Center for Cybersikkerhed er klar med sin årlige trusselsvurdering.

Internettet kan som bekendt bruges til gode og dårlige formål. Hvert år laver Center for Cybersikkerhed, der er en enhed under Forsvarsministeriet en truselsvurdering. Vurderingen for 2019 er, at cybertruslen mod Danmark er meget høj. Det gælder især cyberspiorinage og cyberkriminalitet, lyder det.

Læs også: Endnu en DR-vært misbrugt i fupreklame

– Cybertruslen er efterhånden blevet en del af hverdagen. Fokus er derfor nu, hvordan vi beskytter os mod den. Et grundelement i en solid beskyttelse er viden om cybertruslen. Alle har en rolle og et ansvar, og det gælder ikke mindst ledelserne i myndigheder og virksomheder i Danmark, som bør sætte sig ind i og også dele erfaringer om cybertruslen, siger chefen for Center for Cybersikkerhed, Thomas Lund-Sørensen, i en pressemeddelelse.

I trusselsvurderingen gøres der også opmærksom på, at sårbarheden stiger i takt med at flere og flere ting i hjemmet bliver forbundet til internettet.