Arkiv

Sådan beskytter du dig selv mod overvågning på nettet

Mange er i dag bange for overvågning på internettet.

Selvom vi som enkeltpersoner ikke målrettet bliver overvåget af hverken stater, virksomheder, cyberkriminelle eller hackere, kan der stadig være god grund til at være ekstra forsigtig, når man færdes på nettet.

Fordi vi bliver overvåget.

Hvad er overvågning på nettet?

Der er mange forskellige måder, hvorpå vi hver dag bliver overvåget på nettet. Det meste er relativt harmløs.

Lovlig sporing på nettet

Reklamer og annoncer er årsagen til langt størstedelen af al digital overvågning. 

Annoncer på hjemmesider, sociale medier og andre web-baserede tjenester bygger på data om ens besøgende eller brugere. Webshops og andre virksomheder vil nemlig helst henvende sig til folk, der enten falder inden for deres målgruppe – eller som i forvejen har været inde at kigge på deres produkter. Det sidstnævnte kaldes også for retargeting.

Hvis du nogensinde er stødt på en annonce – på eksempelvis Facebook, Instagram eller en hjemmeside – for et produkt, du allerede har kigget på, har du været udsat for retargeting. Det er fuldstændig lovligt, og bør ikke være årsag til bekymring. Hvis du vil slippe af med genstridige annoncer, kan du altid slette dine cookies.

Nogle former for lovlig sporing på nettet bygger dog ikke på cookies. De får dig derimod til at logge ind med dine sociale medier for at få adgang til deres tjeneste.

Hvis du skal bruge din Google-konto eller Facebook for at logge ind på en tjeneste, giver du samtidig også dem adgang til den data. Det kan de tilknytte dine andre interesser og adfærd, som du i forvejen har delt med Google eller Facebook, til at lave en profil af dig, som de kan bruge til at sende dig mere målrettede reklamer.

Ulovlig sporing på nettet

Du kan også blive udsat for ulovlig sporing på nettet.

Hvis virksomheder eksempelvis udfører samme sporing som foroven, men ikke har informeret dig om eller fået din samtykke, forbryder de sig mod GDPR (persondataforordningen).

Den danske stat er også i flere år blevet beskyldt for ulovlig logning af danskernes internetadfærd. Amnesty International har blandt andet været ude og kritisere staten for masseovervågning. Det er, fordi de i en årrække har tilladt, at teleselskaberne har registreret, hvem du talte med, hvornår, hvor længe og hvorfra. De har også overvåget, hver gang du tjekker internettet, sender en besked eller e-mail.

Kriminelle og hackere kan også spore dig på nettet, hvis de har fået adgang til din computer via en virus, phishing eller malware.

Heldigvis kan du også gøre flere ting for at beskytte dig selv mod overvågning, når du færdes på nettet.

Syv tips til at beskytte dig selv mod overvågning på internettet

I denne guide har vi samlet syv tips til, hvordan du som privatperson kan forhindre eller modstå overvågning på nettet. 

Vores tips henvender sig hovedsageligt til almindelige brugere. Ingen af dem er ufejlbarlige. En vedholdende og dygtig hacker eller organisation vil kunne omgå alle disse forholdsregler. Men vores tips tilbyder rigelig med beskyttelse for almindelige mennesker.

1. Brug en privat browser

Det letteste, du kan gøre for at beskytte dig selv mod sporing, er at bruge en privat browser.

Mange browsere såsom Microsoft Edge, Apples Safari, Google Chrome, Firefox m.v. lader dig gå “incognito”. Det betyder, at browseren ikke gemmer passwords, cookies eller andre ting lokalt på din computer. 

Denne løsning egner sig godt, hvis du bruger en offentlig computer, og ikke vil have, at den næste bruger skal have adgang til dine filer eller oplysninger. Men den skjuler ikke dine oplysninger fra din teleudbyder eller andre, som har administrativ adgang til dit netværk.

Du kan også vælge at bruge en TOR Browser. Det er en gratis Open-Source browser, som bruger The Onion Network til at kommunikere med resten af nettet. Du kan hente den på TORProject.com

Browseren pseudoanonymiserer din trafik på nettet. Det betyder, at man ikke ved første øjekast kan følge dig rundt på nettet eller spore din adfærd. Til gengæld er den også ret langsom sammenlignet med din almindelige forbindelse – og de fleste VPN-tjenester.

2. Brug en VPN

Vi har tidligere forklaret, hvad en VPN er. Men, kort fortalt, lader den dig surfe anonymt og sikkert på nettet.

Fordelen ved VPN er, at den er meget brugervenlig, og du kan ofte selv vælge den server, din trafik skal sendes igennem. Du kan derfor også skjule din geografisk beliggenhed eller få det til at se ud, som om du bor i USA. Den beskytter dig også, hvis du er logget på et offentligt netværk på en café eller på biblioteket.

Ulempen er, at det kan være en smule langsommere end din almindelige forbindelse, da din trafik først skal sendes igennem flere servere for at skjule din identitet.

Der eksisterer mange forskellige VPN-tjenester, som er designet til forskellige formål. Vi anbefaler derfor, at du sammenligner de forskellige VPN’er, så du kan finde frem til den bedste for dig.

