder ydelser som eksempelvis rengøring, vinduespudsning eller håndværksarbejde såsom udskiftning af tag. Tjek derfor at dette er angivet på årsopgørelsen, hvis det er relevant for dig.

• Kontingenter – Tjek altid op på fradrag på fagforeninger og a-kasser. Som regel kører dette automatisk, men der kan ske en smutter, hvorfor du skal huske at holde øje med dette også.

• Velgørenhed – Lige såvel som du skal være opmærksom på eventuelle kontingenter, skal du også holde øje med fradrag for bidrag til velgørenhedsorganisationer.

• Aktier – Til sidst skal du huske at opgøre og udfylde dine aktiegevinster på årsopgørelsen, hvis du for eksempel har en aktiesparekonto. Det samme gælder, hvis du har tab, da du nemlig kan få et fradrag på tabet.

Ingen årsopgørelse uden forskudsopgørelsen

Din årsopgørelse tager udgangspunkt i forskudsopgørelsen, hvorfor der naturligvis ikke er en årsopgørelse uden forskudsopgørelsen. Skat gør nemlig brug af de tal, du har oplyst i forskudsopgørelsen til at regne ud, hvorvidt du skal have penge tilbage i skat, eller om du får et skattesmæk. Forskudsopgørelsen finder du sammen med årsopgørelsen på Skats hjemmeside, og via TastSelv kan du let beregne, hvor meget du regner med at tjene samt udfylde eventuelle fradrag på forhånd.

Når det kommer til forskudsopgørelsen, skal du især tage hensyn til, hvis der sker ændringer i din levevis og indkomst, herunder:

• Hvis din indkomst ændrer sig
• Hvis du skifter job eller får flere/færre timer på jobbet
• Hvis du er blevet skilt eller gift – dette har nemlig også betydning for din skat og årsopgørelse
• Hvis du har skiftet adresse – vær ekstra opmærksom på, at dit kørselsfradrag ændrer sig, da det afhænger af din bopæl og placering af arbejdsplads
• Hvis du skifter fagforening eller a-kasse – vær opmærksom på, om du betaler et andet beløb, end du gjorde førhen
• Hvis du modtager børnepenge, SU eller anden indkomst foruden din hovedindkomst
• Hvis du har købt ny bolig
• Hvis du har startet en ny virksomhed
• Hvis du har optaget et lån i banken, hvor der betales renter

Når der sker ændringer i dit liv, så husk at tjekke op på forskudsopgørelsen, således at du betaler den rette skat af din indkomst. Forskudsopgørelsen kommer ud hvert år i november og kan rettes til og udfyldes det følgende år. Den er mindst lige så vigtig at få udfyldt, som det er at få tjekket årsopgørelsen. Skat udfylder nemlig din forskudsopgørelse med tal fra det foregående år. De går altså ud fra, at du tjener det samme som sidste år, hvilket betyder, at det er utrolig vigtigt at rette forskudsopgørelsen til, når der sker ændringer i dit liv – især hvis det betyder, at du tjener enten mere eller mindre end det foregående år.

Penge tilbage eller skattesmæk?

Hvert år i marts sidder tusindvis af danske borgere klar ved computeren, når årsopgørelsen kommer ud. Årsopgørelsen giver dig som sagt mulighed for at se, om du skal have penge tilbage i skat, eller om du har betalt alt for lidt det forgangne år. Skal du have penge tilbage, så skal du blot læne dig tilbage og vente, da de automatisk vil gå ind på din konto. Skylder du penge, fordi du har betalt for lidt i skat, så kan du betale restskatten via Skats hjemmeside.

Ved at indtaste de rette oplysninger i forskudsopgørelsen, slipper du for at skulle rette årsopgørelsen for fejlagtige oplysninger og udfylde eventuelle mangler. Gør dig derfor den tjeneste at udfylde forskudsopgørelsen løbende – på den måde bliver det også meget lettere at overskue, og du undgår tilmed også et eventuelt skattesmæk ved at have dine informationer i orden.

Skulle der alligevel være opstået en fejl i årsopgørelsen, så kan du rette i den helt frem til 1. maj og få indberetningen bragt i fineste orden.

