Artikler

Synes du, det kan være svært forstå skat, AM-bidrag, topskat, fradrag og alt, hvad der dertil hører? Du er bestemt ikke den eneste. Derfor har vi kreeret denne guide omkring nogle af de vigtigste punkter, som du bør vide noget om, når det kommer til skat – og hvordan du anvender IT til at få styr på det. Takket være internettet, så er det blevet utrolig nemt at få styr på og forstå sine skatteforhold.

Hvad er skat egentlig?

Skat er en obligatorisk ydelse, som opkræves af skattevæsenet. Har du en lønindkomst gennem arbejde i Danmark? Så skal du betale skat, AM-bidrag og A-skat, som din arbejdsgiver trækker af din indkomst. Din trækprocent, altså den del Skat trækker fra din personlige indkomst, samt dine fradrag fremgår af dit skattekort, som du finder digitalt på nettet. Ved at logge på TastSelv hos Skat.dk og søge i dine indkomstoplysninger finder du let frem til din trækprocent, fradrag og andre relevante oplysninger i forhold til din lønindkomst.

Skattekort – hvad er hvad?

Skattekort, frikort, hovedkort og bikort – hvad er egentlig lige hvad? Skattekortet er en samlet benævnelse for de tre sidstnævnte, nemlig frikortet, hovedkortet og bikortet. Skattekortet er i dag digitaliseret og du finder det på Skat.dk’s hjemmeside under forskudsopgørelsen.

For at gøre det lidt nemmere at forstå, finder du her en kort liste over de forskellige skattekort – og hvilket du bør benytte dig af.

• Frikortet
  Frikortet egner sig til dig, som tjener mindre, end hvad dit personfradrag lyder på. Personfradraget, også kaldet bundfradraget, er dét beløb, som du må tjene hvert år uden at skulle betale skat af det. Personfradraget er forskelligt afhængig af om du er over eller under 18 år gammel. Ved at benytte frikortet slipper du altså for at betale skat af din indkomst, men det kræver naturligvis, at du tjener mindre end personfradraget.
  
  
• Hovedkortet
  Regner du med at have en indkomst, der er højere end dit personfradrag? Så er det hovedkortet, du skal benytte. Det bruges til din primære indtægt – altså dér hvor du tjener mest. Når hovedkortet benyttes, så betaler du udelukkende skat af det beløb, der er større end dit fradrag. Dit personfradrag bliver automatisk fordelt jævnt ud på hele året, når du bruger hovedkortet. Således undgår du samtidig at få skatterabat i nogle måneder og uden fradrag sidst på året.
  
  
• Bikortet
  Bikortet henvender sig til dig med flere beskæftigelser. Dette benyttes nemlig til dine sekundære indtægter, hvor der trækkes skat af al indkomst.

Du står selv for at din indkomst knyttes til det rigtige skattekort. Fortæl derfor altid din arbejdsgiver, hvilket skattekort de skal benytte. Er du usikker på, om din arbejdsgiver benytter det rigtige skattekort, kan du let tjekke dette på Skat.dk under indkomstoplysninger.

AM-bidrag, A-skat og B-skat – hvad er det?

Det kan være svært at se sig ud af, hvad det der står på lønsedlen og dit skattekort, egentlig betyder. Her menes især AM-bidrag, A-skat og B-skat.

• AM-bidrag
  AM-bidrag står for arbejdsmarkedsbidrag og er en obligatorisk skat på 8% af din indkomst, som alle der er i arbejde, skal betale.
  
  
• A-indkomst
  Denne indkomst er den vigtigste af dine indtægter, som du betaler A-skat af. A-skat betales af lønindkomster, dagpenge, SU, pension, renteindtægter, lejeindtægter og så videre. A-skatten afhænger af, hvor meget du tjener om året.
  
  
• B-indkomst
  B-indkomsten er som regel skattepligtige indkomster, der er fordelt ujævnt over året, hvor der trækkes B-skat. Indkomsten dækker over en eller flere indtægtskilder, som er udover den normale indtægtskilde fra dit primære arbejde.

Tjek dine fradrag

Danske borgere i arbejde skal naturligvis betale skat af deres indkomst. Der findes dog en lang række skattefradrag, som er beløb, som du kan tjene uden at skulle betale skat af det. Skattefradrag er altså en undtagelse, hvor du skattefrit kan få udbetalt lønnen for at betale den udgift, som udløser fradraget. Det er dog vigtigt at huske, at du som privat borger selv skal ind og udfylde selvangivelsen via Skat.dk’s hjemmeside, således at de er opmærksom på dine fradrag, hvis de ikke automatisk er angivet. 

Her får du et bredt overblik over nogle af de vigtigste fradrag:

• Kørselsfradrag
  Kørselsfradraget, også kaldet befordringsfradraget, er et fradrag for transporten til og fra din arbejdsplads. Har du mere end 12 km til din arbejdsplads, kan du få kørselsfradrag. Størrelsen på fradraget afhænger af en række ting, herunder din samlede kørselsafstand og hvor du bor. Kørselsfradraget sikrer, at det kan betale sig at arbejde langt væk hjemmefra. Via Skat.dk kan du let beregne dit kørselsfradrag ud fra antal arbejdsdage, din bopæl samt arbejdspladsens placering.
• Velgørende formål

Donerer du penge til velgørende formål, kan du få fradrag for det. Det gælder eksempelvis gaver, bidrag og donationer til velgørende organisationer, foreninger, institutioner med mere.

• Ægtefællebidrag
  Er du skilt, separeret eller flyttet fra hinanden, så kan du få fradrag, hvis du betaler ægtefællebidrag. Modtager du derimod ægtefællebidrag, skal du betale skat af det givne beløb.
• Håndværkerfradrag
  Dette fradrag går også under navnet servicefradrag og gælder udvalgte serviceydelser og håndværksydelser, som er udført i boligen. På den måde kan det lettere betale sig at få fikset taget på huset eller lignende.

På Skat.dk kan du ved hjælp af deres fradragsvejleder finde frem til dine fradrag. Du skal blot sætte kryds ved de oplysninger, der gør sig gældende for dig, og så vil vejlederen på ingen tid finde frem til de fradrag, du bør være opmærksom på i din årsopgørelse.

Du har selv et ansvar

Når det kommer til skat, fradrag og så videre, så er det dit ansvar som borger at tjekke de informationer, som Skat har om dig og din indkomst eller indkomster, således at du ikke risikerer at betale hverken for meget eller for lidt i skat. Det er derfor vigtigt, at du er opmærksom på at udfylde forskudsopgørelsen, når der er ændringer i dine indtægter eller levemåde, da det er sådan din skat og trækprocent reguleres.

Når du får din årsopgørelse fra Skat, så er det også dit ansvar at tjekke denne igennem. Her er det især vigtigt at være opmærksom på de mange fradrag. Nogle fradrag får du automatisk, hvorimod du selv er ansvarlig for at skrive de resterende på. Du kan let gøre dette på forhånd ved at indsætte dem i forskudsopgørelsen på Skat.dk’s hjemmeside – men du kan naturligvis også rette i årsopgørelsen, hvis der skulle være fejl med fradragene.

