Arkiv

Få din computer optimeret gratis – normalpris 1.395 kr.

Er computeren langsom? Få den optimeret helt gratis som bruger af it-borger.dk

Computere har det med at blive langsommere og langsommere. Ofte skyldes det, at gamle filer og programmer optager for meget plads og at computeren bruger sine ressourcer på en uklog måde. 

Hvis du er uheldig skyldes det virus eller inficerede filer så det kan være en relativt teknisk affære at gå i gang med at lave om på. Hvis du gerne vil slippe for besværet, har vi et godt tilbud til dig. En helt gratis PC-optimering udført af en dansk IT-ekspert, så du er i helt trygge hænder.

Tjekket, der foretages af danske eksperter hos firmaet Nej til virus koster normalt 1.395 kr, men brugere af it-borger.dk får det helt gratis. 

Det eneste du skal gøre er, at udfylde formularen herunder: 

Endnu en dansk tv-vært advarer om fupreklame

Tv-værten fastslår, at han aldrig har haft noget med kryptovalutaen Bitcoin at gøre.

Når du rundt omkring på nettet ser reklamer for at invistere i kryptovalutaen Bitcoin, er der stor risiko for, at du også ser en smilende kendt dansker. Bagmændene opdigter, at de kendte danskere har tjent mange penge på investeringerne – men intet af det passer. 

En række tv-værter som Sofie Linde og Jes Dorph-Pedersen er blevet misbrugt i de falske reklamer. Og nu er det også gået ud over en anden TV 2-vært, Peter Ingemann. 

(Artiklen fortsætter under billedet)

Peter Ingemann er blevet misbrugt i falsk Bitcoin-reklame (Foto: TV 2)

På Facebook forklarer Ingemann, at han på ingen måde er involveret i Bitcoin. 

– DET ER SVINDEL! Og jeg har INTET med det at gøre. Hold jer langt langt væk.Jeg kunne grine af det og gjorde det også i starten, selvom jeg da ikke synes det er rart at få mit fjæs på en åndssvag svindlers annonce, skriver Peter Ingemann blandt andet.

På billedet, som “Størst-værten” har delt ses også TV 2-værten Anders Breinholt. Også hans støtte til Bitcoin-investeringer er opspind. 

Minister vil stille influencers til ansvar for indhold

Bloggere og andre influencers skal kunne stilles til ansvar for det, de lægger ud på blogs og sociale medier, mener minister. 

Medier har en ansvarshavende chefredaktør, der har det endelige ansvar for, hvad mediet vælger at bringe. Sådan er det ikke med de såkaldte influencers, der har mange følgere på sociale medier. Det skal der laves om på, mener Børne- og Undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil. 

Reality-stjernen Fie Laursen lagde i weekenden et selvmordsbrev op på Instagram, hvor hun har i omegnen af 30.000 følgere. Og det burde have konsekvenser, mener ministeren. 

– Så ville hun (Fie Laursen, red.) kunne blive stillet til ansvar over for straffeloven i forbindelse med at lægge ting op, der går på tværs af de presseetiske regler, der påhviler en redaktør, siger Pernille Rosenkrantz-Theil til Ritzau. 

Læs også: Svindelforsøg på sociale medier er eksploderet – virksomheder bombarderes også

I de vejledende regler for god presseskik står der blandt andet: 

– Selvmord eller selvmordsforsøg bør ikke omtales, medmindre klar almen interesse kræver eller begrunder offentlig omtale, og i så fald bør omtalen være så skånsom som mulig.

Hvordan ministeren forestiller sig koblingen mellem brud på de vejledende regler for god presseskik og straffeloven er dog uklart. At bryde de vejledende regler har nemlig ingen strafferetlige konsekvenser. 

Opslaget nåede at ligge på Instagram i næsten to dage, inden det blev fjernet. 

Fie Laursens bror, Boris, bekræfter på Instagram, at Fie forsøgte selvmord, men at hun nu får den nødvendige hjælp.

Falsk Coop-sms i omløb

Får du en sms om, at du har bonus til gode, skal du ikke trykke på linket. Afsenderen er ikke Coop Danmark, men derimod kriminelle i Panama.

Det er let at blive glædeligt overrasket, hvis du, som medlem af Coop Danmark, pludselig får en sms om, at du har bonus til gode. Og lige så let at blive fristet til at udfylde formularen for at få den lovede bonus. Det er bare en dum ide, for beskeden har intet med Coop Danmark.

