Arkiv

Minister vil stille influencers til ansvar for indhold

Bloggere og andre influencers skal kunne stilles til ansvar for det, de lægger ud på blogs og sociale medier, mener minister. 

Medier har en ansvarshavende chefredaktør, der har det endelige ansvar for, hvad mediet vælger at bringe. Sådan er det ikke med de såkaldte influencers, der har mange følgere på sociale medier. Det skal der laves om på, mener Børne- og Undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil. 

Reality-stjernen Fie Laursen lagde i weekenden et selvmordsbrev op på Instagram, hvor hun har i omegnen af 30.000 følgere. Og det burde have konsekvenser, mener ministeren. 

– Så ville hun (Fie Laursen, red.) kunne blive stillet til ansvar over for straffeloven i forbindelse med at lægge ting op, der går på tværs af de presseetiske regler, der påhviler en redaktør, siger Pernille Rosenkrantz-Theil til Ritzau. 

Læs også: Svindelforsøg på sociale medier er eksploderet – virksomheder bombarderes også

I de vejledende regler for god presseskik står der blandt andet: 

– Selvmord eller selvmordsforsøg bør ikke omtales, medmindre klar almen interesse kræver eller begrunder offentlig omtale, og i så fald bør omtalen være så skånsom som mulig.

Hvordan ministeren forestiller sig koblingen mellem brud på de vejledende regler for god presseskik og straffeloven er dog uklart. At bryde de vejledende regler har nemlig ingen strafferetlige konsekvenser. 

Opslaget nåede at ligge på Instagram i næsten to dage, inden det blev fjernet. 

Fie Laursens bror, Boris, bekræfter på Instagram, at Fie forsøgte selvmord, men at hun nu får den nødvendige hjælp.

Falsk Coop-sms i omløb

Får du en sms om, at du har bonus til gode, skal du ikke trykke på linket. Afsenderen er ikke Coop Danmark, men derimod kriminelle i Panama.

Det er let at blive glædeligt overrasket, hvis du, som medlem af Coop Danmark, pludselig får en sms om, at du har bonus til gode. Og lige så let at blive fristet til at udfylde formularen for at få den lovede bonus. Det er bare en dum ide, for beskeden har intet med Coop Danmark.

I vores guide her lærer du, hvordan du spotter en falsk sms

I øjeblikket modtager en række af Coop Danmarks medlemmer sms’er som denne:

(Artiklen fortsætter under billedet)

Trykker man på linket, kommer man ind på en side, der ved første øjekast ser ægte ud, men det er den ikke. Man kommer nemlig ind på coop-point.com

(Artiklen fortsætter under billedet)

Problemet med falske mails og sms-beskeder, er desværre ikke nyt. Heller ikke for Coop Danmark.

– Det er desværre et problem, som både plager os og mange andre virksomheder. Vi advarer mod dem på vores hjemmeside. Hvis vi har en periode, hvor vi oplever særligt mange, mailer vi advarsel til dem, der modtager vores nyhedsbreve, fortæller Jens Juul Nielsen, informationsdirektør hos Coop Danmark til It-borger.dk

Vil du vide mere om, hvordan man spotter en falsk sms, kan du læse vores guide her.

It-borger.dk har foretaget research, der viser, at hjemmesiden coop-point.com, er registreret hos amerikanske Namecheap af nogen i Panama. Vi forsøger at få en kommentar fra Namecheap.

Her er it-chefernes største frygt

Virksomhedernes it-chefer frygter allermest uforsigtighed fra virksomhedens egne medarbejdere.

Når der tikker en arbejdsmail ind, kan det være en rigtig god ide at kigge på den en ekstra gang. Der er nemlig en reel risiko for, at den ikke kommer fra den afsender, der står på.

It-virksomheden Cisco har i en ny rapport spurgt 3.000 it-chefer fra hele verden om den største sikkerhedstrussel mod virksomhederne. 56 procent svarer, at den største trussel er medarbejderne.