Skal du betale topskat?

Topskatten er en del af det danske skattesystem. Det er en skat på 15%, som betales af indkomster, som er over 513.400 danske kroner (pr. 2019), efter at arbejdsmarkedsbidraget på 8% er trukket fra. Satserne for topskat rykkes fra år til år, og skulle du være i tvivl om, hvorvidt du står til at betale topskat, så kan du tjekke de gældende satser på Skats hjemmeside.

Sørg for at betale det rette i skat

Der er selvfølgelig ingen, som har lyst til at risikere et skattesmæk. Derfor er det utrolig vigtigt, at du holder øje med din forskudsopgørelse og opdaterer den løbende, hvis dine forhold ændrer sig, eller hvis du bemærker fejloplysninger. Således kan du nemlig undgå at betale en forkert skat og dermed undgå et skattesmæk.

Det er rigtig vigtigt altid at forsøge at ramme plet med forskudsopgørelsen i forhold til din indkomst. Vil du være sikker på at undgå et skattesmæk, så har vi listet en række faktorer, som er vigtige at være opmærksom på:

• Har din lønindkomst ændret sig?
• Har du skiftet job?
• Er du blevet skilt eller gift? Dette har nemlig også indflydelse på den skat, du betaler
• Hvis du har skiftet adresse, skal du være opmærksom på, at dit kørselsfradrag ændrer sig alt afhængig af, hvor du bor og arbejder henne
• Har du skiftet fagforening eller a-kasse, skal du være opmærksom på, om du betaler et andet beløb, end du gjorde førhen
• Modtager du børnepenge, SU eller anden indkomst?
• Har du købt ny bolig?
• Har du optaget et lån i banken, hvor der betales renter?

Sker der ændringer i dit liv, så husk altid at rette det på forskudsopgørelsen, så du betaler den rette skat af din indkomst.

TastSelv gør det let som en leg

TastSelv er Skat.dk’s selvbetjeningsløsning, hvor du har mulighed for blandt andet at se og ændre i din forskudsopgørelse samt årsopgørelse. Alle med skattepligt til Danmark kan benytte TastSelv. Du skal blot logge på med dit NemID eller TastSelv-kode, hvorfra du let kan få adgang til de digitale informationer vedrørende dine skatteforhold. Det har gjort det utrolig let for dig som borger at være ajour med din indkomst, skat, fradrag og meget mere.

Sikker færdsel på internettet

Når du gør brug af dit NemID på nettet og færdes på sider, hvor der er adgang til følsomme oplysninger, så er det selvfølgelig vigtigt at færdes sikkert. Benytter du Skat.dk’s selvbetjeningsløsning, så husk altid at logge af og lukke dine browservinduer, når du er færdig. Derudover så er det vigtigt, at du holder dit NemID for dig selv. Nøglekortet kan nemlig let havne i de forkerte hænder, hvis du ikke tager visse forholdsregler og færdes sikkert på nettet, når du gør brug af NemID.

Hvad er boligstøtte og boligsikring?

Boligstøtte er et skattefrit tilskud, du kan få til betalingen af din husleje, fra det offentlige. Boligsikring og boligydelse hører ind under begrebet boligstøtte. Det er din situation, som afgør om, det kaldes boligsikring eller boligydelse, selvom begge tilfælde handler om en støtteordning. Du skal stadig selv betale en andel af huslejen, men kan få et tilskud, hvis du er i en situation, hvor du er økonomisk udfordret og opfylder visse betingelser.

Det er mest normalt bare at bruge fællesbetegnelsen, boligstøtte, for boligsikring og boligydelse. Derfor er det oftest det begreb du vil høre, hvis du er i kontakt med det offentlige. Der er dog en forskel på boligsikring og boligydelse:

• Boligsikring: Boligstøtten kaldes boligsikring, hvis du bor til leje og ikke modtager social pension.
• Boligydelse: Boligydelse er det mest korrekte term, hvis du er førtidspensionist, folkepensionist eller modtager af invalidydelse.

Hvad end der er tale om boligsikring eller boligydelse, forvaltes boligstøtten af Udbetaling Danmark. Før i tiden var det hver enkel kommune, der stod for det, men dette blev ændret i 2013. Boligstøtte finansieres til gengæld af et samarbejde mellem stat og hjemkommune.

I forhold til finansieringen er der en smule forskel på boligsikring og boligydelse. Ved boligsikring står stat og kommune for hver 50 procent af finansiering. Ved boligydelse derimod er det staten, som står for 75 procent af finansieringen, mens kommunen kun står for 25 procent. I unikke tilfælde kan staten stå for 100 procent af finansieringen.

Er du i tvivl om, hvorvidt du kan få boligstøtte? Find svar online

Hvis du ikke er helt sikker på, hvorvidt du er berettiget til boligstøtte, er det en god idé at søge hjælp online. Du kan også ringe ind til Udbetaling Danmark, men her kan du forvente en lang ventetid. De fleste svar kan findes online, og du sparer derfor rigtig meget tid ved at undersøge den vej igennem, før du ringer.

Du kan blandt andet finde en masse information om, hvem der er berettiget til boligstøtte på Borger.dk. Her kan du se, hvilke kriterier der gælder. Det kan blandt andet handle om, hvilken boligtype, du bor i. Der er en række eksempler på forskellige boligsituationer, så du kan se om, du hører inden for en af de kategorier, hvor du kan modtage boligstøtte.

Brug en online beregner til at se om, du kan få boligstøtte

Hvis de svar, du finder inde hos Borger.dk, er en smule for overordnede, og du gerne vil have et mere konkret svar på, om du kan få boligstøtte, og hvor meget du kan få, kan du bruge en online beregner. Borger.dk har et link direkte til en beregner på boligstoette.dk, hvor du kan få et konkret bud på, hvad du kan få i boligstøtte.

Når du kommer ind på beregneren, skal du oplyse nogle forskellige informationer, som bruges til at beregne den boligstøtte, du er berettiget. Først skal du vælge om, du vil logge ind med dit NemID eller lade være med at logge på. Dette er helt op til dig og gør ingen forskel for, hvordan beregneren fungerer. Herefter skal du indskrive nogle oplysninger:

• Basis information: Dette gælder adresse og boligtype.
• Beboere: Her skal du videregive information om dig selv som beboer og eventuelt andre beboere i boligen.
• Indkomst: Her informerer du om din månedlige indkomst, fradrag per år, kapitalindkomst per år og formue.
• Boligen: Her videregiver du hvor stor din bolig er, din husleje, antal værelser og lignende.

Når disse oplysninger er givet, får du et resultat af det beløb, du kan få i boligstøtte. Hvis der står 0 kroner, betyder det, at du ikke kan få boligstøtte. Hvis du er berettiget boligstøtte, vil der stå, hvilket beløb du kan regne med at modtage.

