Artikler

Frisk fokus på kampagnerne i din virksomhed!

Skab engagement og resultater med inspirerende kommunikation, man husker.

Er du leder eller sidder du i en stilling, hvor intern kommunikation og oplysningskampagner er centrale arbejdsopgaver? Så ved du hvor svært det kan være at fange alles opmærksomhed! I en virksomhed har alle deres arbejdsopgaver og deadlines at holde øje med, og din fællesmail kan hurtigt forsvinde i den daglige kommunikation. Så hvordan er du sikker på, at alle får informationerne – og ikke mindst forholder sig til dem?

Lad os derfor først komme med et eksempel på, hvordan du ved at inkorporere enkle og anderledes tiltag i din oplysningskampagne kan få dine medarbejderes fulde opmærksomhed – og ikke mindst sørge for at de vigtige informationer ikke ryger ind af det ene øre og ud af det andet!

 

Kæk kommunikation har aldrig skadet!

En virksomhed der baserer sig på brug af IT, er dybt afhængig af, at alle er opdaterede på datalovgivningsområdet og ikke mindst at databeskyttelsen er i højeste beredskab. Det kræver, at virksomheden prioriterer, at der igen og igen informeres om nyt på lovgivningsområdet såvel som, at der løbende følges op på medarbejdernes håndtering af data og så videre.

Det kan være svært at huske de mange detaljer og i en travl arbejdsdag, er det som oftest ikke lige halvkedelige informationsmøder, vi har lyst til at bruge vores tid på. Og det kan også gøre, at vi simpelthen glemmer de vigtige informationer efter lidt tid. Og nøjes man blot med at sende en informationsmail ud med et resumé og en påmindelse om de nye tiltag, så kan man godt regne med, at de færreste har glemt vigtige detaljer eller har spørgsmål til de nye tiltag.

Tøv derfor ikke med at bruge anderledes elementer i din kommunikation og i oplysningskampagnen overordnet. Tænk i hvordan du selv husker og “indoptager” ny viden, som måske er kompleks eller vender op og ned på vanlige forestillinger – eller arbejdsgange og håndtering af bestemte opgaver, hvis vi tænker i mere professionelle rammer. Mange husker bedre, hvis informationerne følges af visualitet, lyd, bestemte objekter eller lignende – på den måde kan vi binde det mere abstrakte op på noget helt konkret. Brug derfor din kreativitet til at lave videomateriale, som du kan bruge aktivt i et oplæg, på jeres kommunikationsplatform eller i andet informationsmateriale.

En “kæk” måde at få dine medarbejderes engagement og opmærksomhed på er meget enkel og meget effektiv: Giv alle en helt konkret ting, der fungerer som reminder om kampagnen! Mange virksomheder har godt held med at give firmagaver til medarbejdere i form af lækre og praktiske muleposer, kuglepenne eller krus med firmaets tryk på. Der er et væld af produkter, du kan få trykt logo og tekst på, så hvorfor ikke bruge dette i din kommunikationsstrategi?

Handler din oplysningskampagne om databeskyttelse, kan du eksempelvis give alle medarbejdere en USB-stick med firmalogo på eller en opfordrende, humoristisk sætning, fx “Stick with me!” Hver gang medarbejderen ser eller bruger stick’en, bliver han/hun således mindet om de nye procedurer på en effektiv, men underspillet måde.

Det er kun din egen tid og lyst til brainstorm, der sætter grænser, så slip den kreative hjernehalvdel løs og udtænk idéer, som netop din arbejdsplads vil synes om – og huske!

Nye teknologier hjælper med kognitiv og fysisk træning

Vi ved alle, hvor vigtigt for fysikken det er at bevæge sig hver dag: For at bevare muskelmasse, for at få blodet til at pumpe i årerne og give hjertet lidt træning. Bevægelse er sundt for kroppen, men det er mindst ligeså sundt for sindet!

Motion øger produktionen af endorfiner, som bliver kaldt for lykkehormonet, fordi det gør os mennesker glade og afslappede. Motion virker derfor effektivt til at forebygge fysisk og psykisk sygdom, men det er også en vigtig faktor for helbredelse og livsglæde hos mennesker, der er ramt af sygdom.