– Virksomhedernes største sårbarhed mod it-sikkerhed er medarbejderne, fordi det kan være næsten umuligt at identificere falske e-mails. For at undgå at blive hacket skal virksomhederne ikke kun have den rigtige software, men også etablere en kritisk e-mailkultur blandt de ansatte, der kan fungere som et bolværk mod kriminelle,  forklarer Jan Minche, Security Lead hos Cisco, i en pressemeddelelse.

Læs også: Tjek selv: Her er listen med de 100 dårligste kodeord – hvor er dit?

Ifølge Cisco forsøger kriminelle at ramme virksomhederne på mange forskellige måder. De mest almindelige fupmails er:

1. CEO-fraud: Afsenderen udgiver sig for at være virksomhedens direktør eller økonomidirektør, og forlanger at få overført et beløb med det samme.

2. Digital afpresning: Kriminelle forsøger at afpresse sig til betaling i kryptovalutaen Bitcoin ved at hævde at være i besiddelse af intime billeder eller videoer af modtageren.

3. Falske fakturaer: Den vedhæftede faktura indeholder ondsindet kode, der kan give den kriminelle adgang til virksomhedens oplysninger.

4. Phishing: Forsøger at overbevise medarbejderen om, at han/hun skal skifte logind-oplysninger til eksempelvis Office 365 eller G Suite. Mailen indeholder et link til en side, der ser ægte ud, men som i virkeligheden sender medarbejderens oplysninger til den kriminelle.

5. Advance fee fraud: Modtageren bliver lovet en stor sum penge, men skal bare lige overføre en mindre sum først. Det store beløb dukker selvfølgelig aldrig op.

Google gemmer oplysninger om dine internetkøb

Efter eget udsagn gør Google meget for at beskytte dit privatliv. Alligevel gemmer giganten oplysninger om, hvad du har købt gennem tiden.

Hver gang du køber noget på nettet, får du en ordrebekræftelse på mail. Hvis du bruger Gmail er der en stor chance for, at Google gemmer en oversigt over hvad og hvor du har handlet på nettet gennem tiden.

Internetgiganten tager nemlig oplysninger fra nogle ordrebekræftelser og gemmer dem på en oversigt, uden at spørge dig først. Undertegnedes købshistorik går eksempelvis tilbage til marts 2013.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Google understreger i sine support-dokumenter, at det kun er dig, der har adgang til din købsoversigt.

Læs også: Antallet af bedragerianmeldelser sætter rekord

Oversigten er godt gemt, hvis man ikke ved, hvor man skal lede.

Det nemmeste er at klikke her for at komme til din oversigt, hvorfra du også kan slette oplysningerne

PostNord advarer mod fup sms

En stor bølge af fup sms’er, der ser ud til at komme fra PostNord er i omløb.

Uanset om du venter en pakke eller ej, skal du være meget opmærksom hvis du modtager en sms, der ser ud til at komme fra PostNord.

Det er nemlig langt fra sikkert, at det skandinaviske postfirma er afsenderen.

Lige nu er der en stor bølge af falske sms’er i omløb, hvor ukendte bagmænd forsøger at lokke kreditkortoplysninger ud af modtagerne ved at hævde, at der er et gebyr, der skal betales for at man kan modtage sin pakke.

PostNord oplyser på Facebook, at man samarbejder med mobilselskaberne i et forsøg på at stoppe udsendelsen af de falske beskeder.

Antallet af bedragerianmeldelser sætter rekord

Årets første kvartal har budt på et rekordstort antal politianmeldelser af bedrageri.

De kriminelle rykker mere og mere over på internettet. Det kan læses ud af den seneste opgørelse, som Danmarks Statistik har offentliggjort.

Aldrig tidligere har politiet modtaget så mange bedragerianmeldelser som i første kvartal af 2019.