Beregneren er et meget smart værktøj, som du kan bruge, hvis du vil have en klar idé om, hvad du kan få udbetalt i boligstøtte. Det giver dig mulighed for at opsætte et korrekt budget i forhold til din boligsituation.

Tilmeld dig boligstøtte digitalt

Du skal tilmelde dig boligstøtte digitalt, medmindre du har en undtagelse, som giver dig mulighed for at gøre det via en blanket. Det er dog langt nemmest at søge digitalt, og derfor også sådan de fleste, skal gøre det.

Når du skal søge, kan du finde et link på Borger.dk, som sender dig hen, hvor du skal søge boligstøtte. Her skal du logge ind med dit NemID for at søge.

Når du er kommet ind, hvor du skal søge om boligstøtte, er der nogle forskellige informationer, du skal oplyse.

Du skal blandt andet oplyse hvad du betaler i husleje uden forbrug. Det er derfor vigtigt, at du husker at trække visse udgifter fra, så du kun oplyser din rene husleje. Hos Borger.dk kan du finde et link over de udgifter, der skal trækkes fra, hvis du er i tvivl.

Sommetider skal der vedhæftes dokumentation, men det vil du blive informeret om inde i ansøgningen. Du kan altid gemme de oplysninger, du har skrevet ind i ansøgningen, hvis du for eksempel skal bruge tid på at finde dokumentation, så du ikke skal starte forfra.

Hvis du søger til en privat lejebolig, er det altid en god idé, at du har din lejekontrakt klar. Her vil du som regel blive bedt om at sende kontrakten med i ansøgningen. Det er vigtigt, at din lejekontrakt er underskrevet af både dig selv og din udlejer.

Bor du derimod i en lejlighed lejet under et alment boligselskab, skal du ikke selv vedhæfte din kontrakt. Her får Udbetaling Danmark automatisk informationerne om din bolig fra boligselskabet.

Det er vigtigt, at du melder flytning i folkeregistret, før du søger om boligstøtte. Det kan du gøre 4 uger inden du flytter over Borger.dk. Når du har gjort det, kan du søge boligstøtte med det samme. Din ansøgning vil dog først blive behandlet efter den dato, du rent faktisk er flyttet ind i boligen. Du får altså først din boligstøtte efter, du er flyttet ind. Hvis du søger inden for de første 30 dage af din indflytning, kan du få udbetalt din boligstøtte med tilbagevirkende kraft.

Du kan følge din ansøgning om boligstøtte på din side hos boligstoette.dk, hvor du logger på med NemID.

Bedre IT-systemer til sagsbehandling af boligstøtte ansøgninger

Boligstøttesystemet udskiftede IT-system i 2018. Dette var en del af en modernisering af alle Udbetaling Danmarks IT-systemer. Det nye system har forbedret servicen ved at have flere sagsbehandlinger, der bliver løst automatisk. Dette gør sagsbehandlingerne meget hurtigere, skaber bedre kommunikation og giver en god selvbetjeningsløsning, hvor der er et samlet overblik.

Det nye system har blandt andet skabt et bedre og enklere system over breve. Før i tiden blev der sendt breve ud på faste datoer. Nu sendes der kun breve ud, når der sker noget nyt og relevant i forhold til din boligstøtte. Dette forgår for eksempel på samme måde som nethandel, hvor du modtager beskeder, når du køber noget, eller hvis der er relevant information i forhold til din kommende pakke. På samme måde modtager du kun et brev, hvis der sker noget relevant i forhold til din boligstøttesag.

Selvbetjeningen på borger.dk/boligstøtte er blevet mere individuel. Når du logger ind i systemet, kan du kun se relevante muligheder for netop din boligstøtte. Her fremhæves det, hvis du for eksempel har modtaget et brev, som skal have et svar retur. Du har også et arkiv over alle de breve, du har modtaget, så du kan holde overblik over de hændelser, der har været i forhold til din boligstøttesag. Det er derfor let for dig at holde styr på din sag, hvad end du sidder på din computer, mobil eller tablet.

Det nye IT-system har altså være med til at gøre det langt lettere for dig, at søge om boligstøtte, holde øje med din sag og få behandlet din sag.

Automatisk ændring i din boligstøtte

Der kan være situationer, som er afgørende for, om din boligstøtte skal ændres. Det kan for eksempel være en ændring i din indkomst eller antallet af beboere i boligen. Dette er ikke nødvendigvis noget, du selv skal tage højde for.

Sker der for eksempel ændringer i din indkomst, bliver Udbetaling Danmark direkte informeret gennem skattestyrelsen. Hver måned tjekker Udbetaling Danmark op på, om du har fået den boligstøtte du er berettiget til ud fra de oplysninger skattestyrelsen har om din indkomst og eventuelt indkomsten for dem, du bor med. Det er vigtigt, at du er opmærksom på, at din boligstøtte også bliver påvirket af for eksempel indkomsten hos din ægtefælle, sambo eller børn over 18 år.

Har du fået for meget udbetalt i boligstøtte, vil beløbet blive trukket automatisk fra din kommende boligstøtte måneden efter. Det samme gælder naturligvis, hvis du har fået for lidt udbetalt, og derfor skal have lagt mere oven i den næste måneds boligstøtte.

Du kan også selv gå ind på din side hos boligstoette.dk og melde om ændringer i din boligsituation, hvis der for eksempel er kommet ændringer i din husleje eller lignende.

Sådan fungerer efterløn

Hvis du ikke har lyst til at vente med at forlade arbejdsmarkedet indtil, du har ramt pensionsalderen, har du mulighed for at få efterløn. Efterløn er en ydelse, du får udbetalt, så du har mulighed for at gå tidligere på pension.

Du får din efterløn på månedlig basis i op til fem år før, du rammer alderen for folkepension. Der er dog nogle betingelser, som du skal opfylde, hvis du vil have muligheden for at komme på efterløn.

• Du skal være medlem af en a-kasse, hvor du kan betale et bidrag for at blive en del af efterlønsordningen. Her er det vigtigt, at du forsat er medlem under din faktiske efterlønsperiode.
• Du skal have indbetalt til efterløn i minimum 30 år, hvis du vil have efterløn.
• Du skal nå en bestemt efterlønsalder, hvilket kommer an på, hvornår du er født.

Dette er blot nogle af de regler, som gør sig gældende, hvis du vil have mulighed for at blive en del af efterlønsordningen.

Læs om efterlønsregler online

Det kan være svært at vide helt konkret, hvad efterlønsordningen egentlig indebærer. Dette gælder blandt andet regler for, hvordan du bliver tilmeldt ordningen, samt hvordan den egentlig fungerer for dig, når du rammer alderen for efterløn.

Her skal du ikke fortvivle, da der er rigtig gode muligheder for at finde en masse information omkring regler online. Har du for eksempel en a-kasse, kan du som regel læse nærmere om de regler og betingelser, der gælder efterløn på deres hjemmeside. De informerer dig om, hvad du skal tage stilling til og forvente, hvis du vil tilmeldes via dem.