3. Skift dit password ofte

Det er en god idé at skifte dit password ofte. Peter Kruse, der er medstifter af IT-virksomheden CSIS har udtalt til Berlingske, at man gerne skulle skifte sit password eller kodeord en gang om måneden.

Det kan virke besværligt og svært for mange. Især hvis man har flere passwords.

Anbefalingen er derfor enten at investere i en Password Manager eller inddele sider, man logger ind i et hierarki fra vigtigst til mindst vigtigt. De vigtigste sider skal så have mere komplekse passwords, som man skifter ofte, hvorimod de mindre vigtige kan nøjes med skifte en gang eller to om året.

Er du i tvivl om, dit password allerede er kommet i hænderne på cyberkriminelle? Så kan du tjekke din e-mail eller konto på HaveIBeenPwned.com. Det giver dig en oversigt over alle lækkede passwords på de største sider på nettet.

4. Opdater dit antivirusprogram

Et opdateret antivirusprogram er også et godt værn mod overvågning. 

Meget malware og virusprogrammer bygger nemlig på at overvåge ofre, indtil man har indsamlet viden som kan bruges til enten at bryde ind på ens konto eller som afpresningsmateriale.

Hvis du ikke har et godt antivirus-program kan du sammenligne de forskellige programmer her.

5. Sæt tape på dit kamera

En helt lavpraktisk måde til at beskytte dig selv mod overvågning er at dække dit webkamera med tape. 

Selv Mark Zuckerberg, grundlæggeren af Facebook, dækker sin computers kamera med tape. Det er enkelt, let og forhindre andre i at optage dig via dit webkamera.

6. Log ikke på tjenester med din social medie-konto

For at undgå at tilknytte for mange oplysninger om dig til din Facebook eller Google-konto, anbefaler vi, at du ikke bruger dem til at logge ind på alle de tjenester, du benytter.

Din Apple-konto er noget mere sikker, fordi Apple ikke har for vane at sælge din oplysninger til tredjeparter og kommercielle partnere. Men hvorvidt det vil være tilfældet i fremtiden vides ikke. Du bør derfor – så vidt muligt – heller ikke bruge den konto til at logge på diverse tjenester.

7. Brug en anonym søgemaskine

Til slut kan du bruge en anonym søgemaskine, som ikke sporer dig på samme vis som Google. Google står ellers for lidt over 97% af alle søgninger i Danmark.
Men andre søgemaskiner såsom DuckDuckGo eller Startpage lader dig også søge efter produkter, ydelser og informationer på nettet. Startpage har den fordel, at de faktisk benytter sig af Googles søgemaskine, men betaler Google for at fjerne sporingsmidler og logging.

Falske rabatkoder florerer i stor stil på nettet – sådan undgår du dem

Vores research viser at der florerer masser af falske og udløbne rabatkoder på nettet. En stor mængde websites forsøger at lukrere på kendte brands og danskernes søgning efter rabatkoder. Her kan du blive klogere på problemet og få gode råd til, hvordan du undgår at hoppe i svindlernes fælde.

Rabatkoder er noget danske forbrugere er vilde med og efter. En undersøgelse foretaget tilbage i 2014 af Foreningen for Dansk Internethandel viser bl.a., at mere end halvdelen af danske nethandlende forbrugere har brugt en rabatkode. Især de unge og børnefamilierne er storforbrugere af rabatkoder.

Vi har ingen nyere tal fra FDIH, men de seriøse rabatkodesites vi har været i kontakt med, melder alle om en stigende mængde af søgninger og trafik på deres hjemmesider. Så vi kan konkludere, at efterspørgslen på at spare penge, når man shopper online ikke er faldet siden FDIH-undersøgelsen.

Hvordan fungerer rabatkoder på nettet?

Rabatkoder har eksisteret siden 1. juli 2011, hvor en ændring af markedsføringsloven gjorde det muligt at anvende dem som markedsføringsredskab. Set fra webshoppens side, er de et effektivt markedsføringsværktøj, der får flere til at blive kunder, samt eksisterende kunder til at købe mere. Set fra forbrugerens side, er rabatkoder en måde at købe sine varer billigere på. På den måde er de en win/win-opfindelse.

Rabatkoder virker. I førnævnte undersøgelse fra FDIH, var én af hovedkonklusionerne netop, at rabatkoderne fik forbrugerne til at handle for flere penge, end de ville have gjort uden.

I praksis er en rabatkode en kode, som genereres af webshoppens software. Denne kode kan være tidsbestemt, så den kun gælder i en bestemt periode. Den kan være personlig, så den kunder gælder for en bestemt kunde, eller den kan kræve at man handler for et vist beløb. Mulighederne er mange.

Ofte sender webshoppen rabatkoder ud via deres email-nyhedsbrev, på deres Facebook-side, eller via rabatkodeportaler på nettet.

Når du handler online, kan du i købsflowet indtaste din rabatkode, hvorefter den aktuelle rabat bliver fratrukket det samlede købsbeløb.

Sådan forsøger svindlere at snyde med falske rabatkoder

En hurtig søgning i Google afslører rigtig mange websites, der samler og kategoriserer rabatkoder. Ét af de største i Danmark er Rabatkongen.dk.

