Artikler

Handel på nettet har aldrig været mere populært end det er i dag. Internettet er en jungle af hjemmesider, og det kan være svært at vurdere om den side du er ved at foretage et køb på også er sikker. Der er mange ting du bør være opmærksom på, når du handler varer på internettet. Vi har samlet 3 gode fifs, du kan følge næste gang du handler på nettet. 

Her finder du 3 brugbare råd, der kan gøre din online shoppingoplevelse både tryg og sikker.

Trusted checkout

I forlængelse af sikkerhedsprotokollen 3D Secure, som så dagens lys i forrige årti, blev det i Danmark pr. 31. januar 2020 lovpligtigt, at alle online betalinger skal godkendes enten en sms kode eller gennem NemID’s nøgleapp. Dette tiltag blev indført for at efterkomme nye betalingskrav fra EU og de bidrager både til at højne sikkerheden ved køb på nettet mens det modvirker svindel og snyd.

På billedet nedenfor ses et eksempel på dette. Billedet er taget fra webshoppen Undefined Market, der sælger second hand, limited edition sneakers. Her finder du sko fra populære brands som Nike og Adidas, hvor du kan købte eksklusive modeller som eksempelvis Yeezy 700 eller Jordan 1, som ofte er udsolgt hos andre forhandlere. 

Som tilfældet er med Undefined Market, der sælger sko som ellers er udsolgt hos de fleste forhandlere, kan det være svært at vurdere ægtheden af sidens produkter. Gennem NemID godkendelse, er du sikker på at varerne er ægte, da det ikke er lovligt at sælge kopivarer på nettet i Danmark. Det er derfor ikke er muligt for sådanne hjemmesider at tilbyde godkendelse med NemID eller sms. 

Betalingsløsninger

En god indikator på om en hjemmeside er sikker og legitim, er at se hvilke betalingsløsninger der tilbydes. I Danmark er tilbydes der udover Dankort, betalingsløsninger såsom Visa, Mastercard, Mobilepay eller PayPal. 

Et eksempel på dette ses hos webshoppen Blite, der sælger professionelt værktøj i høj kvalitet. På siden finder du udstyr til værkstedet derhjemme eller til din tømrerforretning fra store brands som Milwaukee eller Scangrip. Blite tilbyder alt fra elværktøj og håndværktøj til rengøringsprodukter og arbejdstøj. 

I bunden af Blites hjemmesiden, ses det hvilke betalingsløsninger der accepteres. I mange tilfælde kan du klikke på disse ikoner, hvilket er en ekstra garanti for at siden er sikker.

Søg efter virksomheden på Proff.dk eller CVR.dk

Vil du være helt sikker på, at siden du befinder dig på er reel, kan du altid søge virksomheden frem på eksempelvis proff.dk. Her kan du blandt andet se, om siden har et dansk CVR nummer, telefonnummer eller andre relevante data, der kan bekræfte virksomhedens troværdighed.

BONUS TIP: Slå virksomheden op på TrustPilot

Søg hjemmesiden frem på Trustpilot og se både om den eksisterer her, og hvordan tidligere kunders erfaringer med webshoppen er. Hermed kan du få en idé, om siden er til at stole på. I mange tilfælde kan hjemmesidens Trustpilot score også ses i bunden af hjemmesiden, som tilfældet er i forrige eksempel med Blite. 

God e-handel!

Det tekniske aspekt af søgemaskineoptimering af hjemmesider er ofte det mest oversete, når virksomheder investerer i SEO.

Det spiller dog en afgørende rolle for rankings. Derfor forsøger vi i dette indlæg at gøre dig en lille smule klogere på, hvad du skal være opmærksom på her i 2021. 

Hvis du endnu ikke kender til Mobile First-Indexing samt Core Web Vitals og hvilken betydning det har for SEO i 2021, så skal du læse med her.