Du har også god mulighed for at finde information omkring efterløn og de følgende regler hos Borger.dk og andre lignende sider. Her kan du være helt sikker på at finde korrekt information, som tager højde for statens regler og love i forhold til efterløn.

Det behøver derfor ikke være svært at finde viden omkring emnet, da du har en hel verden online, hvor du kan søge hjælp og information om efterløn og mange andre emner. Det hele er samlet et sted, så du ikke skal ringe rundt til et hav af forskellige personer for at finde ud af noget. Det går hurtigt og nemt, hvis du søger information og viden via internettet.

Find informationer om tilmelding til efterløn på din a-kasses hjemmeside

Hvis du gerne vil tilmelde dig efterlønsordningen, skal dette gøres via din a-kasse. Er du i tvivl om, hvordan det foregår, kan du læse mere om det på din a-kasses hjemmeside.

Alle a-kasser har en hjemmeside, hvor der er information om, alt der er relevant i den forbindelse. Herunder hører blandt andet efterløn, og hvordan en tilmeldingsproces fungerer. Der kan naturligvis være forskel fra a-kasse til a-kasse.

Hvis ikke du er medlem af en a-kasse, så kan du nemt se hvilke muligheder du har på skift-a-kasse.dk.

Nogle a-kasser sender dig en forespørgsel omkring tilmelding af efterløn lige før, du fylder 30 år. Her kan du blot følge instrukserne, hvis du vil tilmeldes den vej igennem. Nogle a-kasser giver dig mulighed for at tilmelde dig online, mens andre ønsker at du sender et brev retur til dem. Her afhænger processen meget af netop den a-kasse, du er hos.

Hvis du selv tager initiativ til en tilmelding uden en forespørgsel fra a-kassen, skal du blot søge informationer omkring processen på deres hjemmeside. I nogle tilfælde har du også dit eget log in til hjemmesiden, hvor du kan videregive dit ønske om tilmelding igennem.

Brug en online formular til din ansøgning om efterløn

Når du skal sende en ansøgning omkring tilmelding af efterløn til din a-kasse, kan det være svært selv at vide, hvad den nøjagtigt skal indebære. Derfor kan det være en stor hjælp at finde en online formular, som du blot kan udfylde og videresende.

Du kan ofte finde en online formular på din a-kasses hjemmeside. Dette kan kræve et log in, for at du kan se formularen. Her står der præcis, hvad du skal skrive af informationer, som kan give dig tilladelse til en tilmelding af efterlønsordningen.

Når du har udfyldt en online formular, skal du sende den ind til din a-kasse. Her kan der være stor forskel på, hvordan det foregår for hver enkel a-kasse. Nogle skriver på deres hjemmeside, at du skal sende formularen i et brev, mens andre lader dig sende den via din bruger på hjemmesiden.

Når formularen er sendt afsted, er det op til din a-kasse at undersøge, om du lever op til kravene for en efterlønsordning. Hvis dette accepteres, sørger de for, at du bliver tilmeldt og betaler den ekstra månedlige udgift, som det kræver.

Beregn din efterløn med en online beregningsmaskine

Hvis du er nysgerrig på, hvor meget du kan få udbetalt i efterløn, kan du finde ud af det ved at bruge en online beregningsmaskine. Der findes flere forskellige beregnere, men du kan være helt sikker, hvis du bruger den, du kan finde via Borger.dk.

Beregneren fungerer på den måde, at den laver en vejledende beregningen over, hvor meget du kan få udbetalt i efterløn med eller uden arbejde ved siden af. Den giver dig derfor et fingerpeg i retning af, hvor meget du kan få, og hvorvidt det ville være en økonomisk god idé at udskyde din efterløn eller have lønindtægt ved siden af.

Beregnerne tager udgangspunkt i, at du har ret til at få den højeste sats af efterløn. Har du i gennemsnit haft en indtægt på mindre end 20.963 kroner om måneden i de seneste 12 måneder med den højeste indtægt inden for de seneste 24 måneder i alt, kan din efterløn være mindre end beregneren viser.

Før du går i gang med beregningen af din efterløn via en online beregner, er det en god idé at have nogle bestemte oplysninger klar.

• Timeløn og arbejdstid pr. måned
• Pensionsordninger

Dine pensionsordninger kan du finde online via pensionsinfo.dk. Her skal du blot vælge ”Dine aftaler”, for at få et overblik over dine pensionsordninger. Disse oplysninger kan bruges til beregneren af din efterløn, hvis du flytter skyderen til din efterlønsalder. Her får du den information, du skal bruge i beregneren.

Når du har lavet en beregning efterløn, skal du selv tage stilling til, hvad du vil bruge det til og, hvordan du vil agere i forhold til din efterløn.

Betal den rette skat af din efterløn ved at lave en online forskudsopgørelse

Når du skal have efterløn eller pension udbetalt, bliver der taget skat af det. Der vil dog være et fradrag, så du ikke betaler fuldt skat.

Som regel bliver dine fradrag helt automatisk indført, så du ikke ender med at betale for meget af din efterløn og får det rette udbetalt. Dit penge- eller pensionsinstitut vil automatisk betale 15,3 procent skat af dit afkast.

Når du forlader din arbejdsplads for at gå på efterløn eller pension, er det en god idé at rette din forskudsopgørelse for at være sikker på, at du betaler den rette mængde i skat. Din forskudsopgørelse kan du rette via en online platform hos Tastselv. 

Forskudsopgørelsen er et budget, som løbende viser din indkomst og skat for det givne år. Den ser fremad og viser den indkomst, fradrag og skat, som der forventes. Forskudsopgørelsen kommer i november, hvor du har mulighed for at se, hvordan din skat forventes at se ud det kommende år. Her kan du gå ind og ændre i oplysningerne, hvis der er sket en ændring i din økonomi, som kan have betydning for den skat, der skal betales. Disse rettelser sker også i dit skattekort, som sendes til dit pensionsselskab, SU eller din arbejdsgiver alt efter din situation.

Find information online omkring arbejde ved siden af efterløn

Når du er blevet tilmeldt efterlønsordningen, og når den rette alder, er det bare om at nyde det. Du kan vælge at arbejde ved siden af, men det er også helt tilladt at slappe af og nyde godt af de penge, du tidligere har betalt ind til din efterløn.

Hvis du arbejder ved siden af din efterløn, er der dog nogle regler, du skal være opmærksom på. Hvis du ikke kender reglerne, kan du altid finde information online. Din a-kasse vil som regel have information på deres hjemmeside, men det er også muligt at finde på andre sider.

Kort sagt, har du ret til at arbejde i ubegrænset omfang, mens du er på efterløn. Du skal dog være opmærksom på, at timerne fratrækkes i efterlønnen. Fradraget sker time for time eller efter omregning, hvis du har et ukontrollabelt arbejde. Hvis du har et arbejde på mere end 145,53 timer i måneden, får du ikke ubetalt efterløn for resterende timer.

