Vi lever i høj grad i en digitaliseret tidsalder, hvor størstedelen af vores arbejde efterhånden foregår via computer og smartphone. Så hvorfor ikke udnytte det og kombinere arbejdet med det, du er allermest optaget af? Hvis du er dygtig til at skrive og har noget interessant på hjertet, er det en oplagt indtjeningskilde at springe ud i den digitale livsstil som blogger.

Blogging er et fænomen, der over de seneste 10 år for alvor har bidt sig fast i den danske befolkning. En blog er en slags digital dagbog, hvor forfatteren, alias bloggeren, deler ud af sine egne tanker, tips og fortællinger, gerne med fokus på et specifikt emnefelt, som man så kan nørde derudad med. Med andre ord: Éns helt egen voksen-legeplads!

Hvis du drømmer om at få en hobby med et indbygget job i, så læs videre!

Der er naturligvis nogle grundliggende ting, du skal overveje, inden du slår dig løs som engageret blogger, hvis du på sigt tænker at bloggen til levevej. Derfor bringer vi her en række gode råd, du med fordel kan følge.

  1. Find et specifikt tema og hold dig til det. Et populært tema kunne for eksempel være mad, træning, mode eller børn. Ikke hermed sagt, at man så slet ikke kan tale om andet på sin blog, men det er vigtigt at være tro mod sin retning, så læserne ved, hvad de kan forvente, når de besøger din side.
  2. Blog mindst 2 gange i ugen, ellers kan dine læsere hurtigt miste interessen – der skal jo være friske updates til de sultne følgere!
  3. Husk dog den gyldne regel: Skriv ikke bare for at skrive! Hav altid noget på hjertet som er relevant for andre end dig selv.
  4. Gør noget ud af dit visuelle udtryk, sidens design og dine billeder. En æstetisk flot blog tiltrækker mere opmærksomhed, så “nye besøgende” får lyst til at udforske den til bunds og på sigt følge med.
  5. Vær ikke bange for at dele ud af private ting, der kan have almen interesse – dine læsere vil elske at lære dit sande jeg at kende og at kunne spejle deres eget liv i det, du deler ud af.
  6. Sørg for at networke aktivt og lav links til andre populære blogs eller sites, da det er med til at skabe mere trafik og omtale.
  7. Brug dine sociale medier til at promovere din blog og lave “reklame” for nye indlæg.

Og nu tænker du måske, at du ikke har råd til at købe et godt kamera, som kan filme superskarpe videoer og tage lækre billeder til bloggen? Heldigvis kan du nemt og hurtigt tage et lån lige her – og så er du klædt godt på til bloggerlivet.

Husk dig selv på, at ting tager tid og at hastværk er lastværk! Du får ikke opbygget en trofast skare af følgere på en uge og indstil dig på, at du må lægge tid og energi i detaljen for at give bloggen den kvalitet, der skal til. Det kan tage måneder, før du finder den rette målgruppe og for alvor får dig markeret i blogger-verdenen. Til gengæld er det et helt frit univers, hvor du sætter dig selv, dine tekstevner og din skabertrang i spil!