SEO i 2021: Content, linkbuilding og teknisk SEO

Alt er ved det samme fristes man til at sige. Og så alligevel ikke. Hvad der dog i snart mange år har været en præmis for at opnå succes med sin online tilstedeværelse og synlighed i de organiske søgeresultater er de tre ovennævnte elementer. 

Hvis du ikke er opmærksom på dette, så består SEO (søgemaskineoptimering) primært af tre dele:

1. Content
2. Linkbuilding
3. Teknisk SEO

Alle tre er vigtige. Og de er gensidigt afhængige.

Det er altså ikke nok, alene at have en masse stærke links, hvis dit content ikke matcher søgeintentionen på specifikke keywords, som brugerne søger efter. Og vice versa med de andre dele.

I dette indlæg tager vi dog specifikt udgangspunkt i taksonomi og URL-delen. Men først to udtryk, du måske endnu ikke har hørt om:

Mobile First-Indexing & Core Web Vitals

“Hvad for en fisk” tænker du måske efter at have læst underoverskriften her? Begge to er dog vigtige parametre for at opnå succes med teknisk SEO i 2021. Lad os tage dem én af gangen.

Mobile First-Indexing

Vi kommer til at holde det forholdsvis ’short and need’ i dette afsnit. 

Kort fortalt handler Mobile First-Indexing om, at Google siden 2016 har arbejdet på at skifte, hvordan de indekserer og rangerer content – fra desktop til mobil.

Dette er gjort, da brugerne år for år anvender deres mobil til i højere grad at søge online.

Dermed er der altså en række parametre/ elementer som Google vægter ifbm. Rangeringer på keywords. Det er afgørende at dit website performer for mobil-brugere, da det fremadrettet i højere grad kommer til at afgøre, hvilken placering du har i SERP’en.

Er du mere interesseret i emnet, så anbefaler vi dig, at læse denne dybdegående artikel om emnet.

Her i marts 2021 har Google nu udrullet denne Mobile-First indekseringsform 100% for alle websites verden over.

Du kan bl.a. I din virksomheds Google Search Console aflæse, hvorvidt også dit website er indekseret tilstrækkeligt:

Core Web vitals 

Core Web Vitals er blevet kaldt Googles næste store Ranking Factor. Som med så mange andre ting i livet, er meningsdannerne og eksperterne uenige omkring, hvor stor en indflydelse denne algoritme opdatering får for websites organiske performance.

Sikkert er dog, at den bliver udrullet i maj 2021 og at Google allerede for et års tid siden, gjorde opmærksom på, at denne algoritme opdatering ville komme. De har desuden allerede dengang fortalt, hvilke specifikke parametre som ville spille ind på websites performance – og dermed rankings.

Hvad er det så? Kort fortalt er det en algoritme opdatering i Google, der går ind og undersøger:

• Hvor hurtigt siden loades?
• Hvor hurtigt kan brugere interagere med siden?
• Hvor stabil er siden når du interagere med den?

Det handler altså ikke så meget, hvad der står på siden (content), men i højere grad hvor brugervenligt og gnidningsfrit det er for dig som bruger at interagere med denne.

Du kan selv gennemgå og tjekke, hvorvidt dit website trænger til opdatering inden at denne nye ranking faktor udrulles. Dette gøres ligeledes på Search Console.

Google har gjort den nye Core Web Vitals rapporter tilgængelige i Google Search Console. Her vil man fremover kunne holde øje med, om der er adresser der scorer dårligt på et eller flere af de tre målepunkter. I en dansk Search Console ligger Core Web Vitals nu under “Sideoplevelse” i venstremenuen.

I denne nye rapport har Google samlet et overblik over signaler for en hjemmesides sideoplevelse.

Således oplyst om disse to emner kan du passende gå i gang med at få opdateret på disse algoritme opdateringer, så dit website også fremadrettet performer som ønsket i de organiske søgeresultater.

Social proof er et nyttigt værktøj, når du vil vide mere om en virksomhed.

Tidligere i år skrev vi en artikel om, hvordan du som forbruger kan vurdere om en hjemmeside er legitim. Her kom vi med konkrete råd til, hvordan man nemmere kan overskue om en side er sikker at handle på, eller engagere sig med. 

