Er du selvstændig, eller har du muligheden for at arbejde hjemmefra så er det nok noget, som du indimellem gør brug af. Det er meget forskelligt, hvordan vi mennesker arbejder bedst. Nogle foretrækker at tage afsted til kontoret hver dag, mens andre gerne vil arbejde derhjemme så ofte som muligt. Lige meget hvad, så er det rart at have muligheden for at arbejde fra sengen, hvor du kan snuppe en morgenkaffe og komme stille og roligt i gang. Vi kommer med gode tips til, hvordan du kan gøre din arbejdsposition og generelle arbejdsrutine lidt bedre, så du nemt kan sidde der hele formiddagen uden øm ryg eller dårlig siddestilling.
Elevationsseng
Indholdsfortegnelse
Vil du sidde godt i din seng, så er det selvfølgelig en løsning at købe en helt ny seng – måske du alligevel skulle have en ny. For med en elevationsseng kan du selv justere vinklen på din siddeposition, og du vil få en god støtte hele vejen op. Der er mange forhandlere, når det handler om elevationssenge, men det er alfa omega, at din elevationsbund er i top. Kig på nettet, og find den seng, der passer bedst til dit soveværelse, for du finder de bedste priser, hvis du gør brug af nettet. Butikker sælger ofte varerne til en højere pris, og når det gælder en ny elevationsbund, så er der mange penge at spare. Find den bedste elevationsbund, og få en meget bedre siddekomfort i dit soveværelse.
Hold pauser
Når vi arbejder, så bruger vores hjerne meget mere energi, end vi regner med. Derfor oplever mange, at når de sidder foran skærmen hele dagen, så bliver de frustrerede over deres arbejde, fordi de laver mange fejl. Der er en god forklaring på dette. Hjernen har nemlig brug for en pause indimellem. Faktisk siges det, at vi skal arbejde 25-45 minutter med fuld koncentration for så at tage en kort pause på cirka ti minutter. På den måde får hjernen ny energi til at arbejde videre.
Arbejder du hjemmefra, så kender du sikkert også til denne frustration, og med en hjemmearbejdsdag har du det privilegium, at du kan holde de pauser, du vil. Din arbejdsdag vil bare blive længere i den anden ende, men til gengæld sjovere og langt mere overskuelig. Du kan nemlig arbejde effektivt med en powernap indimellem, og faktisk er det et redskab som nogle arbejdspladser også gør brug af, hvis der er brug for en pause.
Lav en plan
Og endelig er det selvfølgelig vigtigt, at du har styr på, hvad du skal nå i løbet af dagen hjemme i sengen. For selvom du sidder hjemme under dynen, så nytter det ikke noget, at du ikke får lavet det, som du ville have nået på kontoret. Sørg for, at du har en plan klar, så du kender de opgaver, der er på dagens liste. Det vil give dig et godt overblik over dagens arbejde, og dermed kan du nemt se, hvornår der er plads til de små pauser – og måske en lille powernap.