Rabatkongen.dk skiller sig positivt på den måde, at de løbende verificerer alle sine rabatkoder og dagligt tilføjer nye koder, så man som bruger altid er sikker på, at det er reelle og gældende rabatkoder, man finder på sitet. Samtidig har de en nær dialog med mange af de webshops, hvis rabatkoder, de formidler.

Sådan er det desværre ikke altid med rabatkodesites. Mange af dem er ikke seriøse og satser på at tiltrække så meget trafik og besøgende som muligt gennem at opfinde og markedsføre rabatkoder som ikke er aktive. Derfor opretter de såkaldte falske rabatkoder på deres sites.

F.eks. kan de have sider, der reklamerer med ”Saxo rabatkoder” selvom internetboghandlen Saxo ikke har rabatkoder. Når brugerne søger efter rabatkoder til webshoppen, kommer de ind på rabatkodesiden hvor det bliver mødt af falske rabatkoder samt en masse reklame.

De danske webshops er opmærksomme på problemet, og det har f.eks. fået mange af dem til at oprette officielle sider på webshoppen, hvor de altid lister deres aktuelle rabatkoder, når de har nogen. Et eksempel kan ses her hos Magnetz.dk.

Udover rabatkodesider som markedsfører deciderede falske rabatkoder, så findes der desuden en lang række af rabatkodesider, som ikke er blevet opdateret i lang tid, og da de fleste rabatkoder sjældent gælder i mere end en måned, så er risikoen stor for at man spilder sin tid, hvis man havner på en af disse “dødssejlere”.

Brug din sunde fornuft og undgå at bliver snydt af falske rabatkoder

Som forbruger gælder det samme her, som altid når du handler online eller optager lån: Brug din sunde fornuft og læs hvad der står på de sider, du finder i Google.

Kommer du ind på en webside, der reklamerer for rabatkoder, men ikke har den specifikke rabatkode, så lad være med at klikke dig videre.

Du kan også altid kigge på webshoppens side og checke om der rent faktisk findes en aktuel rabatkode – som f.eks. hos Saxo nævnt herover.

Endelig kan du holde dig til de kendte og seriøse rabatkodesider, som f.eks. Rabatkongen.dk.

3 tips til alternative ting, du kan lære på nettet

Det ligger til menneskets nysgerrige natur, at vi gerne vil lære nye ting i ny og næ. Siden internettets udbredelse er det imidlertid blevet meget nemt at tilegne sig viden om nye emner, og det kan derfor være svært at finde hoved og hale i, hvad man bør vælge.

Hvis du er interesseret i at lære nyt, så har vi her 3 konkrete tips til ting, du kan lære på internettet

Nr. 1: Lær at investere i forex

Det første alternative bud går ud på at lære at investere i forex; altså valuta. Men hvorfor netop forex og ikke aktier? Jo, online aktieinvestering er efterhånden blevet en udbredt beskæftigelse for mange danskere. Derimod er antallet af danskere, der investerer i forex, begrænset. Og det er en skam – forex giver nemlig nogle rigtig gode investeringsmuligheder, og er et rigtig godt alternativ til aktier.

Lær forex trading online hos Saxo Bank – her er der rig mulighed for at komme i gang med forex trading, og du kan sågar oprette en demokonto, hvis du ønsker at trade med fiktive penge i starten, indtil du har styr på grundprincipperne omkring forex trading.

Nr. 2: Lær at programmere

Mange er af den opfattelse, at det er noget nær umuligt at lære at programmere, og at det er en disciplin forbeholdt IT-nørder med in IQ på over 160. Det er dog langtfra tilfældet! Faktisk er det ikke svært at komme i gang med at programmere. Der findes masser af kurser og lektioner på YouTube og andre steder på nettet.

Et af disse ”andre steder” er nemprogrammering.dk. Her kan du i ro og mag prøve kræfter med forskellige typer af programmering, og det hele foregår i et tempo, hvor de fleste kan være med. Selv om flere af lektionerne er betalte, er det også muligt at gennemføre hele kurser ganske gratis. Har du mod på at lære at programmere, er nemprogrammering.dk et godt sted at starte.

Nr. 3: Lær at bruge computer og internet

Synes du, at valutahandel og programmering lyder en tand for avanceret? Så kan du i stedet vælge at udvide din horisont indenfor computere og internet. Her på siden finder du masser af tips og tricks til brug af både computer og internet, og selv om du allerede føler, at du har helt styr på IT og web, er der med garanti en ting eller to at lære. Prøv det!

Få det meste ud af din iPhone

Apples iPhone er stadig nogle af de mest populære smartphones på markedet, og det skyldes hovedsageligt Apples iOS styresystem, som er noget helt særligt for Apples produkter. Mange mennesker bruger deres telefoner flere timer om dagen. Dette gælder blandt andet, når der skal logges ind med Nem-ID, eller når man skal betale over nettet.

Apples popularitet

Apples produkter er populære af mange årsager. Først og fremmest pga. det karakteristiske styresystem og produkternes evne til at synkronisere, men også fordi at Apple hele tiden formår at lancere nye produkter med nye smarte features og et eksklusivt design, samtidigt med at de bevarer et brugervenligt system, som både unge og ældre kan lære og finde ud af.

