Efter eget udsagn gør Google meget for at beskytte dit privatliv. Alligevel gemmer giganten oplysninger om, hvad du har købt gennem tiden.
Hver gang du køber noget på nettet, får du en ordrebekræftelse på mail. Hvis du bruger Gmail er der en stor chance for, at Google gemmer en oversigt over hvad og hvor du har handlet på nettet gennem tiden.
Internetgiganten tager nemlig oplysninger fra nogle ordrebekræftelser og gemmer dem på en oversigt, uden at spørge dig først. Undertegnedes købshistorik går eksempelvis tilbage til marts 2013.
(Artiklen fortsætter under billedet)
Google understreger i sine support-dokumenter, at det kun er dig, der har adgang til din købsoversigt.
Læs også: Antallet af bedragerianmeldelser sætter rekord
Oversigten er godt gemt, hvis man ikke ved, hvor man skal lede.
Det nemmeste er at klikke her for at komme til din oversigt, hvorfra du også kan slette oplysningerne