It-borger.dk It-borger.dk
Denne side er under ombygning.Indholdet her er en statisk kopi af den tidligere udgave af sitet, bevaret mens siden bygges om. Oplysningerne opdateres ikke lige nu.

Microsoft advarer om cyberangreb i valgkampe

Oprindeligt udgivet 2019-02-20

Fremmede magter vil med stor sandsynlighed forsøge at blande sig i danske valgkampe, mener Microsoft.

I løbet af 2019 skal danskerne til både folketingsvalg og valg til Europaparlamentet. Hos Microsoft ser man en stigning i forsøget på at angribe politiske organisationer i forbindelse med valgkampe. Det skriver Microsoft-chef Tom Burt i et blogindlæg.

Derfor stiller Microsoft sin sikkerhedssoftware gratis til rådighed for politiske organisationer i blandt andet Danmark.

Læs også: Sådan får du tusindvis af lydbøger med på ferien

– Vi mener, det er afgørende at organisationer, der spiller en afgørende rolle i den demokratiske process, har adgang til topmoderne cybersikkerhed. Vi ser stadig, at fremmede stater og andre forsøger at påvirke demokratiske valg rundtom i verden, også i Europa, skriver Microsoft-chefen.

Microsofts sikkerhedsløsning kaldet AccountGuard tilbydes nu i 14 europæiske lande.