Smartphones er blevet en uundværlig del af hverdagen. Blandt andet er det ofte på telefonen, at folk tjekker digital post og deres mobilbank igennem applikationer, som man kan hente direkte ned på ens telefon. Heriblandt

  • E-boks
  • NemID
  • Netbank (Du søger efter den bank du har. Fx Fynske bank)

Med disse funktioner lige ved hånden, kan du hurtigt og nemt tilgå din e-boks og læse vigtige dokumenter, med et enkelt swipe på telefonen, logger du ind med NemID.  

Iphone, Ipad eller Mac computer er nogle af de Apple produkter, som rigtig mange ejer. Apple har formået at gøre deres produkter eftertragtede ved at udvikle smarte gadgets og tilbehør, som udelukkende fungerer til Apples produkter, eksempelvis de smarte Airpods, som er blevet et musthave for rigtig mange.

Pas godt på dine Apple produkter


På trods af prisen på Apples produkter, som må siges at være forholdsvis høj sammenlignet med andre smartphones, så er der rigtig mange, der sværger til Apples produkter og det med god grund.

IPhone især, er et af de Apple produkter, som rigtig mange ejer. Apples IPhone har et eksklusivt design, men desværre har Apple endnu ikke formået at udvikle en skærm, som kan tåle at blive tabt på gulvet. Den store skærm er naturligvis kendetegnende for smartphones, men det er desværre også med risiko for at skærmen kan gå i stykker.

En knust IPhone skærm er en ærgerlig fornøjelse, først og fremmest fordi det går ud over brugeroplevelsen, men også fordi det er dyrt at få skærmen skiftet. Hvis du gerne vil undgå en knust skærm, så er det en god idé at sætte panserglas på din nye IPhone, allerede inden du tager den i brug. Der findes masser af tilbehør til Iphone, som kan gøre brugeroplevelsen endnu bedre, og et panserglas er bestemt et af de tilbehør, som er alle pengene værd.

Opladningskabler til IPhone


Selvom Apple har formået at udvikle en smartphone af højeste kaliber, hvor både design og kvalitet går hånd i hånd, så er det desværre ikke altid, at man kan sige det samme om Apples egne tilkøbsprodukter.

Apple har i høj grad formået at udvikle en smartphone, som er af højeste kvalitet og med et design, som i sig selv er alle pengene værd. Desværre kan man ikke sige helt det samme om deres opladerkabler, som desværre har en slem tendens til at gå i stykker.

Hvis du vil være sikker på at dit opladerkabel virker, når du skal bruge det. Så er det værd at se De 7 bedste Iphone opladningskabler, så du ikke pludselig står med en oplader, der ikke duer, og en Iphone, der er løbet tør for strøm.

Hvis man først og fremmest har valgt at investere i en Iphone, så kan det altså godt betale sig at investere i godt tilbehør, så man får det meste ud af sin nye smartphone. På den måde kan du nemlig få glæde af alle de smarte funktioner, som din smartphone indeholder.

Derfor falder vi for snyd på nettet

Snyd på nettet er udbredt.

Det er, fordi det i vid udstrækning fungerer. Hvis ikke folk fra tid til anden gav deres kreditkortoplysninger til en svindler, eller blev snydt til at logge ind med deres rigtige brugernavn og kodeord på en falsk side, så ville vi ikke se så meget spam, phishing og andre svindelnumre.

Ofte benytter svindlerne sig af relativt simple teknikker, der tager afsæt i den menneskelige psykologi og adfærd. Det bedste du kan gøre for at undgå snyd er derfor at kende dig selv, så du ved præcis, hvordan svindlere vil forsøge at manipulere dig.

I denne artikel gennemgår vi de tre mest udbredte tricks, som svindlerne benytter – og hvordan du beskytter dig selv.

1. Kend dig selv – og din persontypologi

Mange svindlere misbruger helt almindelige salgspsykologi. Kort fortalt, så forsøger de at afkode din personprofil, så de ved hvilke psykologiske mekanismer, du vil være modtagelig over for.

Dit bedste modtræk er derfor at vide, hvordan du ville blive kategoriseret i traditionelle personlighedstest, såsom DISC eller EASI

Hvis du eksempelvis falder under diplomat-kategorien, så er du meget modtagelig over følelsesbetonede kommunikation, såsom at svindleren står i en presset situation og desperat har brug for hjælp.

Hvis du derimod er analytikeren, vil de ofte forsøge at overbevise dig ved at bruge grafer, tal og videnskabelige henvisninger, der måske ikke holder stik, hvis du graver bare en anelse i deres kilder.

2. Gensidighedsprincippet – tjeneste i bytte for svimlende stor rabat eller gevinst

Svindlere lægger ofte ud med at gøre dig en tjeneste. Eller hvad, de gerne vil have, du skal opfatte som en tjeneste.

Det ses især ved de udbredte Nigeria-breve, hvor svindleren tilbyder dig et stort pengebeløb, hvis du er villig til at indbetale et væsentligt mindre beløb på en udenlandsk konto. Hvis du gør det, vil kontoen blive “låst op”, og “millionæren” vil være så taknemlig, at de vil give dig flere tusinde kroner som tilbagebetaling.

Mange af denne type spammails benytter sig også af personaliserende ‘merge tags’, så mailen for eksempel har dit navn i overskriften eller i indledningen.