Har du en timeløn på under 241,73 kroner, får du ret til et fradrag i efterlønnen for de første 39.096 kroner. Dette udregnes ved at sige: timeløn x antal timer / 241,73 = timer til modregning.

Du kan altså sagtens have et arbejde og være på efterløn samtidig. Du kan frit vælge om, du vil læne dig tilbage og holde fri eller fortsætte med at arbejde.  

Hvis du og din ægtefælle har besluttet, at I skal skilles eller vil separeres, kan det faktisk gøres ganske enkelt og effektivt. Takket være internettet og IT er det i dag en forholdsvis enkel og hurtig proces at blive skilt. Her kan du læse mere om, hvordan du kan forholde dig til din skilsmisse.

Du kan søge om separation, direkte skilsmisse eller skilsmisse efter separation på nettet

Siden den 1. juli 2013 har det været lettere at blive skilt, end det nogensinde har været før. Det er blevet langt mindre kompliceret, fordi du nu kan klare det hele over internettet. Det vil sige, at en skilsmisse ikke engang kræver, at du træder ud for en dør. Hvor du førhen kun kunne blive skilt straks under helt særlige omstændigheder, kan du i dag ordne det hele hjemmefra med det samme. Der skal altså blot et par klik med musen, og så er I skilt. Dette kræver dog, at du og din ægtefælle er enige om, at I vil skilles eller separeres.

Sådan søger du om skilsmisse – step by step

Hvis du og din ægtefælle er nået til enighed om en skilsmisse eller separation, kan I gå i gang med at søge om det med det samme. Dog kræver denne form for ”hurtig skilsmisse” også, at I er enige om ægtefællebidrag, og om hvem der skal overtage jeres leje- eller andelsbolig, hvis I har sådan en. Hvis I er enige om alle tre vilkår, kan I blive skilt med det samme.

Sådan foregår det:

• Hos Familieretshuset finder I en ansøgningsblanket, som I skal udfylde for at blive skilt. Det hele kan klares online, hvor det blot kræver, at I bruger hvert jeres Nem-ID.
• Udfyld ansøgningen, underskriv med NemID og indsend ansøgningen.
• Når I har udfyldt blanketten, vil den blive sendt videre og behandlet af Familieretshuset. Det koster 370 kr. pr. 2019 at få behandlet sådan en sag om skilsmisse eller separation. I betaler også digitalt, og I gør det i samme omgang, hvor I indsender ansøgningen.
• Når I har indsendt jeres ansøgning, vil der gå op til 24 timer, før I modtager en kvittering i Digital Post.

Som sagt kræver en skilsmisse, at I er enige om, at det er det, der skal ske. Det vil også sige, at I begge to skal skrive under med jeres Nem-ID for at blive skilt. Det at I kan søge digitalt, gør processen langt lettere og hurtigere. Dog kan I sagtens få hjælp hos kommunens borgerservice, på biblioteket eller i Familieretshuset, hvis ikke I har mulighed for at blive skilt digitalt. Dog er det ganske simpelt og brugervenligt, hvis I har mulighed for at ansøge på nettet. Hvis ikke I er enige om skilsmissen, kan du alligevel godt sende en ansøgning om skilsmisse afsted til Familieretshuset.

Hvis der opstår nogen form for tvivl omkring den praktiske del af skilsmissen, kan I altid vælge at komme til en vilkårsforhandling i Familieretshuset, hvor en sagsbehandler vil fortælle jer lidt nærmere om, hvad det indebærer, hvis I vælger at blive skilt eller separeret. Det samme kan I blive kaldt ind til, hvis ikke I kan blive enige om ægtefællebidrag og overtagelse af eventuel leje- eller andelsbolig. Hvis I tilvælger en vilkårsforhandling, er der et gebyr på 1.630 kr. pr. 2019.

Sker det, at I endnu ikke kan blive enige, går sagen videre i retten. Tiltaget der trådte i kræft pr. 1. juli 2013, har altså gjort, at I kan blive skilt uden først at være separeret, såfremt I er enige om det. Hvis der derimod er uenighed, kan I først blive skilt efter 6 måneders separation. Dog gælder øjeblikkelig skilsmisse, hvis ét eller flere af følgende tilfælde: utroskab, 2 års adskillelse, vold, bigami og børnebortførelse.

Skilsmisse og ægtefællebidrag – søg om dette på nettet

I perioden hvor du og din ægtefælle er gift, har I pligt til at forsørge hinanden. Derfor kan du også, hvis I bliver skilt søge Familieretshuset om at pålægge din ægtefælle at betale et månedligt ægtefællebidrag til dig.

Ægtefællebidragets størrelse afhænger af flere ting, herunder:

• Du og din ægtefælle kan i fællesskab vælge at aftale et beløb, hvis I vil undgå at involvere Familieretshuset. Her er det altid en god idé at lave en skriftlig aftale. Hvis I vælger selv at aftale størrelsen på bidraget, kan Familieretshuset ikke efterfølgende gå ind og ændre i jeres aftale. Hvis I ønsker at ændre det, kan dette kun ske i retten. Dog er der en undtagelse, for hvis I på forhånd har lavet en aftale om, at Familieretshuset må ændre på størrelsen af beløbet, så må de gerne det.
  
  
• Hvis I til gengæld ikke kan nå til enighed om bidragets størrelse, kan Familieretshuset beregne bidragets størrelse for jer. Her vil forskellen på jeres indkomster bl.a. spille ind. Normalt bliver bidragets størrelse beregnet således, at det kommer til at svare til en femtedel af forskellen på jeres indtægter.
  
  
• Hvis det sker, at I slet ikke kan nå til enighed om, hvorvidt den ene af jer skal betale ægtefællebidrag, er du nødt til at søge om det i Familieretshuset. Her vil de afgøre, om du er berettiget og hvor stort bidraget skal være. Dette foregår meget lig en ansøgning om skilsmisse. Du kan ordne det hele på internettet, hvor du trin for trin vil blive ledt gennem nogle forskellige punkter, så du til sidst er klar til at sende din ansøgning til Familieretshuset. Når du har sendt din ansøgning afsted, kan der gå op til 10 uger, før du får svar. Hvis din ansøgning bliver godkendt, og det bliver afgjort, at du er berettiget til at få ægtefællebidrag fra din tidligere ægtefælle, vil du få en bidragsafgørelse. Det er blot din dokumentation for, at din ansøgning er blevet godkendt, og hvornår du vil begynde at få dit bidrag.

Hvis du vil ansøge om ægtefællebidrag, ansøge om ændring i dit ægtefællebidrag eller har spørgsmål til noget helt tredje, kan du altid læse meget mere på Familieretshusets hjemmeside. De har flere enkle guides til rådighed, så du får lettest ved at navigere rundt i det hele. De kan ligeledes hjælpe med ting såsom uenighed om børn, altså bopæl, forældremyndighed, samvær og børnebidrag. Det du ikke kan læse dig til på deres hjemmeside via din mobiltelefon eller computer, kan du få hjælp til over mail eller mobil.