Der findes nemlig utallige af hjemmesider, og det kan derfor nogle gange være svært at skabe sig et overblik over, om siden er tryg at bruge. 

Men foruden de specifikke råd vi kom med i ovenstående artikel, kan man som forbruger også kigge efter “social proof”. 

Altså, tjekke op på, om der er andre forbrugere, eksperter eller andre, der kan stå inde for virksomheden, dens hjemmeside samt produktet eller servicen.

Hvad er social proof?

Social Proof er – i sin mest basale grad – en taktik vi som mennesker bruger til at vurdere, om for eksempel en virksomhed (eller brand) er troværdige. Hvis vi beslutter, at en virksomhed er troværdig, er vi mere disponeret mod at knytte os til dem – og blive faste kunder.

Vi leder nemlig ubevidst efter relationer og gode argumenter fra troværdige kilder, som kan styrke vores relation og beslutningsprocess. Man er altså meget mere tilbøjelig til at stole på noget, hvis der kommer solide anbefalinger fra ligesindede.

Derfor: hvis nogen anbefaler et produkt, service, hjemmeside eller virksomhed, så er vi mere tilbøjelige til selv at bruge det.

Hvorfor skal man som forbruger kigge efter social proof?

Men foruden at være en indirekte kilde i ens beslutningstagen, er det også en god måde hvorpå, man kan se om en hjemmeside er til at stole på – og er sikker at handle på.

Der findes flere anmeldelsessider og muligheder man som forbruger kan lede efter i jagten på social proof. 

For hvad er bedre end andre forbrugere, som står inde for en hjemmeside eller webshop?

Hvilke former for social proof kan man kigge efter?

Der er reelt set flere typer af social proof, som man kan kigge efter, i sin vurdering af en hjemmesides legitimitet og troværdighed. 

Man kan lede efter citater, udsagn og anmeldelser på hjemmesiden, sociale medier, Google, eller andre anmeldelses-hjemmesider. Men vigtigst af alt er at finde en kilde, der fortæller om tidligere forbrugeres oplevelse med virksomheden eller produktet.

Nedenfor kommer vi med konkrete eksempler på social proof, som du kan lede efter i sin søgning.

Brugeranmeldelser og ratings

Den første, og måske mest kendte form for social proof man kan kigge efter, vil være brugeranmeldelser på anmeldelses-hjemmesider. 

Trustpilot og Google my Business er gode eksempler på dette, da man på begge platforme kan gå ind og læse konkrete reviews og ratings, som personer har givet. 

Tredjepartssider som disse kan være mere troværdige at klikke ind på, da man skal oprette sig som bruger, inden man kan gå ind og give et review. Herudover er der oftest mange forskellige reviews, som man kan læse, og tage stilling til. 

Et eksempel vil være Trustpilot, hvor man samtidig kan se, at virksomheden besvarer eller kommenterer deres reviews. Dette styrker troværdighed for både virksomheden og personen, der har givet anerkendelsen.

Kilde: Trustpilot / Itucation

Sociale medier

Sociale medier kan også bruges til at tjekke op på, om en virksomhed er legitim. Først og fremmest er det selvfølgelig oplagt at tjekke, hvorvidt virksomheden har en Facebook, LinkedIn og/eller Instagram; om de har følgere eller om siden er aktiv.

Men foruden dette kan man også lede specifikt efter om, der er brugere på sociale medier som referere til, eller interagerer med profilen. Det kan eksempelvis ske ved, at virksomheden er blevet tagget i opslag, kommenteret på eller har fået et like. Dette værner om, at siden er legitim, og kunderne har lyst til at interagere med virksomheden online.

Testimonials og citater

Anerkendelser og citater fra kunder fungerer fint som troværdige kilder, og sporer én ind på, om der rent faktisk er tale om en troværdig virksomhed.

