Der er masser af natur og kultur at fordybe sig i, i USA, hvis man trænger til en ferie uden skærme.

Vi omringer os selv med IT dagen lang. De fleste checker nyheder, mail og opdateringer på de sociale medier, inden de overhovedet er stået op om morgenen. Desuden sidder lang størstedelen af os også foran en skærm, når vi er på arbejde og så ser vi et par timers fjernsyn, når vi skal slappe af om aftenen. Man kan hurtigt komme til at trænge til en pause fra al den teknologi og hvordan gør man det bedre end med en ferie – måske endda et godt gammeldags roadtrip i USA.

USA er det perfekte land at køre bil i, fordi det er så stort og ændrer sig hele tiden, hvis du kører lang nok tid. Gennem easyterra kan du nemt leje en bil, så du kan bevæge dig gennem de smukke landskaber på amerikansk grund.

Billig billeje kan spare dig for meget stress, da du ikke behøver at tænke på afgangstider og forskellige transportmuligheder. Du skal blot finde den rette biludlejning og tage afsted ud i det blå.

The Pacific Coast Highway Road Trip

Selvom mange rejsende begynder deres road trip i Los Angeles, holder du dig altså tættest på havet ved at køre fra nord til syd i stedet. I Washington, Oregon og i den nordlige ende af Californien følger The Pacific Coast-ruten US Highway 101. I nærheden af den lille by Leggett bliver vejen dog til den naturskønne Highway 1, som er den mest populære del af denne rute og nok den, der kendes som den mest klassiske californiske road trip langs kysten.

Der er mange, der har fordomme om, at Californien er fyldt med galninge og overbebyggede forstads-ørkener, der kun indeholder indkøbscentre og ucharmerende motorveje. Det er også sandheden i et mindre omfang, men derudover finder du altså også tætte, grønne skove i det vestlige Washington og smukke strande i det sydlige Californien. Og det er desuden et af de mest vilde, åbne og forbløffende smukke landskaber, hvor du kan køre kilometer efter kilometer, mens du har omgivelserne helt for dig selv.

The Loneliest Road

Ruten der bliver kaldt “Den Ensomme Vej” går fra kyst til kyst gennem hjertet af Amerika på en 5.100 km lang tur fra hav til hav. Ruten passerer gennem mere end 10 forskellige stater og fire stats-hovedstæder samt USA’s hovedstad, Washington DC. Langs ruten er nogle af landets mest storslåede landskaber: Sierra Nevada, the Appalachian og Rocky Mountains, de uendelige landbrugsområder i Great Plains og de udtørrede ørkener i Utah og Nevada. Ruten følger pionerernes fodspor og giver en omvendt tidslinje for den nationale udvikling. På vej fra vest mod øst kan du rejse tilbage i historien fra den avancerede højteknologi i det moderne Silicon Valley, hen over den vilde vestlige i midten af 1800-tallet, før du ankommer til Atlanterhavet, hvor du finder nogle af de ældste og bedst bevarede landskaber fra kolonitiden i USA.