Forbrugerombudsmanden har bedt myndigheder i Luxembourg om at gribe ind overfor datingsiden Be2.

Man kan finde kærligheden på mange måder – netdating er en af dem. Men bruger man datingsiden Be2 finder man først og fremmest et uigennemskueligt abonnement, som fortsætter automatisk efter prøveperioden og som ikke kan opsiges over e-mail.

Det har fået den danske forbrugerombudsmand til at anmode myndighederne i Luxembourg, hvor Be2, har hjemme, om at gribe ind overfor datingsiden.

Læs også: Børn: Forlædre ved intet om vores online-liv

– Det er vores vurdering, at Be2 vildleder forbrugerne i strid med både dansk og europæisk lovgivning. Da selskabet hører hjemme i Luxembourg, har vi anmodet de luxembourgske myndigheder om at behandle sagen med henblik på at sikre, at Be2 fremover overholder reglerne, siger forbrugerombudsmand Christina Toftegaard Nielsen, i en pressemeddelelse.

It-borger.dk forsøger i øjeblikket at få en kommentar fra forbrugermyndighederne i Luxembourg.