Podcastformatet vokser og vokser. Her kan du få svaret på, hvad podcasts er, og hvordan de fungerer.

Man taler af og til om, at flow-tv er ved at uddø. Altså at færre og færre mennesker tænder for en bestemt kanal, i et bestemt tidsrum for at se en bestemt udsendelse. I stedet ser vi udsendelserne på diverse streamingtjenester, når vi har tid. Udviklingen for radio er nogenlunde tilsvarende. Traditionel radiolytning bliver i stigende grad afløst af podcasts.

Podcasts er lyd, som man kan høre når man har tid. I starten var det radiostationer, der lavede podcasts af deres udsendelser, men i dag er der også rene podcasts, som ikke har været sendt i radioen. Noget af det smarte ved podcasts er, at man kan høre dem overtalt: på altanen, i bilen, i toget, på cyklen.

Nogle podcasts er den samme udsendelse, som blev sendt i radioen. Andre podcasts er forkortede udgaver af radioudsendelser. En af de allermest populære podcasts i Danmark er “Mads & Monopolet,” som bliver sendt på P4 hver lørdag mellem kl. 9 og 12. I podcastversionen er musikken klippet ud, så der kun er dilemmaerne tilbage.

Hvor finder du podcasts?
Langt de fleste podcasts er gratis, så der er virkelig mange steder at finde dem. Der er podcast apps’ til både iOS og Android. Medierne har også deres egne apps med podcasts:

DR Radio: Find podcasts på dr.dk/podcast eller i app’en til iOS og Android.

Radio 24syv: Podcasts på radio24syv.dk og i iOS-appen og Andriod-appen

Radio Play (bl.a. Nova FM, The Voice og Radio 100): Hør podcasts på radioplay.dk eller app til iOS og Android.