 

Bevar træningsglæden med en moderne aktivitetscykel

Alle der har prøvet at sidde på en motionscykel ved, at det godt kan være en kedelig og uinspirerende oplevelse. Derfor er der mange, der vælger at tage cykelturen ude i den virkelige verden i stedet, hvor man kan få en anden mere interessant oplevelse samtidig med, at man får pulsen op.

Mennesker som ikke er i stand til at cykle en tur alene, kan heldigvis nu, med hjælp fra den nyeste teknologi, kan man komme verden rundt med BikeAround Screen og Google StreetViz. Det er en aktivitetscykel, som lader brugeren navigere rundt i bybilledet på en skærm, som er placeret foran dem, mens de selv cykler på en kondicykel.

For personer med demens, senhjerneskade eller lammelse i den ene side af kroppen kan det være en fantastisk måde at få motion på, da oplevelsen af at cykle rundt på gader og stræder bidrager med stimulation og kognitiv træning.

 

Cykling for demensramte

For demensramte personer gælder det ofte, at det bliver sværere at huske eller finde vej, samtidig med at overblikket svækkes – cykelturen bliver derfor nemt en uoverskuelig opgave, som ikke bliver udført. Derfor ses det ofte, at den kognitive svækkelse bliver indirekte årsag til kropslig svækkelse.

Fysisk aktivitet kan også betyde meget mere for den psykiske velvære end man tror, fordi de manglende motionsaktiviteter kan betyde tab af identitet, når den vante cykeltur eller tenniskamp ikke længere er en del af det sociale liv. Men faktisk er den kropslige hukommelse mindre kompromitteret end den kognitive, hvilket betyder at den gode oplevelse fra den vanlige cykeltur stadig fås med BikeAround Screen og Google StreetViz – men uden at det bliver en usikker og farlig aktivitet for den demensramte.

De samme fordele ved denne gavnlige teknologi gør sig ligeledes gældende for personer med andre kognitive handicaps samt for ældre, som savner fysisk aktivitet og kognitive udfordringer.

Falsk porno-afpresning i omløb

En dårligt formuleret afpresningsmail finder i disse dage vej til mange indbakker.

Ved første øjekast, kan truslen lyde skræmmende: “Jeg har optaget dig, mens du så porno. Overfør penge til mig, ellers sender jeg videoerne til dine kontaktpersoner og Facebook-venner.”

Der er heldigvis ingen grund til panik. Ingen har optaget noget, og det er bare et forsøg på at lokke penge ud af usikre ofre. Mailen er i øjeblikket i omløb i Danmark.

Læs også: Så mange danskere sløser med deres adgangskoder

Sikkerhedsfirmaet CSIS advarer mod den.

Som tidligere beskrevet her på it-borger.dk kan falske mails som regel spottes ved, at de er formuleret på ubehjælpsomt dansk.

Så mange danskere sløser med deres adgangskoder

Danskerne er ikke gode til at skifte deres adgangskoder jævnligt, viser ny undersøgelse.

Den digitale sikkerhed halter i Danmark. I hvert fald når det kommer til danskernes omgang med adgangskoder.

En undersøgelse som Kantar Gallup har lavet for Gjensidige Forsikring viser, at kun 16 procent af de adspurgte skifter adgangskoden til deres mail oftere end hvert halve år.

Læs også: “Sikkerhedskonsulent” snød ægtepar for flere tusinde kroner

Undersøgelsen viser også, at det især er kvinderne og ældre, der ikke skifter deres adgangskoder.

Derudover er det hele 69 procent, der bruger samme kodeord flere steder.

På It-borger.dk anbefaler vi, at man bruger en password manager. Den gør det nemt at lave lange og unikke adgangskoder til hvert sted man logger ind – og så husker den også alle koderne. De opbevares under stærk kryptering, så man ikke skal bekymre sig om sikkerheden.

Bredbånd.dk har testet de bedste password managers. Læs mere her

 

Lån penge hurtigt til at øge din IT-sikkerhed

2018 bød på mange problemer med cybersikkerheden – der sås en lang række af omsiggribende virusangreb og hackerforsøg såvel som andre sikkerhedsbrister. Selvom bevidstheden om online sikkerhed og databeskyttelse vokser, ser vi i 2019 foreløbigt intet fald i datakriminalitet – og bestemt heller ikke i udviklingen inden for nye former for IT-kriminalitet!

