Hele Danmarks forbrugerportal
Sammenlign internet, mobiltelefoni og meget mere..
7 gode råd om mobilt bredbånd

7 gode råd om mobilt bredbånd

Råd 1: Er mobilt bredbånd det rigtige for dig?

Gør dig selv den tjeneste og overvej grundigt de positive og negative sider om mobilt bredbånd, inden du beslutter dig for, om det er den rigtige løsning for dig. Bruger du udelukkende internettet til at surfe på nettet, opdaterer Facebook med jævne mellemrum og sender et mails, så kan mobilt bredbånd være den optimale løsning for dig. Er du derimod hyppig bruger af streamingtjenester, hvor du ser lange spillefilm, hører musik på Spotify, spiller store online spil, eller er I flere i hustanden, der skal bruge internettet, så kan det godt være, at du skal gå efter en almindelig bredbåndsløsning (se oversigt over bredbånd her), da mobilt bredbånd kan have en række begrænsninger. Mobilt bredbånd er uden tvivl en rigtig god løsning, men man skal kende begrænsningerne, inden man beslutter sig for, om man skal vælge den form for bredbånd.

Råd 2: Undersøg dækningen i dit område

Mobildækningen i Danmark bliver løbende forbedret, men der er stadig områder uden en stærk forbindelse. Hvis du dermed planlægger, at du primært vil bruge mobilt bredbånd i hjemmet, er det helt centralt, at du undersøger, om udbyderne er i stand til at levere et stærkt signal i god kvalitet i dit område. Her skal du være opmærksom på, at du selv skal teste det dækningen ved at spørge naboerne, tjek din egen mobiltelefons forbindelse etc., og ikke udelukkende stole på dækningskortene, da de sjældent kan være helt præcise.

Råd 3: Hvor mange GB (gigabyte) skal jeg bruge?

Mængden af gigabyte afspejler hvor meget du kan bruge dit mobile bredbånd til at surfe på internettet, streame film og musik etc. F.eks. siger Netflix, at du bruger 1 GB data pr. time til hver stream af en standardvideo (LINK: https://help.netflix.com/da/node/87).

Du vil opleve, at udbyderene tilbyder en lang række forskellige pakker til forskellige priser. Nogle af abonnementerne har en meget lav mængde data (gigabyte), mens andre tilbyder nærmest ubegrænset data til abonnementet. Her er det vigtigt at understrege ”nærmest”, eftersom flere udbydere reklamerer med ubegrænset data, hvilket sjæledent er den hele sandhed, da aftalen med dem typisk omfatter enten en fast øvre grænse eller en ”fair brug af data”-politik, hvor man får sænket hastigheden på sit mobile bredbånd markant, når man har nået grænsen.

Råd 4: Udstyrsmuligheder

Der findes efterhånden en lang række forskellig muligheder for udstyr til dit mobile bredbånd. Det mest almindelige udstyr til mobilt bredbånd er USB-modemmer (dongles). Dette giver dig mulighed for at flytte din internetforbindelse mellem forskellige enheder meget simpelt.

Derudover findes der også Wifi-modemmer, hvor du kan dele det mobile signal med alle i hustanden. Se bl.a. Telia’s oversigt over mobile bredbåndsenheder her: https://shop.telia.dk/mobiltbredbaand-sub/cmobiltbredbaand_sub.html

Råd 5: Adgang til internettet via din mobiltelefon

Størstedelen af smartphones understøtter internetdeling, og her kan du bruge dele dit 3G eller 4G-signal fra mobiltelefonen enten via bluetooth, Wi-fi eller USB-kabel. På iPhonen hedder det ”Internetdeling” og kan tilsluttes i indstillingerne på telefonen.

Råd 6: Undgå mobilt bredbånd når du er i udlandet

Medmindre du har tilkøbt et udenlandsabonnement skal du undgå at bruge dit mobile netværk udlandet, medmindre du er er klar på at betale en markant overpris for dit internet.

Hvis du gerne vil bruge mobilt bredbånd i udlandet, tilbyder 3 i øjeblikket en løsning, der hedder 3LikeHome, hvor du kan bruge dit mobile bredbånd frit i nærmest de fleste lande i Europa.

Råd 6: Hold øje med dit dataforbrug

Vær opmærksom på hvor meget data du løbende bruger på dit abonnement. Specielt hvis du har en begrænset aftale på brug af data. Alle udbydere tilbyder en service, hvor du løbende kan tjekke dataforbruget. Kontakt evt. deres kundeservice, hvis du er i tvivl om, hvordan du tjekker dit eget dataforbrug.

Råd 7: Hvis du ikke kan få det til at fungere

Hvis du jævnligt oplever udfald, eller der er dårlig dækning i dit område, til trods for at udbyderen af dit mobile bredbånd har lovet dig andet, så har du gode muligheder for at genforhandle aftalen, og i sidste ende forhåbentligvis ophæve købet. Se evt. Bredbånd.dk’s klageguide. Du kan også sammenligne priser på mobilt bredbånd her.