Opfattelsen af, at ældre ikke shopper løs på nettet er helt forkert, viser nye tal.

Det er nemt og hurtigt at få et overblik over priserne, når man handler på nettet. Det er ifølge en undersøgelse fra betalingsformidleren DIBS den vigtigste årsag til, at ældre over 66 år handler på nettet. Og det gør de i stor stil. 81 procent af danskerne over 66 år handler på nettet.

Så den udbredte opfattelse af, at ældre handler mindre på nettet end den øvrige del af befolkningen passer ikke, lyder det fra DIBS.

Læs også: Politiet opretter center til bekæmpelse økonomisk kriminalitet på nettet

– Vi kan se en stor vækst i de ældres køb af varer på nettet. Vi så det også i den travle julemåned, hvor halvdelen af danskerne over 60 år valgte at købe en eller flere julegaver online. Til sammenligning valgte 63 procent af alle danskere over 18 år at tage nettet i brug, når de skulle købe julegaver i december, så de ældres onlineforbrug følger fint med resten af befolkningen, fortæller Henriette Høyer, salgsdirektør i DIBS, i en pressemeddelelse.

Især shopping via mobilen er eksploderet hos de 55-65-årige. I 2017 var det 28 procent i aldersgruppen, der brugte smartphonen til indkøb. Det tal er nu steget til 47 procent.

Shopping på nettet blandt alle aldre er især noget, som webshops har mere fokus på end nogensinde. Derfor finder de forskellige webshops det også nødvendigt at være til stede på flere kanaler, hvor en god og sikker betalingsløsning er vigtig – noget som kan læses mere om i en ny artikel om platforme som giver flere kunder.