Disse tricks bygger alle på princippet om gensidighed. Vi vil alle gerne hjælpe dem omkring os. Det er en instinktiv reaktion hos mange af os, når vi bliver bedt om at gøre en tjeneste. Vi har desuden også større tillid til folk, som har gjort os en tjeneste. Den tjeneste kan være alt fra at lytte til deres salgspitch eller give dem nogle informationer, som vi selv betragter som harmløse.

Du beskytter dig selv mod denne type af svindel ved at ignorere den. Du skylder ikke fremmede mennesker på nettet noget som helst.

3. FOMO, scarcity og korte deadlines

Snyd på nettet handler i høj grad om at få folk til at handle hurtigt og uden omtanke. Derfor er der også mange typer af online svindel, der har korte deadlines eller måske endda en nedtæller.

I de klassiske “Tillykke! Du har vundet en…”-svindel, får du en pop up-besked på en hjemmeside om, at du har vundet en eller anden præmie. Ofte en iPhone, et gavekort eller en masse penge.

Formålet med den presserende deadline er at få dig til at handle hurtigt, så du ikke når at tænke over, hvorvidt tilbuddet er for godt til at være sandt.

Virksomheder er især mål for svindel, fordi der er ofte er flere penge at stjæle – og især i mindre organisationer kan det være sværere at holde overblik over hvem, der har adgang eller administrerer hvad. Det ved svindlerne. Derfor kan de også finde på at sende krisemails om, at ens konto er blevet hacket eller det på anden vis er nødvendigt for dig at logge ind og rette dine sikkerhedsoplysninger med det samme. Herefter ledes du ind på en falsk side, hvor de cyberkriminelle håber på, at du afgiver dit rigtige brugernavn og password.

Populært set bliver det også kaldt for FOMO. Scarcity, eller knaphed, er en særdeles effektiv teknik til at få folk til at udføre handlinger, de ellers normalt ikke ville gøre.

Det bedste modtræk mod dette er at tage en dyb indånding og tænke dig om. Er det for godt til at være sandt? Er der faktisk tale om en begrænset vare eller tilbud? 

Hvis du gerne vil vide mere om, hvordan du får bedre IT-sikkerhed i din virksomhed, har IT-konsulenthuset Lund & Bendsen skrevet en god intro til emnet her.

Sådan anmelder du snyd på nettet

Hvis nogen stjæler dine personfølsomme informationer på nettet, skal det artikel om sikker shopping på nettet.

Phishing er i udbrud under coronakrisen

Phishing er en af de mange digitale trusler, der florerer på nettet under coronakrisen.

Målet med phishing-angreb er at hive personfølsomme oplysninger ud af så mange intetanende borgere som muligt.

Men hvad er phishing, konkret? Og hvordan beskytter du dig selv bedst mod denne type online svindel?

Hvad er phishing?

Phishing er et online svindelnummer, hvor cyberkriminelle forsøger at lokke personlige oplysninger (heriblandt brugernavne, adgangskoder, kreditkortnumre og NemID) ud af offeret.

Begrebet ‘phishing’ stammer fra det engelsk ord for at fiske, fordi man “fisker” efter informationer i et hav af brugere.

Knebbet består grundlæggende set i, at svindlerne udarbejde en en e-mail eller måske et telefon-manuskript, hvor man udgiver sig for at være en troværdig kilde – typisk en offentlig instans eller en større organisation, hvor mange har en tilknytning eller konti, såsom en bank eller en IT-virksomhed á la Microsoft.

I beskeden eller opkaldet fortæller svindleren sit offer, at der er et problem med deres konto, og at offeret er nødt til at logge ind på siden for at danne sig det fulde overblik over problemet. Herefter modtager man som offer et link til en falsk hjemmeside, hvor du skal indtaste din rigtige adgangskode, brugernavn og andre sikkerhedsoplysninger. Eller, hvis det sker over et telefonopkald, vil du blive bedt om at udlevere ens adgangskode direkte i opkaldet.

SMS-phishing – eller “smishing”

Før i tiden var det værste svindelnummer, man kunne blive udsat for på mobilen, at man fik opkrævet ekstra gebyrer for at ringe til et betalingsnummer eller for at have sendt en indholdstakseret SMS uden din viden.

Men med smartphonens indtog i Danmark – og vores øgede digitalisering – er SMS-phishing eller “smishing” blevet meget populære blandt online svindlere.

Det fungerer på samme vis som normal phishing, men hvor phishing eller traditionelt set blev udført over e-mail er det nu migreret over til SMS/MMS’er. Det er, fordi vi som borgere er blevet mere vant til at modtage beskeder og notifikationer over telefonen. 

Derudover behøver de falske beskeder heller ikke være særligt lange, hvilket gør det nemmere for svindlerne at udforme beskeder, der ikke er fyldt med stavefejl eller andre indikatorer, som de fleste af os ville bemærke.

Svindlerne har også været i stand til at “spoofe” eller ændre visningen af deres telefonnummer, så det ligner det officielt nummer til den organisation, de udgiver sig for.

Falske beskeder fra “Sundhedsstyrelsen”

Politiet har udsendt en advarsel om, at der nu florerer flere falske mails, hjemmesider og sms’er, som forsøger at udnytte den nuværende pandemi til at stjæle personlige oplysninger ud af virksomheder, såvel som bekymrede borgere.