Et bud på dette kan for eksempel være direkte citater fra kunder på hjemmesiden. Her kan der fortælles om, hvad en kunde har fået ud af at benytte sig af, for eksempel, en virksomheds produkt. 

Dette kan for eksempel ses på høreklinikken Heimdall’s hjemmeside, hvor der er sat direkte citater ind, som forstærker troen på sidens legitimitet og deres produkt i sig selv.

Kilde: HEIMDALL’s

Casestudier

Sidste type af social proof er en mere dybdegående en af slagsen. Det er derfor ikke alle sider, der benytter sig af denne. Dog ser man stadig at flere hjemmesider benytter sig af casestudier til at vise, hvor stor en værdi de skaber for deres forbrugere.

Som ny potentiel kunde kan man derfor få en stor del viden ud af at finde frem til disse cases, da det kan give én et stort og dybt indblik i en hjemmesides troværdighed.

For eksempel kan man gå ind på en hjemmesides blog, hvis der er sådan en, og lede efter konkrete casestudier for en given virksomhed. Casestudier er populær, fordi det giver mulighed for læseren at lære mere om en virksomheds tjenester og ydelser – samtidig med at virksomhed har chance for at tillokke nye kunder ved at dele ud af deres viden og historier.

Når man bliver eksponeret for en helt fortælling, har man derfor have letterede ved at afkode værdien af virksomheden og produktet.

Kilde: Omni

Konklusion: Social proof er ganske naturligt at lede efter – men husk den sunde fornuft

Alle ovenstående er eksempler på social proofs, man kan lede efter, hvis man som forbruger vil vide lidt mere om en virksomhed. 

Ovenstående er dog ikke en udtømmende liste, og der findes mange flere måder, hvorpå man kan lede efter social proof. Man kan samtidig også blot spørge venner og familie, efter anbefalinger eller oplevelser. 

Det vigtige er blot, at man får ledt efter en mere menneskelig overflade, og får fundet frem til ny viden, hvor andre forbrugere står inde for virksomheden og hjemmesiden. 

Dog skal man selvfølgelig ikke vende den bløde kind til, såfremt noget ser lidt skeptisk ud. Man skal nemlig altid have sin sunde fornuft med sig, når man leder efter social proof.

Der er rigtig mange faldgruber, når man har et website.  Her er en håndfuld af dem, du skal undgå.

Du er selvfølgelig den største ekspert på det du tilbyder, eller de produkter du sælger. Du kan derfor uden de store problemer beskrive det i detaljer på dit website, men det er langtfra sikkert det har den ønskede effekt. Der er nemlig nogle hyppige faldgrupper, du bør gøre dit bedste for at undgå:

1. Du skriver for langt og kompliceret
Du ved en masse. Det vil du selvfølgelig gerne kommunikere ud til dem, der besøger dit website. Det kan være fristende at skrive den ene side efter den anden, men det bør du passe på med. Tænk over, hvem den typiske besøgende på dit website er og skriv med udgangspunkt i ham/hende. Skriv så din målgruppe kan forstå det. Ikke for langt og kompliceret, så giver de besøgende op og lader sig friste af Facebook og Netflix.

2. Du skriver for kort og indforstået 
Med al din viden er der også en risiko for, at teksten på dit website bliver for kort og indforstået. Du tænker måske ikke over, at det ikke er alle, der har samme viden som dig. Igen bør du sætte dig i målgruppens sted: hvad ved de i forvejen? Hvad ved de ikke, som du derfor skal være opmærksom på at forklare i et let sprog?

3. Du har foks på dig 
Rigtig mange websites bruger meget plads på at fortælle om sig selv; virksomhedens historie, de gode produkter, der er længder bedre end konkurrenterne osv. Sørg for at have mere fokus på dine besøgende: hvilken konkret forskel kan dine produkter og tjenester gøre i deres hverdag? Hvordan kan de mærke, at dit produkt X adskiller sig fra konkurrentens produkt Y?