Obligatorisk kursus fra april 2019

Siden det 1. juli 2013 blev gjort meget lettere at blive skilt, er det i 2019 alligevel blevet gjort lidt sværere, såfremt du og din ægtefælle er forældre sammen. I hvert fald kræver det nu et ekstra trin, før I kan blive hurtigt skilt digitalt. Siden april 2019 har det nemlig været sådan, at alle skilsmisseforældre skal gennemføre et kursus, inden I kan blive skilt. Kurset er et obligatorisk kursus, der foregår digitalt. Det vil sige, at du nemt kan tage kurset derhjemme fra din computer.

Meningen med kurset er, at forældre skal få en bedre forståelse for, hvad en skilsmisse kan gøre for et barn. Hvis I er forældre, vil I blive forklaret gennem kurset, hvordan en skilsmisse lidt mere præcist ser ud fra barnets perspektiv. Desuden er der stor fokus på, hvordan man kommunikerer med sin tidligere ægtefælle. Kurset er blevet døbt Samarbejde Efter Skilsmisse (SES). Det er som sagt et obligatorisk kursus, så det er et krav til alle forældre. Hvis ikke kurset bliver gennemført, kan I ikke blive skilt.

På trods af internettet, der gør det lettere at blive skilt, er det nu alligevel blevet gjort lidt sværere for forældre, der vil skilles. Dette obligatoriske kursus betyder nemlig, at det ikke længere er muligt pr. 1. april 2019 at blive skilt med det samme som forældre. Der følger en reflektionsperiode på 3 måneder, hvori det er i denne periode, at kurset skal tages.  Det har til gengæld den fordel, at det hele stadig kan klares hjemmefra med en computer. Hele formålet med kurset er, at både du, din ægtefælle og ikke mindst jeres fælles børn skal komme bedst ud på den anden side.

Husk sikkerheden når du færdes på nettet

Når nu det er så simpelt og lettilgængeligt at blive skilt i dag takket være internettet, skal du samtidig også huske på, at det er vigtigt at færdes sikkert på nettet. Når du skal skilles på nettet, kræver det, at du gør brug af dit NemID. Det skal du bl.a. bruge, når du skal skrive under på ansøgningsblanketten inde på Familieretshuset. Når du færdes på sider, hvor der via dit NemID er adgang til følsomme oplysninger, er det vigtigt, at du sikrer dig, at du altid logger af og lukker dine browservinduer, når du er færdig. På den måde sikrer på nemlig, at andre mennesker ikke kan udnytte dit NemID, hvis de skulle komme i besiddelse af samme computer. Du skal være ekstra opmærksom på dette, hvis du bruger en offentlig computer på et bibliotek f.eks. Derudover er det vigtigt, at du altid holder dit NemID for dig selv, så du ikke risikerer, at andre kan få adgang til dine personlige oplysninger.

Hvad er SU og hvem kan få det?

SU er en forkortelse af Statens Uddannelsesstøtte. Det er en ordning, som yder økonomisk støtte til de, som er fyldt 18 år og er under uddannelse. Dette kan både være i form af et SU-stipendium og et SU-lån.

Stipendiet er en støtte, som ikke skal betales tilbage senere hen, hvorimod lånene skal tilbagebetales, når du er færdig med din uddannelse. Der er nogle særlige regler og betingelser, som gør sig gældende for, at du kan modtage SU eller tage SU-lån.

• Hvis du skal være berettiget til at modtage SU, skal du være studieaktiv uden modtagelse af anden offentlig støtte. Desuden er der en begrænsning for, hvor meget du må tjene ved siden af din SU.
• Du skal være dansk statsborger for at modtage SU. Hvis du er udenlandsk statsborger, har du mulighed for at søge om at blive ligestillet med danske statsborgere, hvorefter du vil kunne modtage SU.
• Hvis du går på en ungdomsuddannelse, skal du være fyldt 18 år for at modtage SU. Her beregnes din SU ud fra dine forældres indkomst, hvad end du bor hjemme eller ude. Dette gælder dog ikke efter du er fyldt 20 år, hvor du kan få satsen for udeboende, så længe du rent faktisk bor ude.
• Går du på en videregående uddannelse er der ingen aldersgrænse. Her vurderes satsen af din SU udelukkende på baggrund af om, du bor hjemme eller ude.
• Er du enlig forsørger, kan du søge om et tillæg til din SU samt supplerende SU-lån.

Dette er nogle af de regler, der gælder for om du er berettiget et SU-stipendium og SU-lån.

Se satserne for SU og SU-lån online

Hvis du er i tvivl, om hvad du egentlig kan modtage i SU, har du mulighed for at se satserne online på SU.dk. Satsen af din SU afhænger af, hvilken uddannelse du går på, samt hvor gammel du er, og hvor du bor henne. Der er også andre ting, som kan spille ind og påvirke satsen af din SU.

Med et overblik over satserne er det let at finde ud af, hvad du kan få. På den måde kan du bedre lægge et månedligt budget ud fra din kommende indtægt.

På su.dk har de et overblik over alle de forskellige satser, der kan gøre sig gældende. Her skal du selv indtaste, om du går på en ungdomsuddannelse eller videregående uddannelse. Herefter skal du tage stilling til, hvorvidt du bor ude eller hjemme, hvorefter du får et overblik over de satser, der gælder for dig, ud fra de oplysninger du har givet, i det givne år.

Der er også information om satser i forhold til uddannelser i udlandet eller særlig støtte. Du kan altså finde alt, hvad du skal vide omkring SU-satser online på su.dk.

Sådan søger du om SU med dit NemID

Når du skal søge SU, skal det gøres online over minSU, hvor du kan få adgang ved at logge på med dit NemID. Du skal blot gå ind på minSU, hvor du på forsiden kan logge ind. Herfra guider hjemmesiden dig til, hvordan du helt konkret søger om SU. For at søge, skal du opfylde generelle betingelser samt betingelser knyttet til din uddannelsesinstitution.

Det er først muligt at søge om SU, når du er blevet optaget på en uddannelse. Dette skal tidligst gøres en måned før du starter. Det er vigtigt at gøre det så hurtigt, som det er muligt, da du ikke kan modtage SU med tilbagevirkende kraft.

Du skal ikke selv beregne din SU sats, når du søger, da den bliver udregnet på baggrund af blandt andet dine adresseoplysninger i folkeregistret. Det er derfor vigtigt at være opmærksom på, at hvis du søger SU før du eventuelt er flyttet hjemmefra, vil den blive udregnet efter disse oplysninger, også selvom du har meldt en kommende flytning til folkeregistret. Når du reelt er flyttet, bliver din sats automatisk omregnet, så du får SU efter din nye boligsituation. 

Du skal altså blot søge SU ved hjælp af dit NemID, og så bliver der på baggrund af dine oplysninger vurderet, hvorvidt du er berettiget, og hvor meget du kan modtage støtte.

