Danske ældre slår alle andre europæere i internetbrug.
I Danmark hører det til sjældenhederne, at ældre ikke bruger internettet. Faktisk er danske seniorer Europamestre i at færdes i cyberspace. Ifølge Danmarks Statistik og Eurostat brugte 92 procent af danskerne mellem 65 og 74 år internettet indenfor de seneste tre måneder. Det er den højeste procentdel i hele Europa.
Det gennemsnitlige tal for alle EU’s 28 medlemslande er 56 procent.
Læs også: Nye tal: De fleste ældre shopper på nettet
Tilsvarende ligger danske ældre helt i bunden, når man ser på, hvor mange, der aldrig har brugt internettet. Det gælder kun for seks procent i aldersgruppen. I Grækenland, der topper den liste har 75 procent af de ældre aldrig brugt internettet. Her er EU-gennemsnittet 37 procent.
Statistikken viser også, at flest danske ældre bruger internettet til netbank og e-mail.