Artikler

Falsk Elgiganten-webshop spreder sig

En webshop, der ligner Elgiganten spreder sig på sociale medier.

En iPhone X til 2.999 kr. hos Elgiganten. Det er tilsyneladende et af de tilbud, der lige nu spreder sig på Facebook. Webshoppen har dog intet med Elgiganten at gøre, mobilen dukker aldrig op, og webshoppen er designet af kriminelle til at stjæle brugernes betalingsoplysninger.

Sikkerhedsfirmaet CSIS advarer mod svindlen på Facebook, og opfordrer til at man ser sig godt for, hvis tilbuddet virker for godt til at være sandt. I det her tilfælde afsløres svindelnummeret blandt andet ved, at hjemmesiden ikke er elgiganten.dk

Vi har skrevet om, hvordan du handler sikkert på nettet. Find vores guides her.

Tjek selv: Her er listen med de 100 dårligste kodeord – hvor er dit?

Sikkerhedseksperter har analyseret fem millioner kodeord og fundet frem til de 100 dårligste. Se listen her og find ud af, om du bruger nogle af dem.

Stort set hele vores online-liv er beskyttet af kodeord, så derfor bruger hackere flere forskellige metoder til at gætte dem. Et af dem er såkaldte “ordbogsangreb”, hvor hackeren bruger et computerprogram til at gætte på de mest almindelige ord.

Sikkerhedseksperter har analyseret fem millioner lækkede kodeord fra europæiske og amerikanske brugere. Til sidst er de endt med en liste over de 100 dårligste kodeord, og tendenserne er de samme – også i Danmark, forklarer Bogdan Botezatu, der er ekspert hos IT-sikkerhedsvirksomheden Bitdefender.

– Det er det samme mønster alle steder. Alt for mange brugere vælger den simple løsning som at skrive en række tal eller sammenhængende bogstaver på tastaturet som ‘qwerty’. Det ender med et kodeord, som er meget let at gætte. Den kriminelle behøver ikke engang et computerprogram til at gætte et kodeord så let som 123456, siger han i en pressemeddelelse.

Vil du have sikre kodeord uden besvær? Så skal du bruge en password manager. Læs om de 5 bedste password managers på Bredbånd.dk.

Tjek dine kodeord

Indholdsfortegnelse

It-borger.dk har samlet de 100 dårligste kodeord i listen herunder. Brug søgefunktionen til at find ud af, om nogle af dine kodeord er med.

Tjen penge på at blogge

Vi lever i høj grad i en digitaliseret tidsalder, hvor størstedelen af vores arbejde efterhånden foregår via computer og smartphone. Så hvorfor ikke udnytte det og kombinere arbejdet med det, du er allermest optaget af? Hvis du er dygtig til at skrive og har noget interessant på hjertet, er det en oplagt indtjeningskilde at springe ud i den digitale livsstil som blogger.

Blogging er et fænomen, der over de seneste 10 år for alvor har bidt sig fast i den danske befolkning. En blog er en slags digital dagbog, hvor forfatteren, alias bloggeren, deler ud af sine egne tanker, tips og fortællinger, gerne med fokus på et specifikt emnefelt, som man så kan nørde derudad med. Med andre ord: Éns helt egen voksen-legeplads!

Hvis du drømmer om at få en hobby med et indbygget job i, så læs videre!

Der er naturligvis nogle grundliggende ting, du skal overveje, inden du slår dig løs som engageret blogger, hvis du på sigt tænker at bloggen til levevej. Derfor bringer vi her en række gode råd, du med fordel kan følge.