I vores guide her lærer du, hvordan du spotter en falsk sms

I øjeblikket modtager en række af Coop Danmarks medlemmer sms’er som denne:

(Artiklen fortsætter under billedet)

Trykker man på linket, kommer man ind på en side, der ved første øjekast ser ægte ud, men det er den ikke. Man kommer nemlig ind på coop-point.com

(Artiklen fortsætter under billedet)

Problemet med falske mails og sms-beskeder, er desværre ikke nyt. Heller ikke for Coop Danmark.

– Det er desværre et problem, som både plager os og mange andre virksomheder. Vi advarer mod dem på vores hjemmeside. Hvis vi har en periode, hvor vi oplever særligt mange, mailer vi advarsel til dem, der modtager vores nyhedsbreve, fortæller Jens Juul Nielsen, informationsdirektør hos Coop Danmark til It-borger.dk

Vil du vide mere om, hvordan man spotter en falsk sms, kan du læse vores guide her.

It-borger.dk har foretaget research, der viser, at hjemmesiden coop-point.com, er registreret hos amerikanske Namecheap af nogen i Panama. Vi forsøger at få en kommentar fra Namecheap.



Her er it-chefernes største frygt

Virksomhedernes it-chefer frygter allermest uforsigtighed fra virksomhedens egne medarbejdere.

Når der tikker en arbejdsmail ind, kan det være en rigtig god ide at kigge på den en ekstra gang. Der er nemlig en reel risiko for, at den ikke kommer fra den afsender, der står på.

It-virksomheden Cisco har i en ny rapport spurgt 3.000 it-chefer fra hele verden om den største sikkerhedstrussel mod virksomhederne. 56 procent svarer, at den største trussel er medarbejderne.

– Virksomhedernes største sårbarhed mod it-sikkerhed er medarbejderne, fordi det kan være næsten umuligt at identificere falske e-mails. For at undgå at blive hacket skal virksomhederne ikke kun have den rigtige software, men også etablere en kritisk e-mailkultur blandt de ansatte, der kan fungere som et bolværk mod kriminelle,  forklarer Jan Minche, Security Lead hos Cisco, i en pressemeddelelse.

Læs også: Tjek selv: Her er listen med de 100 dårligste kodeord – hvor er dit?

Ifølge Cisco forsøger kriminelle at ramme virksomhederne på mange forskellige måder. De mest almindelige fupmails er:

1. CEO-fraud: Afsenderen udgiver sig for at være virksomhedens direktør eller økonomidirektør, og forlanger at få overført et beløb med det samme.

2. Digital afpresning: Kriminelle forsøger at afpresse sig til betaling i kryptovalutaen Bitcoin ved at hævde at være i besiddelse af intime billeder eller videoer af modtageren.

3. Falske fakturaer: Den vedhæftede faktura indeholder ondsindet kode, der kan give den kriminelle adgang til virksomhedens oplysninger.

4. Phishing: Forsøger at overbevise medarbejderen om, at han/hun skal skifte logind-oplysninger til eksempelvis Office 365 eller G Suite. Mailen indeholder et link til en side, der ser ægte ud, men som i virkeligheden sender medarbejderens oplysninger til den kriminelle.

5. Advance fee fraud: Modtageren bliver lovet en stor sum penge, men skal bare lige overføre en mindre sum først. Det store beløb dukker selvfølgelig aldrig op.

Google gemmer oplysninger om dine internetkøb

Efter eget udsagn gør Google meget for at beskytte dit privatliv. Alligevel gemmer giganten oplysninger om, hvad du har købt gennem tiden.

Hver gang du køber noget på nettet, får du en ordrebekræftelse på mail. Hvis du bruger Gmail er der en stor chance for, at Google gemmer en oversigt over hvad og hvor du har handlet på nettet gennem tiden.

Internetgiganten tager nemlig oplysninger fra nogle ordrebekræftelser og gemmer dem på en oversigt, uden at spørge dig først. Undertegnedes købshistorik går eksempelvis tilbage til marts 2013.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Google understreger i sine support-dokumenter, at det kun er dig, der har adgang til din købsoversigt.

Læs også: Antallet af bedragerianmeldelser sætter rekord

Oversigten er godt gemt, hvis man ikke ved, hvor man skal lede.

Det nemmeste er at klikke her for at komme til din oversigt, hvorfra du også kan slette oplysningerne