Leger du med tanken om et hjemmekontor, eller trænger din egen kontorplads til et opløft, kan man nemt blive ledt i vildrede, i forhold til hvor man skal lede efter de helt rigtige pyntegenstande. For hvor kan man finde den rigtige interiør, som har et sofistikeret og professionelt udseende, men som samtidig kan danne et personligt og hyggeligt rum, hvor du kan finde ro og koncentrere dig? Her i artiklen vil vi give dig råd til, hvordan du skaber et arbejdsrum, nemt og enkelt, som lever op til dine standarder.

 

Rummet har betydning for arbejdet

For at opnå optimale vilkår for din arbejdseffektivitet, er det vigtigt at danne et rum, hvor du kan slappe af og koncentrere dig på én og samme tid. Der er intet som rod eller upersonlige, kliniske omgivelser, som kan forstyrre dig i din arbejdstid. Med plakater, vægure, knager, spejle, lamper, vaser og meget mere, kan du give de hvide, bare vægge et nyt liv, der også kan være med til at inspirere dig og din arbejdsproces. Dette tip er også ideelt til dem, der ikke kan udskifte deres møbelarrangement, men gerne må hænge plakater, billeder og andre genstande op.

 

Udover at pynte de bare vægge med et personligt billede eller et par plakater, et vægur eller et spejl, er det også vigtigt at finde møbler, som først og fremmest er funktionelle, men også giver arbejdsrummet liv. Et godt tip, hvis du er i den heldige situation at kunne bruge egne møbler, for eksempel til et hjemmekontor, er at få møbler med farvekontraster til de plakater og billeder, som du allerede har hængt op. Hvis du har en masse kunst på din væg, som består af rødlige, varme farver, kan en træstol med et køligt, gråblåt betræk virkelig løfte lokalet.

 

Find motiver, der motiverer dig

Når du køber billeder, spejle, vægure og andre genstande, som du kan pryde og pynte dit arbejdsrum med, er et godt tip, at du finder noget, der inspirerer dig. Det kan være alt fra motiverende citater og moderne motiver i nogle farver og mønstre, som du finder inspirerende, til helt klassiske billeder af eksotiske dyr og planter. Uanset hvad du er til, så er det vigtigste, at de plakater og billeder, som du hænger op, er noget, som du bliver glad af at se på.
Det er også blevet moderne at lave såkaldte billedvægge, hvor du finder alverdens plakater og billeder og hænger dem alle op på én væg. På den måde kan du blande alle dine yndlingsmotiver uden at skulle tage højde for, om de passer helt perfekt sammen.