Hele Danmarks forbrugerportal
Sammenlign internet, mobiltelefoni og meget mere..
5 gode råd: Sådan kan du spare penge på dit bredbånd

5 gode råd: Sådan kan du spare penge på dit bredbånd

Det er efterhånden noget, som alle danske forbrugere har i deres hjem, og alligevel er det de færreste der ved, hvordan man kan spare penge på sin bredbåndsforbindelse.

I bunken af de månedlige regninger er det sjældent, at bredbåndsregningen springer i øjnene, oghar det dermed med at blive nedprioriteret, når man skal finde ud af, hvor man kan spare penge. Men det burde bestemt ikke være sådan, da der kan være mange penge at spare på din bredbåndsforbindelse.

It-borger.dk har samlet en liste over gode råd, der kan hjælpe dig til at spare penge, næste gang du skal skifte bredbånd.

1. Sammenlign bredbånd
Besøg en sammenligningssiderne, f.eks. på bredbånd.dk, og få et overblik over, hvad der i øjeblik bliver tilbudt på markedet. Her kan du få et fuldkomment overblik over de priser og tilbud der findes, og dermed danne dig et godt grundlag for at finde dit næste bredbånd.

2. Kontakt din bredbåndsudbyder
Får du det bedste tilbud, som din bredbåndsudbyder kan tilbyde dig? Tag telefonen og ring direkte til deres kundeservice. Bed dem om at undersøge dit forbrug, og om du har den bedste aftale baseret ud fra dine behov. Herudover kan det være en god ide, at fortælle, at du overvejer at skifte, hvis de ikke kan give dig et bedre tilbud, som passer bedre til din profil.

3. Prut om prisen
Loyalitet betaler sig sjældent, når det kommer til bredbånd. Det er ikke det samme som med forsikring, hvor mange forsikringsselskaber forbeholder de bedste tilbud til udvalgte grupper

Det kan dog altid betale sig at være høflig, men hold fast indtil du er tilfreds med resultatet. Vær opmærksom på, om eventuelle ændringer i dit bredbånd vil forsætte på samme kontrakt, eller om du skal starte på en ny kontrakt. I så fald skal du være opmærksom på, at når du fornyer din kontrakt, vil du ofte få pålagt en 6 måneders binding.

4. Betal kun for hvad du har brug for
Hvis du ikke længere føler, at din bredbåndspakke er egnet til dine behov, så fortæl det til din bredbåndsudbyder. Hvis du f.eks. kører med en højere hastighed end nødvendigt, så spørg om du kan få den sat ned til en reduceret pris.

Tænk over hvad du bruger internettet til, og hvad der er den mest hensigtsmæssige hastighed for dig. Almindelige surfing på internettet, daglige opdateringer på sociale medier og online shopping er ikke noget, som kræver en speciel hurtig internetforbindelse, men hvis du derimod regelmæssigt downloader og streamer musik, film og TV, vil det højest sandsynligt kræve en hurtigere hastighed

Husk, at hvis I bor flere under samme tag, som alle benytter sig af samme internet, så vær opmærksom på, at når bolig- eller familiesituationen ændrer sig, vil det højest sandsynligt have indflydelse på dit internetforbrug. For eksempel vil børn i voksealderen bruge stigende mængder internet i takt med at de bliver ældre, men når de forlader hjemmet, har du ikke behov for at have samme hastighed.

Har du fornylig købt en ny smartphone, tablet, smart tv eller lignende, eller er du begyndt at abonnerer på ViaPlay eller anden streaming tjeneste, skal du også være opmærksom på, at det har indflydelse på hvor hurtigt bredbånd, at du skal bruge.

5. Sammenlign og skift bredbånd
Hvis din nuværende udbyder ikke er i stand til at tilbyde dig tilstrækkelig aftale, så kunne det være en god grund til at skifte bredbånd.

Du kan bruge en af mange sammenligningstjenester på nettet. It-borger.dk anbefaler bredbånd.dk, hvor du kan indtaste dit postnummer, og herigennem finde alle de tilbud der passer til dig.