Svindlere forsøger at skabe falk troværdighed ved at bruge en opdigtet anbefaling fra Sundhedsstyrelsen.

Det er blevet hverdag for kendte danskere at optræde i fupartikler, mod deres vilje. Artiklerne er designet til at ligne et velkendt dansk medie mest muligt, men både det og indhold er 100 procent opdigtet. I en ny fupbølge er det igen TV 2-værten Jes Dorph-Petersen, der bliver misbrugt, denne gang sammen med en falsk anprisning fra Sundhedsstyrelsen. 

I artiklen, der dukker op som en Facebook-annonce, fortæller Jes Dorph-Petersen angiveligt hvordan “magiske” CBD-dråber har helbredt ham for søvnproblemer og alvorlig angst. I samme artikel, der er designet så den ser ud til at komme fra BT, er der desuden et falsk tweet fra Sundhedsstyrelsen, hvor man blåstempler dråberne.

Læs også: Endnu en dansk tv-vært advarer om fupreklame

Men intet af det passer. BT har ikke skrevet artiklen og hverken Jes Dorph-Petersen eller Sundhedsstyrelsen har anbefalet eller anbefaler CBD-dråber. 

Som vi ved flere lejligheder har forklaret her på it-borger.dk er der flere alarmklokker, der bør ringe ved falske nyheder som den her. Det mest afslørende finder man i browserens adresselinje, hvor man kan se, at artiklen ikke ligger på bt.dk, men derimod på brainstormjournals.com 

Som det ses på screenshottet herunder, er den falske nyhed skrevet på udmærket dansk, men den er ikke nær så fejlfri, som man kan forvente hvis afsenderen havde været et dansk medie. 

Der er et helt malplaceret “M” i starten af overskriften. En fejl som det, bliver hurtigt opdaget på troværdige medier. Den mest sete nyhed i højre side har en formulering, der ikke giver nogen mening.

Foto: Per Arnesen/TV 2

Tv-værten fastslår, at han aldrig har haft noget med kryptovalutaen Bitcoin at gøre.

Når du rundt omkring på nettet ser reklamer for at invistere i kryptovalutaen Bitcoin, er der stor risiko for, at du også ser en smilende kendt dansker. Bagmændene opdigter, at de kendte danskere har tjent mange penge på investeringerne – men intet af det passer. 

En række tv-værter som Sofie Linde og Jes Dorph-Pedersen er blevet misbrugt i de falske reklamer. Og nu er det også gået ud over en anden TV 2-vært, Peter Ingemann. 

(Artiklen fortsætter under billedet)

På Facebook forklarer Ingemann, at han på ingen måde er involveret i Bitcoin. 

– DET ER SVINDEL! Og jeg har INTET med det at gøre. Hold jer langt langt væk.Jeg kunne grine af det og gjorde det også i starten, selvom jeg da ikke synes det er rart at få mit fjæs på en åndssvag svindlers annonce, skriver Peter Ingemann blandt andet.

På billedet, som “Størst-værten” har delt ses også TV 2-værten Anders Breinholt. Også hans støtte til Bitcoin-investeringer er opspind. 

Bloggere og andre influencers skal kunne stilles til ansvar for det, de lægger ud på blogs og sociale medier, mener minister. 

Medier har en ansvarshavende chefredaktør, der har det endelige ansvar for, hvad mediet vælger at bringe. Sådan er det ikke med de såkaldte influencers, der har mange følgere på sociale medier. Det skal der laves om på, mener Børne- og Undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil. 

Reality-stjernen Fie Laursen lagde i weekenden et selvmordsbrev op på Instagram, hvor hun har i omegnen af 30.000 følgere. Og det burde have konsekvenser, mener ministeren. 

– Så ville hun (Fie Laursen, red.) kunne blive stillet til ansvar over for straffeloven i forbindelse med at lægge ting op, der går på tværs af de presseetiske regler, der påhviler en redaktør, siger Pernille Rosenkrantz-Theil til Ritzau. 

