Skat er en af de afsendere, der hyppigt bliver misbrugt i fupmails. Især i de kommende dage, hvor den rigtige skattestyrelse sender mails til 3,5 mio. danskere om forskudsopgørelsen for 2019.
Der er to tidspunkter på året, hvor svindelmails fra det, der ser ud til at være Skat topper: Sidst på året hvor forskudsopgørelsen ligger klar, og om foråret, hvor årsopgørelsen for det forgangne år er klar.
Denne gang sender Skattestyrelsen mails ud til 3,5 mio. danskere om forskudsopgørelsen for 2019. It-kriminelle vil sandsynligvis bruge anledningen til at sende fupmails ud, som mere eller mindre ligner den ægte vare fra Skattestyrelsen, men som har til formål at narre personfølsomme oplysninger ud af modtageren.
Her på It-borger.dk har vi skrevet flere guides til, hvordan du undgår at blive snydt på nettet – herunder svindelmails.
Kendte misbruges i fupreklamer: Sådan opdager du dem
Virus, phishing og malware: Sådan undgår du det
Her er nogle af de typiske kendetegn ved falske mails:
- Afsenderen vil have dig til at udlevere følsomme oplysninger
- Mailen er skrevet på en blanding af dansk og engelsk
- Der er sproglige eller grammatiske fejl i mailen
Du kan finde flere råd i denne video fra Skattestyrelsen:
Fra i dag sender vi mails ud til 3,5 mio. borgere om, at forskudsopgørelsen for 2019 er klar på https://t.co/5JDhCEtuat. Er du i tvivl, om en mail er fra os? Så se her, hvordan du spotter falske mails #skatdk pic.twitter.com/QHNrROOi4K
— Skattefar (@Skattefar) November 14, 2018