Hvis du som 91% af den danske befolkning (16-89 år), benytter dig af internettet dagligt, så er du formentlig stødt på en del interaktive elementer på hjemmesider.

Men hvad er det, hvilke typer findes og hvad skal det være godt for? Det guider vi dig igennem i dette indlæg.

Derudover giver vi dig en række eksempler på hjemmesider, hvor du selv forholdsvis enkelt kan udvikle interaktive elementer.

Hvad er ‘interaktive elementer’?

Et interaktiv element, interaktivt medie/ grafik kan kendes ved, at dets indhold kræver slutbrugerens interaktion. Det kunne være klikbare elementer (drag and drop funktioner), kurver på en graf samt spilelementer.

Længere nede i indlægget har vi blandt andet et eksempel på en interaktiv grafik med en kurve over: Udviklingen i dødsfald pr. million indbyggere i en række lande. Grafen/ kurven her er velegnet, fordi man forholdsvis enkelt kan adskille meget store mængde af information fra hinanden. 

Slutbrugeren kan nemlig tilgå og undersøge alle punkter på grafen, der eventuelt har samlet en lang række datapunkter over en længere periode (måneder).

Læs også: Surf sikkert på nettet

Hvilke slags interaktive elementer findes der?

  • Drag and drop funktioner
  • Grafer
  • Quizzer
  • Lydbidder (afspilning af lydklip)
  • Videoer
  • Oversigtskort (maps)

Der udvikles konstant på nye teknologier og interaktive elementer, så denne liste bør sikkert opdateres med jævne mellemrum.

Disse elementer er dog nogle af de mest klassiske og dem du typisk vil finde anvendt på hjemmesider.

Hvad skal du bruge det til og hvorfor?

Hvorfor så bruge det? Jamen det skal du fordi det interaktive element indbyder til leg og læring. Især gennem leg oplever vi som mennesker, at vi er endnu mere modtagelige overfor indhold.

En anden fordel er, at du på relativ simple elementer kan samle store mængder af information og data. Dette gør det desuden lettere for brugeren at forstå. 

Du ville formentlig også være slemt skuffet, hvis du læste dette indlæg uden at få et eneste eksempel på et interaktivt element. 

Grundet ophavsretten kan vi ikke implementere indholdet direkte på siden her, men vi har naturligvis sørget for at sikre, at vi linker ud til de screenshots, hvor vi har eksempler på følgende.

Læs også: 15 tips og tricks til Word

Eksempler på interaktive elementer

Eksempler på interaktive elementer

Offi kan du finde denne interaktive boks, hvor du som bruger kan finde frem til netop de produkter, der er relevante inden for den produktkategori, der hører under din specifikke printer.

Måden det fungerer på er, at disse bokse starter som tomme og i takt med at du udvælger blandt mulighederne, så tilpasses udvalget i den næste kategori på baggrund af dit første valg.

dødsfald pr. million indbyggere

DR er generelt rigtig dygtige til at lave interaktive elementer på deres hjemmeside. I denne artikel har de tilmed indsamlet en lang række datapunkter over en lang periode og præsenteret det således, at slutbrugeren selv kan tilgå alle tilgængelige data punkter og dermed se tal.

På digitale bureauers hjemmeside, vil du også ofte se, at der er kræset for og leget med interaktive elementer.

Det var alt vi havde med denne gang.