SPONSERET INDHOLD:

Spam, phishing, social engineering, Nigeria breve, hackere og identitetstyveri er nye ord og begreber, som vi bliver nødt til at forholde os til i en moderne verden, hvor mange daglige handlinger kræver, at vi bruger internettet.

Cyberkriminalitet er en stor industri og et kæmpe problem

Knapt var e-mailen opfundet, før vi begyndte at modtage de første spammails med reklame for alverdens underlige produkter. Problemet med spammails har i årenes udviklet sig til et voksende problem, og man regner med at 45% af alle mails der bliver sendt i dag er spam. Det svarer til ca. 14,5 milliarder spammails om dagen. Cyberkriminalitet er blevet en kæmpe industri, og hvert år bliver firmaer og privatpersoner svindlet for milliarder af kroner. På trods af at der hvert år bliver brugt mange penge og ressourcer på bekæmpelse af internetkriminalitet, så er problemet tilsyneladende ikke blevet mindre. Vi kan ikke undgå at bruge internettet, og det vil vi naturligvis heller ikke, men vi kan begrænse risikoen for, at IT-kriminelle opsnapper vores personlige oplysninger. Alle seriøse virksomheder tager IT-sikkerhedsproblemerne meget seriøst. Internetsider og services som Facebook og Dropbox har blandt andet øget sikkerheden med 2-faktor-logins. Andre sider som Pokerstars tilbyder en mulighed for at få en ekstra sikkerhedspinkode, der skal bruges for at kunne logge ind på din konto. Disse ekstra sikkerhedsforanstaltninger minimerer risikoen for, at andre får adgang til din konto, selvom de skulle få kendskab til din adgangskode. Nem-ID er en lignende form for ekstra sikkerhed der benyttes, når vi skal logge på offentlige sider, netbanker og andre steder hvor der opbevares personlige oplysninger.

Hvad betyder de nye ord som phishing og social engineering

De fleste kender begrebet spam, der almindeligvis dækker over de reklamemails, der lander i vores indbakke, som vi ikke selv har bedt om at få tilsendt. Nigeria-breve er også en form for spam, og begrebet dækker over mails der forsøger at franarre godtroende personer penge. Beskeden lokker med kæmpe formuer som afsenderen, sædvanligvis en prins eller forretningsmand fra Nigeria eller et andet afrikansk land, ikke kan få ud af landet. Hvis du hjælper, og sender ham et lille beløb først, vil du modtage en større sum penge. Det er naturligvis fup, og der kommer aldrig nogen penge til dig. Phishing betyder at nogen forsøger at fiske oplysninger som navn, adresse, personnummer og kontooplysninger, ud af dig. Det foregår ofte ved, at du modtager en mail der udgiver sig for at være fra Skat eller fra et pengeinstitut, der beder dig om at sende oplysningerne. Social engineering begrebet dækker over disciplinen at lokke oplysninger ud af folk, som de normalt ikke ville give. Det kan ske via mail, telefonopkald eller på sociale medier og lignende steder.

Hvordan undgår vi internettets farer

Der findes mange gode råd til at undgå at blive hacket og udsat for identitetstyveri, hvilket du kan læse mere om i den store sektion om sikkerhed her på siden. Der er dog især to ting, der er værd at fremhæve, og det er sund fornuft og antivirusprogrammer. Hvis du modtager et tilbud, hvad enten det er på mail, SMS eller sociale medier, og som lyder for godt til at være sandt, så er det med garanti svindel. Ingen offentlige instanser, banker eller andre selskaber, vil bede dig oplyse kontonumre eller lignende på mail. Brug altid din sunde fornuft, og hvis du er i tvivl, så kontakt det pågældende selskab, og spørg om de har forsøgt at kontakte dig. Et antivirus program er et absolut ”must” for alle. Hvis uheldet er ude, og du kommer til at klikke på et link, som forsøger at installere skadelige programmer på din computer, så vil et antivirusprogram i mange tilfælde opdage det, og advare dig inden programmet installeres. Mange antivirusprogram kommer i samlede pakker der udover antivirusprogram til computeren, også beskytter din mobiltelefon, og opsætter et spamfilter, hvor mange spammails bliver sorteret fra. En anden foranstaltning, du kan tage, er at tegne en forsikring mod identitetstyveri. Konsekvenserne ved at en kriminel køber varer på din konto, og måske endda optager lån i dit navn kan være meget alvorlige, og svære at bevise. De fleste forsikringsselskaber tilbyder forsikringer mod ID-tyveri, og det kan være en god idé at tage en snak med dit selskab om mulighederne.