Søg om et SU lån via din online side på minSU

Hvis du skal søge om et SU lån, skal det gøres online på minSU. Du kan kun søge om lånet til de måneder, hvor du rent faktisk modtager SU.

Du kan først søge om et SU lån, når du har modtaget en optagelse på en uddannelse, og dette gælder tidligst en måned før du kan få SU.

Når du skal søge lånet via minSU, skal det gøres af to omgange:

1. Du skal logge ind på minSU med dit NemID. Her kan du via din profil søge om et SU lån. Du får en bekræftelse på e-boks eller borger.dk, når du er blevet tildelt lånet.
2. Herefter, skal du udfylde og godkende din låneplan i minSU for at få selve lånet udbetalt. Når du har gjort dette, vil der typisk gå mellem 1 og 2 uger, før du får dit lån udbetalt.

Du kan altså først modtage dit lån, når du har udfyldt og godkendt en låneplan. Denne plan viser blandt andet:

• Hvor stort dit tildelte lån er
• Hvor et beløb, du har anmodet om at få
• Hvor stort dit rådighedsbeløb er hver måned
• Hvor meget SU lån du i det indeværende år har fået udbetalt

Det er muligt at godkende låneplanen hele året med en frist på d. 15 december i hvert år.

Du bliver tildelt et fast månedligt beløb, hvor du selv kan vælge om du vil have ubetalt det hele hver måned. Du kan også vælge at få udbetalt mindre eller intet i nogle måneder, og så få det overskydende beløb tildelt senere på året. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at du ikke omvendt kan få fremtidige lån betalt på forhånd.

Hvis du fortryder eller ikke ønsker, at få udbetalt det lån, du er tildelt, kan du blot lade være med at godkende låneplanen i minSU. Har du dog allerede gjort dette, kan du rette beløbet i låneplanen til 0 kroner inden d. 15 i måneden før den måned, hvor du ikke ønsker udbetalingen fra alligevel. Du kommer aldrig til at skylde mere end det, du rent faktisk har fået udbetalt plus renter.

Ændringer i skat i forhold til SU laves på Tastselv

Når du modtager SU, skal der betales skat af beløbet. Det er naturligvis noget, som sker automatisk og ikke gælder arbejdsmarkedsbidrag eller ATP.

Den skat, der trækkes fra din SU, bliver vurderet ud fra dit hovedkort eller frikort. Ønsker du derfor at ændre det til dit bikort eller få en forhøjet trækprocent, kan du selv gøre dette over minSU.  

Sker der ændringer i din indkomst, er det vigtigt, at du er opmærksom på dette, da det kan have en betydning for, hvor meget, du kan få i SU. Du skal derfor gå ind på SKATs Tastselv, hvor du kan ændre i din indkomst eller et muligt fradrag. Når du har ændret oplysninger på Tastselv, bliver oplysninger automatisk modtaget af Styringen for Institutioner og Uddannelsesstøtte. De sørger for, at du får den rette sats i SU uden, at du selv skal indsende oplysninger til dem eller ændre noget inde på minSU.

Det er vigtigt, at du selv er opmærksom på om, du betaler for lidt i skat. Dette kan ske, hvis du bruger dit hovedkort til både din SU og andre steder. Her vil begge steder få et månedsfradrag, som vil resultere i, at du skal tilbagebetale noget til SKAT i sidste ende. Du skal derfor selv tage ansvar på at informere din arbejdsgiver og minSU om, hvilket kort de forskellige indtægter skal køre på. Du kan altid logge på minSU og ændre din SU til et andet kort. Du skal dog være opmærksom på, at dette ikke gælder med tilbagevirkende kraft.

Læs mere om regler og betingelser for SU online

Hvis du stadig er i tvivl om, hvilke regler og betingelser, der gælder for SU, kan du finde en masse information online. Du kan blandt andet finde mere information på su.dk. Her finder du viden inden for alle forskellige områder, der gælder for SU.

Du behøver derfor ikke være i tvivl længe, hvis du blot udnytter dig af al den viden, der kan findes online. Det er selvfølgelig også muligt at ringe ind til SU kontoret, men det kan tage lang tid at komme igennem. Det er derfor ofte hurtigere og lettere at finde informationen online. Der vil du næsten kunne få et svar lige meget, hvilket spørgsmål du har, medmindre det er meget specifikt i forhold til din situation. Det er derfor altid en god idé at søge lidt rundt online, før du ringer.

Det er altså bare om at finde alle de oplysninger, du har behov for, hvis du går på en ungdomsuddannelse eller skal læse videre.

Strikker du meget, så kan det være dejligt at udfordre dig selv med en ny strikkeopskrift af og til. Det kan være, at du har nogle opskrifter liggende i gemmerne Det kan være, du besøger din lokale garnbutik, eller du kan eventuelt søge efter nogle på nettet.

Nogle online opskrifter koster penge, og andre er gratis. En enkelt opskrift er ikke så dyr igen, men skal du have flere at se på og at finde inspiration ud fra, så kan det godt løbe op i den sidste ende. Desuden kan du bruge ret lang tid på at søge efter de rette gratis opskrifter.

En genvej til gratis online strikkeopskrifter

Bliver du træt af at lede, når du er på udkig efter nogle gratis online strikkeopskrifter, så kan du med fordel gå ind på denne smarte samleside, hvor du kan blive linket videre til et hav af gratis strikkeopskrifter. Det sparer dig dels for en masse tid, og dels giver det dig et godt samlet overblik over sider, der netop tilbyder gratis strikkeopskrifter.

Opskrifterne er tilmed inddelt i kategorier, sådan at du meget nemt kan finde lige den opskrift, som du har brug for. På siden får du også direkte links til for eksempel strikkepinde, hvilket kan være super praktisk, hvis der til en opskrift skal bruges pinde i en størrelse, som du ikke har.

Lav dit eget album med opskrifter

Blandt de mange strikkeopskrifter kan du finde nogle, som du tænker, du vil prøve at bruge. Dem kan du så lægge i en mappe, sådan at du får lavet dit eget album med favoritopskrifter. Det gør det meget nemmere, næste gang du skal have gang i et nyt strikketøj.

Så er det bare at kigge dit album igennem og så få købt garn ind til det. Du vil nok hurtigt få samlet dig en god bunke yndlingsopskrifter, som du kan nøjes med at kigge igennem, når du skal vælge dit næste strikkeprojekt.

Køb garnet online

Der findes ikke så mange fysiske garnbutikker, som der har gjort. Til gengæld findes der mange gode på nettet. Det er nemt og relativt hurtigt at købe garn på den måde. Desuden kan du også shoppe alt muligt andet strikkekit online.

Selv om du skal vente et par dage, inden du får det hjem, så er det både hyggeligt og spændende at modtage sådan en pakke og få fingrene i garnet. Det er altid en fornøjelse at gå i gang med et nyt strikkeprojekt.

Somme tider holder online garnbutikker udsalg, og du kan være heldig at få fingrene i noget garn af en høj kvalitet til en yderst fornuftig pris. Det bliver fornøjelsen bestemt ikke mindre af. Du kan også købe garn ind på forskud – så har du det nemlig allerede liggende på lager, når du finder en god gratis strikkeopskrift på nettet, som du har lyst til at gå i gang med med det samme.

