Arkiv

Kirurg vinder principiel retssag over Google

En hollandsk læge har vundet en sag over Google, der kan få stor betydning for søgegiganten.

EU har vedtaget regler om, at man under nogle omstændigheder har “ret til at blive glemt” på nettet, og eksempelvis Google har lavet en funktion, hvor man kan anmode søgemastodonten om at fjerne søgeresultater. Det har fået et nyt perspektiv, efter Google har tabt en sag anlagt af en hollandsk kirurg.

Kirurgen fik i første omgang inddraget sin tilladelse til at arbejde med patienter. Den blev senere gjort betinget, men lægens navn stod stadig i officielle “gabestokke”, der dukkede op blandt de øverste søgeresultater hvis man googlede lægens navn.

Læs også: Sådan tjekker du, om dit kodeord er blevet lækket

Google afviste at fjerne søgeresultaterne, men er nu blevet pålagt det af en dommer. Ifølge kirurgens advokat, er det en principiel afgørelse.

– Sådan som jeg ser det, er de (Google, red.) nu tvunget til at fjerne tusindvis af sider. Selvom der var en klageinstans, har Google været dommer, indtil nu. Det er dem, der har afgjort om sider skulle fjernes eller ej, siger advokat Willem van Lynden, ifølge The Guardian.

Sagen ventes at få betydning for, hvordan lignende sager om “retten til at blive glemt” bliver behandlet i fremtiden.

Nyt site skal gøre det nemmere at vælge lovligt

Kulturministeriet står bag ny hjemmeside, der vil guide forbrugerne til at vælge ægte og lovlige varer og ydelser.

Der er masser af fup og svindel på nettet. Og som forbruger kan det være svært at gennemskue. Kulturministeriet håber at gøre det lidt nemmere med den nye hjemmeside jegvælgerægte.dk . Her kan man finde guides til hvordan man spotter falske og ulovlige varer og tjenester, samt lovgivningen på området.

Kulturministeren håber hjemmesiden kan være et våben mod de udspekulerede bagmænd, der bliver dygtigere og dygtigere til at snyde danske forbrugere.

Læs også: Sådan tjekker du, om dit kodeord er blevet lækket

– Bagmændene bag ulovlige indholdstjenester er blevet meget dygtige til at få deres sider til at se lovlige ud. Det kan derfor være svært for forbrugerne at navigere på internettet og vælge de lovlige alternativer. Med den nye hjemmeside ønsker regeringen at hjælpe forbrugere med gøre internettet til et sted, hvor man nemt og lovligt kan finde film, musik, litteratur og andet kreativt materiale. Samtidig skal hjemmesiden gøre det lettere for os alle at styre uden om kopivarer, siger kulturminister Mette Bock (LA) i en pressemeddelelse.

Den nye hjemmeside er et led i regeringens oplysningskampagne, ligesom sharewithcare.dk

Sådan tjekker du, om dit kodeord er blevet lækket

Kodeord til 773 millioner e-mails er blevet ramt. Sådan tjekker du, om din er én af dem.

Cyberkriminelle har været på spil igen og lækket kodeordene til op mod 773 millioner e-mail adresser. Du kan tjekke, om du er en af dem ved at slå din mail op på haveibeenpwned.com

Er du det, bør du lave et nyt kodeord se steder, hvor du har brugt det lækkede kodeord – allerhelst et unikt kodeord hvert sted.

Derudover bør du aktivere totrinsgodkendelse, de steder, der understøtter det. Med den aktiveret bliver det næsten umuligt for en hacker at logge ind med dine oplysninger, uden du får besked om det.

Aktivering af totrinsbekræftelse på Facebook

Aktivering af totrinsbekræftelse på din Google-konto

Aktivering af totrinsbekræftelse på Instagram

Aktiver totrinsbekræftelse på dit Apple ID

Aktiver totrinsbekræftelse på Snapchat

Aktivering af totrinsbekræftelse på Linkedin

Aktivering af totrinsbekraeftelse på Dropbox

 

Nets advarer mod fupmail

Har du fået en mail fra Nets, der vil have dig til at indtaste dine kortoplysninger, skal du ikke gøre det.

Et ukendt antal danskere modtager i disse dage en mail fra en afsender, der ser ud til at være Nets. Mailen advarer om, at modtagerens betalingskort er blevet brugt i udlandet, og for at få pengene tilbage skal man indtaste kortoplysningerne. Men gør man det, sker der lige præcis det, mailen advarer om.

Både mail og hjemmesiden man kommer til ved at klikke på linket i mailen er falsk, og har intet med Nets at gøre. Det får betalingsformidleren til at advare mod fupmails.