 

Desværre kan intet sikkerhedssystem eller antivirusprogram beskytte dig 100% mod cyberangreb, fordi udviklingen af ny virus, nye former for hacking og andre kriminelle metoder hele tiden forsøger at være et skridt foran verdens førende IT-udviklere. Dette kan du dog afhjælpe ved at holde dit vigtigste arbejdsredskab, computeren, opdateret og at investere i en nyere model, inden uheldet er ude!

 

Har du en lidt ældre PC eller Mac, kan du ikke være sikker på, at du er dækket helt ind, selvom du abonnerer på antivirussoftware og anti-malware-programmer. Tjek derfor op på, om dit styresystem og browser er opdateret – og ikke mindst at disse opdateringer er kompatible med antivirussoftwaren! Over tid kan samarbejdet mellem visse styresystemer, browsere og sikkerhedsprogrammer eller sikkerhedstilføjelser i browseren nemlig blive forældet! Det vil derfor ofte ligne at du er fuldt dækket ind, fordi softwaren melder at sikkerheden er opdateret og at alt er i orden – uden at det nødvendigvis forholder sig sådan.

 

Man kan heller ikke se bort fra, at det er noget mere behageligt at have en nyere computermodel, der faktisk yder 100% rent performancemæssigt og dermed støtter dig i dit arbejde, i stedet for at modarbejde dig. Lagt sammen med din mulighed for altid at være beskyttet bedst muligt mod virus og anden datakriminalitet, er det således en meget fornuftig og nødvendig investering. Det tilrådes generelt, at man en gang hvert 3-5 år udsøger sig en ny computer – spar derfor op i god tid eller lån penge hurtigt, så du altid har det bedste udstyr og beskyttelse.

 

Er du glad for din nuværende model, så frygt ej: Computerproducenterne laver ofte løbende opdateringer af de mest populære modeller, så du både får det bedste af det gamle system og hardware, men også opdateret design og nye praktiske, lækre detaljer.

 

Er din computer næsten ny, er der andre ting – udover selvfølgelig at holde alt opdateret for at undgå “indbrud” – som du skal have for øje. Har du en sikkerhedskopi af computerens indhold i skyen eller på en ekstern harddisk, kan dette nemlig være anledning til en stor sikkerhedsbrist.

 

Kryptér så vidt muligt altid vigtigt arbejdsmæssig data, personlige dokumenter samt dine sikkerhedskopier af systemet. Du risikerer nemlig at ligge åben for hackerangreb og fri høst af din data, da eksterne drev faktisk ikke yder den helt store modstand for blot “middelgode” hackere og forskellige virus. Her finder du en guide til kryptering af eksterne harddiske og drev.

I forhold til opbevaring af din data og sikkerhedskopier i skyen, er det også vigtigt at du følge anvisninger om opdatering fra udbydere og følger deres forslag. I sidste halvår af 2018 var nyheden om sikkerhedsbrist ved Amazons S3 Bucket for eksempel tæt ved at blotte en stor andel brugeres sensitive data fuldstændig – så hold dig ikke mindst også opdateret på nyhedsfronten!

“Sikkerhedskonsulent” snød ægtepar for flere tusinde kroner

Vær altid på vagt, hvis nogen beder om NemID.

Sig altid nej, hvis nogen beder dig om at udlevere dit NemID. Den lektie lærte et ægtepar fra Næstved, der torsdag blev ringet op af en mand.

Manden hævdede, at han arbejdede for et it- og kommunikationsfirma. Han kunne videre fortælle, at kvindens konto var blevet hacket, og at skulle bruge NemID-oplysninger og nogle tusinde kroner for at stoppe hackeren.

Læs også: Beskyt dit NemID

Det fik han, men senere opdagede kvinden, at der var forsvundet flere tusinde kroner fra ægteparrets konti.

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi efterforsker sagen som databedrageri.

Politiet minder om, at hverken banker, myndigheder og lignende aldrig vil bede om at få udleveret NemID. Det anbefales også, at opbevare NemID-koder et sted, hvor ingen andre har adgang til dem.

