Det bliver mere og mere almindeligt at arbejde hjemmefra via internettet. Hvis du står og skal indrette et hjemmekontor, er der nogle ting, der er vigtige at få styr på. Læs med her og få vores bedste råd til, hvordan du skaber et fedt hjemmekontor.

Internettet har gjort mange ting mulige i vores moderne verden, og i dag bliver det gradvist mere og mere almindeligt at arbejde hjemmefra. Ved hjælp af webcam bliver det nemt at diskutere dagens dagsorden – uden faktisk at mødes – og det er blevet en almindelighed også at holde fredagsbar på afstand.

Selvom det kan være rart en gang imellem at møde sine kolleger i kød og blod, er der mange fordele ved at arbejde hjemme. Blandt andet gør det arbejdet fleksibelt, og det sparer transporttiden. Det er dog vigtigt at have et hjemmekontor, der er sundt og sikkert at arbejde i.

Sådan kan du indrette kontoret derhjemme

Det fede ved et hjemmekontor er, at du helt selv bestemmer, hvordan du vil indrette det. Du behøver ikke shoppe ti forskellige steder, men kan finde det meste i fx Harald Nyborg – lige fra den rette computer, til lyskilder, stik, kabler og radio.

Sundheden skal være i orden

Det er vigtigt at tænke på dit fysiske helbred på hjemmekontoret. I stedet for at flytte spisebordet ind og bruge det som skrivebord, bør du investere i et hæve-sænke-bord, hvor du kan sidde godt foran computeren. Ligeledes er det vigtigt med en god, ergonomisk stol, så du minimerer risikoen for problemer med ryg, nakke, skuldre og lignende.

IT-sikkerhed på hjemmekontoret

Det er også enormt vigtigt, at du har styr på din sikkerhed på internettet. På arbejdspladsen vil IT-sikkerheden ikke nødvendigvis være noget, som du selv skal tage ansvar for, men hjemme hos dig selv er det anderledes. Her på siden finder du et hav af information, guides og tips til en bedre sikkerhed på nettet, og du kan med fordel læse vores artikler om emnet.

Gør det hyggeligt at arbejde hjemme

Når man arbejder hjemme, er det som regel alene, og for at det ikke bliver trist eller ensomt, er det en god idé at gøre det lidt hyggeligt. Det kan være de små ting, som at sætte et par stearinlys i vindueskarmen, der gør den store forskel. Med en lighter fra Harald Nyborg på hjemmekontoret kan du nemt tænde op for hyggen på hjemmekontoret.

En fordel ved hjemmearbejdet er imidlertid, at du har kontoret for dig selv. Det betyder, at du kan spille din yndlingsmusik, så højt som du vil, og det er altså lidt af et privilegie. Skru op for radioen og nyd en frisk kop kaffe på hjemmekontoret. Rigtig god arbejdslyst!