Læs også: Svindelforsøg på sociale medier er eksploderet – virksomheder bombarderes også

I de vejledende regler for god presseskik står der blandt andet: 

– Selvmord eller selvmordsforsøg bør ikke omtales, medmindre klar almen interesse kræver eller begrunder offentlig omtale, og i så fald bør omtalen være så skånsom som mulig.

Hvordan ministeren forestiller sig koblingen mellem brud på de vejledende regler for god presseskik og straffeloven er dog uklart. At bryde de vejledende regler har nemlig ingen strafferetlige konsekvenser. 

Opslaget nåede at ligge på Instagram i næsten to dage, inden det blev fjernet. 

Fie Laursens bror, Boris, bekræfter på Instagram, at Fie forsøgte selvmord, men at hun nu får den nødvendige hjælp.

Får du en sms om, at du har bonus til gode, skal du ikke trykke på linket. Afsenderen er ikke Coop Danmark, men derimod kriminelle i Panama.

Det er let at blive glædeligt overrasket, hvis du, som medlem af Coop Danmark, pludselig får en sms om, at du har bonus til gode. Og lige så let at blive fristet til at udfylde formularen for at få den lovede bonus. Det er bare en dum ide, for beskeden har intet med Coop Danmark.

I vores guide her lærer du, hvordan du spotter en falsk sms

I øjeblikket modtager en række af Coop Danmarks medlemmer sms’er som denne:

(Artiklen fortsætter under billedet)

Trykker man på linket, kommer man ind på en side, der ved første øjekast ser ægte ud, men det er den ikke. Man kommer nemlig ind på coop-point.com

(Artiklen fortsætter under billedet)

Problemet med falske mails og sms-beskeder, er desværre ikke nyt. Heller ikke for Coop Danmark.

– Det er desværre et problem, som både plager os og mange andre virksomheder. Vi advarer mod dem på vores hjemmeside. Hvis vi har en periode, hvor vi oplever særligt mange, mailer vi advarsel til dem, der modtager vores nyhedsbreve, fortæller Jens Juul Nielsen, informationsdirektør hos Coop Danmark til It-borger.dk

Vil du vide mere om, hvordan man spotter en falsk sms, kan du læse vores guide her.

It-borger.dk har foretaget research, der viser, at hjemmesiden coop-point.com, er registreret hos amerikanske Namecheap af nogen i Panama. Vi forsøger at få en kommentar fra Namecheap.

Virksomhedernes it-chefer frygter allermest uforsigtighed fra virksomhedens egne medarbejdere.

Når der tikker en arbejdsmail ind, kan det være en rigtig god ide at kigge på den en ekstra gang. Der er nemlig en reel risiko for, at den ikke kommer fra den afsender, der står på.

It-virksomheden Cisco har i en ny rapport spurgt 3.000 it-chefer fra hele verden om den største sikkerhedstrussel mod virksomhederne. 56 procent svarer, at den største trussel er medarbejderne.

– Virksomhedernes største sårbarhed mod it-sikkerhed er medarbejderne, fordi det kan være næsten umuligt at identificere falske e-mails. For at undgå at blive hacket skal virksomhederne ikke kun have den rigtige software, men også etablere en kritisk e-mailkultur blandt de ansatte, der kan fungere som et bolværk mod kriminelle,  forklarer Jan Minche, Security Lead hos Cisco, i en pressemeddelelse.

Læs også: Tjek selv: Her er listen med de 100 dårligste kodeord – hvor er dit?

Ifølge Cisco forsøger kriminelle at ramme virksomhederne på mange forskellige måder. De mest almindelige fupmails er:

1. CEO-fraud: Afsenderen udgiver sig for at være virksomhedens direktør eller økonomidirektør, og forlanger at få overført et beløb med det samme.

2. Digital afpresning: Kriminelle forsøger at afpresse sig til betaling i kryptovalutaen Bitcoin ved at hævde at være i besiddelse af intime billeder eller videoer af modtageren.

3. Falske fakturaer: Den vedhæftede faktura indeholder ondsindet kode, der kan give den kriminelle adgang til virksomhedens oplysninger.

4. Phishing: Forsøger at overbevise medarbejderen om, at han/hun skal skifte logind-oplysninger til eksempelvis Office 365 eller G Suite. Mailen indeholder et link til en side, der ser ægte ud, men som i virkeligheden sender medarbejderens oplysninger til den kriminelle.