Sådan registrerer du LEI

Her kan du få hjælp til registrering af LEI
Har du brug for hjælp til LEI-registreringen? Så læs med her

Virksomheder, der handler med værdipapirer, skal opfylde den nye EU-lovgivning. Lovgivningen kræver, at alle virksomheder, der sælger eller køber derivater, skal LEI-registreres. Dette gør handlen mere gennemsigtigt, fordi det via LEI-koden er muligt at spore og identificere virksomheder globalt. Hvis du har brug for hjælp til registreringen, så læs med her.

Sådan får du en LEI-kode
Hvis du ejer en fond, forening eller en virksomhed, hvor I ønsker at handle med værdipapirer, skal I registreres med en LEI-kode. Først og fremmest skal man finde en udsteder, hvor man f.eks. med fordel kan vælge Leikode.dk, som er en af de store spillere inden for området. På deres hjemmeside kan du nemt udfylde en ansøgningsblanket, som ikke tager særlig lang tid at udfylde. Det eneste, I har brug for, er 1. Basale oplysninger om jeres virksomhed som eksempelvis navn, adresse og virksomhedsregistreringsnummer og 2. Oplysninger om ejerskabet i virksomheden. Derfor tager det ikke længe at gennemføre processen. Efterfølgende får I svar fra jeres udsteder, når jeres ansøgning er blevet behandlet.

Hvad indebærer en LEI-kode?
Når jeres virksomhed registreres i LEI – Legal Entity Identifier – betaler I et årligt gebyr til udstederen for koden. Så snart I modtager din LEI-kode, kan I begynde at købe og sælge obligationer eller aktier. LEI-koden er en forudsætning for, at du kan handle med derivater lovligt – eller at f.eks. din bank kan gøre det på dine vegne. Det er også en fordel for dig at handle med registrerede virksomheder, fordi det øger din sikkerhed i handelssammenhænge. LEI-registeret er opstået som en følge af finanskrisen, og på sigt mindsker koderne muligheden for kriminalitet på det finansielle marked. Hvis du har brug for yderligere hjælp til LEI-registreringen, kan du kontakte din udbyder.

Hackerangreb er et udbredt problem for danske virksomheder

Hver fjerde danske virksomhed har været udsat for hackerangreb.

Det er ikke kun i fritiden, der er grund til at være opmærksom på hackerangreb. 27 procent af de danske virksomheder med mellem 2 og 249 ansatte, har været i kløerne på hackere. For virksomheder med mindst 50 ansatte er andelen 43 procent.

Det viser en analyse, som Epinion, har lavet for Danske Bank, skriver Berlingske, ifølge IT Watch.

Læs også: Så stor er cybertruslen mod Danmark

Analysen viser også, at hver tredje virksomhed ikke har nogen plan for, hvad man gør i tilfælde af hackerangreb.

En af de ramte virksomheder er isenkræmmerkæden Bahne, der i starten af året fik lagt sin hjemmeside ned af et hackerangreb.

Så stor er cybertruslen mod Danmark

Center for Cybersikkerhed er klar med sin årlige trusselsvurdering.

Internettet kan som bekendt bruges til gode og dårlige formål. Hvert år laver Center for Cybersikkerhed, der er en enhed under Forsvarsministeriet en truselsvurdering. Vurderingen for 2019 er, at cybertruslen mod Danmark er meget høj. Det gælder især cyberspiorinage og cyberkriminalitet, lyder det.

Læs også: Endnu en DR-vært misbrugt i fupreklame

– Cybertruslen er efterhånden blevet en del af hverdagen. Fokus er derfor nu, hvordan vi beskytter os mod den. Et grundelement i en solid beskyttelse er viden om cybertruslen. Alle har en rolle og et ansvar, og det gælder ikke mindst ledelserne i myndigheder og virksomheder i Danmark, som bør sætte sig ind i og også dele erfaringer om cybertruslen, siger chefen for Center for Cybersikkerhed, Thomas Lund-Sørensen, i en pressemeddelelse.

I trusselsvurderingen gøres der også opmærksom på, at sårbarheden stiger i takt med at flere og flere ting i hjemmet bliver forbundet til internettet.

