De fleste af os er godt klar over, at vi bliver nødt til at beskytte os selv, når vi surfer på nettet, men hvordan gør vi det bedst? Selvom vi ikke befinder os i 1984, overvåges vi alligevel af Big Brother. NSA, den danske regering og mange andre holder øje med os ved hjælp af vores digitale fodspor.  Virksomhederne kan heller ikke sige sig fri fra overvågningen. Google gemmer for eksempel oplysninger om dine internetkøb, hver gang du handler på nettet. Det er langt tryggere at have en samtale med en gammel ven over en kop kaffe, men vi kommer efterhånden ikke udenom at købe ting på nettet. Så hvordan gør vi det mest sikkert?

Benyt dig af forskellige browsere

Man skulle ikke tro det, men dine browserindstillinger er så unikke, at de kan sammenlignes med dine fingeraftryk. Derfor kan det være klogt af dig at bruge flere forskellige browsere for at mindske dit digitale aftryk. Det vil sige, at du kan have en browser til arbejde, en til opgaver og en til dine personlige gøremål, som du vil forholde anonyme. Det anbefales, at du bruger Internet Explorer til arbejdsrelaterede søgninger, Google Chrome til diverse opgaver og Firefox som din private browser. Grunden til at det bør være Firefox er, at denne browser er en open source browser, hvilket styrker din sikkerhed på nettet. På denne måde kan du lettest holde dine private oplysninger for dig selv.

Tor er en mulighed, men pas på

Anonymiseringstjenesten Tor kan sørge for, at du kan opnå en større sikkerhed, når du færdes på nettet. Dette kan den fordi, at den krypterer al din internettrafik. På denne måde kan du google alle de ting, som du har lyst til, uden at der er nogle, som kigger dig over skulderen. Sådan vil det være, medmindre du selv giver tilladelse til andet. Når du for eksempel logger på sider som Facebook og Netflix, beder de om dit brugernavn og kodeord. Når du skriver de ting ind på en hjemmeside, så efterlader du spor om dig selv, som Tor ikke kan forhindre. Alligevel er din lokation dog stadig skjult, hvilket den ikke ville være uden brug af Tor. Men pas på – Tor benyttes ofte af mennesker som har ulovlige bagtanker, og derfor kan du risikere at komme i politiets søgelys. Inden du benytter dig af Tor, skal du overveje om dette tip er væsentligt for dig. Det er altid individuelt, hvor anonyme vi ønsker at være.

Cookies, cookies og super cookies

Når du befinder dig på en internetside, har du sikkert lagt mærke til, at den giver dig en advarsel om cookies. Gennem disse cookies kan virksomhederne sende dig tilbud og skræddersy reklamer, som passer præcist til dig. Derudover kan de også bruges som sporingsredskab, så virksomhederne kan se, hvem du er, og hvad du laver på nettet. Det er derfor vigtigt, at du husker at slette dine cookies jævnligt. Du skal bare fjerne dem fra indstillingsmenuen i dine browsere. Der findes også plugins og andre alternativer, som du kan installere for at udgå cookies. Heldigvis findes der offentlige instanser, som er med til at skabe sikkerhed for dig, når du handler på nettet. Så hvis du glemmer at slette din cookies en gang imellem, behøver du ikke at blive bekymret.