  1. Find et specifikt tema og hold dig til det. Et populært tema kunne for eksempel være mad, træning, mode eller børn. Ikke hermed sagt, at man så slet ikke kan tale om andet på sin blog, men det er vigtigt at være tro mod sin retning, så læserne ved, hvad de kan forvente, når de besøger din side.
  2. Blog mindst 2 gange i ugen, ellers kan dine læsere hurtigt miste interessen – der skal jo være friske updates til de sultne følgere!
  3. Husk dog den gyldne regel: Skriv ikke bare for at skrive! Hav altid noget på hjertet som er relevant for andre end dig selv.
  4. Gør noget ud af dit visuelle udtryk, sidens design og dine billeder. En æstetisk flot blog tiltrækker mere opmærksomhed, så “nye besøgende” får lyst til at udforske den til bunds og på sigt følge med.
  5. Vær ikke bange for at dele ud af private ting, der kan have almen interesse – dine læsere vil elske at lære dit sande jeg at kende og at kunne spejle deres eget liv i det, du deler ud af.
  6. Sørg for at networke aktivt og lav links til andre populære blogs eller sites, da det er med til at skabe mere trafik og omtale.
  7. Brug dine sociale medier til at promovere din blog og lave “reklame” for nye indlæg.

Og nu tænker du måske, at du ikke har råd til at købe et godt kamera, som kan filme superskarpe videoer og tage lækre billeder til bloggen? Heldigvis kan du nemt og hurtigt tage et lån lige her – og så er du klædt godt på til bloggerlivet.

Husk dig selv på, at ting tager tid og at hastværk er lastværk! Du får ikke opbygget en trofast skare af følgere på en uge og indstil dig på, at du må lægge tid og energi i detaljen for at give bloggen den kvalitet, der skal til. Det kan tage måneder, før du finder den rette målgruppe og for alvor får dig markeret i blogger-verdenen. Til gengæld er det et helt frit univers, hvor du sætter dig selv, dine tekstevner og din skabertrang i spil!

Forbrugerombudsmanden advarer mod webshop

Forbrugerombudsmanden advarer mod en webshop, der kræver betaling for et løbende abonnement.

Vi har tidligere her på It-borger.dk skrevet om de såkaldte abonnementsfælder, hvor forbrugere køber et produkt eller en tjeneste på nettet, og derefter bliver tilmeldt et abonnement.

Forbrugerombudsmanden har været efter flere webshops, der efter deres opfattelse ikke har gjort tydeligt nok opmærksom på, at man tilmelder sig et abonnement. Nu har Forbrugerombudsmanden udsendt endnu en advarsel. Denne gang mod webutikken prisamok.nu

Abonnementet hos prisamok.nu koster 399 kr. om måneden, men det fremgår ikke tydeligt nok, mener forbrugerombudsmand Christina Toftegaard Nielsen.

Læs også: Politiet opretter center til bekæmpelse økonomisk kriminalitet på nettet

– Prisamok.nu vildleder forbrugerne til at indgå et abonnement, når de køber et produkt på hjemmesiden, fordi de ikke oplyser tydeligt om, at forbrugerne skal betale for at handle. Virksomheden bruger betalingsoplysningerne til at trække flere hundrede kroner hver måned, siger hun i en pressemeddelelse.

Forbrugerombudsmanden opfordrer forbrugerne, der er fanget i abonnementsfælder til at tage kontakt til virksomheden og meddele, at man ikke har indgået en aftale, at aftalen er ugyldig og at man vil have pengene tilbage. Derudover bør man kontakte sin bank for at få lavet en tilbageførsel af pengene.

Kontorartikler til IT-borgeren

Som IT-borger har du enormt mange fordele. Du kan som erfaren IT og internetbruger opnå et næsten komplet overblik over alverdens ting. I denne artikel kigger vi nærmere på fordelen ved at være en IT-borger, når det kommer til indkøb af kontorartikler til kontoret og hjemmet.

Det er ikke mange år siden at indkøb af specielle kontorartikler var en større opgave, hvor der som minimum skulle besøges en række butikker, eller mindst en engros forhandler som virksomhed. Oftest skulle der dog en del telefonopkald, opslag i telefonbøger eller endda et par fax til for at den bedste og billigste løsning kunne findes lokalt.