Det har blandt andet handlet om beskeder fra “Sundhedsstyrelsen”, som beder borger om at logge ind på en falsk hjemmeside, så de kan læse den fulde besked.

Derved kunne svindlerne opsnappe CPR-numre og NemID logins fra de uvidende borgere. Siden lignede på mange måder Sundhedsstyrelsens officielle hjemmeside, men lå på .net frem for .dk.

Poltiet har i samarbejde med TDC nu lukket siden, men dette er ikke en garanti for, at den nuværende bølge af phishing-svindel er overstået.

Sådan ser den falske hjemmeside ud efter nedlukningen.

phishing

Sådan beskytter du dig selv mod phishing

Politiet har udarbejdet en række forholdsregler, som skal sikre, at du ikke bliver offer for phishing. De råd går overordnet set ud på, at du skal forholde dig kritisk til hjemmesider, SMS’er og mails, hvor du bliver bedt om at udlevere dit CPR-nummer eller logge ind.

Politiet anbefaler blandt andet, at du:

  • Ændr dit NemID-login til et andet end dit CPR-nummer
  • Ikke videregiver fortrolige oplysninger i e-mails, SMS, sociale medier, over telefonen eller på hjemmesider, du ikke stoler på

Hos IT-Borger anbefaler vi desuden, at du altid tjekker URL’en (hjemmesidens adresse i toppen af din browser) og SSL-certifikatet, når du bliver henvist til en ny side.Det sker også, at man falder over falske beskeder og fupartikler på ellers troværdige sider, såsom de større aviser og massemediers hjemmesider. Det kan du læse mere om her.

Falske reklamer – sådan spotter du svindel på nettet

Svindel florerer i stor stil på nettet.

Det gælder især for falske reklamer på ellers troværdige sider, som leder dig videre til en anden hjemmeside, der udgiver sig for at være et kendt medie eller hjemmeside.

Men hvordan spotter man en falsk reklame? Og hvad kan man gøre ved det, når man har opdaget svindel på nettet?

Der er masser af svindel på nettet

Der eksisterer et overflødighedshorn af svindelnumre på nettet. En af de mest udbredte teknik bygger på at udgive sig for at være noget, man egentlig ikke er. 

Eksempler på den teknik er blandt andet brevet fra den nigerianske prins, der vil låne din bankkonto, phishing-mailen, der beder om dit NemID og svindelopkaldet fra et ukendt nummer, der udgiver sig for at teknisk support fra Microsoft.

Målet for alle svindelnumre er at få dig til at give dem private informationer eller endda bankoplysninger, som de kan bruge til at tømme din konto.

En af de mere udspekulerede eksempel af den type svindel er den falske reklame eller fupartikel.

Hvad er en falsk reklame?

En falsk reklame er en type online svindel, der har til formål at lokke besøgende på legitime hjemmesider til at klikke på en annonce, der foregiver at være en artikel eller noget sponsoreret indhold på den førnævnte hjemmeside.

Et af de mere udbredte svindelnumre, er falske reklamer eller fupartikler på bitcoin, den populære kryptovaluta. 

I disse reklamer, der udgiver sig for at være artikler i populære aviser eller andre massemedier, optræder kendte mennesker, som anbefaler, at du køber bitcoins via deres portal eller på anden vis investere i bitcoins med det samme, da myndighederne eller bankerne er lige ved at gøre deres anbefalede teknik ulovlig.

Tirsdag d. 31. marts publicerede Ekstra Bladet en artikel om Karsten Ree, som var blevet brugt i en af disse fupartikler eller falske reklamer

karsten ree misbrugt

Artiklen gennemgår historien bag det populære svindelnummer og nævner blandt andet, at Jes Dorph-Petersen, Bendtner, Chili-Klaus og Anders ‘Anden’ Matthesen alle har fået brugt deres navn og billede i fupartikler om bitcoin.

Problemet er i mellemtiden, at da artiklen blev publiceret, havde Ekstra Bladets egen hjemmeside, EB.dk, en mere eller mindre identisk falsk reklame om bitcoins.

falsk reklame på eb

Fupartiklen påstår, at den danske skuespiller Nicolai Coster-Waldau har været i Go’ morgen Danmark og anbefalet en finte, som kunne gøre alle danskere til millionærer på under et halvt år. Som det var hændt for Karsten Ree, opfinder den falske reklame altså et interview af Coster-Waldau, som skal snyde de besøgende til at tro, at der

Som de fleste større hjemmesider, udvælger EB ikke de reklamer, der optræder på deres hjemmeside. De bruger ofte en annonceplatform såsom Google Ads til at vise reklamer fra tredjeparter. De kan dog godt vælge at forbyde enkelte reklamer eller afsendere, hvis de opdager, at der kan være tale om svindel.

Hvordan genkender man en falsk reklame?

Hvis du er i tvivl om, hvorvidt du kigger på en falsk reklame er der en række ting, du kan tjekke.

Ved at tage afsæt i den falske reklame for bitcoins, har vi udarbejdet en kort tjekliste, som kan hjælpe dig med at spotte falske reklamer og fupartikler.

fupartikel

1. Er URL’en korrekt?

URL’en (Uniform Ressource Locator) er selve hjemmesidens adresse. 

