At arbejde hjemmefra er drømmen for mange.

Men manglen på kolleger, faste arbejdsrammer og en sammenblanding af det private og det erhvervsmæssige kan også være en hård oplevelse for mange.

Flere og flere jobs og brancher tillader hjemmearbejde.

Vi har derfor udarbejdet en kort guide med gode råd til, hvordan du får det meste ud af dit hjemmearbejde – uden at dit job begynder at flyde ind over dit privatliv.

Sådan skaber du de bedste rammer for at arbejde hjemmefra

1. Har du adgang til dit arbejde hjemmefra?

Den vigtigste betingelse for at arbejde hjemmefra er, at du faktisk kan udføre dit arbejde væk fra kontoret.

Heldigvis bliver flere og flere af de nødvendige arbejdsprogrammer og platforme opbevaret i skyen, en såkaldt cloud-løsning. Cloud-systemer såsom Microsoft Dynamics giver dig adgang til dit arbejde, uanset hvor du befinder dig – selv fra mobilen. 

Du vil også kunne udføre de selvsamme arbejdsopgaver og bruge de samme systemer. Det er naturligvis såfremt du har taget din arbejdscomputer med dig hjem, eller du kan logge ind fra din egen hjemmecomputer.

2. Følg en rutine

Rutiner er vigtige, når du ikke skal indordne dig efter den traditionelle 9-16 arbejdsplads.

Du bør planlægge det sådan, at du står op alle hverdage på nogenlunde samme tid. Det kan i vid udstrækning anbefales, at du opfører dig, som om du skulle afsted på kontoret. Det betyder, at du stadig skal tage bad, børste tænder og klæde dig på, som om du skulle stå skulder om skulder med dine kolleger eller kunder.

Den regel gælder dobbelt, hvis du har videomøder eller -konferencer. Selvom I har aftalt kun at holde møde med lyd, er der altid en risiko for, at du kommer til at tænde for kameraet.

3. Planlæg din tid

Det værste ved hjemmearbejde er risikoen for at arbejdstider og opgaverne flyder over i din fritid.

Det er derfor vigtigt, at du planlægger din arbejdstid. På den måde kan du nå dine opgaver, uden at du skal til at inddrage din aften eller weekend på en opgave, du normalt ville kunne have klaret i arbejdstiden. Det er også en god idé at researche tidsadministrationsteknikker såsom Pomodoro til at sørge for, at du arbejder målrettet på dine opgaver.

4. Skab et arbejdsrum

Et godt arbejdsrum er en nødvendighed, når du arbejder hjemme.

Det behøver ikke nødvendigvis være et helt dedikeret rum, men det skal som minimum være et bord, som du ikke bruger til noget andet. Spisebordet kan til nød gå an, men hvis du associerer et område mere med en anden aktivitet, er det også nemmere at blive distraheret.

Når du har udvalgt dit bord eller rum, er det tid til at gøre rent. Et rodet bord eller værelse kan også være forstyrrende, fordi det indbyder til overspringshandlinger. Når du sidder med en svær opgave, kan det pludseligt gå op for dig, at du virkelig burde gøre rent. Det er en distraktion. Så gør rent inden, du går i gang.

Det betyder også, at du skal fjerne ting, der kunne stjæle din opmærksomhed, såsom hygge bøger, tablets til spil eller noget helt tredje.

Du bør af samme årsag heller ikke spise frokost ved dit arbejdsbord. 

5. Automatiser så mange tidskrævende processer som muligt

Automatisering er en gudsbenådet gave til alle, der arbejder hjemmefra. 

Mange mindre administrative opgaver kan nemlig enten håndteres af en computer eller et pålideligt processystem, der går opgaverne mere overskuelige – og giver dig mulighed for at kunne tilgå vigtige informationer uanset om du er på kontoret eller står nede i Brugsen, fordi du er ved at købe ind til aftensmaden.

Ved at automatiser de mange småopgaver, man normalt skal håndtere på en arbejdsplads, vil du derfor kunne spare tid på selve opgaven, men også dine kollegers tid, fordi I ikke skal koordinere møder og projekter på tværs af afdelinger.

Hvis du har ansatte, der arbejder remote, kan du eventuelt også overveje at automatisere dit lønsystem, så du bare skal godkende de enkelte udbetalinger. Og fordi så mange af de automatiske lønsystemer lever i skyen, vil du ofte kunne gøre det uanset hvor i verden, du befinder dig.

6. Tag dine indkomstmuligheder til genovervejelse

Hvis du har planer om at arbejde hjemmefra permanent – eller hvis du er pålagt hjemmearbejde af samfundsmæssige årsager – kan det også være en god idé at granske dine indtægtskilder.

At arbejde hjemmefra kan nemlig også være årsagen til en del bekymringer over økonomisk grundlag og sikkerhed.

Hvis du tilbyder en ydelse, eller et produkt folk tilgår over nettet, kan det være en god idé at se nærmere på det, man kalder recurring billing. Recurring billing er gentagende (ofte månedlige) betalinger for en service eller produkt. Det er altså en form for abonnement.

Abonnementsindtægter er med til at give dig mere ro på i din hverdag – og betyder også ofte, at du kan forfine og udvikle på produktet, så dine kunder får en vare, der forbedrer sig fra måned til måned.
Jævnfør punkt 5 er det dog også vigtigt at håndteringen af betaling ikke bliver en ekstra sur tjans. Programmer såsom Upodi kan hjælpe dig med at danne et overblik over din recurring billing, så du kan spare tid og arbejde på det produkt eller den ydelse, som folk faktisk betaler for.