– Vi har fået usædvanligt mange henvendelser om snydemails. De kommer i bølger, og de ændrer sig lidt fra gang til gang. Den her har vi også set før, og den er åbenbart blevet sendt ud i et stort antal, siger pressemedarbejder hos Nets, Mads Allingstrup, til bt.dk

Det danske sikkerhedsfirma CSIS forklarer på Facebook, at modtagere af mailen bliver sendt via linkforkorteren bit.ly til den falske hjemmeside, hvor bagmændene så stjæler kortoplysningerne fra de danskere, der hopper i fælden.

(Artiklen fortsætter under Facebook-opslaget)

Beskyt dine enheder

Du får god beskyttelse mod bl.a. falske mails og hjemmesider med Avast Internet Security. Læs mere her

Denne artikel indeholder et reklamelink, som vi tjener lidt penge på. Til gengæld kan vi drive siden gratis for dig, uden irriterende bannerreklamer.

Falsk Elgiganten-webshop spreder sig

En webshop, der ligner Elgiganten spreder sig på sociale medier.

En iPhone X til 2.999 kr. hos Elgiganten. Det er tilsyneladende et af de tilbud, der lige nu spreder sig på Facebook. Webshoppen har dog intet med Elgiganten at gøre, mobilen dukker aldrig op, og webshoppen er designet af kriminelle til at stjæle brugernes betalingsoplysninger.

Sikkerhedsfirmaet CSIS advarer mod svindlen på Facebook, og opfordrer til at man ser sig godt for, hvis tilbuddet virker for godt til at være sandt. I det her tilfælde afsløres svindelnummeret blandt andet ved, at hjemmesiden ikke er elgiganten.dk

Vi har skrevet om, hvordan du handler sikkert på nettet. Find vores guides her.

Tjek selv: Her er listen med de 100 dårligste kodeord – hvor er dit?

Sikkerhedseksperter har analyseret fem millioner kodeord og fundet frem til de 100 dårligste. Se listen her og find ud af, om du bruger nogle af dem.

Stort set hele vores online-liv er beskyttet af kodeord, så derfor bruger hackere flere forskellige metoder til at gætte dem. Et af dem er såkaldte “ordbogsangreb”, hvor hackeren bruger et computerprogram til at gætte på de mest almindelige ord.

Sikkerhedseksperter har analyseret fem millioner lækkede kodeord fra europæiske og amerikanske brugere. Til sidst er de endt med en liste over de 100 dårligste kodeord, og tendenserne er de samme – også i Danmark, forklarer Bogdan Botezatu, der er ekspert hos IT-sikkerhedsvirksomheden Bitdefender.

– Det er det samme mønster alle steder. Alt for mange brugere vælger den simple løsning som at skrive en række tal eller sammenhængende bogstaver på tastaturet som ‘qwerty’. Det ender med et kodeord, som er meget let at gætte. Den kriminelle behøver ikke engang et computerprogram til at gætte et kodeord så let som 123456, siger han i en pressemeddelelse.

Vil du have sikre kodeord uden besvær? Så skal du bruge en password manager. Læs om de 5 bedste password managers på Bredbånd.dk.

Tjek dine kodeord

It-borger.dk har samlet de 100 dårligste kodeord i listen herunder. Brug søgefunktionen til at find ud af, om nogle af dine kodeord er med.

Forbrugerombudsmanden advarer mod webshop

Forbrugerombudsmanden advarer mod en webshop, der kræver betaling for et løbende abonnement.

Vi har tidligere her på It-borger.dk skrevet om de såkaldte abonnementsfælder, hvor forbrugere køber et produkt eller en tjeneste på nettet, og derefter bliver tilmeldt et abonnement.

Forbrugerombudsmanden har været efter flere webshops, der efter deres opfattelse ikke har gjort tydeligt nok opmærksom på, at man tilmelder sig et abonnement. Nu har Forbrugerombudsmanden udsendt endnu en advarsel. Denne gang mod webutikken prisamok.nu

Abonnementet hos prisamok.nu koster 399 kr. om måneden, men det fremgår ikke tydeligt nok, mener forbrugerombudsmand Christina Toftegaard Nielsen.

Læs også: Politiet opretter center til bekæmpelse økonomisk kriminalitet på nettet

– Prisamok.nu vildleder forbrugerne til at indgå et abonnement, når de køber et produkt på hjemmesiden, fordi de ikke oplyser tydeligt om, at forbrugerne skal betale for at handle. Virksomheden bruger betalingsoplysningerne til at trække flere hundrede kroner hver måned, siger hun i en pressemeddelelse.

