Ifølge it-sikkerhedsfirmaet Bitdefender er cryptojacking den største sikkerhedstrussel mod private i 2019. Her fortæller de, hvordan du undgår at blive offer for det, og hvordan du skal forholde dig hvis uheldet er ude.

I 2018 blev cryptojacking den mest udbredte svindelform blandt cyber-kriminelle, og ifølge it-sikkerhedsfirmaet Bitdefender bliver det endnu mere udbredt i 2019. Ved cryptojacking bruger den kriminelle offerets computer og computerkraft til at udvide de stadigt mere udbredte kryptovalutaer, som eksempelvis Bitcoin.

Heldigvis kræver det ikke meget at beskytte sig mod cryptojacking. Det kræver bare det rigtige sikkerhedsprogram installeret, fortæller Liviu Arsene, sikkerhedsekspert hos Bitdefender, til It-borger.dk

Læs også: Sikkerhedsfirma kommer med disse 10 forudsigelser om it-sikkerhed i 2019

– Det nemmeste er at have et sikkerhedsprogram installeret, der kan opdage crypotjacking-forsøg gennem browseren. Det kommer oftest gennem inficerede hjemmesider. Sikkerhedsprogrammet kan også hjælpe med at opdage andre trusler. Cryptojackingen kan også ske via reklamer på hjemmesider eller skjulte downloads, der udnytter svagheder i browseren eller plugins, så man bør holde alle sine programmer fuldt opdaterede for at være bedst muligt beskyttet, siger han.

Cryptojacking er skjult, men hvordan opdager man, at man er blevet ramt? Computeren vil tit blive langsommere, fordi dens ressourcer bliver brugt til at udvinde kryptovaluta, siger eksperten.

– Når forsøg på cryptojacking sker gennem browseren, vil man ofte kunne mærke, at computeren bliver langsommere, fordi processoren kører på højtryk. Hvis man lukker den hjemmeside eller fane, der bruger ressourcerne stopper angrebet som regel, forklarer Liviu Arsene.

Læs også: Kommunerne: Det er en stor opgave for os at beskytte borgernes oplysninger

Er cryptojackingen kommet ind på selve computeren, og ikke foregår gennem browseren, er oprydningsprocessen lidt anderledes, siger Bitdefender-eksperten.

– Er selve computeren inficeret, bør man køre en scanning med et sikkerhedsprogram, der kan finde og stoppe det. Hvis cryptojackingen er sket på selve computeren, vil den ofte også være inficeret med andre typer malware, der udnytter svagheden i systemet til det maksimale ved for eksempel kan stjæle personlige oplysninger, advarer han.

Du kan købe sikkerhedsprogrammer her – blandt andet Bitdefender Internet Security 2019 for 189 kr.

Denne side indeholder reklamelinks, som vi tjener lidt penge på. Til gengæld kan vi drive siden gratis for dig, uden irriterende bannerreklamer.