11.701 anmeldelser af bedrageri blev det til i årets første fire måneder – omkring halvdelen af dem drejer sig om databedrageri, skriver Danmarks Statistik.

Vi har samlet udviklingen i denne graf:

Politiet: Sådan undgår du at blive snydt af billethajer

Lige om lidt starter perlerækken af koncerter og festivaler. Dermed lurer der også billethajer i farvandet. Politiet kommer her med nogle råd til, hvordan du undgår at blive snydt.

Det kan virke meget tillokkende, når man finder billetter til en ellers udsolgt koncert på eksempelvis DBA eller Facebook. Men inden du glæder dig til at høre god musik, bør du være meget skeptisk over for sælgeren, især hvis du handler privat.

Sådan advarer Syd- og Sønderjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Læs også: Danske ældre er de mest digitale i EU

– Desværre øjner nogle kriminelle muligheden for at tjene lette penge ved at udnytte, at mange gerne vil se deres yndlingsband optræde live. Og det er rigtig surt at blive snydt. Men ved at bruge sin sunde fornuft og være skeptisk i jagten på billetter, kan man i hvert fald mindske risikoen, siger vicepolitiinspektør Chr. Østergård fra Syd- og Sønderjyllands Politis Forebyggelsessektion.

Politiet har følgende råd til, hvordan du ender med at stå med ugyldige billetter:

  • Køb billetterne via officielle udbydere. Er der udsolgt, så skriv dig på de officielle ventelister
  • Efterlys ikke billetter på sociale medier. Det kan lokke billethajer til
  • Undersøg om arrangøren tilbyder hjælp til billethandel mellem private
  • Køber du af en privatperson så sørg for, at er samme navn på billetten, MobilePay-kontoen og på den person, som du skriver med online.
  • Aftal et fysisk møde med den private sælger og tjek så vidt muligt, at billetten er ægte inden du betaler

Foto: Rigspolitiet 

Danske ældre er de mest digitale i EU

Danske ældre slår alle andre europæere i internetbrug.

I Danmark hører det til sjældenhederne, at ældre ikke bruger internettet. Faktisk er danske seniorer Europamestre i at færdes i cyberspace. Ifølge Danmarks Statistik og Eurostat brugte 92 procent af danskerne mellem 65 og 74 år internettet indenfor de seneste tre måneder. Det er den højeste procentdel i hele Europa.

Det gennemsnitlige tal for alle EU’s 28 medlemslande er 56 procent.

Læs også: Nye tal: De fleste ældre shopper på nettet

Tilsvarende ligger danske ældre helt i bunden, når man ser på, hvor mange, der aldrig har brugt internettet. Det gælder kun for seks procent i aldersgruppen. I Grækenland, der topper den liste har 75 procent af de ældre aldrig brugt internettet. Her er EU-gennemsnittet 37 procent.

Statistikken viser også, at flest danske ældre bruger internettet til netbank og e-mail.

Flere end 3.000 medarbejdere i forsvaret berørt af sikkerhedsbrud

Oplysninger om flere end 3.000 medarbejdere i forsvaret risikerer at ende i de forkerte hænder efter et brud på persondatasikkerheden.

Det danske forsvar har opdaget et brud på persondatasikkerheden, der betyder at oplysninger om flere end 3.000 medarbejdere, kan ende i de forkerte hænder. Det oplyser forsvaret i en pressemeddelelse.

De berørte medarbejdere har været udsendt eller på tjenesterejse i Mellemøsten fra slutningen af 2012 til slutningen af 2016. Det kan også have ramt personer, der har besøgt de danske soldater i perioden.

Læs også: Falsk porno-afpresning i omløb

Forsvarets Efterretningstjeneste vurderer, at risikoen for, at sagen får negative følger for den enkelte medarbejder er lille. Forsvaret opfordrer dog til, at ansatte i forsvaret og civile kontakter henholdsvis Forsvarets Efterretningstjeneste og Politiets Efterretningstjeneste, hvis de oplever noget mistænkeligt.