Forbrugerombudsmanden opfordrer forbrugerne, der er fanget i abonnementsfælder til at tage kontakt til virksomheden og meddele, at man ikke har indgået en aftale, at aftalen er ugyldig og at man vil have pengene tilbage. Derudover bør man kontakte sin bank for at få lavet en tilbageførsel af pengene.

Nye tal: De fleste ældre shopper på nettet

Opfattelsen af, at ældre ikke shopper løs på nettet er helt forkert, viser nye tal.

Det er nemt og hurtigt at få et overblik over priserne, når man handler på nettet. Det er ifølge en undersøgelse fra betalingsformidleren DIBS den vigtigste årsag til, at ældre over 66 år handler på nettet. Og det gør de i stor stil. 81 procent af danskerne over 66 år handler på nettet.

Så den udbredte opfattelse af, at ældre handler mindre på nettet end den øvrige del af befolkningen passer ikke, lyder det fra DIBS.

Læs også: Politiet opretter center til bekæmpelse økonomisk kriminalitet på nettet

– Vi kan se en stor vækst i de ældres køb af varer på nettet. Vi så det også i den travle julemåned, hvor halvdelen af danskerne over 60 år valgte at købe en eller flere julegaver online. Til sammenligning valgte 63 procent af alle danskere over 18 år at tage nettet i brug, når de skulle købe julegaver i december, så de ældres onlineforbrug følger fint med resten af befolkningen, fortæller Henriette Høyer, salgsdirektør i DIBS, i en pressemeddelelse.

Især shopping via mobilen er eksploderet hos de 55-65-årige. I 2017 var det 28 procent i aldersgruppen, der brugte smartphonen til indkøb. Det tal er nu steget til 47 procent.

Shopping på nettet blandt alle aldre er især noget, som webshops har mere fokus på end nogensinde. Derfor finder de forskellige webshops det også nødvendigt at være til stede på flere kanaler, hvor en god og sikker betalingsløsning er vigtig – noget som kan læses mere om i en ny artikel om platforme som giver flere kunder.

Politiet opretter center til bekæmpelse økonomisk kriminalitet på nettet

Det nye center bliver er landsdækkende og skal efterforske sager på tværs af politikredse.

Tirsdag indvies politiets nye landsdækkende center for it-relateret økonomisk kriminalitet (LCIK) Det har til opgave at efterforske sager om eksempelvis varekøb, der aldrig dukker op, phishing og kreditkortsvindel. Ifølge Rigspolitiet kommer det til at styrke politiet i kampen mod økonomisk kriminalitet på nettet – og det gør det nemmere for borgere og virksomheder at anmelde sagerne.

– Med etableringen af LCIK tager vi endnu et skridt for at sikre os, at borgerne kan føle sig trygge – også når de færdes online. Vores nye center vil både sikre en bedre håndtering af de sager, hvor en borger eller virksomhed har været udsat for økonomisk it-kriminalitet og styrke den forebyggende indsats. Så vi er bedre rustet i kampen mod bedrageri på nettet, fortæller rigspolitichef Jens Henrik Højbjerg, i en pressemeddelelse.

Læs også guiden til sikker nethandel her

Trine Møller, centerchef i LCIK, forklarer, at man kan se sammenhænge og mønstre som de enkelte politikredse ikke kan.

– Vi har senest set et eksempel på 49 borgere, som alle havde handlet på samme danske webshop uden at modtage de bestilte varer. Vi sammenkædede sagerne og fik hurtigt skabt et overblik. Fordi borgerne var fra ni forskellige politikredse, kunne det – før oprettelsen af LCIK – ellers have taget længere tid, før sagerne blev koblet sammen, og der kunne gribes ind over for gerningsmanden, siger hun.

Sager anmeldes til LCIK via politi.dk

Foto: Rigspolitiet

Fandt sine stjålne møbler på Facebook

En mand fra Nordjylland havde held i uheld da han så sine stjålne møbler på Facebook.

Det er de færreste indbruds ofre i Danmark, der er heldige at blive genforenet med sine ejendele. En 50-årig mand var en af de få, da han søndag opdagede sine ni stole og en kommode til salg på Facebook.

Manden tog kontakt til Nordjyllands Politi, som tog ud til sælgerens adresse. Her fandt ordensmagten ganske rigtigt de stjålne møbler, og i stedet for en hurtig handel blev den 36-årige sælger anholdt og sigtet for hæleri.

Læs også vores guide til, hvordan du undgår at købe stjålne ting på nettet

Det skriver Nordjyllands Politi i døgnrapporten.

Forsætligt hæleri kan straffes med fængsel i op til seks år.