Men med nettet, sammenligningstjenester og ikke mindst Google kan du få et komplet overblik og ikke bare sammenlignende mulighederne fra dit lokale område eller Danmark. Nej, du kan få kontorforsyning direkte til døren fra England, Tyskland, Kina – ja, stort set hele verden med ganske få klik med musen.

Det er selvfølgelig træls for den lokale detailbutik, som ikke kan følge med tiden, men enormt godt for forbrugerne, virksomhederne, ja IT-borgerne. Det betyder nemlig, at der er adgang til et enormt udvalg af varer, live opdateret 24 timer i døgnet, mulighed for at se andre IT-borgeres rating af produkter og leverandører, mulighed for at vælge det mest rigtige produkt for dig og selvfølgelig mulighed for at sammenligne priser og få produkterne til lavest mulige pris derved.

Nu fokuserede vi på kontorartikler i denne artikel, men princippet kan appliceres til stort set alverdens produkter. For få år siden var visse produkter ikke at finde online, men i dag er det stort set alle produkter, der kan undersøges og købes eller bestilles online. Ja, selv services som nedrivning af huse kan du nu finde online. Det er ikke længe siden, der i hvert fald intet omkring det emne var at finde.

Nye tal: De fleste ældre shopper på nettet

Opfattelsen af, at ældre ikke shopper løs på nettet er helt forkert, viser nye tal.

Det er nemt og hurtigt at få et overblik over priserne, når man handler på nettet. Det er ifølge en undersøgelse fra betalingsformidleren DIBS den vigtigste årsag til, at ældre over 66 år handler på nettet. Og det gør de i stor stil. 81 procent af danskerne over 66 år handler på nettet.

Så den udbredte opfattelse af, at ældre handler mindre på nettet end den øvrige del af befolkningen passer ikke, lyder det fra DIBS.

Læs også: Politiet opretter center til bekæmpelse økonomisk kriminalitet på nettet

– Vi kan se en stor vækst i de ældres køb af varer på nettet. Vi så det også i den travle julemåned, hvor halvdelen af danskerne over 60 år valgte at købe en eller flere julegaver online. Til sammenligning valgte 63 procent af alle danskere over 18 år at tage nettet i brug, når de skulle købe julegaver i december, så de ældres onlineforbrug følger fint med resten af befolkningen, fortæller Henriette Høyer, salgsdirektør i DIBS, i en pressemeddelelse.

Især shopping via mobilen er eksploderet hos de 55-65-årige. I 2017 var det 28 procent i aldersgruppen, der brugte smartphonen til indkøb. Det tal er nu steget til 47 procent.

Shopping på nettet blandt alle aldre er især noget, som webshops har mere fokus på end nogensinde. Derfor finder de forskellige webshops det også nødvendigt at være til stede på flere kanaler, hvor en god og sikker betalingsløsning er vigtig – noget som kan læses mere om i en ny artikel om platforme som giver flere kunder.

Politiet opretter center til bekæmpelse økonomisk kriminalitet på nettet

Det nye center bliver er landsdækkende og skal efterforske sager på tværs af politikredse.

Tirsdag indvies politiets nye landsdækkende center for it-relateret økonomisk kriminalitet (LCIK) Det har til opgave at efterforske sager om eksempelvis varekøb, der aldrig dukker op, phishing og kreditkortsvindel. Ifølge Rigspolitiet kommer det til at styrke politiet i kampen mod økonomisk kriminalitet på nettet – og det gør det nemmere for borgere og virksomheder at anmelde sagerne.

– Med etableringen af LCIK tager vi endnu et skridt for at sikre os, at borgerne kan føle sig trygge – også når de færdes online. Vores nye center vil både sikre en bedre håndtering af de sager, hvor en borger eller virksomhed har været udsat for økonomisk it-kriminalitet og styrke den forebyggende indsats. Så vi er bedre rustet i kampen mod bedrageri på nettet, fortæller rigspolitichef Jens Henrik Højbjerg, i en pressemeddelelse.

Læs også guiden til sikker nethandel her

Trine Møller, centerchef i LCIK, forklarer, at man kan se sammenhænge og mønstre som de enkelte politikredse ikke kan.