4. Du glemmer mobilen
Webdesign og redigering foregår fra en computer med en stor skærm, men store dele af dine besøgende ser formentlig dit site fra en mobilskærm. Husk derfor at tjek, hvordan det du laver ser ud fra mobilen: er teksten for stor eller lille? Er der elementer, der opfører sig på en anden måde på den mindre skærm?

5. Du tror, du kender dine besøgendes adfærd 
At færdes på et website er ikke det samme som at gå på en sti. Du kan derfor ikke være sikker på, at dine besøgende rent faktisk ser og klikker på det, du gerne vil have dem til. Der kan være noget helt utilsigtet, der stjæler deres opmærksomhed. Med et heatmap får du et tydeligt indblik i brugernes adfærd og kan tilpasse dit indhold og design efter det 

Hvis du som 91% af den danske befolkning (16-89 år), benytter dig af internettet dagligt, så er du formentlig stødt på en del interaktive elementer på hjemmesider.

Men hvad er det, hvilke typer findes og hvad skal det være godt for? Det guider vi dig igennem i dette indlæg.

Derudover giver vi dig en række eksempler på hjemmesider, hvor du selv forholdsvis enkelt kan udvikle interaktive elementer.

Hvad er ‘interaktive elementer’?

Et interaktiv element, interaktivt medie/ grafik kan kendes ved, at dets indhold kræver slutbrugerens interaktion. Det kunne være klikbare elementer (drag and drop funktioner), kurver på en graf samt spilelementer.

Længere nede i indlægget har vi blandt andet et eksempel på en interaktiv grafik med en kurve over: Udviklingen i dødsfald pr. million indbyggere i en række lande. Grafen/ kurven her er velegnet, fordi man forholdsvis enkelt kan adskille meget store mængde af information fra hinanden. 

Slutbrugeren kan nemlig tilgå og undersøge alle punkter på grafen, der eventuelt har samlet en lang række datapunkter over en længere periode (måneder).

Læs også: Surf sikkert på nettet

Hvilke slags interaktive elementer findes der?

• Drag and drop funktioner
• Grafer
• Quizzer
• Lydbidder (afspilning af lydklip)
• Videoer
• Oversigtskort (maps)

Der udvikles konstant på nye teknologier og interaktive elementer, så denne liste bør sikkert opdateres med jævne mellemrum.

Disse elementer er dog nogle af de mest klassiske og dem du typisk vil finde anvendt på hjemmesider.

Hvad skal du bruge det til og hvorfor?

Hvorfor så bruge det? Jamen det skal du fordi det interaktive element indbyder til leg og læring. Især gennem leg oplever vi som mennesker, at vi er endnu mere modtagelige overfor indhold.

En anden fordel er, at du på relativ simple elementer kan samle store mængder af information og data. Dette gør det desuden lettere for brugeren at forstå. 

Du ville formentlig også være slemt skuffet, hvis du læste dette indlæg uden at få et eneste eksempel på et interaktivt element. 

Grundet ophavsretten kan vi ikke implementere indholdet direkte på siden her, men vi har naturligvis sørget for at sikre, at vi linker ud til de screenshots, hvor vi har eksempler på følgende.

Læs også: 15 tips og tricks til Word

Eksempler på interaktive elementer

På Offi kan du finde denne interaktive boks, hvor du som bruger kan finde frem til netop de produkter, der er relevante inden for den produktkategori, der hører under din specifikke printer.

Måden det fungerer på er, at disse bokse starter som tomme og i takt med at du udvælger blandt mulighederne, så tilpasses udvalget i den næste kategori på baggrund af dit første valg.

DR er generelt rigtig dygtige til at lave interaktive elementer på deres hjemmeside. I denne artikel har de tilmed indsamlet en lang række datapunkter over en lang periode og præsenteret det således, at slutbrugeren selv kan tilgå alle tilgængelige data punkter og dermed se tal.

På digitale bureauers hjemmeside, vil du også ofte se, at der er kræset for og leget med interaktive elementer.

Det var alt vi havde med denne gang.