Forældre er ikke nervøse for børns brug af sociale netværkstjenester

Hvad tænker og gør forældrene, når deres børn bruger stadig mere tid på sociale netværkstjenester?

For få år siden ville svaret nok have været, at de bekymrede sig og formanede deres børn om at aldrig at veksle en sætning med en person, forældrene ikke havde sagt god for. Men i dag er snart det halve Danmark på Facebook, som samler både familie, venner, kolleger, gamle klassekammerater og ekskærester. Og i forhold til børnene har forældrene måske erkendt, at de sociale netværkstjenester nok ikke er så farlige endda.

Malene Charlotte Larsen skriver phd ved Aalborg Universitet og forsker i de unges brug af sociale netværksmedier. Hun har blandt andet gennemført en spørgeskemaundersøgelse om forældres holdninger til deres børns brug af sociale netværkstjenester.

Stoler på børnene

”Det generelle billede er, at forældrene stoler på deres børn og lader dem bruge de sociale netværkssider,” fortæller hun.

Og forældrene stiller i øvrigt kun få regler op. Det begrænser sig stort set til regler for, hvor lang tid og hvornår, børnene må være på nettet.

”De sociale netværkstjenester er ved at være igennem den første panik-fase, som typisk kommer med nye medier,” siger hun.

Nye medier skaber debat

Malene Charlotte Larsen henviser til en årrækkes debat og mediedække af de unges sociale netværkstjeneste Arto, hvor forældrene ikke forstod, hvad det gik ud på, og medierne var meget ensidige i deres dækning.

”Det er helt klassisk, at der kommer sådan en debat, når der kommer et nyt medie, som ændrer den måde, vi kommunikerer på. Det var der også dengang, tegneserier var noget nyt,” sige hun.

Nogle forældre er stadig skræmte, andre mere åbne. Men der er større forståelse for det, end der har været tidligere. Nu er forældrene selv kommet på Facebook, hvor de gør det, børnene har gjort længe. Forældrene har fundet ud af, hvad det går ud på, og de hygger sig nu også med at pleje venskaber og skrive kærlige beskeder til hinanden.

”Mange forældre tjekker også deres børns profiler og bliver beroligede, når de ser, at de bare skriver med de venner, de har i forvejen,” fortæller Malene Charlotte Larsen.

Mor introducererede

Somme tider er det også forældrene, der er frontløberne. Det gælder for eksempel Chalotte, som er 45 år og bor på Vesterbro med en søn på 14 og en datter på 10. Her var det moren, som introducerede børnene for Facebook.

”Det var mig, der anbefalede min søn at komme på Facebook. Han er en lidt stille type, og han har specielle interesser, som han deler med mange, som er ældre end ham, og så er det en god måde at være i kontakt med dem på.”

”Vi har også lige puttet min pige på Facebook, selvom hun ikke er gammel nok. Men hun har veninder, fætre og kusiner derinde, og så er det et godt redskab til at få hende i gang med at kommunikere på skrift, og det har hun brug for, ” fortæller Chalotte.

Chalotte har siddet sammen med især sin datter for at lære hende, hvad det går ud på, men hun har ikke stillet nogen særlige regler op for børnenes brug af de sociale netværkstjenester. Hun har selv været på Facebook i et års tid og har fået kontakt med mange mennesker – også fra udlandet – som hun ikke har haft så meget kontakt med før, og er i det hele taget meget glad for Facebook.

Ikke frygt for dårlige oplevelser

Og hun er ikke bekymret for, at børnene skal få dårlige oplevelser på Facebook.

”Min søn er meget fornuftig og meget selvkørende. Ham er jeg slet ikke bekymret for. Jeg vil være meget mere bekymret, når han begynder at gå i byen, hvor folk går med kniv, og hvad ved jeg.”

”Min datter er stadig så lille, så det må tiden vise. Vi har snakket om, hvad man skal passe på. Men jeg vil tro, at jeg vil have det ligesådan med hende, som med min dreng, når hun bliver ældre.”

”Det virkelige liv er nok mere farligt, vil jeg mene. Selvfølgelig skal man være forsigtig med, om der er nogle grænser, der bliver overskredet, men det er mere i det virkelige liv, det kan bekymre mig, end over internettet,” siger Chalotte.

God social nettræning

En anden positivt indstillet mor er Anna, 42 år, som bor lidt vest for Holbæk med sine to piger på 11 og 15. Hun synes, pigerne skal bruge sociale netværkstjenester alt det, de vil.

”Det er god social nettræning, som de kan få glæde af i deres fremtidige arbejdsliv,” siger hun.

Her er der heller ingen regler for brug af sociale netværkstjenester, og det er også børnene selv, der har fundet frem til de sociale netværkstjenester.

”Min opgave er så at fortælle dem, hvilke risici, der er, og så er jeg her selvfølgelig, så de kan tale med mig og få gode råd, hvis det brænder på.”

”Min ældste datter er blandt andet på YouTube, hvor hun har fået både god og – på et tidspunkt – meget dårlig kritik, som gjorde hende ked af det. Det talte vi meget om, og jeg hjalp hende med at svare konstruktivt på kritikken, så det faktisk endte med at blive en meget god dialog,” fortæller Anna.

Lav indsigt og kontrol

Megafon lavede i slutningen af 2008 en undersøgelse for IT- og Telestyrelsen af sociale online netværk i 13-17-åriges hverdag.

I den undersøgelse blev der ikke fundet eksempler på, at brugen af de sociale netværkstjenester har bragt børnene i alvorlige utrygge eller problematiske situationer. Men på den anden side konstaterede undersøgelsen, der byggede på interviews med børn, at børnenes brug af tjenesterne generelt foregår med en lav grad af indsigt eller kontrol fra de voksnes side.

Undersøgelsen viste også, at børnene generelt behersker generelle sikkerhedsprocedurer, når det handler om at beskytte identiteten overfor fremmede på netværkene, ligesom de generelt er meget opmærksomme på, at andre ikke nødvendigvis er, hvem de giver sig ud for at være.

Træt af skræmmehistorier

Malene Charlotte Larsen har i sin forskning talt med de unges om deres brug af sociale netværkstjenester og om, hvad de selv synes om de forskellige holdninger, de møder, til deres brug af tjenesterne.

Her der det tydeligt, at de unge er trætte af panikken og skræmmehistorierne, som har præget billedet de seneste år og som fremstiller de unge som ansvars- og hjælpeløse ofre. De tager til genmæle og formår at tegne et billede af en gruppe reflekterende og forholdsvis fornuftige unge netbrugere.

Og her advarer Malene Charlotte Larsen om, at netop de mange negative italesættelser af børn og unges mediebrug kan medføre, at de unge ikke føler, at deres oplevelser bliver taget alvorligt. Netop dette kan, ifølge Malene Charlotte Larsen, være skyld i, at børn og unge ikke i så høj grad går til forældrene, når de ind imellem har ubehagelige oplevelser.