På grund af den måde som internettet er bygget op på, er det mere eller mindre umuligt at lave en falsk URL, der er identisk med den side, som svindleren forsøger at efterligne. Det betyder, at du altid først bør tjekke URL’en. Vores hoved-URL er eksempelvis “www.it-borger.dk”.

Er alt før “.dk” eller “.com” i URL’en stavet korrekt? Er der blevet brugt et stort I, når det i virkelighed bør være et lille L?

I tilfældet med den falske reklame, der imiterer EB, består URL’en blot af en række tal og tilfældige bogstaver. De har altså ikke forsøgt at skjule, at du ikke længere er på EBs egen side.

På samme måde som du tjekker, hvem der står bag et fupnummer, kan du også vælge at slå en hjemmesides ejer op. Det kan du gøre via DKHostmaster’ WHOis-database. Her indtaster du blot en URL, hvorefter du får at vide, hvem der har registreret hjemmesiden.

2. Ser opsætningen eller grafikken lidt forkert ud?

Svindelhjemmesider er ofte blevet oprettet hurtigt. 

De vil derfor også ofte være lidt grimmere end den side, de forsøger at imitere. Farverne kan være forkert, teksten kan være for lille eller for stor og logoet kan se lidt sløret ud.

Hvis du ofte besøger den hjemmeside, som svindelside efterligner, vil du derfor ofte kunne se mindre fejl og skavanker i det grafiske udtryk.

I eksemplet er der ingen andre reklamer, og selvom Ekstra Bladets logo optræder, er både menuen og tekstopsætningen anderledes fra almindelige EB-artikler.

3. Er der stavefejl?

Ikke alle staver perfekt. Det behøver ikke være et faresignal.

Men hvis der er tale om en avis, et massemedie eller en officiel statsejet hjemmeside, vil de fejl hurtigt blive fundet og rettet.

Falske reklamer og fupartikler har dog ofte store stave- og grammatisk fejl i både overskriften, brødteksten og menuerne. Det er, fordi de ofte er skrevet af ikke-dansktalende kriminelle i udlandet. Teksterne er ofte blevet skrevet på et andet sprog, og derefter kørt igennem et oversættelsesprogram.

I dette tilfælde har svindlerne blandt andet stavet “chok” forkert i annoncen, og Coster-Waldau er ikke et possessivt pronomen (med andre ord, så mangler der et ‘s’ i “Coster-Waldaus investeringer[…]”).

4. Er indholdet meget følelsesbetonet – og skal du skynde dig for at udnytte tilbuddet?

Falske reklamer og fupartikler spiller ofte på dine følelser.

De bruger kendte mennesker for at lokke dig ind, og fortæller dig bagefter, at nogen forsøger at holde en bestemt information eller teknik fra dig, så du er nødt til hurtigt at handle.

Formålet med dette er at få dig til at reagere instinktivt, i stedet for at overveje, hvorvidt noget faktisk kan være sandt.

I eksemplet truer artiklen med, at denne unikke mulighed er ved at blive forbudt af bankerne.

5. Hvis det lyder for godt til at være sandt, er det som regel tilfældet

I sidste ende er det tydeligste tegn på, at der er tale om svindel, hvis du bliver lovet noget, som lyder for godt til at være sandt.

Så spørg altid dig selv – lyder det her for godt til at være sandt?

Sådan får du en sikker handel på nettet

Ikke alle former for svindel på nettet minder om en falsk reklame. Du kan også blive snydt af falske webshops eller bedrageriske sælgere på de store køb og salgssider. Vi har derfor tidligere udarbejdet en guide til, hvad du skal være opmærksom på, når du handler online.

Du kan læse den her, og gennemgå tjeklisten, hvis du frygter, at en salgsannonce, falske reklame eller webshop forsøger at snyde dig.

Anmeld svindel på nettet på Politi.dk

Hvis du er blevet snydt på nettet, kan du anmelde det på Politi.dk.

Du vil derefter blive bedt om at logge ind med dit NemID og oprette en sag. 

Hvis du føler dig utryg over at skulle klikke på et link, kan du også skrive politi.dk i din browser og klikke ind på Selvbetjening under menuen. Her vil du kunne vælge Anmeld og klikke på it-relateret økonomisk svindel, hvilket vil tage dig til siden på Politiets hjemmeside, vi linker til foroven.

Svindel på nettet, som den nævnte falske reklame på EB, er efterhånden så udbredt, at politiet sidste år så sig nødsaget til at oprette et dedikeret center for it-relateret økonomisk kriminalitet, LCIK. De håndterer alle typer af svindelsager, heriblandt identitetstyveri, falske webshops, phishing m.v.

Som du kan læse i vores forrige artikel om emnet, har oprettelsen af centret været nødvendigt for at se større sammenhænge og mønstre, som ellers ville være skjult for de enkelte politikredse.

Ifølge en pressemeddelelse fra rigspolitiet fik de inden for det første halve år mere end 12.000 anmeldelser af it-svindel.

Sådan får du det bedste ud af at arbejde hjemmefra [Guide]

At arbejde hjemmefra er drømmen for mange.

Men manglen på kolleger, faste arbejdsrammer og en sammenblanding af det private og det erhvervsmæssige kan også være en hård oplevelse for mange.

Flere og flere jobs og brancher tillader hjemmearbejde.

