Skal mobilen med i lommen, eller skal den blive hjemme mens du er i udlandet? Vi klæder dig på til at tage beslutningen.

Før i tiden var sommermedierne fulde af historier om danskere, der mere eller mindre uforvarende havde fået enorme regninger fra deres mobilselskab efter at være kommet hjem fra ferie. Det hører man ikke så meget om mere, fordi EU har vedtaget fælles regler for, hvor høje afgifter mobilselskaberne må tage, når man ringer fra et EU-land til et andet EU-land.

EU-data
De fleste mobilabonnementer i Danmark har EU-data indkluderet. Hvor meget afhænger af det enkelte abonnement. Det betyder som udgangspunkt, at telefonen kan bruges til samme priser som herhjemme, hvis det er data, beskeder eller opkald til et andet EU-land. Det er dog værd at bemærke, at man betaler opkaldsafgift på opkald foretaget i udlandet.

Hvilke lande, der er en del af EU-ordningen varierer lidt fra mobilselskab til mobilselskab. Så tjek det inden afrejse.

Forbrugsgrænser
Hos de fleste mobilselskaber kan du opsætte forbrugsgrænser, så der ikke kan bruges mere end den øvre grænse du sætter. Men det kan skabe falsk tryghed, fordi der kan være lang forsikelse fra forbruget til det rent faktisk bliver registreret. Du risikerer derfor, at den data du brugte på at se kattevideoer på Youtube, på turen til New York først bliver registreret flere uger efter, du er kommet hjem. Og så er der ingen vej tilbage. Det har Teleankenævnet afgjort i en klagesag.

Vær i god tid
Hos nogle mobilselskaber kan ændringer og tilføjelser til abonnementer kun ske ved månedskifte. Så det er en rigtig god idé at få styr på mobilsituationen i god tid, inden du rejser. Er du først koblet op på et udenlandsk mobilnet uden at have den rigtige sammensætning i dit abonnement, kan det være både dyrt og besværligt at ændre.

Rejser udenfor EU
De fælles roamingregler gælder kun i EU-lande, plus enkelte andre, så skal du til et ikke EU-land risikerer du ekstraregninger, der kan ødelægge selv den bedste tur. Det har mobilselskabet 3 fundet en løsning på. Med abonnementerne 3LikeHome kan du tale og bruge data i over 58 lande.

Du kan læse mere om 3LikeHome på mobilabonnement.dk