På den måde kan du fint kombinere et håndarbejde med den online verden.

Synes du, at det kan være svært at have tjek på det hele, når det kommer til årsopgørelsen? Det er imidlertid ikke særlig svært, eftersom Skat.dk’s selvbetjeningsfunktion har gjort det utrolig let for dig som borger at få skovlen under årsopgørelsen. Vil du forstå din årsopgørelse? Denne artikel har til formål at hjælpe dig med at blive klogere på årsopgørelsen og vil guide dig igennem de vigtigste elementer, som du bør være opmærksom på, når du skal forholde dig til den på nettet.

Hvad er årsopgørelsen egentlig?

Tusindvis af danskere sidder klar ved computeren, når Skat hvert år i marts sender en besked til dig om, at du via Skats hjemmeside kan tjekke din årsopgørelse. Årsopgørelsen er en oversigt over det forgangne år – altså hvad du har betalt i skat sidste år. Hensigten med årsopgørelsen er at finde ud af, hvorvidt du har betalt for meget eller for lidt i skat.

Sådan tjekker du årsopgørelsen

Nu er det kortlagt, hvad årsopgørelsen egentlig er – men hvordan tjekker du den så? Det er faktisk utrolig let, og du kan tjekke den på ingen tid via nettet. Du finder din årsopgørelse på Skat.dk. For at logge ind på Skats hjemmeside skal du benytte dit NemID. Du finder årsopgørelsen liggende under punktet indkomst og skat. Der vil ligge forskudsopgørelser og årsopgørelser fra flere år tilbage, men du skal naturligvis kigge på den fra det forgangne år.

Derfor skal du huske at tjekke årsopgørelsen

Det er meget vigtigt, at du husker at tjekke årsopgørelsen, når denne udgives, og det er der flere grunde til. Årsopgørelsen viser, hvorvidt du har betalt for meget eller for lidt i skat. Derudover er det en god ide at tjekke, at alle Skats oplysninger er rigtige og få rettet eventuelle fejl, hvis der skulle være opstået nogen. Det er nemlig ikke alt på årsopgørelsen, som Skat automatisk udfylder, hvorfor du selv skal være opmærksom på, at eksempelvis fradragene er udfyldt korrekt.

Her er 5 typiske ting, som du bør være ekstra opmærksom på, når du tjekker årsopgørelsen:

• Kørselsfradrag – Kører du mindst 12 kilometer hver vej til og fra arbejde, skal du indberette dette i årsopgørelsen. Fradraget trækkes fra din indkomst, før du betaler skat, og på den måde kan det ses som en gulerod for at arbejde længere væk fra bopælen.

• Håndværkerfradrag – Der kan være en del penge at hente på håndværkerfradraget. Det gælder ydelser som eksempelvis rengøring, vinduespudsning eller håndværksarbejde såsom udskiftning af tag. Tjek derfor at dette er angivet på årsopgørelsen, hvis det er relevant for dig.

• Kontingenter – Tjek altid op på fradrag på fagforeninger og a-kasser. Som regel kører dette automatisk, men der kan ske en smutter, hvorfor du skal huske at holde øje med dette også.

• Velgørenhed – Lige såvel som du skal være opmærksom på eventuelle kontingenter, skal du også holde øje med fradrag for bidrag til velgørenhedsorganisationer.

• Aktier – Til sidst skal du huske at opgøre og udfylde dine aktiegevinster på årsopgørelsen, hvis du for eksempel har en aktiesparekonto. Det samme gælder, hvis du har tab, da du nemlig kan få et fradrag på tabet.

Ingen årsopgørelse uden forskudsopgørelsen

Din årsopgørelse tager udgangspunkt i forskudsopgørelsen, hvorfor der naturligvis ikke er en årsopgørelse uden forskudsopgørelsen. Skat gør nemlig brug af de tal, du har oplyst i forskudsopgørelsen til at regne ud, hvorvidt du skal have penge tilbage i skat, eller om du får et skattesmæk. Forskudsopgørelsen finder du sammen med årsopgørelsen på Skats hjemmeside, og via TastSelv kan du let beregne, hvor meget du regner med at tjene samt udfylde eventuelle fradrag på forhånd.

Når det kommer til forskudsopgørelsen, skal du især tage hensyn til, hvis der sker ændringer i din levevis og indkomst, herunder:

• Hvis din indkomst ændrer sig
• Hvis du skifter job eller får flere/færre timer på jobbet
• Hvis du er blevet skilt eller gift – dette har nemlig også betydning for din skat og årsopgørelse
• Hvis du har skiftet adresse – vær ekstra opmærksom på, at dit kørselsfradrag ændrer sig, da det afhænger af din bopæl og placering af arbejdsplads
• Hvis du skifter fagforening eller a-kasse – vær opmærksom på, om du betaler et andet beløb, end du gjorde førhen
• Hvis du modtager børnepenge, SU eller anden indkomst foruden din hovedindkomst
• Hvis du har købt ny bolig
• Hvis du har startet en ny virksomhed
• Hvis du har optaget et lån i banken, hvor der betales renter

Når der sker ændringer i dit liv, så husk at tjekke op på forskudsopgørelsen, således at du betaler den rette skat af din indkomst. Forskudsopgørelsen kommer ud hvert år i november og kan rettes til og udfyldes det følgende år. Den er mindst lige så vigtig at få udfyldt, som det er at få tjekket årsopgørelsen. Skat udfylder nemlig din forskudsopgørelse med tal fra det foregående år. De går altså ud fra, at du tjener det samme som sidste år, hvilket betyder, at det er utrolig vigtigt at rette forskudsopgørelsen til, når der sker ændringer i dit liv – især hvis det betyder, at du tjener enten mere eller mindre end det foregående år.

Penge tilbage eller skattesmæk?

Hvert år i marts sidder tusindvis af danske borgere klar ved computeren, når årsopgørelsen kommer ud. Årsopgørelsen giver dig som sagt mulighed for at se, om du skal have penge tilbage i skat, eller om du har betalt alt for lidt det forgangne år. Skal du have penge tilbage, så skal du blot læne dig tilbage og vente, da de automatisk vil gå ind på din konto. Skylder du penge, fordi du har betalt for lidt i skat, så kan du betale restskatten via Skats hjemmeside.

Ved at indtaste de rette oplysninger i forskudsopgørelsen, slipper du for at skulle rette årsopgørelsen for fejlagtige oplysninger og udfylde eventuelle mangler. Gør dig derfor den tjeneste at udfylde forskudsopgørelsen løbende – på den måde bliver det også meget lettere at overskue, og du undgår tilmed også et eventuelt skattesmæk ved at have dine informationer i orden.

Skulle der alligevel være opstået en fejl i årsopgørelsen, så kan du rette i den helt frem til 1. maj og få indberetningen bragt i fineste orden.