It-borger.dk It-borger.dk
Denne side er under ombygning.Indholdet her er en statisk kopi af den tidligere udgave af sitet, bevaret mens siden bygges om. Oplysningerne opdateres ikke lige nu.

Sådan får du tusindvis af lydbøger med på ferien

Oprindeligt udgivet 2019-02-13

Bagagen bliver lettere, hvis du ikke skal slæbe bøger med på ferien. Og lydbøger kan du lytte til overalt.

Det kan være benhårde prioriteringer at pakke kufferten til ferien. Hvad kan ikke undværes, og hvad må blive hjemme? Er du glad for at læse, har du sikkert tænkt dig at pakke mindst én bog. Men at tage bøger med på ferien kan være tungt og besværligt.

Det er meget nemmere med lydbøger, som du kan høre når du har tid og lyst. Og så kan du erstatte bøgerne med en tablet eller mobil, som du utvivlsomt har med på ferien uanset hvad.

Der findes en del danske lydbogstjenester på det danske marked. De fleste har mindst en uges gratis prøveperiode. Læs mere på Bredbånd.dk

Skal du på ferie anbefaler vi, at du downloader bøgerne hjemmefra. På den måde risikerer du ikke at bruge en masse dyr data, mens du er i udlandet. Og du kan endda lytte til bøgerne på flyveturen, fordi de er gemt på din mobil eller tablet og ikke kræver forbindelse til internettet.

Alternativt bør du vente med at downloade bøgerne, til du når frem til destinationen og kan forbinde til et trådløst netværk