5. Advance fee fraud: Modtageren bliver lovet en stor sum penge, men skal bare lige overføre en mindre sum først. Det store beløb dukker selvfølgelig aldrig op.

Efter eget udsagn gør Google meget for at beskytte dit privatliv. Alligevel gemmer giganten oplysninger om, hvad du har købt gennem tiden.

Hver gang du køber noget på nettet, får du en ordrebekræftelse på mail. Hvis du bruger Gmail er der en stor chance for, at Google gemmer en oversigt over hvad og hvor du har handlet på nettet gennem tiden.

Internetgiganten tager nemlig oplysninger fra nogle ordrebekræftelser og gemmer dem på en oversigt, uden at spørge dig først. Undertegnedes købshistorik går eksempelvis tilbage til marts 2013.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Google understreger i sine support-dokumenter, at det kun er dig, der har adgang til din købsoversigt.

Læs også: Antallet af bedragerianmeldelser sætter rekord

Oversigten er godt gemt, hvis man ikke ved, hvor man skal lede.

Det nemmeste er at klikke her for at komme til din oversigt, hvorfra du også kan slette oplysningerne

En stor bølge af fup sms’er, der ser ud til at komme fra PostNord er i omløb.

Uanset om du venter en pakke eller ej, skal du være meget opmærksom hvis du modtager en sms, der ser ud til at komme fra PostNord.

Det er nemlig langt fra sikkert, at det skandinaviske postfirma er afsenderen.

Lige nu er der en stor bølge af falske sms’er i omløb, hvor ukendte bagmænd forsøger at lokke kreditkortoplysninger ud af modtagerne ved at hævde, at der er et gebyr, der skal betales for at man kan modtage sin pakke.

PostNord oplyser på Facebook, at man samarbejder med mobilselskaberne i et forsøg på at stoppe udsendelsen af de falske beskeder.

Årets første kvartal har budt på et rekordstort antal politianmeldelser af bedrageri.

De kriminelle rykker mere og mere over på internettet. Det kan læses ud af den seneste opgørelse, som Danmarks Statistik har offentliggjort.

Aldrig tidligere har politiet modtaget så mange bedragerianmeldelser som i første kvartal af 2019.

11.701 anmeldelser af bedrageri blev det til i årets første fire måneder – omkring halvdelen af dem drejer sig om databedrageri, skriver Danmarks Statistik.

Vi har samlet udviklingen i denne graf:

Lige om lidt starter perlerækken af koncerter og festivaler. Dermed lurer der også billethajer i farvandet. Politiet kommer her med nogle råd til, hvordan du undgår at blive snydt.

Det kan virke meget tillokkende, når man finder billetter til en ellers udsolgt koncert på eksempelvis DBA eller Facebook. Men inden du glæder dig til at høre god musik, bør du være meget skeptisk over for sælgeren, især hvis du handler privat.

Sådan advarer Syd- og Sønderjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Læs også: Danske ældre er de mest digitale i EU

– Desværre øjner nogle kriminelle muligheden for at tjene lette penge ved at udnytte, at mange gerne vil se deres yndlingsband optræde live. Og det er rigtig surt at blive snydt. Men ved at bruge sin sunde fornuft og være skeptisk i jagten på billetter, kan man i hvert fald mindske risikoen, siger vicepolitiinspektør Chr. Østergård fra Syd- og Sønderjyllands Politis Forebyggelsessektion.

Politiet har følgende råd til, hvordan du ender med at stå med ugyldige billetter:

• Køb billetterne via officielle udbydere. Er der udsolgt, så skriv dig på de officielle ventelister
• Efterlys ikke billetter på sociale medier. Det kan lokke billethajer til
• Undersøg om arrangøren tilbyder hjælp til billethandel mellem private
• Køber du af en privatperson så sørg for, at er samme navn på billetten, MobilePay-kontoen og på den person, som du skriver med online.
• Aftal et fysisk møde med den private sælger og tjek så vidt muligt, at billetten er ægte inden du betaler

Foto: Rigspolitiet