– Vi har senest set et eksempel på 49 borgere, som alle havde handlet på samme danske webshop uden at modtage de bestilte varer. Vi sammenkædede sagerne og fik hurtigt skabt et overblik. Fordi borgerne var fra ni forskellige politikredse, kunne det – før oprettelsen af LCIK – ellers have taget længere tid, før sagerne blev koblet sammen, og der kunne gribes ind over for gerningsmanden, siger hun.

Sager anmeldes til LCIK via politi.dk

Foto: Rigspolitiet

Fandt sine stjålne møbler på Facebook

En mand fra Nordjylland havde held i uheld da han så sine stjålne møbler på Facebook.

Det er de færreste indbruds ofre i Danmark, der er heldige at blive genforenet med sine ejendele. En 50-årig mand var en af de få, da han søndag opdagede sine ni stole og en kommode til salg på Facebook.

Manden tog kontakt til Nordjyllands Politi, som tog ud til sælgerens adresse. Her fandt ordensmagten ganske rigtigt de stjålne møbler, og i stedet for en hurtig handel blev den 36-årige sælger anholdt og sigtet for hæleri.

Læs også vores guide til, hvordan du undgår at købe stjålne ting på nettet

Det skriver Nordjyllands Politi i døgnrapporten.

Forsætligt hæleri kan straffes med fængsel i op til seks år.

 

Vil stoppe vildledning på datingside

Forbrugerombudsmanden har bedt myndigheder i Luxembourg om at gribe ind overfor datingsiden Be2.

Man kan finde kærligheden på mange måder – netdating er en af dem. Men bruger man datingsiden Be2 finder man først og fremmest et uigennemskueligt abonnement, som fortsætter automatisk efter prøveperioden og som ikke kan opsiges over e-mail.

Det har fået den danske forbrugerombudsmand til at anmode myndighederne i Luxembourg, hvor Be2, har hjemme, om at gribe ind overfor datingsiden.

Læs også: Børn: Forlædre ved intet om vores online-liv

– Det er vores vurdering, at Be2 vildleder forbrugerne i strid med både dansk og europæisk lovgivning. Da selskabet hører hjemme i Luxembourg, har vi anmodet de luxembourgske myndigheder om at behandle sagen med henblik på at sikre, at Be2 fremover overholder reglerne, siger forbrugerombudsmand Christina Toftegaard Nielsen, i en pressemeddelelse.

It-borger.dk forsøger i øjeblikket at få en kommentar fra forbrugermyndighederne i Luxembourg.

 

Børn: Forlædre ved intet om vores online-liv

Børn har både gode og dårlige oplevelser online, men få forældre ved noget om det.

Hvor tit snakker du med dit barn om, hvad det oplever online? Børns Vilkår har spurgt 761 børn mellem 6 og 16 år om deres online-liv, og 58 procent svarer, at deres forældre ved lidt eller ingenting om deres liv på nettet. Over halvdelen har fået grimme beskeder på sociale medier og 54 procent af dem snakker ikke med nogen om det.

Undersøgelsen viser også, at mere ind hver tredje har modtaget sekskuelle billeder mod deres vilje.

Ifølge Børns Vilkår er det et opråb til forældre.

– Det er alarmerende, at så mange børn har dårlige oplevelser med andre børn på nettet. Samtidig bekræfter tallene det, vi allerede ved, nemlig at børns digitale liv for manges vedkommende er et ’Wild West’ uden særlig meget støtte fra voksne omkring dem, siger direktør i Børns Vilkår, Rasmus Kjeldahl, i en pressemeddelelse.

Anbefaling fra It-borger.dk:

Med sikkerhedsprogrammet F-Secure Safe kan du styre, hvor længe dit barn må være på nettet og hvilke hjemmesider og apps, det må bruge. Læs mere her. 

Denne artikel indeholder et reklamelink, som vi tjener lidt penge på. Til gengæld kan vi drive siden gratis for dig, uden irriterende bannerreklamer.