Er du én af de mange danskere, som oplever at deres trådløse internetforbindelse med tiden er blevet en smule sløv? Eller er du blot i tvivl om, hvilken hastighed du får gennem din bredbåndsforbindelse? Så har du mulighed for at køre en internet speed test og tjekke din internethastighed.

Hvad er en hastighedstest?

En hastighedstest eller internet speed test, som det også bliver kaldt, er din mulighed for at få et øjebliksbillede af din internethastighed. En hastighedstest giver en indikation af, om I får den internethastighed, som I betaler for.

Hastigheden har betydning for, hvad du kan bruge dit internet til. Det betyder, at et hurtigere internet giver dig mulighed for at bruge dit internet til flere ting. Hvis I eksempelvis er flere i jeres husstand, har bredbåndshastigheden betydning for, hvor mange der kan streame serier eller game samtidig.

Sådan tester du din internethastighed

For at få det bedste og mest retvisende resultat af en hastighedstest er der nogle ting, du skal være opmærksom på.

  • Forbind din computer med din router eller fiberboks via et internetkabel.
  • Hvis din computer bruger et trådløst netværk, skal du sørge for, at det er slået fra.
  • Sørg for at andre netværksstik er taget ud,
  • Luk alle faner og kørende programmer på din computer – herunder også firewalls og antivirusprogrammer (husk at slå dem til igen, når testen er færdig!)

Derudover anbefales det, at du tager testen tre til fire gange i tidsrummet kl. 7-23 for at få det mest retvisende resultat. Det skyldes, at det er i disse timer, at flest bruger bredbåndet og derfor også det tidsrum, hvor din udbyder skal kunne levere din ønskede hastighed.

Hvorfor er min hastighed er lavere end jeg betaler for?

Hvis din hastighedstest viser, at din hastighed er lavere, end det abonnement du betaler for, kan det skyldes en række forskellige ting:

Svagt WiFi signal

Du vil typisk opleve, at din hastighedstest viser en lavere hastighed på en trådløs forbindelse, især hvis dækningen er dårlig. Du vil opleve et mere korrekt resultat ved at tilslutte din computer via et kabel til modemmet.

Åbne programmer

Hvis du har mange programmer åbne på computeren, vil det påvirke din hastighed. Jo flere programmer, du har kørende i baggrunden, desto større er sandsynligheden for, at hastigheden påvirkes negativt.

Dette relaterer sig også til streamingtjenester. Hvis du eller andre i husstanden streamer film eller serier, imens testen foretages, vil du opleve en lavere hastighed.

Ældre computere

Hvis din computer er af ældre dato og normalt har svært ved at køre programmer ordentligt, kan det også påvirke resultatet af speed testen. Du kan med fordel prøve at køre testen på en nyere computer, hvis muligt.