Vi har derfor udarbejdet en kort guide med gode råd til, hvordan du får det meste ud af dit hjemmearbejde – uden at dit job begynder at flyde ind over dit privatliv.

Sådan skaber du de bedste rammer for at arbejde hjemmefra

1. Har du adgang til dit arbejde hjemmefra?

Den vigtigste betingelse for at arbejde hjemmefra er, at du faktisk kan udføre dit arbejde væk fra kontoret.

Heldigvis bliver flere og flere af de nødvendige arbejdsprogrammer og platforme opbevaret i skyen, en såkaldt cloud-løsning. Cloud-systemer såsom Microsoft Dynamics giver dig adgang til dit arbejde, uanset hvor du befinder dig – selv fra mobilen. 

Du vil også kunne udføre de selvsamme arbejdsopgaver og bruge de samme systemer. Det er naturligvis såfremt du har taget din arbejdscomputer med dig hjem, eller du kan logge ind fra din egen hjemmecomputer.

2. Følg en rutine

Rutiner er vigtige, når du ikke skal indordne dig efter den traditionelle 9-16 arbejdsplads.

Du bør planlægge det sådan, at du står op alle hverdage på nogenlunde samme tid. Det kan i vid udstrækning anbefales, at du opfører dig, som om du skulle afsted på kontoret. Det betyder, at du stadig skal tage bad, børste tænder og klæde dig på, som om du skulle stå skulder om skulder med dine kolleger eller kunder.

Den regel gælder dobbelt, hvis du har videomøder eller -konferencer. Selvom I har aftalt kun at holde møde med lyd, er der altid en risiko for, at du kommer til at tænde for kameraet.

3. Planlæg din tid

Det værste ved hjemmearbejde er risikoen for at arbejdstider og opgaverne flyder over i din fritid.

Det er derfor vigtigt, at du planlægger din arbejdstid. På den måde kan du nå dine opgaver, uden at du skal til at inddrage din aften eller weekend på en opgave, du normalt ville kunne have klaret i arbejdstiden. Det er også en god idé at researche tidsadministrationsteknikker såsom Pomodoro til at sørge for, at du arbejder målrettet på dine opgaver.

4. Skab et arbejdsrum

Et godt arbejdsrum er en nødvendighed, når du arbejder hjemme.

Det behøver ikke nødvendigvis være et helt dedikeret rum, men det skal som minimum være et bord, som du ikke bruger til noget andet. Spisebordet kan til nød gå an, men hvis du associerer et område mere med en anden aktivitet, er det også nemmere at blive distraheret.

Når du har udvalgt dit bord eller rum, er det tid til at gøre rent. Et rodet bord eller værelse kan også være forstyrrende, fordi det indbyder til overspringshandlinger. Når du sidder med en svær opgave, kan det pludseligt gå op for dig, at du virkelig burde gøre rent. Det er en distraktion. Så gør rent inden, du går i gang.

Det betyder også, at du skal fjerne ting, der kunne stjæle din opmærksomhed, såsom hygge bøger, tablets til spil eller noget helt tredje.

Du bør af samme årsag heller ikke spise frokost ved dit arbejdsbord. 

5. Automatiser så mange tidskrævende processer som muligt

Automatisering er en gudsbenådet gave til alle, der arbejder hjemmefra. 

Mange mindre administrative opgaver kan nemlig enten håndteres af en computer eller et pålideligt processystem, der går opgaverne mere overskuelige – og giver dig mulighed for at kunne tilgå vigtige informationer uanset om du er på kontoret eller står nede i Brugsen, fordi du er ved at købe ind til aftensmaden.

Ved at automatiser de mange småopgaver, man normalt skal håndtere på en arbejdsplads, vil du derfor kunne spare tid på selve opgaven, men også dine kollegers tid, fordi I ikke skal koordinere møder og projekter på tværs af afdelinger.

Hvis du har ansatte, der arbejder remote, kan du eventuelt også overveje at automatisere dit lønsystem, så du bare skal godkende de enkelte udbetalinger. Og fordi så mange af de automatiske lønsystemer lever i skyen, vil du ofte kunne gøre det uanset hvor i verden, du befinder dig.

6. Tag dine indkomstmuligheder til genovervejelse

Hvis du har planer om at arbejde hjemmefra permanent – eller hvis du er pålagt hjemmearbejde af samfundsmæssige årsager – kan det også være en god idé at granske dine indtægtskilder.

At arbejde hjemmefra kan nemlig også være årsagen til en del bekymringer over økonomisk grundlag og sikkerhed.

Hvis du tilbyder en ydelse, eller et produkt folk tilgår over nettet, kan det være en god idé at se nærmere på det, man kalder recurring billing. Recurring billing er gentagende (ofte månedlige) betalinger for en service eller produkt. Det er altså en form for abonnement.

Abonnementsindtægter er med til at give dig mere ro på i din hverdag – og betyder også ofte, at du kan forfine og udvikle på produktet, så dine kunder får en vare, der forbedrer sig fra måned til måned.
Jævnfør punkt 5 er det dog også vigtigt at håndteringen af betaling ikke bliver en ekstra sur tjans. Programmer såsom Upodi kan hjælpe dig med at danne et overblik over din recurring billing, så du kan spare tid og arbejde på det produkt eller den ydelse, som folk faktisk betaler for.