Dette skal din webshop have styr på

Har du besluttet at føre din forretning til den digitale markedsplads, er der et par gode råd at følge, hvis du vil opnå succes. IT-Borger opstiller derfor følgende nogle oplagte områder, hvor du både teknisk og visuelt kan stille dig attraktivt overfor kunderne. IT-Borger uddyber.

Gør din side teknisk stærk

Før at din side vil overleve de kræsne IT-forbrugeres adfærd på nettet, er det vigtigt, at din side står stærkt. Dette bunder ud i følgende tre dele:

1) SSL-certifikat
Et SSL-certifikat er noget, som hver en webshop (og hjemmeside for dens sags skyld) bør have på sin side. Det giver nemlig dem og kunderne sikkerhed – og hermed troværdighed.
Et SSL-certifikat beskytter de private oplysninger, når kunden foretager sig køb på din webshop. Man kan sige, at der kommer en hængelås på oplysningerne. Dette er også normalt symboliseret med en hængelås og “https” i adresse-linjen. Det skal gerne se ud som nedenstående eksempel fra webshoppen CombiShop:

På denne måde står din side nemlig stærkest og viser troværdighed overfor dine kunder.

2) Sitemap
Sørg ligeledes for at have et sitemap på din side. Et sitemap er et index, som er oversigten over samtlige sider på din webshop. Derfor er et sitemap især godt til at hjælpe søgemaskiner samt brugerne til at finde rundt i dit univers.

3) PageSpeed
Pagespeed er det samme som loading hastigheden på din side. Dette gælder alt lige fra indlæsningen af billeder, til når du går fra en underside til en anden.

Derfor er der kun gode grunde til, at du bør optimere hastigheden. For brugerne i dag er utålmodige, og vil have deres hjemmeside loadet på ingen tid – ellers vælger kunderne bare en anden webshop at handle på. Yderligere er det også en ranking faktor på søgemaskinerne. Så alt i alt er det vigtigt. Det anbefales i øvrigt, at du som webshop har en pagespeed på under 3 sekunder.

Lav webshoppen nem og overskuelig

Når først det tekniske er på plads, kommer du til det vigtigste – at gøre webshoppen købs venlig (konverterings venlig). Der findes mange webshops derude, som er svære at finde rundt i, og hvor manglen på en CTR (call to action) er så stor, at de sjældent for et salg i hus. Derfor er kunsten, at du fokuserer på:

1: at have en overskuelig oversigt over dine produkter
2: at have et flot visuelt design.

Har du styr på disse ting, har du også styr på det fundamentale for en god webshop. En webshop som især evner at møde brugervenligheden og gøre udvalget overskueligt er Telerepair. Telerepair laver iPhone reparationer, hvorfor det er vigtigt, at de opstiller de forskellige iPhones samt tilhørende reparationer nemt for kunden. Nedenfor kan du se et overblik over deres webshop:

De har altså en overskuelig webshop, hvor du nemt ser de ydelser, de har. Noget som er vigtigt for enhver webshop, der ønsker at skabe en hurtig kundekontakt – og konvertering.

Vær tilstede på de rigtige kanaler

Den sidste del er markedsføringen. Med et top tuned webshop, handler det om at få den frem i lyset. Her er de to vigtigste kanaler i 2019, Google og Facebook. Det er her kunden søger efter nye produkter og foretager sine køb. Vil du nå ud til dine kunder, bliver du derfor nødt til at bruge disse digitale platforme.

Google er især en vigtig kanal, da du bliver fundet ud fra direkte søgninger, som kan omfatte netop dit produkt. Derfor er kunden allerede i søgefasen, hvor du skal sørge for, at du er at finde på de rigtige søgeord. Ligger du der, hvor kunderne søger, er du hermed også mange skridt foran konkurrenterne, da du løbende vil få besøg. Af samme grund er der også mange konkurrenter, hvorfor det kan være svært. Derfor er SEO især blevet en populær fremgangsmåde til flere kunder, da det får organiske søgende ind på din siden, som oprigtigt finder din side den bedste på Google.

Så skal du slå konkurrenterne på de digitale kanaler, er det vigtigt, at du også er klar til at investere i samme. Hermed kan du få godt med succes på netop din webshop.