Har du længe gået og puslet med tanken om, at du gerne vil have dine egen hjemmeside, eller er du nået så langt i dine overvejelser og dine forberedelser, at du er mere end klar til at rykke videre med projektet, så er det bare om at sætte i gang.

Skal du lave hjemmesiden selv, eller skal du have den lavet ude i byen? Hvordan skal den se ud, hvad skal den kunne – og så videre. Der er mange spørgsmål, der skal være styr på, inden din færdige hjemmeside kan sættes i søen.

Gør-det-selv eller lavet ude i byen?

Det første, du skal afgøre, er, om du selv eller en professionel skal lave din hjemmeside. Det kræver ikke nødvendigvis så stort et it-talent igen at lave en helt simpel hjemmeside. Hvis du har større ambitioner, så kræver det selvfølgelig, at du enten har de nødvendige kompetencer, eller at du er i stand til at følge en vejledning i opsætning af en hjemmeside.

Vil du hellere fra starten af have en professionel webdesigner til at klare hele den del af processen, så er det fair nok, og så ved du, at den kommer godt fra start. Det gælder både selve opsætningen af siden, den gode sparring og at få dig indlogeret på et godt webhotel, der kan hoste din side.

Det er også rart at have en i baghånden, hvis der skulle opstå nogen problemer, eller hvis du har nogle spørgsmål.

Hvad koster det at få lavet en hjemmeside?

Prisen for at lave en hjemmeside kan variere virkelig meget. Nogle steder på nettet kan du lave en helt eller næsten gratis. Hvis du laver den selv, så bør du få lavet en af en mere seriøs karakter, end de gratis skabeloner kan give dig.

Hvis du kan lave en flot og semi-professionel hjemme side selv, så er det naturligvis væsentligt billigere end at få en professionel til at gøre det.

Kvalitet koster. Det gælder også for hjemmesider. Vil du gerne have en hjemmeside, der udstråler seriøsitet, og har mange raffinerede funktioner, så er pengene for en professionelt lavet hjemmeside godt givet ud.

Hvad koster det på sigt at have en hjemmeside?

Hvad koster en hjemmeside, hvis det er en professionel, der skal lave det hele på den? Det er faktisk ofte ikke så dyrt, som du forestiller dig. Det kommer naturligvis meget an på, hvad siden skal kunne.

Det koster selvfølgelig noget mere, hvis siden skal sættes op med en indkøbskurv og et betalingslink, end hvis der slet ikke er nogen handel på din side. Hvis du har direkte salg af varer eller ydelser på siden, skal du regne med at skulle betale en afgift til Nets. Det er nogle få procent af hvert salg, så det er ikke så dyrt igen.

Til gengæld koster det en del med hosting. Det er en årlig betaling, som du skal regne med.

Så kort sagt, så koster det et årligt beløb til Nets og til hosting – og så eventuelt betaling for et support-abonnement til din webdesigner.